Der var drama i medieverdenen, da InsideBusiness for nylig kunne afsløre, at Jyllands-Postens Fond i 2022 smider den rutinerede mediemand Lars Munch på porten som formand for medieselskabet JP/Politikens Hus A/S, som fonden ejer halvdelen af.
I stedet vil fonden erstatte Lars Munch med den tidligere general knap og så publicistisk erfarne Peter Bartram.
“En naturlig fortsættelse af et løbende generationsskifte,” forklarede Jyllands-Postens Fonds formand Jørgen Ejbøl til Finans.dk, da han erstattede 62-årige Munch med 59-årige Peter Bartram.
Men dramatikken handlede ikke kun om formandsposten. I kølvandet på udskiftningen af Lars Munch gik medarbejdere i rette med Jørgen Ejbøl og efterlyste, at han fulgte sin egen idé om et generationsskifte til dørs ved at lade medarbejdere sidde med i bestyrelsen hos Jyllands-Postens Fond på samme måde som i Politiken-Fonden, som er den anden store ejerfond bag JP/Politikens Hus A/S.
“Lad os få det generationsskifte. Start med ejerfondene selv. JP/Pol er et ægteskab. Det kræver, at man lytter til hinanden – både ledelse og ansatte. Lad os starte med at få medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond,” skrev Politikens debatredaktør Magnus Barsøe på Twitter.
Formand for Den Journalistiske Gruppe på Morgenavisen Jyllands-Posten, Michael Stenvei, er enig og uddyber:
”I en medievirksomhed som Jyllands-Posten er medarbejderne det vigtigste råstof. Derfor vil det være naturligt, at de også er at finde i fondsbestyrelsen. Vi kan kun støtte det generationsskifte, som Jørgen Ejbøl gør sig til varm fortaler for. Tiderne skifter, og en naturlig del af den ajourføring vil – set fra medarbejdernes side – være at inddrage medarbejdersiden i Jyllands-Postens Fond,” siger Michael Stenvei til Fundats.
Fri og uafhængig
Ifølge Jørgen Ejbøl er det imidlertid ikke en god idé at åbne bestyrelseslokalet, så Jyllands-Posten kan få medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
"Det er historisk sådan, at Jyllands-Posten har fravalgt at have medarbejderrepræsentanter i fonden. Det går mange, mange år tilbage. Og det skyldes, at Jyllands-Postens Fond på det tidspunkt ikke ønskede at få repræsentation fra fagforbund eller Dansk Arbejdsgiverforening for den sags skyld. Derfor ønskede man ikke nogen repræsentation – heller ikke fra medarbejdere – således at fonden stod helt frit og uafhængigt. Det er ganske enkelt forklaringen – den er hverken kortere eller længere end som sådan," siger Jørgen Ejbøl.
Jørgen Ejbøl, det er en historisk forklaring fra mange år tilbage. Men du taler om et generationsskifte. Hvad siger du til, at medarbejderne fra Jyllands-Posten selv ønsker at sidde i fondsbestyrelsen?
"Vi ønsker ikke at ændre på fondens arbejdsfacon. Simpelthen," siger Jørgen Ejbøl.
Så det er fondsbestyrelsen, som vælger at sige: Vi skal ikke have medarbejdere i fondsbestyrelsen?
"Det er korrekt forstået," siger Jørgen Ejbøl.
Politiken-Fonden har medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, så her må man se nogle fordele i det. Kunne der ikke være lignende fordele hos jer?
“Det vil jeg ikke diskutere med dig, fordi vi har truffet den helt principielle beslutning for mange, mange år tilbage, og den ser vi ingen grund til at ændre på," siger Jørgen Ejbøl.
Argumentet om, at Jyllands-Postens Fond står friere og mere uafhængigt uden medarbejderrepræsentation finder Michael Stenvei dog ikke overbevisende.
”Jeg kan ikke se, hvordan en medarbejderrepræsentation i Jyllands-Postens Fond på nogen måde vil betyde, at fonden ikke er fri og uafhængig i sit virke. Poul Due Jensens Fond har f.eks. medarbejderne med i fonden, uden at det synes at påvirke dens handlekraft og uafhængighed. Derfor virker det som et letkøbt argument,” siger Michael Stenvei.
Ingen særregler for bladfonde
Når Politiken–Fonden, men ikke Jyllands-Postens Fond, har medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, skyldes det kort fortalt en kulturforskel, siger flere medarbejdere i koncernen.
Siden JP/Politikens Hus A/S blev til ved en fusion i 2003, har lovgivningen på området imidlertid også ændret sig.
Før den seneste større ændring af erhvervsfondsloven i 2014 kunne medarbejdere hos netop medievirksomheder kontrolleret af fonde ikke kræve at sidde i bestyrelsen i fonden.
Siden 1991 havde de såkaldte bladfonde nemlig haft særstatus som den eneste type erhvervsdrivende fond, der var undtaget fra lovens regler om medarbejderrepræsentation i koncernbestyrelsen.
“Fondsdannelser inden for dagspressen indtager en særstilling i forhold til de øvrige erhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan tilgodeses under forudsætning af en vidtrækkende uafhængighed af private, erhvervsmæssige, organisatoriske og offentlige interesser,” stod der i lovbemærkningerne fra 1991, der afskar medarbejderne fra retten til at sidde i kontrollerende ejerfondes bestyrelser.
Særreglen blev dog afskaffet med erhvervsfondsloven fra 2014 efter anbefaling fra det såkaldte Erhvervsfondsudvalg i deres rapport fra 2012.
“Der er enighed i udvalget om, at særreglen om bladfonde bør ophæves, så bladfonde skal følge de samme regler om medarbejderrepræsentation som andre erhvervsdrivende fonde. Der er efter udvalgets opfattelse ikke længere en begrundelse for opretholdelse af særreglen,” skrev udvalget dengang.
Alligevel kan medarbejderne hos JP/Politikens Hus A/S ikke kræve at sidde i bestyrelsen for ejerfondene, da ingen af fondene på grund af de delte ejerskab har bestemmende indflydelse.
"Ved 50-50-ejerskab har medarbejderne ikke ret til medarbejderrepræsentation, medmindre én af ejerne konkret har den bestemmende indflydelse. I så fald vil medarbejderne have retten i det selskab, der har den bestemmende indflydelse," siger lektor Troels Michael Lilja fra Copenhagen Business School.
Tre fonde ejer JP/Politikens Hus A/S
