Fondsforsker: overheadpenge er en bastard i dansk fondstradition

Fondsfinansiering af overhead i forskningsprojekter er virkeligheden ganske udansk. I modsætning til USA, hvor de bedste universiteter får op til 100 pct. for at tage imod en ekstern forskningsbevilling. Historisk set opstod problemstillingen først efter en statslig spareøvelse beskar universiteternes grundbevillinger. Desuden er dækning af indirekte omkostninger svært foreneligt med de klassiske formålsformuleringer i danske fondes fundatser. Det fortæller fondsforsker Anker Brink Lund, der har studeret udviklingen i fondenes bidrag til videnskabelige formål siden 1901.

Gensidighed
En stats­lig spa­reø­vel­se samt in­spira­tion fra et udansk ga­ve-so­cio­lo­gisk tan­ke­sæt. Det er blandt de hi­sto­ri­ske år­sa­ger til, at de pri­va­te forsk­nings­fon­de i dag bli­ver mødt med sti­gen­de krav om at dæk­ke uni­ver­si­te­ter­nes ad­mi­ni­stra­ti­ve og in­di­rek­te om­kost­nin­ger ved fonds­støt­tet forskning.

Det for­tæl­ler fonds­for­sker ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS, pro­fes­sor An­ker Brink Lund.

”Hi­sto­risk set er fæ­no­me­net over­he­ad im­por­te­ret fra de an­gel­sak­si­ske lan­de. I USA er det ik­ke ual­min­de­ligt, at man kræ­ver over 100 pct. i over­he­ad ved ek­stern fi­nan­si­e­ring. Det sker ud fra en be­tragt­ning om, at man gør do­nor en tje­ne­ste ved at væ­re vært for pro­jek­tet,” si­ger han.

An­ker Brink Lund har sam­men med sin kol­le­ga Chri­sti­an Edel­vold Berg for­sket i pri­va­te fon­des bi­drag til sam­fun­det gen­nem støt­te til den of­fent­li­ge forsk­ning. I bo­gen ’Dansk Fonds­hi­sto­rie’, som sid­ste år blev ud­gi­vet på Jurist- og Øko­nom­for­bun­dets For­lag, be­ly­ser de to for­ske­re blandt an­det ud­vik­lin­gen i fon­de­nes bi­drag til vi­den­ska­be­li­ge for­mål i Dan­mark fra 1901 til 2015.

An­ker Brink Lund for­kla­rer, at man kan an­læg­ge to for­skel­li­ge syns­vink­ler, når man dis­ku­te­rer fon­de­nes dæk­ning af forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner­nes in­di­rek­te om­kost­nin­ger ved den fonds­støt­te­de forskning.

”I et uni­ver­si­tets op­tik er der ta­le om en høj grad af gen­si­dig­hed, for­di do­nor kan de­fi­ne­re nog­le ram­mer for forsk­nin­gen, som uni­ver­si­te­tet kan be­slut­te at læg­ge ryg til el­ler ej,” si­ger An­ker Brink Lund med hen­vis­ning til den fran­ske so­cio­log og an­tro­po­log Mar­cel Mauss (1872-1950).

Ud fra en ga­ve-so­cio­lo­gisk be­tragt­ning er en fonds­be­vil­ling for uni­ver­si­tet ik­ke kun en en­vejs­re­la­tion. Iføl­ge Mauss er en ga­ve for­bun­det med en form for magtu­dø­vel­se. Og ud fra den be­tragt­ning for­ven­ter uni­ver­si­te­ter i f.eks. USA at få no­get igen for at la­de forsk­nin­gen ud­fø­re på de­res universitet.

”Ud­over at få om­kost­nin­ger­ne til sel­ve forsk­nings­pro­jek­tet dæk­ket, for­ven­ter uni­ver­si­te­tet og­så, at fon­den be­ta­ler for den her­lig­hed, det er at få forsk­nin­gen ud­ført på f.eks. Har­vard. Mig be­kendt har det­te syns­punkt al­drig væ­ret frem­ført i Dan­mark,” si­ger An­ker Brink Lund.

Ingen overhead i fundatser

Den dan­ske fond­stra­di­tion står i mod­sæt­ning til den an­gel­sak­si­ske ga­ve­for­stå­el­se af fonds­støt­tet forsk­ning, for­tæl­ler An­ker Brink Lund. Det skyl­des, at fon­de i Dan­mark er un­der­lagt fun­dat­ser, hvor stif­ter en gang for al­le har be­stemt de for­mål, som pen­ge­ne skal gå til.

”Jeg ken­der in­gen fon­de, der har det stå­en­de i de­res fun­dats, at de skal støt­te uspe­ci­fi­ce­ret ad­mi­ni­stra­tion. Der­i­mod har de fle­ste fon­de fle­re li­ge­stil­le­de for­mål, f.eks. forsk­ning, so­ci­a­le for­mål el­ler kunst, og der fin­des me­get få re­ne forsk­nings­fon­de. Ud fra den be­tragt­ning er det dy­best set på kant med fonds­lo­v­giv­nin­gen at gi­ve pen­ge til over­he­ad, hvis det ik­ke er kon­kret be­grun­det og vel­spe­ci­fi­ce­ret, da der ik­ke umid­del­bart er hjem­mel til det i fun­dat­sen. Iføl­ge den­ne op­rin­de­li­ge dan­ske tra­di­tion har de pri­va­te fon­de dog ty­pisk ac­cep­te­ret ca. fem pro­cent i ad­mi­ni­stra­tions­bi­drag,” si­ger han.

Imel­lem dis­se to me­get for­skel­li­ge må­der at an­skue pro­blem­stil­lin­gen står den stats­li­ge til­gang til fi­nan­si­e­ring af forsk­ning via de of­fent­li­ge pul­jer i Forsk­nings­rå­de­ne. Og via de stats­lige fon­de som Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og Innovationsfonden.

”He­le den­ne ulyk­ke­lig­hed er star­tet for­di de stats­li­ge forsk­nings­råd for man­ge år si­den ind­før­te en fast pro­cent­vis over­he­ad­takst. De stats­li­ge fon­de ac­cep­te­re­de, at der var en el­ler form for om­kost­ning ved at mod­ta­ge forsk­nings­mid­ler. Hi­sto­ri­en om den ud­vik­ling for­kla­rer gan­ske godt, hvor­for over­he­ad­pro­ble­met er ble­vet så be­svær­ligt i dag, ” si­ger An­ker Brink Lund.

Da sta­ten i slut­nin­gen af for­ri­ge år­hund­re­de skul­le spa­re pen­ge på de of­fent­li­ge bud­get­ter, gjor­de man det på forsk­nings- og ud­dan­nel­ses­om­rå­det ved at re­du­ce­re en ræk­ke af de di­rek­te be­vil­lin­ger til uni­ver­si­te­ter­ne. Til gen­gæld ind­før­te man over­he­ad­pen­ge på konkur­rence­ud­sat­te forskningsmidler.

”Der­ved gav man i vir­ke­lig­he­den uni­ver­si­te­ter­ne mu­lig­hed for at kon­ver­te­re en di­rek­te be­spa­rel­se på grund­be­vil­lin­gen til en hø­je­re dæk­ning fra de stats­li­ge forsk­nings­fon­de i form af en over­he­ad­pro­cent” si­ger An­ker Brink Lund.

Den takst er si­den vok­set, og i dag dæk­ker de stats­li­ge fon­de som Dan­marks Grund­forsk­nings­fond 44 pct. af be­vil­lin­gen til in­di­rek­te omkostninger.

”Med den over­he­ad­pro­cent i hån­den ven­der uni­ver­si­te­ter­ne sig til de pri­va­te fon­de og si­ger, nu skal I og­så be­ta­le en fast pro­cent i over­he­ad. Men fon­de­nes fun­dat­ser er jo ik­ke ble­vet æn­dret, og des­u­den kan fon­de­ne jo al­min­de­lig­vis ik­ke dæk­ke no­get, som er uklart og uspe­ci­fi­ceret,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han for­kla­rer, at det bud­get- og om­kost­nings­mæs­si­ge tan­ke­gods fra den stats­li­ge cen­tral­admi­ni­stra­tion si­den er ble­vet for­stær­ket på universiteterne.

”Ud­vik­lin­gen med over­he­ad­pen­ge er alt­så star­tet i fi­nans­mi­ni­ste­ri­et og er si­den ble­vet im­ple­men­teret i regn­skabs­mo­del­ler­ne på uni­ver­si­te­ter­ne. Men det er en rød klud for fon­de­ne, som jo ik­ke me­ner, at de skal fyl­de hul­ler­ne ud ef­ter of­fent­li­ge be­spa­rel­ser,” si­ger An­ker Brink Lund.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Overhead for besparelser

Univer­si­teternes over­head bestod indtil 1995 af et omkost­nings­bestemt admini­stra­tions­bidrag. Fra 1995 blev dækningen af overheads fra de offentlige fondsmidler standar­diseret til 20 procent plus et særligt byg­nings­over­head på 12,65 procent (2001).

Siden er de to ele­men­ter blevet samlet og for­øget til 44 procent i for­bind­else med en fi­nans­mi­ni­ste­riel re­duk­tion af uni­versi­teternes basis­bevil­linger.

Kilde: Dansk Fondshistorie, (2016, side 237)

 

Serie:

Artikler om indirekte omkostninger

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer