Der bliver ikke lagt fingre imellem i kritikken fra hverken regeringspartiet Socialdemokratiet eller støttepartiet Enhedslistens side, når det gælder den filantropiske forening Realdanias investeringer i 11 våbenselskaber, der producerer atomvåben, kampdroner og andet militærmateriel.
Som Fundats kunne fortælle i en artikel lige før påske, fremgår det af den netop offentliggjorte aktieliste over Realdanias investeringer pr. 31. december 2020, at foreningen blandt andet har investeret i selskaberne Bae Systems, Huntington Ingalls og Leidos, der alle producerer atomvåben.
På Realdanias aktieliste står også Textron, som ud over en bred vifte af våben og krigsudstyr står bag udviklingen af kampdronen V-247 og frem til 2018 producerede klyngebomber.
”Jeg synes, Realdania mangler noget af den etik, som pensionsbranchen lægger ned over sine investeringer. De allerfleste pensionsselskaber, jeg kender til, har gennemført initiativer, hvor man har gennemgået sin investeringsportefølje og luget temmelig kraftigt ud i den for at leve op til de etiske normer, der er blevet fastlagt. Det betyder blandt andet, at de har formuleret en politik om ikke at investere i våben og anden dødbringende produktion. Og det havde jeg gerne set, Realdania også havde med i sin investeringspolitik,” siger erhvervsordfører for Socialdemokratiet Orla Hav til Fundats.
Endnu hårdere er kritikken af Realdania fra Enhedslistens Eva Flyvholm, der blandt andet er partiets forsvars-, uddannelses- og udenrigsordfører:
For mig er det svært at se, hvordan Realdania kan påstå at have en etisk tilgang til investeringer
Eva Flyvholm – Forsvars-, uddannelses- og udenrigsordfører, Enhedslisten
”Rent ud sagt mener jeg, det er noget svineri. Det er dybt problematisk at køre sine investeringer på en måde, så man tilsidesætter beskyttelsen af menneskeliv for at opnå størst mulig profit. Når man ser på, hvordan mange andre virksomheder med en etisk profil agerer, er det jo netop, at de ikke laver investeringer a la dem, som Realdania har foretaget. For mig er det svært at se, hvordan Realdania kan påstå at have en etisk tilgang til investeringer, når de ikke holder sig tilbage fra at investere i for eksempel atomvåben, kampfly og ubemandede droner. Vi ved jo godt, hvad sådanne våben bliver brugt til, og det er ikke for sjov,” fastslår Eva Flyvholm.
Venstre: Frihed inden for lovens rammer
Hos det største oppositionsparti Venstre har erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen ingen intentioner om at blande sig i Realdanias måde at investere på, så længe dansk lovgivning overholdes.
”Jeg har det grundsynspunkt, at uanset, om det er en filantropisk forening eller et pensionsselskab, skal investeringer ske i henhold til gældende lovgivning. Og så har de inden for lovens rammer frihed til at investere i, hvad de mener giver dem det bedste afkast,” siger Torsten Schack Pedersen.
For mig handler det om, at de overholder lovgivningen
Torsten Schack Pedersen – Erhvervsordfører, Venstre
- Så du ser ikke noget uetisk i at investere i våbenselskaber, der producerer atomvåben?
”Jeg skal ikke agere forsvarer for Realdania, men jeg bemærker, at det er NATO-våben, der er tale om. Så sådan set er det jo med til at underbygge dansk sikkerhedspolitik – bare for at gøre det tydeligt, at man ikke skal tro, det drejer sig om klyngebomber produceret i Pakistan. Det, synes jeg, er væsentligt at understrege. For mig handler det om, at de overholder lovgivningen, og jeg vil ikke som politiker være overdommer over deres investeringspolitik,” understreger Torsten Schack Pedersen.
Som beskrevet i Fundats den 30. marts ser Realdanias direktør og formandskab heller ikke selv nogen problemer med at investere en del af foreningens filantropiske midler i blandt andet atomvåbenproducenter.
Direktør Jesper Nygård betonede, at investeringerne er i tråd med foreningens politik for samfundsansvarlige investeringer, som bygger på gældende lovgivning og konventioner i Danmark og internationalt.
Vores ønske fra Enhedslistens side, som vi vil drøfte med ministeren, er at se på, hvordan vi kan skærpe lovgivningen på det her område
Eva Flyvholm – Forsvars-, uddannelses- og udenrigsordfører, Enhedslisten
Og Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack slog fast, at både han selv og resten af bestyrelsen ”selvfølgelig står på mål for Realdanias investeringsstrategi og derfor også for vores samlede investeringsportefølje.”
”Vi har ingen investeringer i kontroversielle våben som for eksempel klyngebomber. Vi har heller ikke investeringer, der medvirker til atomvåben uden for ikke-spredningsaftalen (NPT). Det ligger i tråd med, at vores rammer for samfundsansvarlige investeringer bygger på lovgivning og internationale konventioner fra organisationer som FN og OECD," sagde Michael Brockenhuus-Schack.
Vil have minister til at stramme lovgivning
For Enhedslisten er det vitalt at forsøge at forhindre, at Realdania og andre aktører i den danske filantropiske sektor i fremtiden kan investere i våben. Derfor stiller Eva Flyvholm nu udvalgsspørgsmål til erhvervsminister Simon
I første omgang vil jeg tage de milde styringsmekanismer i brug
Orla Hav – Erhvervsordfører, Socialdemokratiet
Kollerup om, hvorvidt han vil overveje mulighederne for at stramme lovgivningen, så fonde og foreninger ikke kan investere i våbenproducenter og producenter af atomvåben.
”Både fonde, foreninger og virksomheder har en særlig forpligtelse til at beskytte menneskeliv og menneskerettigheder. Netop, når du sidder med så store kollektive summer, virker det helt mærkeligt, at de alligevel med åbne øjne går og foretager nogle investeringer, som så åbenlyst er uetiske. Vores ønske fra Enhedslistens side, som vi vil drøfte med ministeren, er at se på, hvordan vi kan skærpe lovgivningen på det her område, så det ikke bliver ved med at være lovligt at investere i eksempel virksomheder, der producerer atomvåben,” siger Eva Flyvholm.
Hos regeringspartiet er Orla Hav dog ikke umiddelbart indstillet på at skulle lovgive mod investeringer i våben.
”I første omgang vil jeg tage de milde styringsmekanismer i brug: Det er blandt andet, at I fra Fundats sætter fokus på sagen, og at Realdania dermed skal stå på mål for sine investeringer i offentligheden. Dermed bliver det udstillet, hvor meget Realdania udskiller sig fra andre, som er mere ansvarlige i forhold til det, de investerer i. Men vi har ikke tradition for i forhold til dansk erhvervsliv at bestemme, hvad man må investere i. Vi kan bestemme, vi ikke vil have produktion af krudt og kugler i Danmark, men om der er nogen, der vil investere i det andre steder, har vi ikke tradition for at opstille regler for. Men jeg vil ikke afvise, at det på et tidspunkt kan komme på tale,” siger Orla Hav.
Denne store grad af åbenhed fra Realdania synes jeg bestemt er anerkendelsesværdig
Torsten Schack Pedersen – Erhvervsordfører, Venstre
Hos Venstre møder Enhedslistens forslag til erhvervsministeren om at forbyde fonde og foreninger at investere i blandt andet atomvåbenproducenter ingen sympati.
”Det er Enhedslistens synspunkt, og det deler jeg ikke. Men det kan ikke overraske mig, at Enhedslisten mener, at de er bedre til at investere end dem, der har ejerskabet over pengene,” siger Torsten Schack Pedersen.
Enhedslisten: Alle bør fremlægge investeringer
Som beskrevet i Fundats´ artikel den 30. marts og i en lederartikel samme dag er Realdania ene i den danske forenings- og fondsfilantropiske sektor om at fremvise sin aktieliste over investeringer.
Åbenheden om foreningens investeringer møder stor anerkendelse hos Enhedslisten, som i et udvalgsspørgsmål nu spørger erhvervsminister Simon Kollerup, om han vil arbejde for, at alle virksomheder, fonde og foreninger skal fremlægge åbne investeringslister for at fremme etiske investeringer.
”Hvis man skal rose og anerkende Realdania for noget, så er det, at de rent faktisk lægger deres investeringer frem – det burde alle andre også gøre. Det er meget væsentligt i mine øjne, og det er dér, hvor pilen peger tilbage på Christiansborg. I Enhedslisten mener vi, der skal være krav om åbne investeringslister, som alle er lovpligtigt underlagt, for det er en af de måder, vi kan rykke den her dagsorden i en mere ansvarlig retning,” siger Eva Flyvholm.
Orla Hav fra Socialdemokratiet er dog ikke umiddelbart stor tilhænger af at stille krav om offentligt tilgængelige aktielister.
”Generelt er åbenhed en god ting. Men jeg erkender, at der er forretningshemmeligheder, og dem skal man også have mulighed for at have i den finansielle sektor. Jeg ved, at store dele af pensionsbranchen løser deres problematikker i forhold til, om de overholder etikker, ved at lade sig underlægge tilsyn fra screeningsbureauer, som kommer med en årlig rapportering. Krav om offentliggørelse af aktielister vil jeg nok være tilbageholdende med – men jeg vil gerne overveje muligheden for at anbefale en etisk screening for at sikre overensstemmelse mellem politik for investeringer og dét, man reelt gør,” siger Orla Hav.
Torsten Schack Pedersen fra Venstre anerkender Realdanias åbenhed, men kan på ingen måde tilslutte sig Enhedslistens krav om åbne aktielister over investeringer.
”Denne store grad af åbenhed fra Realdania synes jeg bestemt er anerkendelsesværdig, men det er Realdanias frie valg. Det er en mulighed, man selv skal bestemme, om man vil benytte sig af, og det skal ikke være et lovkrav. Jeg mener ikke, jeg som borger har krav på at vide, hvad eksempelvis Carlsberg har placeret deres aktiver i – det må være et spørgsmål for Carlsbergs ejere og aktionærer,” siger Torsten Schack Pedersen.
Selvsupplerende bestyrelse
Ifølge Eva Flyvholm handler opfordringen om at fremvise sine investeringer blandt andet om at give interessenter, for eksempel foreningers medlemmer, mulighed for at råbe vagt i gevær, hvis den forening, man er medlem af, investerer uetisk.
Problemet med Realdania er, at foreningen ikke i samme grad som pensionskasserne giver sine medlemmer demokratisk indflydelse på bestyrelsens ageren
Orla Hav – Erhvervsordfører, Socialdemokratiet
Og i tilfældet med Realdanias investeringer i våbenproducenter håber Eva Flyvholm, at omtalen af sagen vil få den filantropiske forenings medlemmer til at sige fra.
”Det vigtigste, vi som lovgivere kan bidrage med, er at insistere på, at der skal sikres åbne lister, så alle medlemmer har mulighed for at vide, hvad der foregår. Og jeg synes i dén grad, der er brug for, at Realdanias medlemmer er med til at presse på, idet det for mig at se intet – absolut intet – har med etiske investeringer at gøre, når Realdania hælder penge direkte ind i producenter af atomvåben,” siger Eva Flyvholm.
Orla Hav mener, at Realdania har en udfordring i forhold til medlemmernes indflydelse.
”Problemet med Realdania er, at foreningen ikke i samme grad som pensionskasserne giver sine medlemmer demokratisk indflydelse på bestyrelsens ageren. Den indflydelse er ikke helt til stede i Realdania. Hvis jeg var grov, ville jeg sige, at vi næsten har at gøre med en selvsupplerende bestyrelse,” siger Orla Hav.
Realdanias bestyrelsesformand Michael Brokenhuus-Schack er ikke enig i Orla Havs udlægning af medlemmernes demokratiske muligheder. Han mener derimod, at flere eksempler på kampvalg ved foreningens valgmøder "vidner om et levende medlemsdemokrati" (læs hele Michael Brokenhuus-Schacks svar på Orla Havs kritik i boksen under artiklen).
Læs mere:om demokratiet
Vil undersøge muligt brud på eksportforbud
I forlængelse af Fundats´ artikel om Realdanias investeringer er det ikke kun erhvervsminister Simon Kollerup, som netop har modtaget to udvalgsspørgsmål til besvarelse fra Eva Flyvholm. Også udenrigsminister Jeppe Kofoed er blevet præsenteret for et udvalgsspørgsmål.
Spørgsmålet til udenrigsministeren går på, om han vil undersøge, hvorvidt Realdanias investeringer i de 11 våbenproducenter er i konflikt med danske eller internationale regler for våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Yemen.
”Som udenrigsordfører mener jeg, det er relevant at sige, at vi har et eksportforbud til Saudi Arabien og Emiraterne, som stadig er gældende. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at nogle af våbnene fra de her våbenproducenter og leverandører af komponenter meget vel kan ende i Saudi-Arabien, Emiraterne eller Yemen. Så det er værd at få undersøgt nu, om der er risiko for, at nogle af vores regler er overtrådt med hensyn til eksportforbuddet, for så kan der faktisk være tale om overtrædelse af både dansk lovgivning og internationale konventioner,” siger Eva Flyvholm.
Så sent som i januar i år understregede Jeppe Kofoed i Folketingets udenrigsudvalg sin holdning om, at der ikke bør eksporteres våben og militært udstyr fra Danmark til hverken Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater, så længe de pågældende produkter risikerer at blive anvendt i konflikten i Yemen.
Tre spørgsmål til ministre fra Enhedslisten
I forlængelse af Fundats´ artikel om Realdanias investeringer i blandt andet våbenselskaber, der producerer atomvåben og militærmateriel til kampfly, har medlem af Folketinget for Enhedslisten Eva Flyvholm netop stillet tre udvalgsspørgsmål: To til erhvervsminister Simon Kollerup og et til udenrigsminister Jeppe Kofoed.
Eva Flyvholms Spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup:
- Vil ministeren arbejde for at alle virksomheder, fonde og foreninger skal fremlægge åbne investeringslister for at fremme etiske investeringer?
- Vil ministeren overveje mulighederne for at stramme lovgivningen så fonde og foreninger ikke kan investere i våbenproducenter og producenter af atomvåben?
Eva Flyvholms Spørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofoed:
- Vil ministeren undersøge om Realdanias investeringer i 11 våbenproducenter kommer i konflikt med danske eller internationale regler for våben til Emiraterne, Saudi-Arabien og Yemen?
Realdanias bestyrelsesformand Michael Brokenhuus-Schack svarer på Orla Havs kritik af manglende medindflydelse på bestyrelsens ageren:
”Vi er ikke enige i den udlægning. Realdania har et repræsentativt demokrati med 170.000 medlemmer, hvor medlemmerne vælger vores repræsentantskab, og repræsentantskabet vælger bestyrelsen. Vi har i alle år haft kampvalg til vores repræsentantskab i en eller flere valggrupper, og seks gange til vores bestyrelse. Det, mener vi, vidner om et levende medlemsdemokrati. Vi arbejder derudover løbende på at styrke medlemsdemokratiet yderligere. Vi tager vores governance meget seriøst, følger både anbefalinger for fonde og selskaber og har en klar og sædvanlig opdeling mellem øverste myndighed, bestyrelsen og direktionen.
Vi er ikke en pensionskasse, hvor det er den enkeltes egen pensionsopsparing, der er selve formålet. Vores formål er at øge alle danskeres livskvalitet gennem det byggede miljø – både nu og for kommende generationer. Derfor er vores formue et middel til at indfri dette mål og vi har således en forpligtelse til, at der er balance mellem vores investeringer og vores filantropiske aktiviteter. Af den grund er der behov for en række forskelligartede kompetencer i bestyrelsen – fra investeringskompetencer over filantropi og det byggede miljø til foreningskompetencer. At sikre dette har der gennem alle 20 år været en god og konstruktiv dialog mellem bestyrelse og repræsentantskab om.
Vores investeringer sker typisk gennem fonde sammen med andre investorer. Vores investeringsstrategi bygger – ud over internationale konventioner og lovgivning – på tilgangen ’engagement’, hvor vi søger dialogen, fordi vi, som mange andre, mener, vi på den måde bedst skaber positive forandringer. Vi lægger meget stor vægt på at optræde ansvarligt og vi øger løbende vores ambitioner. Vores investeringer lægger sig op ad beslutninger i Folketinget og international lovgivning og konventioner. Det er på linje med en række fonde og foreninger, der er sammenlignelige, og med tilgangen i de fonde, vi investerer sammen med. Der har for nylig været debat i Folketinget om Danmarks forhold til ikke-spredningsaftalen, som der er bred politisk opbakning til, som følge af vores NATO-medlemskab,” skriver Michael Brokenhuus-Schack i et email-svar via Realdanias pressechef.
