I fonde ligger den filantropiske magt i fondens øverste myndighed – bestyrelsen. Kompetencen til at uddele kan og må ikke uddelegeres til andre, heller ikke til sekretariatet eller direktionen.
I foreningen Realdania er det omvendt. Ifølge Realdanias vedtægter har den øverste myndighed, repræsentantskabet, ingen beslutningskompetence i forhold de filantropiske uddelinger.
Og det er der en god grund til, forklarer formanden for Realdanias bestyrelse, Michael Brockenhuus-Schack, da vi møder ham på valgaftenen i Realdanias valgområde, København. Det handler om governance. Og det vender vi tilbage til.
Repræsentantskabet
historisk set”I Realkredittiden havde repræsentantskabet en formand og en næstformand, der ikke var bestyrelsens formand og næstformand. På dette tidspunkt var der en generalforsamling som øverste myndighed, et repræsentantskab og en bestyrelse. Denne model gik man væk fra efter en flerårig og meget grundig drøftelse om, hvordan Realdania skulle opbygges. Det skete gennem et udvalgsarbejde – den såkaldte parlamentariske komité – og over en beslutningsproces med en masse dialog.”
”Disse vedtægter blev vedtaget med et overvældende flertal på generalforsamlingen i april 2002, der jo således var Realdanias sidste generalforsamling. Vedtægtsændringen skabte en ny demokratisk struktur, der afskaffede generalforsamlingen til fordel for et repræsentantskab, der langt mere effektivt og stabilt kunne føre tilsyn med den lidt mindre bestyrelses arbejde. Bestyrelsen blev samtidig reduceret fra 15 til 11 medlemmer. Der var efter meget grundige overvejelser bred enighed om denne model,” siger Jesper Nygård.
På papiret har Realdanias ca. 155.000 medlemmer den ultimative magt i foreningen. Magten over formuen og filantropien går via deres stemmeseddel op i det 109 mand store repræsentantskab. Repræsentantskabet udpeger bestyrelsen, som ansætter direktionen.
Således går der en ubrudt linje fra det enkelte menige medlem til den daglige ledelse. Men her stopper medlemmernes reelle magt over uddelingerne. Governance tager over.
Michael Brockenhuus-Schack er formand for bestyrelsen, som ifølge vedtægterne har til opgave at stille med netop det antal egnede repræsentantskabskandidater, som hører til det enkelte valgområde.
Til årets valgmøde i område 1 er alle bestyrelsens syv kandidater gengangere fra repræsentantskabet, og flere af dem har allerede siddet i otte år. Der er kampvalg, fordi et enkelt medlem har benyttet vedtægtens mulighed for selv at stille op til repræsentantskabet ved at skaffe sig ti stillere blandt Realdanias medlemmer.
– Michael Brockenhuus-Schack, hvordan udpeger bestyrelsen sine egne kandidater til repræsentantskabet?
”Bestyrelsen har sammen med repræsentantskabsmedlemmerne haft nogle dialogdage, hvor vi har defineret de roller, som repræsentantskabet har. Både de formelle roller, som er at være tilsyn og sparring med bestyrelsen, og de uformelle roller som at være ambassadør for Realdania. For som repræsentant er du både ambassadør i kraft af din person og i kraft af det netværk, du har.”
”På baggrund af repræsentantskabets roller og opgaver plus de kompetencer og den geografiske og kønsmæssig fordeling, vi tilstræber i det samlede repræsentantskab, laver bestyrelsens nomineringskomité det forberedende arbejde med at finde mulige kandidater i valggruppen. De får bistand fra Mercuri Urval, som hjælper med at vurdere de kandidater, som vi som bestyrelse kan stille op til valget. udover bestyrelsens kandidater er der selvopstillere.”
”Der hvor vi mest aktivt bruger Mercuri, er, hvis der skal besættes nye pladser – altså hvis et eksisterende repræsentantskabsmedlem udtræder pga. af alder eller af anden grund mister deres valgbarhed,” siger Michael Brockenhuus-Schack.
– Hvilken interesse har bestyrelsen i, at der kommer flere selvopstillere?
”Vi har haft kampvalg ved de tre sidste valgmøder i år. Og da jeg sidste gang var på valg, var der også kampvalg der. Jeg synes jo, at det er med til at skabe en mere levende foreningskultur, når der er kampvalg. Og det er min personlige oplevelse, at med denne form for demokrati, der bliver det meget nærværende, fordi folk sidder herude i salen og danner sig et indtryk på baggrund af valgoplæggene fra de enkelte kandidater. Og det er det, der i sidste ende afgør, hvem de stemmer på”
– Opfordrer i medlemmerne til i højere grad selv at stille op til valgene?
”Vi skriver jo ud og annoncerer, når der er valg. Og på den baggrund kommer selvopstillerne ind”
– Hvorfor er der ikke flere medlemmer der stiller op?
”Det er et godt spørgsmål. Jeg tror måske, at en af de medvirkende årsager kan være den komplikation, der er ved de her meget store valgmøder. Man skal lige tage sig sammen før man tør gå på talerstolen i så stor en sal som her, og det kan godt være med til, at man lige overvejer en ekstra gang, om man gerne vil stille op.”
Realdania har haft kampvalg i 15 ud af 16 år – og 14 år i træk. I 6 ud af de 14 år har der været mere end ét kampvalg. Antallet af overskydende kandidater til valgmøderne med kampvalg har ligget mellem 1 og 7. Og i hver af dette års tre kampvalg var der en enkelt selvsopstiller til at udfordre bestyrelseskandidaterne.
– Ville det styrke demokratiet, hvis der var flere selvopstillere i forhold til bestyrelsens kandidater?
”For mig at se er det afgørende, at der er kampvalg, så der er en reel valgmulighed. Så for mig er det ikke et mål, at der f.eks. skal være dobbelt så mange selvopstillere. Ved alle tre valgmøder i år har der været kampvalg, og det synes jeg skaber den dynamik og det demokrati, som jeg synes er vigtigt.”
Det, der går igen, når man hører kandidaternes valgoplæg er, at de har nogle kompetencer, som de gerne vil bidrage med. Der er nogle områder, som de hver især gerne vil sætte fokus på eller bibeholde fokus på. Men det er alt sammen inden for det filantropiske område. Altså med hensyn til uddelingerne. Hvilken beslutningskompetence har repræsentantskabet i forhold til den filantropiske strategi og de konkrete uddelinger?
”Den måde, vi gør det på i Realdania, er, at vi har en rimelig skarp governance, og en klar afgrænsning mellem repræsentantskabets rolle, bestyrelsens rolle og direktionens rolle. Det betyder, at der for repræsentantskabet er en række formelle opgaver, som det skal udføre. Når det så kommer til filantropien, så er vi i dialog med repræsentantskabet, f.eks. med nogle tilbagevendende temadrøftelser. Vi har blandt andet diskuteret formidling, og det har også været et ønske fra repræsentantskabet, at vi skulle tale om bygningskultur. Så byder de repræsentanter, der har tanker og idéer om de emner, ind med hvad de synes, vi skal arbejde med i Realdania. Det tager vi med os hjem i bestyrelsen og bearbejder det, og kommer med en afrapportering til repræsentantskabet om, hvordan vi arbejder videre med det.”
”Derudover – når vi udvikler de filantropiske strategier, så bliver de præsentereret for repræsentantskabet flere gange undervejs i forløbet. Her kan man så komme med input til strategien og på den måde påvirke den. Eksempelvis var et af de konkrete input i forbindelse med vores nye strategi, at vi skulle opprioritere inden for bygningskultur. Derfor blev bygningskultur styrket i den endelige version af strategien, så på den måde er der en konkret indflydelse, når repræsentantskabet kommer med input.”
– I Tryghedsgruppen har man indført at repræsentantskabet nedsætter en bevillingskomité, som beslutter Trygfondens almennyttige uddelinger. Er det noget Realdanias bestyrelse kunne finde på at foreslå for at imødekomme kandidaternes ønske om at bidrage på uddelingsområdet?
”I forbindelse med vores diskussioner og dialogdage med repræsentantskabet har vi defineret rollerne ud fra den governance, vi har valgt i Realdania. Der ligger en klar fordeling af, at det er sekretariatet og direktionen, der står for vores uddelinger ud fra den vedtagne strategi. Og hvis der er nogle større sager, så kommer de op i bestyrelsen. Og der har ikke været nogle overvejelser eller ønsker om, at vi skulle ændre på vores governance på det område. Vi har diskuteret det indgående med repræsentantskabet, og vi har valgt at fastholde den struktur vi har, fordi vi synes, det skaber de bedste resultater for os.”
Valgte kandidaterFølgende kandidater blev valgt til Realdanias repræsentantskab fra valgområde 1:
- Anne Marie Oksen, bestyrelsesformand, Kbh. V
- Christian Høgsbro, adm. direktør, Kbh. S
- Elsebeth Stærmose Krogh, afdelingsleder, Kbh. K
- Gerti Axelsen, bygge- & udviklingschef, Kbh. K
- Mette Kynne Frandsen, adm. direktør, partner, Frederiksberg
- Suzanne T. Estrup, advokat & mediator, Nordhavn
- Troels Bülow-Olsen, direktør, Kbh. K
– I Realdania har repræsentantskabet ikke en egen formand og næstformand. Det er bestyrelsens formandskab, der leder repræsentantskabet. Mener du, at det ud fra et governance-perspektiv er et problem, at repræsentantskabet – hvis vigtigste formelle rolle er at føre tilsyn med bestyrelsen – har et reelt sammenfald på ledelsesposterne i repræsentantskabet og bestyrelsen?
“Den model, vi har i Realdania, er velkendt i foreningsdanmark. Den blev besluttet efter meget grundige overvejelser i sin tid, da foreningen skiftede fra at bedrive realkreditvirksomhed og til at være en filantropisk forening. Der var bred enighed om den dengang, og det er mit indtryk, at der har være det lige siden,” siger Michael Brockenhuus-Schack.
Ved valgmødet i Realdanias valgområde den 22. november mødte knap 700 medlemmer og ledsagere op I Tivoli Congress Hall. Der var 374 gyldige stemmer ved valghandlingen, som resulterede i at selvopstilleren, Troels Bülow Olsen, blev valgt ind til fordel for den ene af bestyrelsens kandidater.
