Inden første møde i Forum for Forskningsfinansiering kaldte Villum Fondens forskningsdirektør Thomas Bjørnholm det ‘historisk’, at de største aktører inden for dansk forskning nu fik en ramme til at gå i dialog. Forventningerne har derfor været høje, inden uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i sidste uge bød på kaffe til repræsentanter fra de otte universiteter, tre offentlige forskningsfonde, samt Carlsbergfondet, Villum Fonden, Velux Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
Og efter mødet lyder der fortsat optimistiske toner, ros til ministeren og løfter om at trække i arbejdstøjet for at bringe dansk forskning op i verdenseliten.
Et sættemøde med ros til ministeren
Ifølge kommissoriet skal Forum for Forskningsfinansiering mødes to gange om året. Og Thomas Bjørnholm forklarer, at tiden på første møde derfor blev brugt på at skabe et godt afsæt for det arbejde, der forestår fremover:
"Det var jo et sættemøde, der handlede om at afstemme forventninger. Stemningen på mødet var god, og der blev fokuseret på at lægge en plan for, hvordan vi konkret skal gå til opgaven med at skabe en fælles vision for dansk universitetsforskning. Der blev aftalt at arbejde videre på en række konkrete punkter, som ministeriet har taget ansvar for at opsummere. Så helt kort fortalt gik mødet godt,” siger Thomas Bjørnholm.
Oven på mødet finder bestyrelsesformand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher også de positive gloser frem:
“Jeg vil gerne rose ministeren for at tage det her initiativ. Alle de store spillere i dansk forskning sidder omkring bordet – universiteter, private fonde og offentlige fonde. Omkring bordet var der enighed om at sætte Danmarks ambitioner endnu højere, hvad angår forskning. Og jeg mener, at der er behov for at være ambitiøs på det her område – ikke mindst når jeg ser på mine rejser rundt om i verden, hvordan andre lande foretager offentlige investeringer i forskning og innovation,” siger Flemming Besenbacher.
Knasten med indirekte forskningsomkostninger
Én af de bundne opgaver i de kommende møder bliver ifølge forummets kommissorium at finde en løsning på det problem, at universiteternes strategiske råderum indskrænkes, når de tager imod forskningsbevillinger fra fondene – både de private og de offentlige. Problemet opstår, fordi indirekte omkostninger ved forskning som eksempelvis administration, husleje og varme i øjeblikket ikke kan dækkes af fondsmidlerne, men derimod må tages fra universiteternes basismidler.
Og op til første møde har der blandt andet fra Københavns Universitet været meldt ud, at problemet nu er så stort, at man i flere tilfælde har været nødt til at bremse ansøgninger til fonde, fordi der ikke har været råd til at tage imod pengene.
Men også i forhold til denne opgave lyder optimistiske toner fra Carlsbergfondets Flemming Besenbacher:
“Jeg tog også med mig, at det her skal man ikke gøre til et problem. Det er sådan set en positiv udvikling for Danmark, at de danske fonde i dag uddeler langt flere midler til forskning, og bidraget fra private fonde kan måske være med til at indfri det høje ambitionsniveau på Danmarks vegne, som jeg omtalte lige før. Og så må man prøve at sætte sig ned omkring bordet og finde en model for finansiering af indirekte forskningsomkostninger,” siger Flemming Besenbacher og peger på, at man kan lade sig inspirere af modeller fra udlandet:
“Jeg er lige kommet hjem fra Oxford, hvor eksempelvis fonden Wellcome Trust uddeler penge til især sundhedsvidenskab. Wellcome Trust uddeler ikke overhead, men i England findes begrebet 'matching funding', så når en forsker får eksterne midler, så udløser det et beløb fra det offentlige på 19 pct. Derudover findes der også en svensk model, som jeg personligt ikke selv mener løser alle problemer. Men i ministeriet vil man forfatte et notat om, hvad man gør i andre lande, så vi kan lære af 'best practice' og måske på sigt kan udvikle en dansk model,” siger Flemming Besenbacher.
Heller ikke Thomas Bjørnholm fra Villum Fonden er bekymret for de indirekte forskningsomkostninger:
"Ideen med mødet var at blive enige om en fælles vision og få skabt en fælles ambition for dansk forskning. Og så skal vi nok løse det konkrete problem med indirekte forskningsfinansiering. Men man skal ikke starte med at løse et konkret problem, før man har en fælles plan. Det var i dén ånd at mødet foregik, og det var en rigtig god idé," siger Thomas Bjørnholm.
Ministeriet trækker i arbejdstøjet
Oven på mødet ligger den mest konkrete arbejdsopgave hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. Inden Forum for Forskningsfinansierings næste møde i midten af 2019 skal embedsværket således opsummere de forestående diskussionspunkter og derudover påbegynde et analysearbejde, der fremover skal danne grundlag for diskussionerne. Analyserne skal efter den nuværende plan omfatte bl.a. udenlandske strategier for investering i forskning, muligheden for at måle impact af forskning på samfundsniveau med videre.
