Miljø- og klimafilantropien vokser. Men behovet er langt større

De europæiske fondsbevillinger til miljø- og klimaformål stiger, og Danmark ligger helt i top, viser en ny rapport fra den europæiske fondsorganisation Philea. To danske fondsdirektører hæfter sig ved, at der kun er tale om fem procent af fondenes bevillinger, samt at området stadig er underprioriteret. ”Det tager tid at vende skuden, men min opfordring skal være, at det er rigtig vigtigt som filantropisk fond at være på den her dagsorden,” siger Ane Hendriksen fra Velux Fonden.

Der ind­går 126 eu­ro­pæ­i­ske fon­de i Phileas se­ne­ste ana­ly­se af ud­de­lin­ger­ne til mil­jø- og kli­ma­om­rå­det. Fem til seks pro­cent af fon­de­nes ud­de­lin­ger gik til det­te for­mål, frem­går det af rap­por­ten En­viron­men­tal Fun­ding by Eu­ro­pe­an Foundations.

De eu­ro­pæ­i­ske fon­de sen­der i sti­gen­de grad pen­ge mod mil­jø- og kli­ma­for­mål. Det vi­ser en ny rap­port fra den eu­ro­pæ­i­ske fondsor­ga­ni­sa­tion Philea.

126 eu­ro­pæ­i­ske fon­de be­vil­ge­de i 2021 knap 12 mil­li­ar­der kro­ner til mil­jø- og kli­ma­for­mål for­delt på 8.518 be­vil­lin­ger. Her­af fik Dan­mark 210 mil­li­o­ner kro­ner – for­delt på 80 be­vil­lin­ger fra fem fonde.

Dan­mark lig­ger dog num­mer et på li­sten over den geo­gra­fi­ske for­de­ling af fonds­be­vil­lin­ger, når ud­de­lin­ger­ne ses i for­hold til be­folk­nings­tal­let: 3.583 kro­ner per 100 indbyggere.

Rap­por­ten med tit­len ‘En­viron­men­tal Fun­ding by Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tions’ er det mest om­fat­ten­de stu­die af be­vil­lin­ger til mil­jø­mæs­si­ge ini­ti­a­ti­ver fra eu­ro­pæ­i­ske filan­tro­pi­ske fon­de, og det byg­ger oven på fem tid­li­ge­re udgaver.

Den for­ri­ge rap­port var ba­se­ret på be­vil­lings­tal fra 2018 og her be­vil­ge­de 127 eu­ro­pæ­i­ske fon­de 5,6 mil­li­ar­der kro­ner mil­jø- og klimaformål.

På tre år er be­vil­lin­ger­ne til mil­jø- og kli­ma­for­mål alt­så ste­get med me­re end det dobbelte.

Vi ser det og­så her i Dan­mark, hvor fon­de som Hem­pel Fon­den, 15. Ju­ni Fon­den og Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond går se­ri­øst og pro­fes­sio­nelt til biodiversitetsområdet

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

Det sto­re hop skyl­des, iføl­ge Philea, dels en ræk­ke nye, sto­re fon­de, der ik­ke var med i de tid­li­ge­re rap­por­ter. Dels en stig­ning i be­vil­lin­ger fra de 105 fon­de, der er gen­gan­ge­re i undersøgelsesgrundlaget.

Selv­om 11,9 mil­li­ar­der kro­ner er et væ­sent­ligt pen­ge­løb, er det fort­sat kun en lil­le del af de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger fra eu­ro­pæ­i­ske fon­de, på­pe­ger fonds­di­rek­tør Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen fra en af de fi­re dan­ske mil­jø- og kli­ma­do­no­rer i rap­por­ten, KR Foundation.

”Iføl­ge Philea-rap­por­ten er det kun fem pro­cent af de sam­le­de, eu­ro­pæ­i­ske fonds­be­vil­lin­ger, der går til kli­ma og mil­jø, og vi ved, at det på glo­balt plan fort­sat er un­der to pro­cent, der går til kli­ma­for­mål. Det er ik­ke godt nok set i ly­set af, at vi står midt i en eska­le­ren­de kli­ma- og mil­jøkri­se,” si­ger han.

Stigende globalt udsyn

Må­lt på be­vil­ge­de fonds­be­løb fra fon­de op­delt på na­tio­na­li­tet ind­ta­ger Dan­mark en fem­te­plads med ud­de­lin­ger til mil­jø- og kli­ma­for­mål for 291 mil­li­o­ner kroner.

Helt i top lig­ger Stor­bri­tan­ni­en, hvor de bri­ti­ske fon­de har be­vil­get 4,7 mil­li­ar­der kro­ner sva­ren­de til næ­sten 40 pro­cent af det sam­le­de be­vil­lings­for­løb fra al­le 126 fon­de i rapporten.

Der­ef­ter føl­ger hol­land­ske fon­de med 3,3 mil­li­ar­der kro­ner i be­vil­lin­ger. På tred­je­plad­sen kom­mer fon­de fra Schweiz med 2,2 mil­li­ar­der kro­ner i be­vil­lin­ger, og ty­ske fon­de ind­ta­ger en fjer­de­plads med sam­le­de be­vil­lin­ger på 551 mil­li­o­ner kroner.

I alt har 148 lan­de få­et del i mindst en af de 8.518 be­vil­lin­ger, og iføl­ge rap­por­ten er det en klar ten­dens, at de sto­re kli­ma­fon­de i sti­gen­de grad har et glo­balt udsyn.

36,8 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne gik til pro­jek­ter in­den­for Eu­ro­pas græn­ser, og det er den la­ve­ste an­del af be­vil­lin­ger til Eu­ro­pa på tværs af de seks ud­ga­ver af ‘En­viron­men­tal Fun­ding by Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tions’, og før­ste gang, at an­de­len er un­der 40 procent.

Her si­ger rap­por­ten, at til trods for, at vi be­fin­der os midt i en eska­le­ren­de kli­ma- og mil­jøkri­se, så pri­o­ri­te­res der me­get få mid­ler til ind­sat­ser in­den for blandt an­det mo­bi­li­se­ring af ci­vil­sam­fun­det, ad­færds­æn­drin­ger og al­ter­na­ti­ve øko­no­mi­ske paradigmer

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

Be­vil­lin­ger­ne er i rap­por­ten op­delt i 13 te­ma­ti­ske ka­te­go­ri­er. Fon­de­ne be­vil­ger ab­so­lut flest pen­ge til ’kli­ma og at­mos­fæ­re’, der løb med 2,9 mil­li­ar­der kroner.

På an­den­plad­sen lå ’bi­o­di­ver­si­tet og ar­ter’ med 1,9 mil­li­ar­der kro­ner, tæt fulgt af ’ener­gi’ med 1,7 mil­li­ar­der kro­ner i bevillinger.

Al­le tre ka­te­go­ri­er er vok­set. Især ’biover­si­tet og ar­ter’, der har få­et 133 pro­cent fle­re pen­ge i 2021 end i 2018. ’Ener­gi’ er ste­get med 24 pro­cent. ’Kli­ma og at­mos­fæ­re’ med 54 pro­cent i sam­me periode.

Den gen­nem­snit­li­ge be­vil­lings­stør­rel­se på de 8.518 be­vil­lin­ger var på 1,4 mil­li­o­ner kro­ner - en stig­ning på 35,7 pro­cent i for­hold til 2018.

Mere varme, færre arter

Selv­om de eu­ro­pæ­i­ske fonds­be­vil­lin­ger til mil­jø og kli­ma­for­mål fort­sat ud­gør en me­get lil­le an­del af den sam­le­de sek­tors ud­de­lin­ger, glæ­der KR Fo­un­da­tions di­rek­tør Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen sig dog over fremgangen.

”Det flug­ter med den glo­ba­le ten­dens, hvor be­vil­lin­ger­ne til kli­ma ale­ne er vok­set fra cir­ka 1,5 mil­li­ar­der dol­lars i 2018 til for­ven­tet 3,6 mil­li­ar­der dol­lars her i 2023,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Stig­nin­gen er dog langt fra til­stræk­ke­ligt, un­der­stre­ger han.

”Ny forsk­ning vi­ser, at vi med stor sand­syn­lig­hed vil op­le­ve den glo­ba­le mid­del­tem­pe­ra­tur sti­ge til over 1,5 gra­der i lø­bet af de næ­ste fem år, og at halv­de­len af ver­dens ar­ter er i til­ba­ge­gang. Der skal der­for langt me­re og me­get hur­ti­ge­re hand­ling til, og det gæl­der og­så filan­tro­pi­en,” po­in­te­r­er Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Til gen­gæld me­ner han, det er rig­tig po­si­tivt, at de dan­ske fon­de er med helt frem­me med rap­por­tens før­ste­plads-pla­ce­ring, når ud­de­lin­ger til kli­ma og mil­jø op­gø­res i for­hold til be­folk­nin­gens størrelse.

”Det af­spej­ler den be­væ­gel­se, vi i de se­ne­re år har set i Dan­mark, hvor fle­re og fle­re fon­de be­gyn­der at en­ga­ge­re sig i kli­ma- og miljøområdet.”

Større fokus på biodiversitet

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen frem­hæ­ver og­så fon­de­nes sti­gen­de fo­kus på bi­o­di­ver­si­tet. No­get han ser som et tegn på, at fon­de­ne føl­ger med tiden.

”Sid­ste år fik vi jo en ba­ne­bry­den­de, in­ter­na­tio­nal af­ta­le om be­skyt­tel­se af bi­o­di­ver­si­tet – det så­kald­te Kun­m­ing-Mon­tre­al Glo­bal Bi­o­di­ver­si­ty Fra­mework. Det skyl­des blandt an­det, at en ræk­ke sto­re, in­ter­na­tio­na­le kli­ma- og mil­jø­fon­de skub­be­de på for en am­bi­tiøs af­ta­le, og nu in­ve­ste­rer de sam­me fon­de i, at af­ta­len bli­ver im­ple­men­te­ret,” for­tæl­ler han.

”Vi ser det og­så her i Dan­mark, hvor fon­de som Hem­pel Fon­den, 15. Ju­ni Fon­den og Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond går se­ri­øst og pro­fes­sio­nelt til bi­o­di­ver­si­tets­om­rå­det. Jeg hå­ber, at fle­re fon­de vil en­ga­ge­re sig i dét om­rå­de frem­over, og­så her i Dan­mark, hvor vi jo i den grad er fat­ti­ge på na­tur. Iføl­ge Bi­o­di­ver­si­tets­rå­det er højst 2,3 pro­cent af det dan­ske land at be­trag­te som be­skyt­tet natur.”

En nødvendig samtale

Ud­over at pe­ge på de del­ta­gen­de fon­des sti­gen­de be­vil­lin­ger, frem­hæ­ver Philea-rap­por­ten dog og­så en ræk­ke væ­sent­li­ge om­rå­der, som fon­de­ne stort set ik­ke pri­o­ri­te­rer. Og det er for­fri­sken­de, me­ner Bri­an Val­b­jørn Sørensen

”Det er jo po­si­tivt, at be­vil­lin­ger­ne til kli­ma og mil­jø sti­ger, men de skal jo helst og­så gå til ak­ti­vi­te­ter, der ryk­ker no­get, si­tu­a­tio­nens al­vor ta­get i be­tragt­ning. Her si­ger rap­por­ten, at til trods for, at vi be­fin­der os midt i en eska­le­ren­de kli­ma- og mil­jøkri­se, så pri­o­ri­te­res der me­get få mid­ler til ind­sat­ser in­den for blandt an­det mo­bi­li­se­ring af ci­vil­sam­fun­det, ad­færds­æn­drin­ger og al­ter­na­ti­ve øko­no­mi­ske pa­ra­dig­mer,” si­ger han.

En ræk­ke in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te for­ske­re pe­ger på, at det nu­væ­ren­de øko­no­mi­ske vækst­pa­ra­dig­me er én af ho­ved­år­sa­ger­ne til kli­ma- og mil­jøkri­sen, og at vi ik­ke kan væk­ste os ud af kri­ser­ne el­ler lø­se dem ale­ne ved hjælp af nye teknologier.

Men der er in­gen vej uden om – det er en sam­ta­le, vi bli­ver nødt til at ha­ve, hvis vi me­ner det med kli­ma og mil­jø alvorligt

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

”En helt af­gø­ren­de del af løs­nin­gen er at re­for­me­re vo­res øko­no­mi­ske sy­stem, så det respek­te­rer de pla­ne­tæ­re græn­ser sam­ti­dig med, at ba­sa­le men­ne­ske­li­ge be­hov dæk­kes på glo­balt plan. Hvor­dan man så kon­kret gør det er selv­føl­ge­lig kom­plekst og til de­bat. Men der er in­gen vej uden om – det er en sam­ta­le, vi bli­ver nødt til at ha­ve, hvis vi me­ner det med kli­ma og mil­jø al­vor­ligt. Den sam­ta­le sy­nes jeg godt, at fon­de­ne kan gå me­re ind i,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Mainstream fondsindsatser

De sti­gen­de be­vil­lin­ger til kli­ma og mil­jø for­drer en høj grad af ko­or­di­na­tion og sam­ar­bej­de mel­lem fon­de­ne, me­ner Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

For det er kom­plekst at ar­bej­de med kli­ma og mil­jø, og den kom­plek­si­tet kal­der på er­fa­rings­ud­veks­ling, ko­or­di­na­tion og sam­ar­bej­de for at op­nå mak­si­mal im­pact og und­gå su­bop­ti­me­ring, hvor man­ge fon­de støt­ter in­den for om­rå­der, der er ’op­pe i ti­den’, mens an­dre vig­ti­ge om­rå­der overses.

”Li­ge nu er der er en ten­dens til, at tek­no­lo­gi­ske vir­ke­mid­ler pri­o­ri­te­res no­get hø­je­re end so­cio-øko­no­mi­ske vir­ke­mid­ler. Der er brug for tek­no­lo­gi, det er der ab­so­lut in­gen tvivl om, men der skal jo kun en lil­le grup­pe men­ne­sker på Face­book til at mo­bi­li­se­re mod­stand mod ved­va­ren­de ener­gi­in­fra­struk­tur. Så de to – tek­no­lo­gi­en og det so­ci­a­le – går hånd i hånd,” si­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Her rej­ser rap­por­ten en dis­kus­sion af de filan­tro­pi­ske pri­o­ri­te­rin­ger in­den for kli­ma og mil­jø. Rap­por­ten op­gør, at 67 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne fal­der in­den for det, for­fat­ter­ne kal­der ’mainstream’-interventionsområder som ’na­tur­be­skyt­tel­se’, ’mar­keds­løs­nin­ger’, og ’stats­lig re­gu­le­ring’, mens 33 pro­cent går til me­re ’ra­di­ka­le’ in­ter­ven­tions­om­rå­der som blandt an­det ’dy­be­re sy­stem­for­an­dring’ og ’en­viron­men­tal justice’.

”Rap­por­ten stil­ler så spørgs­må­let, om det er en op­ti­mal pri­o­ri­te­ring set i ly­set af, at vi be­fin­der os i en eska­le­ren­de kli­ma- og mil­jøkri­se, der kal­der på hur­tig og trans­for­ma­tiv hand­ling. Og spør­ger vi­de­re, om ti­den er kom­met til, at fon­de­ne bli­ver mo­di­ge­re, og i hø­je­re grad pri­o­ri­te­rer ini­ti­a­ti­ver med et sy­stem­for­an­dren­de po­ten­ti­a­le. Go­de spørgs­mål, der kal­der på selvransa­gel­se og de­bat blandt fon­de­ne ,” me­ner Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

KR Fo­un­da­tion ud­de­ler år­ligt om­kring 100 mil­li­o­ner kro­ner og har et for­mål om at vir­ke for kli­ma og mil­jø og en mis­sion om at adres­se­re de grund­læg­gen­de år­sa­ger til klimakrisen.

Velux Fonden: En presserende dagsorden

Ve­lux Fon­den er en af de an­dre dan­ske fon­de, der ind­går i rap­por­ten. Her er di­rek­tør Ane Hen­drik­sen og­så godt til­freds med, at de eu­ro­pæ­i­ske fon­des be­vil­lin­ger til kli­ma- og mil­jø­for­mål er ste­get. Hun me­ner dog – li­ge­som Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen, at der er brug for langt mere.

”Det er kom­met fle­re mid­ler til om­rå­det, men vi hæf­ter os og­så ved, at der kun er ta­le om fem pro­cent, og at kli­ma- og mil­jø­for­mål sta­dig er pri­o­ri­te­ret la­ve­re end man­ge an­dre om­rå­der. Det ta­ger tid at ven­de sku­den, men min op­for­dring skal væ­re, at det er rig­tig vig­tigt som filan­tro­pisk fond at væ­re på den her dags­or­den . For det er en me­get pres­se­ren­de dags­or­den,” si­ger Ane Hendriksen.

Ve­lux Fon­den fik i 2008 æn­dret vedtæg­ter­ne og fik spe­ci­fikt skre­vet mil­jø ind i fun­dat­sen. I dag ud­de­ler fon­den år­ligt 50 mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­ter, der bi­dra­ger til sundt hav­mil­jø, der kan mod­stå klimaforandringer.

Fon­den pri­o­ri­te­rer forsk­nings­pro­jek­ter og part­ner­ska­ber, der bi­dra­ger til at be­græn­se foru­re­nin­gen af hav­mil­jø­et og re­du­ce­rer pres­fak­to­rer­ne på det dan­ske hav.

Ve­lux Fon­den har blandt an­det ta­get ini­ti­a­tiv til Tæn­ket­an­ken Hav, hvor­til de i 2021 be­vil­ge­de 75 mil­li­o­ner kro­ner be­ram­met til fem år.

”Ha­vet har brug for hjælp, og der­for har vi ta­get ini­ti­a­tiv til Tæn­ket­an­ken Hav. Helt kon­kret skal tæn­ket­an­ken sam­le vi­den og ba­ne vej for for­an­dring gen­nem di­a­log og sam­ar­bej­de mel­lem in­ter­es­sen­ter og tvær­fag­lig­he­der. Tæn­ket­an­ken skal væ­re ha­vets stem­me og sam­ti­dig sam­le er­hvervs­liv, be­slut­nings­ta­ge­re og ci­vil­sam­fund om den blå om­stil­ling,” for­tæl­ler Ane Hendriksen.

Der­u­d­over sø­sat­te Ve­lux Fon­den – sam­men med Vil­lum Fon­den og KR Fo­un­da­tion – i 2021 ju­bilæums­pro­jek­tet 70i30, hvor de tre fon­de af­sat­te i alt 320 mil­li­o­ner kro­ner til en ræk­ke sam­men­hæn­gen­de kli­mai­ni­ti­a­ti­ver, der har som mål at bi­dra­ge til Dan­marks mål­sæt­ning om at re­du­ce­re ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser med 70 pro­cent i 2030.

Her tror vi på vig­tig­he­den af, at der bli­ver ta­get fat på alt det om­kring ad­færds­æn­drin­ger og regulering

Ane Hen­drik­sen – Di­rek­tør, Ve­lux Fonden

”Al­le fon­de er selv­føl­ge­lig bun­det af de­res fun­dat­ser, så fon­de­ne skal jo på en el­ler an­den må­de kun­ne se sig selv ind i, hvor­dan de kan væ­re med til at lø­se den her dags­or­den. Her tror vi på vig­tig­he­den af, at der bli­ver ta­get fat på alt det om­kring ad­færds­æn­drin­ger og re­gu­le­ring , og det er net­op det, vi for­sø­ger at gø­re med vo­res ju­bilæums­pro­jek­tet,” si­ger Ane Hendriksen.

Her føl­ger Ve­lux Fon­den to spor. Den ene hand­ler om at skaf­fe vi­den til dem, der la­ver re­gu­le­rin­gen. Der­u­d­over hand­ler pro­jek­tet om at få bor­ger­ne en­ga­ge­ret i kli­ma­omstil­ling – blandt an­det via for­nuf­tig klimakommunikation.

Et svært område

Ve­lux Fon­den gør en dyd ud af at ska­be net­værk med de fon­de, der de­ler in­ter­es­sen for kli­ma- og mil­jø­filan­tro­pi, og Ane Hen­drik­sen op­for­drer til sam­ta­ler og sam­ar­bej­der på tværs af fon­de om den vig­ti­ge dagsorden.

”Det er et su­per svært om­rå­de, for der er rig­tig man­ge ud­for­drin­ger der­u­de, så hvor­dan er det vi som fon­de bedst kan hjæl­pe. Det er der be­hov for at få nog­le sam­ta­ler om,” me­ner Ane Hendriksen.

”Der­u­d­over er det vig­tigt, at vi sam­ar­bej­der om den vi­den, der er på om­rå­det. Så vi ik­ke gen­ta­ger tin­ge­ne, men i ste­det ad­de­rer op på vi­den. Den her dags­or­den er alt for vig­tig til, at vi ka­ster os over de sam­me pro­jek­ter i for­skel­li­ge lan­de,” si­ger hun.

Ud over Ve­lux Fon­den og KR Fo­un­da­tion er 15. Ju­ni Fon­den og Re­al­da­nia og­så blandt de 126 fon­de, som Philea-rap­por­ten ana­ly­se­rer be­vil­lin­ger fra.

Philea un­der­stre­ger, at rap­por­ten ik­ke er fyl­dest­gø­ren­de, da der ik­ke fin­des en de­fi­ni­tiv li­ste af al­le kli­ma- og mil­jø­fon­de i Europa.

”Vi er op­mærk­som­me på yder­li­ge­re fon­de, vi ger­ne vil­le ha­ve in­klu­de­ret i re­sear­chen, og vi hå­ber, at de vil væ­re vil­li­ge til at del­ta­ge i ef­ter­føl­gen­de ud­ga­ver. Der er sik­kert og­så fon­de, vi ik­ke har på ra­da­ren, og vi vil ger­ne ha­ve for­slag til fle­re fon­de,” står der i rapporten.

Fondsor­ga­ni­sa­tio­nen Philea, der har ho­ved­sæ­de i Bruxel­les og er en for­kor­tel­se af Philant­hro­py Eu­ro­pe As­so­ci­a­tion, op­stod sid­ste år ved en fu­sion mel­lem or­ga­ni­sa­tio­ner­ne EFC og Dafne.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer