Et partytelt til grundejerforeningen, som foreningens medlemmer kan låne, når der skal holdes konfirmation eller rund fødselsdag.
En grensaks til kolonihaveforeningen, medlemmerne kan låne, når æbletræet trænger til en studsning.
Eller skateboards og hjelme til skaterklubben, der lånes ud til brug på den lokale skateboardbane.
Det er nærmest kun idérigdommen i lokale foreninger og organisationer i Danmark, der sætter grænser for, hvad der nu og resten af året kan søges om penge til gennem en ny pulje hos Nordea-fonden kaldet delepuljen.
Håbet hos Nordea-fonden er, at Foreningsdanmark vil søge fonden om penge til udstyr eller nyanskaffelser, som kan deles i nabolaget og lokalsamfundet eller lånes ud til foreningens medlemmer. Udstyret skal i almennyttens tegn komme mindst 15 personer til gode – til gengæld kan udstyret både være spritnyt eller brugt.
Mikrobegrebet bruger vi for at tvinge os selv til at tænke småt
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
For at understrege de beherskede beløbsstørrelser kalder Nordea-fonden delepuljen for en ’mikropulje’ og de uddelinger, der skal ske fra puljen, for ’mikrouddelinger’. I fondens terminologi er det maksimale beløb, ansøgere kan håbe på at få ud af en mikropulje, 10-15.000 kroner, og i det aktuelle tilfælde med delepuljen er 15.000 kroner sat som maxstørrelse.
”Vi lavede den første mikropulje i 2016, og dette er den fjerde. Mikrobegrebet bruger vi for at tvinge os selv til at tænke småt, og det er værd at huske, at for en grundejer- eller kolonihaveforening kan 15.000 kroner godt være en gamechanger. Erfaringen med denne type af puljer er, at selv uddelinger på helt små beløb ofte gør en meget stor forskel for modtagerne,” siger Nordea-fondens administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen.
Ifølge Henrik Lehmann Andersen er grundtanken med delepuljen i et uddelingsperspektiv at få de små uddelinger ”så langt ud som muligt”.
”Vores erfaring er, at mikropuljer med bittesmå uddelinger er et godt værktøj til at komme mange til gode, hvilket vi tidligere blandt andet har afprøvet med en løbspulje, hvor vi støttede små motionsløb. I dette tilfælde forsøger vi at appellere bredt også til fondsuvante målgrupper,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Målgrupperne er helt små foreninger med få medlemmer, for eksempel kolonihave-, andels- og grundejerforeninger, men også små idræts- og nicheforeninger, eksempelvis rollespilsforeninger.
”Og de små kolonihave- og boligforeninger er ikke nogle, vi tidligere har haft stor tradition for at støtte,” tilføjer fondsdirektøren.
Ingen minimumskrav
I forhold til, hvad det konkret er for ansøgninger, fonden forventer at modtage om at få del i delepuljens fem millioner kroner, lægger Henrik Lehmann Andersen ikke skjul på, hvad der for ham er det mest oplagte eksempel.
”Jeg kommer selv fra vest for Storebælt, så top-of-mind hos mig, når jeg tænker over eksempler på ting, man med fordel kan deles om, er trailere. Men det kan også være spejdertrupper, der deler en grejbank, kollegier, som deler en værktøjskasse, eller – lidt mere klassisk – delecykler til en mountainbikeklub. Der er et hav af muligheder, og jeg tror, vi vil blive overraskede over, hvor mangfoldigt det er, når vi begynder at få ansøgninger,” siger Henrik Lehmann Andersen.
- Er der også et minimumskrav, eller kan man for eksempel søge om 200 kroner til en grensaks eller 100 kroner til et havebadmintonsæt?
”Det kan man godt, men ansøgninger i dén størrelsesorden tror jeg ikke, vi kommer til at se mange af. Vores erfaring med mikrouddelingspuljerne er, at når vi har haft måske 700 uddelinger på et år, ligger gennemsnitsstørrelsen pr. uddeling på cirka halvdelen af maxbeløbet. Foreningerne søger simpelthen kun til det, de har brug for: Har de brug for en græsslåmaskine til 9.000 kroner, er det kun dét, de søger om. Så i delepuljen vil jeg tro, de fleste vil søge om beløb i størrelsesordenen 7-9.000 kroner,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Hvis der er en forening, der har brug for en rollespilsdragt til 1.200 kroner, er det dét, de søger om, og så giver vi gladeligt pengene
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
- Der er jo noget administration forbundet med at behandle hver enkelt ansøgning. Vil det overhovedet kunne svare sig for jer at skulle behandle en ansøgning om 200 kroner til en grensaks?
”Det handler for os ikke om at minimere administrationsomkostningerne. Derimod handler det om at dele pengene rigtigt ud. Og hvis der er en forening, der har brug for en rollespilsdragt til 1.200 kroner, er det dét, de søger om, og så giver vi gladeligt pengene. Derudover har vi efterhånden fået sat en så stærk teknologisk systemplatform op, at den administrative byrde er overskuelig, så de små uddelinger bliver ikke nogen stor udfordring for os,” understreger han.
Fællesskabsfølelse giver gode liv
Nordea-fonden støtter almennyttige projekter, som fremmer såkaldt gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur i Danmark, Grønland og Færøerne.
På spørgsmålet om, hvordan deling af eksempelvis en trailer fremmer ’gode liv’, svarer Henrik Lehmann Andersen:
”Er man medlem af en forening, for eksempel en andelsboligforening, der får finansiering fra os til køb af en fælles ladcykel, tror jeg, at man vil opleve en stolthed over, at man har noget sammen. Og der vil opstå stolthed i bestyrelsen over, at den gør noget godt for fællesskabet, og dermed bliver opbakningen til det, man gør sammen i foreningen, større. Så det gode liv i dette perspektiv handler ikke om køre rundt med en trailer, men derimod om at have noget i fællesskab og passe godt på det. Derudover er det jo miljømæssigt meget bedre at have én frem for 20 trailere i en grundejerforening,” siger han.
Det gode liv i dette perspektiv handler ikke om køre rundt med en trailer, men derimod om at have noget i fællesskab og passe godt på det
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
For at komme i betragtning til støtte, skal den pågældende forening eller andre former for delefællesskaber bestå af minimum 15 brugere eller deltagere. Ifølge Henrik Lehmann Andersen har fondens juridiske rådgivere sagt god for, at der er tale om en almennyttig uddeling, når fonden giver penge til noget, der i nogle tilfælde kun vil komme 15 personer til gavn.
”Der er to dimensioner i det almennyttige: Det ene er, at den organisation eller forening, der søger om penge fra puljen, skal være almennyttig, og den anden er, at dens aktivitet eller projekt skal være almennyttigt, hvilket som oftest betyder, at det kommer mange til gode. Da denne idé opstod, drøftede vi metoden på vores juridiske rådgivere, og deres svar var, at når der er tale om så små beløb, er få brugere også at betegne som ’mange’,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.
Han tilføjer, at det var for at undgå ansøgninger ”fra et par venner eller naboer”, at det inden puljens igangsætning blev besluttet at sætte et minimumstal på 15.
”Blandt de potentielle ansøgere til delepuljen er der for eksempel grundejerforeninger, som typisk har 20-30 medlemmer. Ud fra en klassisk almennyttighedsbetragtning om, at et støttet projekt skal komme mange til gode, er vores tanke i dette tilfælde, at med op til 15.000 kroner pr. projekt vil det nok typisk være til glæde for 15-20 personer,” siger Henrik Lehmann Andersen.
- Så støtte til køb af et skateboard eller en trailer, som 15 eller måske 20 mennesker i en forening deler, er set med dine og Nordea-fondens øjne almennytte?
”Yes. Det er det.”
Skal sætte streger som dokumentation
For at sikre, at den fondsfinansierede genstand kommer minimum 15 medlemmer af foreningen til gode, skal modtagerne af penge kunne dokumentere, hvor mange personer der konkret har brugt eksempelvis kolonihaveforeningens nye plæneklipper. Henrik Lehmann Andersen erkender, at dokumentationen ”for nogle enkelte” måske vil blive en vanskelig øvelse.
Nordea-fondens delepulje
- Delepuljens ramme er på fem millioner kroner.
- Puljen er åben i hele 2023 eller indtil pengene er uddelt.
- Der kan søges op til 15.000 kroner.
- Puljen kan søges af foreninger, organisationer og klubber, for eksempel grundejer- og kolonihaveforeninger, kollegier, sportsklubber, spejdere og bylaug.
- Ansøgere skal kunne dokumentere, at støtten kommer minimum 15 medlemmer af foreningen til gode.
”Men i forhold til, hvis vi vil gentage puljen eller lave noget tilsvarende på et senere tidspunkt, er det rart for os at vide, hvor stor udbredelse de enkelte støttede projekter har haft. Og da vi testede projektideen af, fik vi den tilbagemelding, at dokumentation ikke ville være noget problem. For på generalforsamlingen i foreningen vil den person, der står for grejet, gerne med stolthed kunne fortælle, hvor mange der i det forløbne år har brugt den buskrydder, som der kom penge til fra en fond,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.
- Hvordan skal en forening konkret dokumentere, præcis hvor mange der har brugt for eksempel et skateboard eller en plæneklipper?
”Det handler om at sætte en streg, hver gang den er lånt ud,” siger han.
Henrik Lehmann Andersen gætter på, at de fem millioner kroner i delepuljen vil være uddelt i løbet af tre-fem måneder.
”Vores erfaring er, at der er indløbsperiode, hvor budskabet skal ud, og hvor vi skal fortælle et par historier om nogle, der har fået penge. Så begynder lavinen at rulle. Og vores generelle erfaring med målgruppernes lyst til at søge os om penge er, at der bliver søgt om flere penge, end der er afsat. Jeg vil dog heller ikke afvise, at vi, hvis interessen er meget stor, går til bestyrelsen og spørger, om den eventuelt vil udvide puljen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
