”Stor kortlægning: Legofonden leger med hele Skoledanmark,” ”Forskere slår alarm: Fondes skolepolitik er et demokratisk problem,” og "Læreruddannelsen afviser bekymring for fondsfinansieret 'bagdørsreform.'"
Sådan lyder overskrifterne på et lille udpluk af de mange artikler, som fagbladet Folkeskolen har bragt på denne side af sommerferien.
Mediet, der udkommer både trykt og digitalt, og som har folkeskolen som sit stofområde, har nemlig sat redaktionelt fokus på de problemstillinger, fordele og ulemper, der opstår, når den private danske fondssektor i stigende grad involverer sig i folkeskolen.
Og det er tilsyneladende et emne, som ligger mediets læsere på sinde. I hvert fald har artiklerne affødt stærke reaktioner fra læsere.
Det fortæller chefredaktør Andreas Marckmann Andreassen til Fundats.
”Vi har fået usædvanlig mange reaktioner fra vores læsere. Det er der ingen tvivl om. Når jeg siger reaktioner, så gælder det kommentarer i artiklernes kommentarspor, kommentarer på sociale medier og i mails til mig,” siger Andreas Marckmann Andreassen.
Han forklarer, at de fleste kommentarer kommer fra folkeskolelærer, der er bekymrede over udviklingen med private fondsmidler i skolen.
”De er kritiske overfor fondenes magt, og de er bekymrede for, om fondene kan bidrage til at skævvride eller diktere pædagogikken ude på skolerne. Om fondsmidlerne kan presse de didaktiske principper på en måde, der ikke er funderet i viden eller praktisk erfaring,” fortæller Andreas Marckmann Andreassen og fortsætter:
”Men vi har også fået reaktioner fra lærere, som har taget fondene i forsvar. Det er især lærere, som selv har været en del af et fondsfinansieret program, som har haft gode erfaringer med det, og som siger ’I behøver ikke at være bekymrede. Der er ingen skjulte dagsordener eller bagdørsreformer,’” fortæller Andreas Marckmann Andreassen.
Vi har i flere måneder haft journalister til at granske fondenes indflydelse på skolesystemet
Andreas Marckmann Andreassen – Chefredaktør, Fagbladet Folkeskolen
Vil starte vigtig diskussion
Når han som chefredaktør har valgt at prioritere forholdsvis mange ressourcer til at dække stofområdet, så skyldes det, at fagmediet Folkeskolen, ifølge ham, er forpligtet til at sætte fokus på området.
”Vi har i flere måneder haft journalister til at granske fondenes indflydelse på skolesystemet. Det er et stort projekt, som vi ikke er færdige med. Grunden til, at vi synes, at det her er relevant at skrive om, er, at centrale aktører i folkeskolen og flere eksperter siger, at skolen er blevet afhængig af fondspenge. Når sparekniven svinges igen og igen over skolerne, så ender private midler med at være et tilbud, man ikke kan sige nej til. Derfor har vi på fagbladet Folkeskolen den helt principielle holdning, at det er et problem for samfundet, skolen og undervisningen, hvis der ikke er en åben og demokratisk debat om det,” siger Andreas Marckmann Andreassen og tilføjer, at den debat vil mediet gerne facilitere.
Han fortæller, at selvom mediet har modtaget ”usædvanlig mange” henvendelser fra dets læsere i forhold til artikelgenren, så står læsertallene alligevel ikke mål med de ressourcer, det koster at bringe historierne til live.
”I forhold til hvor mange ressourcer, sådan noget her tager at lave, så går det ikke op, for det tager lang tid at afdække. Artiklerne er blevet pænt læst, men det er ikke noget, vi skriver, fordi vi gerne vil have klik. Det bliver ikke årets mest læste artikler for et medie som vores. Men derfor skal vi gøre det alligevel,” siger Andreas Marckmann Andreassen.
Han understreger, at meningen med artiklerne alene er at belyse området og at skabe et vidensgrundlag om fondenes involvering på skoleområdet.
”Det er vigtigt for mig at sige, at vores dækning af fondenes magt i skolen er nuanceret. Den giver plads til alle synspunkter. Formålet er ikke at undergrave en bestemt fond, flere fonde eller fondenes betydning. Formålet er at sikre bedst mulig vidensgrundlag for, at man kan træffe beslutninger om fremtidens skole,” forklarer Andreas Marckmann Andreassen.
Med fondenes stigende involvering på skoleområdet håber chefredaktøren, at debatten kommer til at fylde mere i samfundsdebatten, end den har gjort indtil nu.
”Det er en rigtig vigtig og en meget fundamental debat, for den handler om, hvem der bestemmer, hvad der foregår i skolen. Den handler om, hvad vores dannelsesideal er og hvilke didaktiske principper, der ligger til grund for undervisningen. Det er en diskussion, som er helt vild vigtig for samfundet, og for alle os, der er forældre til børn, som går i folkeskolen.”
