Birgitte Nauntofte: ”Universiteterne har brug for flere basismidler til forskning”

Stagnation i de statslige basisbevillinger til forskning samt en lang tradition for ikke at opgøre de faktiske omkostninger ved forskningsprojekter. Det er årsagerne til universiteternes problemer med indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning, mener bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, Birgitte Nauntofte.

”En ud­mel­ding om at be­græn­se ind­ta­get af pri­va­te fonds­mid­ler til­kom­mer ik­ke be­sty­rel­sen. Vi er for langt væk fra den lo­ka­le øko­no­mi og in­sti­tut­ter­nes mu­lig­hed for at til­træk­ke mid­ler til forsk­ning. Det er det en­kel­te in­sti­tut, der må fo­re­ta­ge den af­vej­ning," si­ger be­sty­rel­ses­for­mand på Aar­hus Uni­ver­si­tet Bir­git­te Nauntofte.

Alt for få ba­sis­mid­ler til forsk­ning og en mang­len­de tra­di­tion for at op­gø­re de fak­ti­ske om­kost­nin­ger ved forskningsprojekter.

Det er iføl­ge be­sty­rel­ses­for­mand på Aar­hus Uni­ver­si­tet Bir­git­te Naun­tof­te ho­ved­år­sa­ger­ne til, at uni­ver­si­te­ter­ne i dag står i en si­tu­a­tion, hvor de­res stra­te­gi­ske hand­le­rum ind­skræn­kes, ba­sis­mid­ler ud­hu­les og den sam­le­de forsk­nings­ind­sats skævvri­des ef­ter de om­rå­der, fon­de­ne støtter.

”Pro­blem­stil­lin­gen med det re­du­ce­re­de hand­le­rum for uni­ver­si­te­tets forsk­ning er dre­vet af, at uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­be­vil­lin­ger til forsk­ning er un­der stærkt pres. De stats­li­ge mid­ler til ba­sis­be­vil­lin­ger til forsk­ning til uni­ver­si­te­ter­ne har væ­ret stag­ne­ret på et be­løb på cir­ka 10 mil­li­ar­der kro­ner i me­re end 10 år. Uag­tet at alt er ble­vet dy­re­re - her­un­der ud­gif­ter til forsk­ning over den for­gang­ne pe­ri­o­de,” si­ger Bir­git­te Naun­tof­te der er for­hen­væ­ren­de di­rek­tør for den stør­ste pri­va­te, ek­ster­ne forsk­nings­do­nor No­vo Nor­disk Fonden.

Hun pe­ger der­med på re­ge­rin­gens og Fol­ke­tin­gets me­dansvar for de pro­ble­mer, som uni­ver­si­te­ter­ne i sti­gen­de grad op­le­ver i kon­se­kvens af de sti­gen­de forsk­nings­be­vil­lin­ger fra pri­va­te fonde.

Det har med­ført en si­tu­a­tion, hvor det er nød­ven­digt, at for­sker­ne til­træk­ker forsk­nings­be­vil­lin­ger, der dæk­ker de fak­ti­ske omkostninger

Bir­git­te Naun­tof­te – Be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Universitet

”Der­til kom­mer, at ba­sis­mid­ler­ne til forsk­ning og­så skal ind­dæk­ke ud­gif­ter til an­dre ker­ne­op­ga­ver på uni­ver­si­te­ter­ne, hvor de stats­li­ge be­vil­lin­ger for ek­sem­pel til ud­dan­nel­se ik­ke ræk­ker til. Uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne frie mid­ler til forsk­ning er der­med ble­vet mar­kant min­dre. Det har med­ført en si­tu­a­tion, hvor det er nød­ven­digt, at for­sker­ne til­træk­ker forsk­nings­be­vil­lin­ger, der dæk­ker de fak­ti­ske om­kost­nin­ger knyt­tet til pro­jek­tet,” fort­sæt­ter hun.

Uenig med økonomistyringsprofessor

Pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring Per Ni­ko­laj Bukh be­teg­ne­de det i sid­ste uge som bå­de ”mystisk og pin­ligt” (link til ar­ti­kel: ”Eks­pert i øko­no­mi­sty­ring klan­drer uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne for mang­len­de løs­ning på åre­lang over­he­ad­strid), at uni­ver­si­te­ter­ne ef­ter så man­ge år ik­ke har fun­det en brug­bar mo­del, hvor de for­nuf­tigt kan ar­bej­de med de sto­re fon­de om­kring, hvor me­get de skal fi­nan­si­e­re af in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, når de støt­ter forsk­ning på universiteterne.

Han me­ner vrang­vil­lig­he­den skyl­des, at uni­ver­si­te­ter­ne in­gen in­ter­es­se har i at ska­be me­re trans­pa­rens, for­di de får over­skud på de­le af den ek­ster­ne finansiering.

Yder­li­ge­re er den in­ter­ne be­vil­lings­for­de­ling på uni­ver­si­te­ter­ne skru­et sam­men på en må­de, så mo­del­len di­rek­te til­skyn­der til ind­hent­ning af ek­ster­ne forsk­nings­mid­ler, selv­om det gi­ver mi­nus på bund­linj­en i de en­kel­te projekter.

Bir­git­te Naun­tof­te er ik­ke enig med Per Ni­ko­laj Bukh.

Jeg ser ik­ke uni­ver­si­te­ter­nes in­ter­ne for­de­ling af ba­sis­mid­ler som problemet

Bir­git­te Naun­tof­te – Be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Universitet

”Jeg ser ik­ke uni­ver­si­te­ter­nes in­ter­ne for­de­ling af ba­sis­mid­ler som pro­ble­met. Det er sna­re­re, at uni­ver­si­te­ter­ne ik­ke tid­li­ge­re har haft tra­di­tion for at gø­re op, hvad de fak­ti­ske om­kost­nin­ger ved ud­før­sel af et forsk­nings­pro­jekt er. Alt­så ik­ke ale­ne de di­rek­te om­kost­nin­ger, men og­så en præ­cis op­gø­rel­se af de in­di­rek­te,” si­ger Bir­git­te Nauntofte.

”På de of­fent­li­ge ek­ster­ne be­vil­lin­ger, fra for ek­sem­pel of­fent­li­ge forsk­nings­råd, med­føl­ger au­to­ma­tisk et over­he­ad på 44 pro­cent, og der­for har der ik­ke væ­ret be­hov for at ar­bej­de med at be­løbs­sæt­te de fak­ti­ske om­kost­nin­ger. Så Per Ni­ko­laj Bukh har en po­in­te i for­hold til util­stræk­ke­lig syn­lig­gø­rel­se af de fak­ti­ske omkostninger.”

”Det over­blik og den trans­pa­rens er Aar­hus Uni­ver­si­tet og an­dre uni­ver­si­te­ter godt i gang med at ska­be. Så man på det grund­lag kan ta­ge en di­a­log med de pri­va­te fon­de om mu­lig­he­den for at kun­ne etab­le­re en ge­ne­risk mo­del på tværs af uni­ver­si­te­ter­ne for dæk­ning af forsk­nings­pro­jek­ter­nes sam­le­de ud­gif­ter i for­bin­del­se med pri­va­te fonds­do­na­tio­ner,” si­ger hun

Bir­git­te Naun­tof­te har selv en lang kar­ri­e­re bag sig som for­sker. Før hun i 2009 til­t­rå­d­te som di­rek­tør for No­vo Nor­disk Fon­den, ar­bej­de­de hun i 27 år på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, blandt an­det som pro­fes­sor og pro­de­kan på Det Sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tet på Kø­ben­havns Universitet.

Hvor Per Ni­ko­laj Bukh kald­te det ”såre sim­pelt” og ”første­års-pensum på øko­no­mistu­di­et” at ska­be en trans­pa­rent mo­del, me­ner Bir­git­te Naun­tof­te mod­sat, at det er kom­plekst at ska­be en fæl­les og trans­pa­rent udgiftsmodel.

”Det er svært at skæ­re al­le uni­ver­si­te­ter og fag­om­rå­der over en kam og få kon­kre­ti­se­ret, hvil­ke ele­men­ter, en fæl­les mo­del skal in­de­hol­de,” si­ger hun.

Bestyrelsernes ansvar

Per Ni­ko­laj Bukh er des­u­den kri­tisk over for uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­nes rol­le som øver­ste an­savr­lig for den util­stræk­ke­lig økonomistyring:

”Selv­om be­sty­rel­ser­ne for­melt og over­ord­net har an­sva­ret, så har de in­sti­tu­tio­nel­le ram­mer ik­ke sik­ret, at de har kom­pe­ten­cer­ne til at løf­te an­sva­ret. Uni­ver­si­tets­be­sty­rel­ser­ne har in­gen re­el le­del­ses­rol­le, de er me­re en in­ter­es­sent-be­sty­rel­se, og de er valgt på nog­le an­dre kom­pe­ten­cer end de kom­pe­ten­cer, der skal til for at dri­ve et uni­ver­si­tet stra­te­gisk og sty­rings­mæs­sigt,” ud­tal­te han i in­ter­viewet med Fundats.

Bir­git­te Naun­tof­te un­der­stre­ger, at uni­ver­si­tets­be­sty­rel­se lø­ben­de skal væ­re op­mærk­som på at fin­de den ret­te an­svars­for­de­ling i for­hold til de man­ge for­skel­li­ge om­rå­der, de er in­de over og har det over­ord­ne­de an­svar for.

”Be­sty­rel­sen på Aar­hus Uni­ver­si­tet er den over­ord­ne­de le­del­se med kom­pe­ten­cer til at ta­ge an­svar. I for­hold til uni­ver­si­te­tets øko­no­mi sam­ar­bej­der vi med rek­tor og uni­ver­si­tets­di­rek­tør, som har an­sva­ret for og va­re­ta­ger det ope­ra­tio­nel­le om­kring uni­ver­si­te­tet og dets drift. Det er til gen­gæld på det en­kel­te in­sti­tut, det be­slut­tes om, og på hvil­ke vil­kår man øn­sker at mod­ta­ge pri­va­te forsk­nings­mid­ler,” si­ger hun.

Iføl­ge Bir­git­te Naun­tof­te har uni­ver­si­te­tet i dag fo­kus på, at for­sker­ne i de­res pro­jek­tan­søg­nin­ger til de pri­va­te fon­de får ud­ar­bej­det grun­di­ge og udtøm­men­de bud­get­ter, som vil kun­ne gø­re pro­jek­tet bæ­re­dyg­tigt i for­hold til omkostningerne.

”Det bli­ver der ta­get godt imod fra fon­de­ne, men hvis der kan ska­bes en ge­ne­risk mo­del på tværs af uni­ver­si­te­ter­ne vil det væ­re me­re sim­pelt og let­te­re at gå til for for­sker­ne og de­res in­sti­tut­ter, når de sø­ger om ek­stern fi­nan­si­e­ring af forsk­nings­pro­jek­ter hos pri­va­te ak­tø­rer,” me­ner hun.

Beslutning træffes bedst på institutniveau

Bir­git­te Naun­tof­te me­ner ik­ke, at uni­ver­si­tets­be­sty­rel­sen kan på­læg­ge le­del­sen for ek­sem­pel at be­græn­se ind­ta­get af pri­va­te fonds­mid­ler el­ler ind­fø­re en stram­me­re cen­tral sty­ring af fonds­fi­nan­si­e­re­de projekter.

”En ud­mel­ding om at be­græn­se ind­ta­get af pri­va­te fonds­mid­ler til­kom­mer ik­ke be­sty­rel­sen. Vi er for langt væk fra den lo­ka­le øko­no­mi og in­sti­tut­ter­nes mu­lig­hed for at til­træk­ke mid­ler til forsk­ning. Det er det en­kel­te in­sti­tut, der må fo­re­ta­ge den af­vej­ning, for­di det er in­sti­tut­ter­ne, der har fin­ge­ren på pul­sen, når det hand­ler om ba­lan­ce mel­lem øko­no­mi og forsk­nings­pri­o­ri­te­rin­ger lo­kalt,” si­ger hun.

En ud­mel­ding om at be­græn­se ind­ta­get af pri­va­te fonds­mid­ler til­kom­mer ik­ke bestyrelsen.

Bir­git­te Naun­tof­te – Be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Universitet

”Vi har som sagt ik­ke til­stræk­ke­ligt med ba­sis­mid­ler til forsk­ning, som er fri til at un­der­støt­te de man­ge øn­ske­li­ge forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter. Der­for er vi tak­nem­me­li­ge for den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring, som vo­res dyg­ti­ge for­ske­re til­træk­ker til at ind­fri de­res spæn­den­de forskningsprojekter.”

”Hvis forsk­nings­pro­jek­ter­ne har un­der­fi­nan­si­e­re­de bud­get­ter, og pro­jek­tet ik­ke kan gen­nem­fø­res ef­ter be­vil­lin­gens ram­me, ja, så kan in­sti­tut­tet me­get vel kom­me i den si­tu­a­tion, at det må tak­ke pænt nej tak til at mod­ta­ge støt­ten. Så­dan­ne be­slut­nin­ger træf­fes dog bedst på in­sti­tut­ni­veau og ik­ke på cen­tralt ni­veau,” me­ner hun.

Venter på Forum for Forskningsfinansiering

Bir­git­te Naun­tof­te for­tæl­ler, at uni­ver­si­tet har af­ven­tet nye fi­nan­si­e­rings­mo­del­ler fra det af Forsk­nings- og Ud­dan­nel­ses­mi­ni­ste­ri­et ned­sat­te Forum for Forskningsfinansiering.

”Mi­ni­ste­ri­et er be­kendt med, at der er pres på uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­mid­ler. Vi øn­sker og hå­ber, at mi­ni­ste­ri­et lyk­kes med at sik­re, at uni­ver­si­te­ter­ne frem­over vil få fle­re mid­ler, så de de fa­cto bli­ver styr­ket i at be­dri­ve ind­sat­ser til at sti­mu­le­re forsk­ning fi­nan­si­e­ret af eg­ne midler.”

Vi er og­så spænd­te på at se, hvad mo­del­ler­ne fra Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring vil indebære

Bir­git­te Naun­tof­te – Be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Universitet

”Vi er og­så spænd­te på at se, hvad mo­del­ler­ne fra Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring vil in­de­bæ­re og ik­ke mindst, hvad den igang­væ­ren­de di­a­log mel­lem uni­ver­si­te­ter og fon­de om føl­geud­gif­ter ved forsk­nings­pro­jek­ter vil le­de til. Am­bi­tio­nen er, at uni­ver­si­te­ter­nes forsk­ning kan bli­ve styr­ket til gavn for sam­fun­det,” si­ger hun.

Bir­git­te Naun­tof­te over­tog po­sten som be­sty­rel­ses­for­mand på Aar­hus Uni­ver­si­tet den 1. de­cem­ber 2022 ef­ter be­sty­rel­ses­for­mand for KR Fo­un­da­tion Con­nie He­de­gaard, hvis be­sty­rel­ses­pe­ri­o­de ud­løb ef­ter ot­te år.

Ud over Bir­git­te Naun­tof­te har Fun­dats og­så bedt be­sty­rel­ses­for­mæn­de­ne på bå­de Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Aal­borg Uni­ver­si­tet, Syd­dansk Uni­ver­si­tet og DTU om at for­hol­de sig til kri­tik­ken fra Per Ni­ko­laj Bukh. In­gen af dem har dog øn­sket at stil­le op til interview.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer