I Realdania vender magten på hovedet

Filantropi er, hvad foreningen Realdania handler om. I modsætning til de er­hvervs­dri­ven­de fonde består Realdania principielt kun af tre grundsten: Medlemmerne, formuen og filantropien. Kittet, der binder det hele sammen, er organisationen og det man kalder governance. Og i Realdania er det netop hér – i udfoldelsen af Realdanias governance – at foreningens reelle magt over formuen og uddelingerne ligger gemt. Det forklarer Real­danias bestyrelsesformand, Michael Brockenhuus-Schack, i dette interview.

Michael Brockenhuus-Schack (foto: Niels Hougaard)
Re­al­da­ni­as be­sty­rel­ses­for­mand, Mi­cha­el Bro­ck­en­huus-Scha­ck (fo­to: Ni­els Hougaard)

I fon­de lig­ger den filan­tro­pi­ske magt i fon­dens øver­ste myn­dig­hed – be­sty­rel­sen. Kom­pe­ten­cen til at ud­de­le kan og må ik­ke ud­de­le­ge­res til an­dre, hel­ler ik­ke til se­kre­ta­ri­a­tet el­ler direktionen.

I for­e­nin­gen Re­al­da­nia er det om­vendt. Iføl­ge Re­al­da­ni­as vedtæg­ter har den øver­ste myn­dig­hed, re­præ­sen­tant­ska­bet, in­gen be­slut­nings­kom­pe­ten­ce i for­hold de filan­tro­pi­ske uddelinger.

Og det er der en god grund til, for­kla­rer for­man­den for Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se, Mi­cha­el Bro­ck­en­huus-Scha­ck, da vi mø­der ham på val­gaf­te­nen i Re­al­da­ni­as valg­o­m­rå­de, Kø­ben­havn. Det hand­ler om gover­nan­ce. Og det ven­der vi til­ba­ge til.

Re­præ­sen­tant­ska­bet
hi­sto­risk set

”I Re­al­kre­dit­ti­den hav­de re­præ­sen­tant­ska­bet en for­mand og en næst­for­mand, der ik­ke var be­sty­rel­sens for­mand og næst­for­mand. På det­te tids­punkt var der en ge­ne­ral­for­sam­ling som øver­ste myn­dig­hed, et re­præ­sen­tant­skab og en be­sty­rel­se. Den­ne mo­del gik man væk fra ef­ter en fler­årig og me­get grun­dig drøf­tel­se om, hvor­dan Re­al­da­nia skul­le op­byg­ges. Det ske­te gen­nem et ud­valgs­ar­bej­de – den så­kald­te par­la­men­ta­ri­ske ko­mité – og over en be­slut­nings­pro­ces med en mas­se dialog.”

”Dis­se vedtæg­ter blev ved­ta­get med et over­væl­den­de fler­tal på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i april 2002, der jo så­le­des var Re­al­da­ni­as sid­ste ge­ne­ral­for­sam­ling. Vedtægts­æn­drin­gen skab­te en ny de­mo­kra­tisk struk­tur, der af­skaf­fe­de ge­ne­ral­for­sam­lin­gen til for­del for et re­præ­sen­tant­skab, der langt me­re ef­fek­tivt og sta­bilt kun­ne fø­re til­syn med den lidt min­dre be­sty­rel­ses ar­bej­de. Be­sty­rel­sen blev sam­ti­dig re­du­ce­ret fra 15 til 11 med­lem­mer. Der var ef­ter me­get grun­di­ge over­vej­el­ser bred enig­hed om den­ne mo­del,” si­ger Jes­per Nygård.

På pa­pi­ret har Re­al­da­ni­as ca. 155.000 med­lem­mer den ul­ti­ma­ti­ve magt i for­e­nin­gen. Mag­ten over for­mu­en og filan­tro­pi­en går via de­res stem­me­sed­del op i det 109 mand sto­re re­præ­sen­tant­skab. Re­præ­sen­tant­ska­bet ud­pe­ger be­sty­rel­sen, som an­sæt­ter direktionen.

Så­le­des går der en ubrudt linje fra det en­kel­te me­ni­ge med­lem til den dag­li­ge le­del­se. Men her stop­per med­lem­mer­nes re­el­le magt over ud­de­lin­ger­ne. Gover­nan­ce ta­ger over.

Mi­cha­el Bro­ck­en­huus-Scha­ck er for­mand for be­sty­rel­sen, som iføl­ge vedtæg­ter­ne har til op­ga­ve at stil­le med net­op det an­tal eg­ne­de re­præ­sen­tant­skabs­kan­di­da­ter, som hø­rer til det en­kel­te valgområde.

Til årets valg­mø­de i om­rå­de 1 er al­le be­sty­rel­sens syv kan­di­da­ter gen­gan­ge­re fra re­præ­sen­tant­ska­bet, og fle­re af dem har al­le­re­de sid­det i ot­te år. Der er kamp­valg, for­di et en­kelt med­lem har be­nyt­tet vedtæg­tens mu­lig­hed for selv at stil­le op til re­præ­sen­tant­ska­bet ved at skaf­fe sig ti stil­le­re blandt Re­al­da­ni­as medlemmer.

– Michael Brockenhuus-Schack, hvordan udpeger bestyrelsen sine egne kandidater til repræsentantskabet?

”Be­sty­rel­sen har sam­men med re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne haft nog­le di­a­log­da­ge, hvor vi har de­fi­ne­ret de rol­ler, som re­præ­sen­tant­ska­bet har. Bå­de de for­mel­le rol­ler, som er at væ­re til­syn og spar­ring med be­sty­rel­sen, og de ufor­mel­le rol­ler som at væ­re am­bas­sa­dør for Re­al­da­nia. For som re­præ­sen­tant er du bå­de am­bas­sa­dør i kraft af din per­son og i kraft af det net­værk, du har.”

”På bag­grund af re­præ­sen­tant­ska­bets rol­ler og op­ga­ver plus de kom­pe­ten­cer og den geo­gra­fi­ske og køns­mæs­sig for­de­ling, vi til­stræ­ber i det sam­le­de re­præ­sen­tant­skab, la­ver be­sty­rel­sens no­mi­ne­rings­ko­mité det for­be­re­den­de ar­bej­de med at fin­de mu­li­ge kan­di­da­ter i valg­grup­pen. De får bi­stand fra Mercuri Ur­val, som hjæl­per med at vur­de­re de kan­di­da­ter, som vi som be­sty­rel­se kan stil­le op til val­get. ud­over be­sty­rel­sens kan­di­da­ter er der selvopstillere.”

”Der hvor vi mest ak­tivt bru­ger Mercuri, er, hvis der skal be­sæt­tes nye plad­ser – alt­så hvis et ek­si­ste­ren­de re­præ­sen­tant­skabs­med­lem ud­træ­der pga. af al­der el­ler af an­den grund mi­ster de­res valg­bar­hed,” si­ger Mi­cha­el Brockenhuus-Schack.

– Hvilken interesse har bestyrelsen i, at der kommer flere selvopstillere?

”Vi har haft kamp­valg ved de tre sid­ste valg­mø­der i år. Og da jeg sid­ste gang var på valg, var der og­så kamp­valg der. Jeg sy­nes jo, at det er med til at ska­be en me­re le­ven­de for­e­nings­kul­tur, når der er kamp­valg. Og det er min per­son­li­ge op­le­vel­se, at med den­ne form for de­mo­kra­ti, der bli­ver det me­get nær­væ­ren­de, for­di folk sid­der her­u­de i sa­len og dan­ner sig et ind­tryk på bag­grund af val­go­p­læg­ge­ne fra de en­kel­te kan­di­da­ter. Og det er det, der i sid­ste en­de af­gør, hvem de stem­mer på”

– Opfordrer i medlemmerne til i højere grad selv at stille op til valgene?

”Vi skri­ver jo ud og an­non­ce­rer, når der er valg. Og på den bag­grund kom­mer sel­vop­stil­ler­ne ind”

– Hvorfor er der ikke flere medlemmer der stiller op?

”Det er et godt spørgs­mål. Jeg tror må­ske, at en af de med­vir­ken­de år­sa­ger kan væ­re den kom­pli­ka­tion, der er ved de her me­get sto­re valg­mø­der. Man skal li­ge ta­ge sig sam­men før man tør gå på ta­ler­sto­len i så stor en sal som her, og det kan godt væ­re med til, at man li­ge over­ve­jer en ek­stra gang, om man ger­ne vil stil­le op.”

Re­al­da­nia har haft kamp­valg i 15 ud af 16 år – og 14 år i træk. I 6 ud af de 14 år har der væ­ret me­re end ét kamp­valg. An­tal­let af over­sky­den­de kan­di­da­ter til valg­mø­de­r­ne med kamp­valg har lig­get mel­lem 1 og 7. Og i hver af det­te års tre kamp­valg var der en en­kelt selvs­op­stil­ler til at ud­for­dre bestyrelseskandidaterne.

– Ville det styrke demokratiet, hvis der var flere selvopstillere i forhold til bestyrelsens kandidater?

”For mig at se er det af­gø­ren­de, at der er kamp­valg, så der er en re­el valg­mu­lig­hed. Så for mig er det ik­ke et mål, at der f.eks. skal væ­re dob­belt så man­ge sel­vop­stil­le­re. Ved al­le tre valg­mø­der i år har der væ­ret kamp­valg, og det sy­nes jeg ska­ber den dy­na­mik og det de­mo­kra­ti, som jeg sy­nes er vigtigt.”

Det, der går igen, når man hø­rer kan­di­da­ter­nes val­go­p­læg er, at de har nog­le kom­pe­ten­cer, som de ger­ne vil bi­dra­ge med. Der er nog­le om­rå­der, som de hver især ger­ne vil sæt­te fo­kus på el­ler bi­be­hol­de fo­kus på. Men det er alt sam­men in­den for det filan­tro­pi­ske om­rå­de. Alt­så med hen­syn til ud­de­lin­ger­ne. Hvil­ken be­slut­nings­kom­pe­ten­ce har re­præ­sen­tant­ska­bet i for­hold til den filan­tro­pi­ske stra­te­gi og de kon­kre­te uddelinger?

”Den må­de, vi gør det på i Re­al­da­nia, er, at vi har en ri­me­lig skarp gover­nan­ce, og en klar af­græns­ning mel­lem re­præ­sen­tant­ska­bets rol­le, be­sty­rel­sens rol­le og di­rek­tio­nens rol­le. Det be­ty­der, at der for re­præ­sen­tant­ska­bet er en ræk­ke for­mel­le op­ga­ver, som det skal ud­fø­re. Når det så kom­mer til filan­tro­pi­en, så er vi i di­a­log med re­præ­sen­tant­ska­bet, f.eks. med nog­le til­ba­ge­ven­den­de temadrøf­tel­ser. Vi har blandt an­det dis­ku­te­ret for­mid­ling, og det har og­så væ­ret et øn­ske fra re­præ­sen­tant­ska­bet, at vi skul­le ta­le om byg­nings­kul­tur. Så by­der de re­præ­sen­tan­ter, der har tan­ker og idéer om de em­ner, ind med hvad de sy­nes, vi skal ar­bej­de med i Re­al­da­nia. Det ta­ger vi med os hjem i be­sty­rel­sen og be­ar­bej­der det, og kom­mer med en af­rap­por­te­ring til re­præ­sen­tant­ska­bet om, hvor­dan vi ar­bej­der vi­de­re med det.”

”Der­u­d­over – når vi ud­vik­ler de filan­tro­pi­ske stra­te­gi­er, så bli­ver de præ­sen­te­re­ret for re­præ­sen­tant­ska­bet fle­re gan­ge un­der­vejs i for­lø­bet. Her kan man så kom­me med in­put til stra­te­gi­en og på den må­de på­vir­ke den. Ek­sem­pel­vis var et af de kon­kre­te in­put i for­bin­del­se med vo­res nye stra­te­gi, at vi skul­le op­pri­o­ri­te­re in­den for byg­nings­kul­tur. Der­for blev byg­nings­kul­tur styr­ket i den en­de­li­ge ver­sion af stra­te­gi­en, så på den må­de er der en kon­kret ind­fly­del­se, når re­præ­sen­tant­ska­bet kom­mer med input.”

– I Tryghedsgruppen har man indført at repræsentantskabet nedsætter en bevillingskomité, som beslutter Trygfondens almennyttige uddelinger. Er det noget Realdanias bestyrelse kunne finde på at foreslå for at imødekomme kandidaternes ønske om at bidrage på uddelingsområdet?

”I for­bin­del­se med vo­res dis­kus­sio­ner og di­a­log­da­ge med re­præ­sen­tant­ska­bet har vi de­fi­ne­ret rol­ler­ne ud fra den gover­nan­ce, vi har valgt i Re­al­da­nia. Der lig­ger en klar for­de­ling af, at det er se­kre­ta­ri­a­tet og di­rek­tio­nen, der står for vo­res ud­de­lin­ger ud fra den ved­tag­ne stra­te­gi. Og hvis der er nog­le stør­re sa­ger, så kom­mer de op i be­sty­rel­sen. Og der har ik­ke væ­ret nog­le over­vej­el­ser el­ler øn­sker om, at vi skul­le æn­dre på vo­res gover­nan­ce på det om­rå­de. Vi har dis­ku­te­ret det ind­gå­en­de med re­præ­sen­tant­ska­bet, og vi har valgt at fast­hol­de den struk­tur vi har, for­di vi sy­nes, det ska­ber de bed­ste re­sul­ta­ter for os.”

Valg­te kandidater

Føl­gen­de kan­di­da­ter blev valgt til Re­al­da­ni­as re­præ­sen­tant­skab fra valg­o­m­rå­de 1:

  • An­ne Ma­rie Ok­sen, be­sty­rel­ses­for­mand, Kbh. V
  • Chri­sti­an Høgs­bro, adm. di­rek­tør, Kbh. S
  • El­se­beth Stærmose Krogh, af­de­lings­le­der, Kbh. K
  • Ger­ti Axel­sen, byg­ge- & ud­vik­lings­chef, Kbh. K
  • Met­te Kyn­ne Frand­sen, adm. di­rek­tør, part­ner, Frederiksberg
  • Suzan­ne T. Estrup, ad­vo­kat & me­di­a­tor, Nordhavn
  • Tro­els Bülow-Ol­sen, di­rek­tør, Kbh. K

– I Realdania har repræsen­tant­skabet ikke en egen formand og næstformand. Det er bestyrelsens for­mand­skab, der leder repræsen­tant­skabet. Mener du, at det ud fra et governance-perspektiv er et pro­blem, at repræsentantskabet – hvis vigtigste formelle rolle er at føre tilsyn med bestyrelsen – har et reelt sammenfald på ledelsesposterne i re­præ­sen­tant­ska­bet og bestyrelsen?

“Den mo­del, vi har i Re­al­da­nia, er vel­kendt i for­e­nings­dan­mark. Den blev be­slut­tet ef­ter me­get grun­di­ge over­vej­el­ser i sin tid, da for­e­nin­gen skif­te­de fra at be­dri­ve re­al­kre­ditvirk­som­hed og til at væ­re en filan­tro­pisk for­e­ning. Der var bred enig­hed om den den­gang, og det er mit ind­tryk, at der har væ­re det li­ge si­den,” si­ger Mi­cha­el Brockenhuus-Schack.

Ved valg­mø­det i Re­al­da­ni­as valg­o­m­rå­de den 22. novem­ber mød­te knap 700 med­lem­mer og ledsa­ge­re op I Ti­vo­li Con­gress Hall. Der var 374 gyl­di­ge stem­mer ved valg­hand­lin­gen, som re­sul­te­re­de i at sel­vop­stil­le­ren, Tro­els Bülow Ol­sen, blev valgt ind til for­del for den ene af be­sty­rel­sens kandidater.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer