En betydelig knast i diskussionen mellem fonde og universiteter kan vise sig snart at være fortid. Københavns Universitet vil nemlig arbejde på en full cost-model, der kan dokumentere omkostningerne ved konkrete forskningsprojekter finansieret af eksterne bevillinger. Det erklærede universitetets rektor Henrik Wegener, da der for nylig blev afholdt Forskningspolitisk Årsmøde i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab:
“Fra overhead til full cost. Jeg vil med glæde dokumentere de fulde omkostninger forbundet med den forskning, vi laver. Så kan vi få en fuldstændig oplyst diskussion om, hvor meget de forskellige parter så vil være med til at dække. Lad os nu bare få tallene på bordet. Så kan vi diskutere, hvor meget de forskellige så vil være med til at dække,” sagde Henrik Wegener.
Hidtil har diskussionen om forskningsfinansiering især handlet om, at de private fondes bevillinger ifølge universiteterne ikke dækker alle omkostningerne, der bl.a. tæller husleje, vand/varme, administration m.v. Fondene har modsat kritiseret, at universiteterne ønskede at få dækket udgifter, som ikke er tydeligt dokumenteret.
Med en full cost-model kan Københavns Universitet skabe øget gennemsigtighed om de enkelte udgifter forbundet med universitetets forskningsprojekter. Og hvis de øvrige universiteter vælger at følge den nye udmelding fra Københavns Universitet, så lader en vigtig forhindring for de videre forhandlinger til at kunne ryddes af vejen før det kommende møde i Forum for Forskningsfinansiering den 9. april 2019.
Fonde: Vil vide, hvad pengene går til
Henrik Wegeners kommentar faldt i en paneldebat om fondenes indflydelse på den frie forskning i Danmark, efter Lundbeckfondens forskningsdirektør Thomas Sinkjær benyttede sin åbningsreplik til at opfordre universiteterne til at være mere gennemsigtige om de indirekte omkostninger:
“I de private fonde bryder vi os ikke om begrebet ‘overhead’. Punktum. Vi vil vide, hvad vores penge går til. Vi er villige til at betale til den forskning, som vi investerer i. Men det er svært for os at få at vide, hvad den faktisk koster. Hvis man vil hjælpe sig selv som universitet, så bør man tale på tværs af alle universiteterne i landet og blive enige om, hvordan man regner sine udgifter ud og så blive meget mere synlige omkring de faktiske udgifter. Det ville hjælpe fondene, når vi tager beslutninger om, hvor stor en del af kagen, vi vil betale,” sagde Thomas Sinkjær således.
Hvis universiteterne lykkes med at skabe gennemsigtighed om omkostningsstrukturen i de indirekte omkostninger, så bliver en del af det kommende arbejde i Forum for Forskningsfinansiering at finde en model for, hvordan de indirekte omkostninger i sidste ende kan dækkes af henholdsvis universiteternes interne basismidler og fondenes eksterne forskningsbevillinger.