Var det noget med et mikrosafari-forløb for skolens yngste elever? Eller et skoleudviklingsprojekt med fokus på legende tilgange til teknologiforståelse? Alt sammen betalt af en stor dansk fond?
Det er det tilsyneladende for en lang række af de danske folkeskoler.
I 2021 bevilgede de danske fonde 794 millioner kroner til danske grundskoler. Det oplyser Danmarks Statistik til Fundats på baggrund af en særkørsel, som ekskluderer fondenes uddelinger til udenlandske bevillingsmodtagere på skoleområdet.
Beløbet er det højeste siden etableringen af Danmarks Statistiks fondstatistik, og sammenlignet med for fem år siden, hvor de samlede donationer udgjorde 76 millioner kroner, er der tale om mere end en tidobling.
Den kraftige stigning i eksterne midler følges tæt af Danmarks Lærerforening, hvor man med både glæde og skepsis noterer sig den heftige udvikling.
”Vi har været opmærksomme på fondes investeringer i folkeskolen og konsekvenserne deraf i mange år. Vi er bekymrede for, hvad det har af konsekvenser for villigheden til offentlig finansiering. For vores skole skal først og fremmest være finansieret af det offentlige,” siger Regitze Flannov, der er medlem af Lærerforeningens hovedbestyrelse og forkvinde for foreningens undervisningsudvalg.
Fondsmidler kan skævvride
Regitze Flannov forklarer, at der udover spørgsmålet om betalingsvilligheden i det offentlige knytter sig en række andre opmærksomhedspunkter til det øgede samarbejde mellem fonde og skoler, som fagforeningen holder øje med.
Det er især der, hvor der rulles pædagogiske koncepter ud på skolerne
Regitze Flannov – Forkvinde, Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg
”Fondene har deres egne interesser, og det er jo legitimt nok, men det gør, at der er en række punkter, vi skal være opmærksomme på. Der er mange steder, hvor samarbejderne med fondene går rigtig godt, men vi hører også bekymringer fra vores medlemmer. Det er især der, hvor der rulles pædagogiske koncepter ud på skolerne, og hvor fondene er meget specifikke i forhold til, hvad det er for en didaktik, der følger med pengene,” siger Regitze Flannov.
Danmarks Lærerforenings bekymringer går blandt andet på, om fondsmidlerne kan skævvride folkeskolen.
”Fondene har i en del år haft meget fokus på STEM-faggruppen, men hvor efterlader det de små fag som sprogfagene? Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke får skævvredet folkeskolen, hvad enten det er fagmæssigt, geografisk eller materielt,” siger Regitze Flannov.
De bekymringer står lærerforeningen ikke alene med.
Forsker og adjunkt i pædagogik på Københavns Universitet, Lucas Cone, afleverede i maj måned sin ph.d.-afhandling om blandt andet fondenes involvering i folkeskolen.
Kort tid efter argumenterede han i Fundats for en kortlægning af de stigende private fondsmidler i folkeskolen og konsekvenserne deraf.
”Fondene er i dag en kæmpe pædagogisk og politisk magtfaktor, hvor de i høj grad påvirker skolernes praksis og pædagogiske formål – også langt mere end fondene selv siger, de gør,” sagde han.
I sin afhandling undersøgte han blandt andet risikoen for den fagmæssige skævvridning af folkeskolens formål, når fondene hovedsageligt sender penge i naturvidenskabelig retning, men også andre faldgruber, som fondsmidlerne skaber.
Det gælder eksempelvis risikoen for, at lærere og ledere tilsidesætter deres egne kritiske refleksioner og erfaringer, at der kan opstå splittelse mellem kollegaer, der er uenige om kvaliteten i, eller baggrunden for, fondenes projekter, samt at mange elever og lærere i stigende grad danner stærke følelsesmæssige bånd til bestemt brands eller koncepter.
”Vi har brug for en samtale om, hvad alle de her penge og projekter fra fonde rent faktisk gør ved skolen. Der er nogle uklare interesser på spil,” lød det fra Lucas Cone, der på baggrund af sin forskning også konkluderede at:
”Skillelinjerne mellem offentlige og private interesser mudrer, og det kan potentielt blive et problem, når skolens centrale aktører pludselig opererer ud fra rationaler, der bygger på vækst og branding snarere end demokratiske hensyn.”
KL: Ingen grund til bekymring
De mange bekymringer deles ikke af næstformand i KL’s børne- og undervisningsudvalg Morten Thiessen (C), der er rådmand i Aalborg Byråd.
Det kan smitte af på giverens lyst til at give i fremtiden, hvis man ikke kan se nogle fornuftige resultater af de afsatte midler
Morten Thiessen – Næstformand, KL's børne- og undervisningsudvalg
Hans største frygt er, om skolerne er dygtige nok til at fortælle, hvad der kommer ud af de mange fondskroner.
”Der, hvor man kunne være lidt nervøs, er, om det hele bliver lidt ufokuseret, så man ikke rigtig ved, hvad man får for de mange penge. Det kan smitte af på giverens lyst til at give i fremtiden, hvis man ikke kan se nogle fornuftige resultater af de afsatte midler,” siger Morten Thiesen.
Argumentet om, at fondsmidlerne kan skævvride folkeskolen, giver han ikke meget for.
”Folkeskolen koster så relativt mange penge, at selv et milliardbeløb ikke ville kunne skævvride noget som helst. Den gør ikke en forskel i det samlede billede, men det gør en kæmpe forskel der, hvor den lander. Donationer kan ændre fundamentalt på kvaliteten af den undervisning, man er i stand til at præstere,” siger Morten Thiessen.
Han forklarer, at netop de naturvidenskabelige fag er dyre at drive, hvis undervisningen skal være på et ”fornuftigt” niveau.
”Jeg synes, at det er rigtig godt, at man har appetit på at styrke den del af undervisningen,” lyder det fra politikeren.
Er det her et tegn på, at folkeskolen får for få offentlige midler?
”Man kan måske sige, at der har været en prioritering tidligere, som har gjort, at det har været svært at komme ordentligt op i niveau i forhold til de naturvidenskabelige fag,” siger Morten Thiessen.
Fagforening får fondsstøtte
En manglende økonomisk prioritering af folkeskolen er netop en af årsagerne til, at fondsmidlerne kan gøre en positiv forskel i skolerne, mener Regitze Flannov.
Hun slår fast, at Danmarks Lærerforening har som førsteprioritet, at det offentlige finansierer en god folkeskole, men at heller ikke fagforeningen selv er bleg for at tage imod en hjælpende fondshånd eller to.
Det gælder for eksempel, når det kommer til efteruddannelse af lærere, hvor fagforeningen i samarbejde med en række fonde og professionshøjskoler udbyder fagforløb.
Når det nu er, som det er, så er vi glade for de fonde, som går ind og hjælper
Regitze Flannov – Forkvinde, Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg
”Det gør vi blandt andet for at imødekomme et behov for efteruddannelse blandt vores medlemmer, men også for at vise vejen til, hvordan lærere kan blomstre i deres arbejdsliv. Vi giver dem lyst til at blive i faget,” siger Regitze Flannov og tilføjer, at hun håber, at de efteruddannede lærere går ud i kommunerne og bliver ambassadører for, hvad god efteruddannelse kan gøre.
Kunne Danmarks Lærerforening ikke selv finansiere efteruddannelse af sine medlemmer?
”Det er vigtigt at huske på, at det er arbejdsgiverne, som efteruddanner lærerne. Men når det nu er, som det er, så er vi glade for de fonde, som går ind og hjælper,” siger Regitze Flannov.
Hun understreger, at det gode samarbejde mellem fond og lærere opstår, når lærerne stiller krav og betingelser i samarbejdet, så det ikke er fondene, der styrer indholdet i didaktikken og undervisningen.
Ifølge en ny undersøgelse fra Fondenes Videnscenter bevilgede fondene i 2021 i alt 2,425 milliarder kroner til grundskoler. I det tal indgår dog også støtte til grundskoleområdet i udlandet.
Beløbet til de udenlandske bevillingsmodtagere var i 2021 ekstraordinært højt og skyldtes særligt Lego Fondens støtte til at få børn tilbage i skolerne efter covid-19.
Tallet 794 millioner kroner, som Fundats har fået gennem en særkørsel hos Danmarks Statistik, tæller derfor udelukkende donationer til grundskoler i Danmark.
