I løbet af de næste tre år skal et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet København forsøge at skabe en bedre forståelse af den humanistiske forsknings effekt og værdi. For de traditionelle mål for videnskabelig produktivitet, som for eksempel optællingen af publikationer og citationer, er dårligt egnede til at evaluere forskningens samfundsmæssige værdi, mener de to forskere bag projektet.
Målstyringen af forskning tager i høj grad udgangspunkt i rent instrumentelle og økonometriske indikatorer, og det gør det særligt vanskeligt at give et dækkende billede af værdien af den humanistiske forskning i forhold til til at løse samfundets udfordringer.
Og det er også en del af baggrunden for, at Velux Fonden har bevilget 7,8 mio. kr. til projektet. For Velux Fondens formand deler tanken om, at humaniora kan spille en væsentlig rolle i forhold til samfundsudfordringerne.
“Det er jo sådan at mange, hvis ikke alle tiders største udfordringer i virkeligheden kun er mulige at løse, hvis en hel masse mennesker ændrer adfærd – gør noget andet end de plejer. Og det er jo den faktor som humanvidenskaberne ved en del om,” sagde Velux Fondens bestyrelsesformand, Hans Kann-Rasmussen, da han motiverede fondens jubilæumsbevilling til projektet, der har navnet Mapping the Public Value of Humanities.
Ambitionen for projektet er, at det kan udvide den værktøjskasse, der skal bruges til at afdække og evaluere forskningens effekt, og dermed fungere som et progressivt svar på den herskende impact-dagsorden, der fokuserer på størrelser som vækst og beskæftigelse.
Universiteterne har de seneste 15-20 år har været under politisk pres for at dokumentere effekten af deres forskning. Universiteternes basismidler fordeles i dag efter en evaluering af forskningens ‘performance’ – og de redskaber der bruges til at evaluere, er præget af den økonometriske tænkning.
Kvalitative mål
For at kortlægge hvordan humanistiske forskere bidrager med deres viden og ekspertise til samfundet skal projektet bevæge sig væk fra rene instrumentelle og økonometriske indikatorer, og i stedet fokusere på forskellige former for output og interaktioner:
“Hvordan og i hvilket omfang humanioras public value, samfundsværdi, almennytte kan undersøges. Det er en konceptuel opgave – at udforske begrebet om public value, almennytte, offentlig værdi. Hvordan kan disse begreber udvikles for at kaste lys over forholdet mellem den forskning, der foretages på den ene side og den offentlige sfære på den anden side,” siger professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet i København Frederik Stjernfelt, der er den ene af forskerne i projektet.
Helt konkret vil forskerne opbygge et empirisk datasæt over humanistiske forskeres samfundsbidrag og eksterne samarbejde ved at kortlægge kvalitative aspekter af forskningens interaktion med samfundet:
- de mest centrale netværk, som danske humanistiske forskere indgår med eksterne institutioner og virksomheder
- de danske forskeres rolle og indflydelse på politikudvikling
- danske humanisters samspil med udvalgte kulturinstitutioner og museer
“Vi er mange, der mener, at de helt store og afgørende samfundsudfordringer, vi står over for de næste mange år, på mange måder er humanistiske i sin natur. Det er klart, at de også kalder på teknologi, naturvidenskab og kvantitative modeller, men de kalder også på, at vi undersøger, hvad det er for en kultur, hvad det er for en adfærd, og hvad det er for nogle institutioner og beslutningsprocesser, der skal til for at håndtere udfordringerne,” siger lektor og forskningsleder David Budtz Pedersen.
Impact-mål for både fonde og humaniora
Jubilæumsprojektet er en del af Velux Fondens kernegruppe-program, som blev søsat i 2008, blandt andet som modvægt til en generel nedprioritering af humaniora:
“Vi syntes egentlig dengang, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning fik nok opmærksomhed, og måske kunne vi kigge lidt mere strategisk på mulighederne for en målrettet indsats inden for den humanvidenskabelig forskning,” siger Hans Kann Rasmussen.
Kernegruppe-programmet er i dag rygraden i Velux Fondens arbejde med den humanvidenskabelige forskning, men interessen for mennesket og de menneskelige relationer ligger også i fondens DNA – det er en del af arven fra stifteren Villum Kann Rasmussen, som beskrev det at drive forretning ud fra et humanistisk perspektiv: “At drive forretning handler dybest set ikke om andet end omgang med mennesker.”
“Jeg synes det er interessant, at en succesfuld forretningsmand formulerer det på den måde. For når vi er så glade for tanken om hurtigt at komme fra forskning til faktura, så tyder det jo på, at i hvert fald V. Kann Rasmussen havde en ide om, at den menneskelige side virkelig kan bidrage med lige så meget som økonomi og teknik,” sagde fondens nuværende bestyrelsesformand , Hans Kann Rasmussen, i forbindelse med jubilæumsbevillingen og fondens fejring af VKR Gruppens 75-års jubilæum.
Hans Kann Rasmussen understregede, at interessen for projektets spørgsmål og undersøgelse ikke kun er akademisk, men at Velux Fonden som almennyttig aktør også skal kunne vise, at fondens aktiviteter har almennyttig værdi. Det er ikke kun universiteterne, der er underlagt den stigende interesse for at dokumentere effekt:
“Det gælder lige så meget for fonde – den stigende interesse for, hvad vi laver og for vores bevillinger – der er også stigende interesse for at kunne dokumentere fondenes impact. Og det gælder både fra offentlighedens side, men selvfølgelig også blandt fondene selv: hvad er det vi går og gør, og er det nyttigt det vi laver. Så finder vi svaret på humanvidenskabernes almennyttige værdi, så er det jo også for os svaret på, hvorfor vi kan tillade os at mene, at det er almennyttigt,” sagde Hans Kann Rasmussen.
