De store erhvervsdrivende fonde med en egenkapital over 60 millioner kroner er generelt blevet bedre til at efterleve de 17 anbefalinger for god fondsledelse. Noget mere blandet ser det ud for de erhvervsdrivende fonde med en egenkapital under 60 millioner kroner.
Det viser en stikprøveundersøgelse blandt 72 ud af de cirka 1.400 erhvervsdrivende danske fonde, som Komitéen for god Fondsledelse omtaler i sin årsberetning for 2022, der blev offentliggjort lige før jul.
Blandt fonde med en egenkapital over 60 millioner kroner efterlever fondene helt og aldeles 15 ud af de 17 anbefalinger. Kun anbefaling 3.1.2 om oplysning om individuelt vederlag og anbefaling 2.5.1 om udpegningsperiode for bestyrelsesmedlemmer efterleves ikke – her er det henholdsvis 33 og seks procent af fondene, der ikke efterlever anbefalingerne.
I gruppen af fonde med under 60 millioner kroner i egenkapital er billedet noget mere broget, og procentdelen af fondene, der ikke forholder sig til de enkelte anbefalinger, er steget for samtlige anbefalinger.
Stigningen i antallet af fonde, der ikke forholder sig til de enkelte af anbefalingerne, er noget, komitéen kommer til at følge tæt
Marianne Philip – Formand, Komitéen for god Fondsledelse
I 2021-undersøgelsen lå procentdelen for fonde, der ikke forholder sig til anbefalingerne, på mellem 10 og 15 procent – og med 39 procent for kapitalforvaltning som den nye anbefaling. I 2022-udgaven af undersøgelsen ligger procentintervallet mellem 12 og 24 procent og med 35 procent for kapitalforvaltning.
”Undersøgelsens resultater i år viser en meget høj efterlevelse blandt fonde med en egenkapital på over 60 millioner kroner i egenkapital. For så vidt angår fonde med en egenkapital på mindre end 60 millioner kroner er det klart, at selvom mange er opmærksomme på anbefalingerne og bruger dem som et værktøj i deres arbejde med god fondsledelse, så er komitéens arbejde med oplysning og vejledning om udviklingen i anbefalingerne en opgave med høj prioritet,” er Marianne Philip, formand for Komitéen for god Fondsledelse, citeret for i årsberetningen.
”Stigningen i antallet af fonde, der ikke forholder sig til de enkelte af anbefalingerne, er noget, komitéen kommer til at følge tæt. Anbefalingerne er tænkt som et værktøj for alle de erhvervsdrivende fonde, hvilket de også skal være fremadrettet,” fortsætter hun.
Fald i efterlevelsesprocent
Den nye stikprøveundersøgelse viser en gennemsnitlig efterlevelsesprocent af de 17 anbefalinger på 76 procent. Det er et lille fald fra 2021, hvor den gennemsnitlige efterlevelsesprocent var 78 procent.
De største udsving i efterlevelse ses i anbefalingen om at fastsætte en aldersgrænse, som er steget med 15 procentpoint, anbefalingen om fastlæggelse af en evalueringsprocedure, der er faldet med 12 procent, og i anbefalingen om retningslinjer for ekstern kommunikation, som er dalet med 11 procentpoint.
Anbefalingerne med den laveste efterlevelse er anbefalingerne om redegørelse for sammensætning af bestyrelsen, aldersgrænse, oplysning om individuelt vederlag og udpegningsperiode, hvor mellem 65 og 69 procent af fondene efterlever de enkelte anbefalinger.
I 2021-stikprøveundersøgelsen var antallet af fonde, der havde lyst til at fortælle, hvad bestyrelses- og direktionsmedlemmer hver især modtager i vederlag, faldet relativt meget sammenlignet med de tidligere års undersøgelser.
Undersøgelsen viste, at kun 65 procent af fondene efterlevede anbefaling 3.1.2 om åbenhed vedrørende de enkelte bestyrelses- og direktionsmedlemmers vederlag. I 2022-udgaven af undersøgelsen er tallet steget til 68 procent.
Bør arbejde på redegørelse
I årsrapporten fra Komitéen for god Fondsledelse understreges det, at de fonde, der ikke ønsker at oplyse bestyrelsesmedlemmernes individuelle vederlag, stadig skal arbejde på deres redegørelse for, hvorfor de ikke ønsker at følge anbefalingen, og hvordan de har indrettet sig i stedet for.
’Komitéen finder anledning til at bemærke, at det ikke er tilstrækkeligt at henvise til årsregnskabsloven §98b, stk. 3, litra 2, som begrundelse for, at bestyrelsen har valgt ikke at følge anbefalingen om oplysning om ledelsesmedlemmers vederlag. Henvisningen til årsregnskabsloven beskriver ikke hensigten bag anbefalingen, nemlig at skabe åbenhed omkring forholdene i de erhvervsdrivende fonde, så en henvisning til loven kan ikke stå alene,' står der i årsrapporten.
Ved komitéens justering af Anbefalingerne for god Fondsledelse i juni 2020 blev der indført en ny anbefaling 2.1.2, hvorefter fondenes bestyrelser løbende bør forholde sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt
2022-stikprøveundersøgelsen er det første hele kalenderår, hvor fondene har skullet forholde sig til den nye anbefaling om fondenes kapitalforvaltning
I 2021 havde to tredjedele af de udtagne fonde ifølge undersøgelsen forholdt sig til anbefalingen, og alle havde fulgt den. I den nye udgave af undersøgelsen er efterlevelsen steget til 74 procent. Ligesom i 2021 har alle de fonde, der har forholdt sig til anbefalingen, anført, at anbefalingen følges.
Den positive udvikling i relation til anbefalingen om kapitalforvaltning er dog primært sket blandt fonde med en egenkapital på mere end 60 millioner kroner, hvor det i år er samtlige de udtagne fonde i den gruppe, der oplyser, at de følger anbefalingen. I 2021 fulgte 89 procent anbefalingen.
Skal redegøre for efterlevelse
Ifølge Erhvervsfondsloven skal de enkelte erhvervsdrivende fonde hvert år redegøre for fondenes efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse.
Medlemmer af Komitéen for god Fondsledelse
- Marianne Philip, formand. Advokat og partner i Kromann Reumert.
- Lars-Erik Brenøe, næstformand. Bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Fonden.
- Martin Faarborg. Statsautoriseret revisor og partner i Deloitte.
- Rasmus Kristian Feldthusen. Professor ved Københavns Universitet.
- Jørgen Lang. Administrerende direktør i Aarhus Universitets Forskningsfond.
- Lene Skole. Administrerende direktør i Lundbeckfonden.
- Dorrit Vanglo, tidligere administrerende direktør i LD Fonde.
Redegørelsen skal laves efter det såkaldte ’følg-eller-forklar’-princip for hver enkelt anbefaling. Princippet betyder, at bestyrelsen i den enkelte erhvervsdrivende fond selv afgør, i hvilket omfang bestyrelsen ønsker at følge anbefalingerne.
Følger en erhvervsdrivende fond ikke en anbefaling, skal bestyrelsen for hver enkelt anbefaling forklare, hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og hvordan man i stedet har valgt at gøre.
Efterlevelse omfatter både fonde, der angiver, at de følger en given anbefaling, og fonde, som har valgt at indrette sig på en anden måde og giver en fyldestgørende forklaring herfor.
Det er dermed ikke et regelbrud, hvis en fond ikke følger en anbefaling, men udtryk for, at bestyrelsen konkret og begrundet har valgt at indrette sig på en anden måde end den, komiteen anbefaler.
Hele årsberetningen fra Komitéen for god Fondsledelse kan læses her.
