De danske fonde, der med den kommende museumsreform ser ud til at få endnu større magt i det danske kulturlandskab, end de havde i forvejen, bliver nødt til at stemple ind i debatten. Og forholde sig til, om de rent faktisk ønsker den forøgede magt over landets museer, som reformen lægger op til.
Det mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som har fulgt arbejdet med museumsreformen tæt, og som her i Fundats har advaret om konsekvenserne af den kommende reform.
"Næsten uanset, hvordan man skruer reformen sammen, bliver to tredjedele af museerne vindere, og en tredjedel tabere. Jeg har snakket med mange museumsdirektører, som ringer og skriver til mig, efter at jeg har kastet mig ind i debatten. Og ikke engang de museer, der vinder, synes, at dette her er en god idé. Alle er sådan set negative over for modellen," siger Per Nikolaj Bukh.
"Så det ville være relevant at få nogle af fondene til at forholde sig til det her," siger han.
Siden Kulturministeriets arbejdsgruppe for to uger siden fremlagde sine anbefalinger til museumsreformen, har en række museumsdirektører kritiseret anbefalingerne, som blandt andet er blevet betegnet som en "rockermodel".
Der er ingen garanti for, at fondene vil have denne professionelle adfærd i al evighed.
Lars Henrik Munch – bestyrelsesformand, Louisiana Museum of Modern Art
Ankepunktet er, at reformen ifølge anbefalingerne kommer til at operere med blot tre parametre for udmålingen af statstilskud til de statsanerkendte museer, nemlig besøgstallet, egenindtægterne og antallet af forskningsartikler. Og eftersom en stor del af egenindtægterne i landets museer stammer fra fonde, kan deres donationer fremover få en dobbelt effekt, idet de også bliver afgørende for museernes statsstøtte.
Gidsler mellem staten og kunsten
Spørger man Lars Henrik Munch, der er bestyrelsesformand for museet Louisiana såvel som formand for blandt andre Politiken-Fonden, Museumsfonden af 1966, BRFfonden og næstformand for Novo Nordisk Fonden, og dermed har et ben i både fondsverdenen og museumsverdenen, er der ingen garanti for, at fondene i fremtiden vil forvalte deres magt i kunstverdenen med den samme armslængde, som de hidtil har gjort.
"Danske fonde opfører sig efter min mening eksemplarisk – med god armslængde til den afgørende kunstneriske uafhængighed, der er en forudsætning for kunstens udvikling på både museer og scener. Men der er ingen garanti for, at fondene vil have denne professionelle adfærd i al evighed. Det er og bliver et problem, at der ikke er sikkerhed for kunstnerisk frihed og udvikling, som kun statsmidler vil kunne sikre i længden," siger Lars Henrik Munch.
"Hvis vi ikke havde fondene, ville store dele af vores kunst- og kulturliv bukke under. Der er en risiko for, at fondene ender som gidsler mellem en stat, der ikke prioriterer kunsten højt, og en række kulturinstitutioner, der er prisgivet uden støtte fra fondene," tilføjer han.
Det ville godt nok være en håndsrækning til museumsverdenen, hvis fondene stemplede ind i debatten og meldte ud, at de ikke ønsker endnu mere indflydelse.
Per Nikolaj Bukh – professor, Aalborg Universitet
Fundats bad i sidste uge en række af de store fonde på kulturområdet om deres vurdering af den øgede indflydelse, anbefalingerne til museumsreformen lægger op til. Men det har ikke været muligt at få nogen af fondene til at forholde sig til anbefalingerne. Flere af dem påpeger, at den endelige model for en museumsreform endnu ikke er vedtaget, og at det er en politisk beslutning, som fondene ikke har indflydelse på.
"Det er i sidste ende en politisk beslutning, men fondene skal være opmærksomme på, at det vedrører dem. Er dette her en indflydelse, man ønsker at have som fond?" siger Per Nikolaj Bukh.
"Hvis man var en ordentlig fond, så ville man jo anerkende, at man sidder med en balanceopgave. For fondene kan jo godt se, at de har stor indflydelse. Og at balancegangen allerede nu kan udfordre deres legitimitet. Så fondene må melde ud, om de faktisk ønsker en model, hvor de bliver loddet på vægtskålen – eller om de efterlyser en model, hvor det ikke er dem, der skal bestemme alting," siger han.
"Det ville godt nok være en håndsrækning til museumsverdenen, hvis fondene stemplede ind i debatten og meldte ud, at de ikke ønsker endnu mere indflydelse."
Indtil videre har ingen af de fonde, vi har kontaktet, haft lyst til at udtale sig om den konkrete model. De henviser til, at der endnu ikke er truffet en politisk beslutning. Og at det ikke er fondenes beslutning.
"Så kan du jo hilse dem og sige, at professoren siger, at de er nogle lurepassere. Det er ikke godt nok, at man bare læner sig tilbage og siger, at fordi katastrofen ikke er fuldbyrdet endnu, så gør vi ikke noget ved det. For hvis først dette her bliver vedtaget, hvad vil de så gøre?"
Ingen kommentarer
Den opsigtsvækkende hilsen fra økonomiprofessoren har imidlertid ikke rykket ved fondenes lyst til at udtale sig om, hvordan museumsreformen kan ændre på deres rolle i kulturlivet. Fundats har kontaktet seks store fonde, som alle er stærke på kulturområdet, og som alle hører til blandt de fonde, der årligt uddeler de største samlede beløb i Danmark.
Vi har fremlagt Per Nikolaj Bukhs kritik for fondene og spurgt, om de på den baggrund vil fortælle, om de rent faktisk er tilhængere af en model, der lægger op til at give fondene så afgørende betydning for de danske museer.
Hverken Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden, Salling Fondene, Det Obelske Familiefond eller A.P. Møller Fonden har ønsket at udtale sig om modellen.
"Vi har ikke lyst til at udtale os eller kommentere den konkrete artikel. Fondets holdning til vores rolle i kulturlivet er blevet taget til citat og gentaget mange gange i diverse artikler og debatindlæg. Der er i øvrigt ikke taget en politisk beslutning endnu om museumsreformen," skriver Camilla van Deurs, kommunikationsansvarlig i Det Obelske Familiefond.
"Tak for muligheden. Det har fonden ingen kommentar til," skriver sekretariatschef Thomas Wohlert fra A.P. Møller Fonden, som ligger på en tredjeplads på listen over fonde, der hvert år uddeler de største beløb.
"Fondene har ikke indflydelse på kravene i den kommende museumsreform. Vi ønsker ikke at indgå i dialogen omkring, hvordan reformen sammensættes samt betydningen heraf," skriver fondsmanager Trine Skjoldborg fra Salling Fondene.
Så kan du jo hilse dem og sige, at professoren siger, at de er nogle lurepassere.
Per Nikolaj Bukh – professor, Aalborg Universitet
Heller ikke Augustinus Fonden, som er landets 11. mest uddelende fond, vil forholde sig til oplægget til museumsreformen.
”Augustinus Fonden er bevidst om den rolle fonden spiller på museumsområdet. Fonden støtter bredt alle museumsopgaver, og midlerne når ud til museer i hele landet. Vi prioriterer at have en tæt dialog med det enkelte museum – oftest med udgangspunkt i en konkret ansøgning eller projekt. Museerne spiller en vigtig samfundsrolle med stor betydning for os alle; derfor er det også et væsentligt støtteområde for fonden. Vi følger med interesse den politiske proces om museumsreformen. Udvalgsrapporten er et oplæg til politisk drøftelse, og derfor er det vanskeligt at vurdere konsekvenserne for museerne på nuværende tidspunkt. På den baggrund har fonden for nuværende ingen position til oplægget, men afventer resultatet af det politiske arbejde,” skriver kommunikationsansvarlig Louise Ammundsen Kokspang på vegne af fonden.
Ny Carlsbergfondet har ikke besvaret henvendelsen.
På Aalborg Universitet understreger professor Per Nikolaj Bukh, at fondenes tilbageholdenhed langt hen ad vejen er forståelig. Men, siger han:
"Jeg kan godt forstå, at fondene synes, at det er svært at navigere i dette her. Normalt ville man jo ikke forsøge at påvirke en politisk proces, som man ikke er en del af. Men det er måske netop her, fondene – uden at det koster dem noget – kan gøre en kæmpe forskel."
"Støtter uden at styre"
Hos Aage og Johanne Louis-Hansens Fond ønsker fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng ikke at forholde sig konkret til oplægget til museumsreformen.
"Som fond finder vi det ikke rigtigt konkret at blande os i den dialog, der i øjeblikket pågår mellem det politiske niveau, den museumsfaglige arbejdsgruppe og den bredere kreds af omfattede institutioner," skriver Christine Wiberg-Lyng.
Hun vil dog gerne sætte ord på, hvordan fonden generelt opfatter sin rolle i forhold til museumslandskabet. Og hun understreger – i tråd med Per Nikolaj Bukhs opfordring – at man ikke fra fondens side ønsker, at museerne skal være mere afhængige af fondene. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond uddeler hvert år en betragtelig del af sine midler til kunst- og kulturlivet, påpeger hun.
"Det gør vi, fordi fonden blandt andet ønsker at være et nyttigt supplement til museernes virke, men ikke grundlaget for deres eksistens. Fonden ønsker ikke at overtage ledelsen af museerne. Vi ønsker derimod at være en af flere frie og uafhængige parter, som indgår i et godt samspil. Vi indgår ofte og også gerne i strategiske samarbejder, hvor fonden i et afgrænset tidsrum – typisk i op til en treårig periode – støtter en organisations udvikling. Fonden støtter uden at styre. Vi finder det væsentligt, at et museum ikke over tid bliver finansielt afhængig af støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. I den ideelle verden kunne museerne klare sig helt uden støtte fra fonde," skriver Christine Wiberg-Lyng.
"Vi forventer, at den økonomimodel, parterne i museumsreformen finder frem til, kommer til at blive skruet sådan sammen, at den sikrer bredden i museumslandskabet, understøtter museernes forskellige lokale og nationale identiteter samt sikrer museers evne til at planlægge deres økonomi, uden at de bliver meget sårbare overfor konsekvenser af mindre udsving i deres drift eller resultater. Jeg tror, at man fejlbedømmer situationen, og hvad der er muligt, hvis man ender med en model, hvor en større del af ansvaret for museernes drift lægges over på fondene. Med denne betragtning ønsker fonden ikke yderligere at blande sig i den pågående politiske debat," skriver hun.
I forbindelse med den netop vedtagne finanslov for 2024 har regeringen sammen med aftalepartierne afsat 100 millioner kroner om året fra 2025 til 2027 til den nye museumsreform.
Fundats har bedt om et interview med formanden for arbejdsgruppen bag den kommende museumsreform, Claus Juhl, og afventer fortsat svar.
