Sådan er reglerne om interesseforbundne parter: Risikoen ligger i detaljerne

Erhvervsstyrelsens fondstilsyn har i øjeblikket ekstra fokus på dobbeltposter i fondsledelser. Det handler om altid at sikre fondens interesse. Men også om at beskytte fondens ledelsesmedlemmer imod at komme i uheldige situationer. Vi har talt med professor i fondsret Rasmus Feldthusen om de vanskelige detaljer i lovreglerne.

Hvor­når skal be­sty­rel­sen sik­re, at fon­dens af­ta­ler med in­ha­bi­le le­del­ses­med­lem­mer er mar­keds­kon­for­me? Gæl­der for­bud­det mod ar­bej­den­de be­sty­rel­ses­for­mænd og­så næst­for­man­den? (Mo­del­fo­to).

Er­far­ne be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der dyr­ker God Fonds­le­del­se på højt ni­veau, vil of­te an­be­fa­le, at man som be­sty­rel­ses­med­lem el­ler di­rek­tør helt und­går at brin­ge sig i de si­tu­a­tio­ner, som går un­der be­teg­nel­sen in­ter­es­se­for­bund­ne parter.

I prak­sis kan der dog væ­re go­de grun­de til, at le­del­ses­med­lem­mer kom­mer til at stå i en rol­le, hvor de bå­de va­re­ta­ger kø­bers og sæl­gers in­ter­es­ser. El­ler på an­den må­de va­re­ta­ger en in­ter­es­se, hvor der kan væ­re ri­si­ko for sam­men­blan­ding af le­del­ses­med­lem­mets in­ter­es­ser og fon­dens interesser.

Det kræ­ver dog or­dent­lig ind­sigt i reg­ler­ne, hvis man vil und­gå at kom­me i ufø­re. Og iføl­ge Er­hvervs­sty­rel­sen er der i øje­blik­ket for man­ge be­sty­rel­ser, der til­sy­ne­la­den­de ik­ke ken­der reg­ler­ne grun­digt nok.

Vi har der­for spurgt pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen, hvil­ke reg­ler der gæl­der, og hvil­ke de­tal­jer man sær­ligt skal væ­re op­mærk­som på, hvis man som le­del­ses­med­lem al­li­ge­vel bli­ver nødt til at er­klæ­re sig in­ha­bil i en el­ler fle­re sa­ger, som fonds­le­del­sen skal behandle.

En indbygget risiko

Ras­mus Feldt­hu­sen po­in­te­r­er, at er­hvervs­fonds­lo­ven ik­ke er til hin­der for, at en er­hvervs­dri­ven­de fond kø­ber ydel­ser på mar­keds­mæs­si­ge vil­kår fra en virk­som­hed, som et med­lem af fonds­be­sty­rel­sen ejer el­ler sid­der i le­del­sen for. Han po­in­te­r­er sam­ti­dig, at han ale­ne ud­ta­ler sig ge­ne­relt om lov­giv­nin­gen og så­le­des ik­ke om kon­kre­te sager.

”Ved han­del med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter er der en ind­byg­get ri­si­ko for, at der kan ske en sam­men­blan­ding af in­ter­es­ser, hvil­ket er­hvervs­fonds­lo­vens be­stem­mel­ser om blandt an­det in­ha­bi­li­tet og pro­tokol­le­ring af be­sty­rel­sens for­hand­lin­ger har som sig­te at for­hin­dre,” si­ger han.

Der­u­d­over gæl­der der reg­ler om op­lys­nings­pligt i for­bin­del­se med års­regn­ska­ber­ne, som og­så gæl­der for vis­se kapitalselskaber.

”I til­læg til er­hvervs­fonds­lo­vens reg­ler, så in­de­bæ­rer reg­ler­ne i års­regn­skabs­lo­ven, at der sik­res of­fent­lig­hed om transak­tio­ner med nært­stå­en­de som nær­me­re de­fi­ne­ret i de in­ter­na­tio­na­le regn­skabs­stan­dar­der, nem­lig IAS 24,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Forbud mod arbejdende formænd

En af reg­ler­ne i er­hvervs­fonds­lo­ven, der blandt an­det kan væ­re re­le­vant i for­hold til han­del med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter, er det så­kald­te for­bud mod ar­bej­den­de be­sty­rel­ses­for­mænd, som blev ind­sat i er­hvervs­fonds­lo­ven i 2014.

”Reg­len har bag­grund i den til­sva­ren­de be­stem­mel­se i sel­skabs­lo­vens § 114, hvor for­man­den for be­sty­rel­sen el­ler tilsynsrådet i et børsno­te­ret sel­skab el­ler et stats­ligt ak­tie­sel­skab ik­ke må ud­fø­re hverv for ka­pi­tal­sel­ska­bet, der ik­ke er en del af hver­vet som for­mand, med­min­dre be­tin­gel­ser an­gi­vet i be­stem­mel­sen er op­fyldt,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Han for­kla­rer, at reg­len i er­hvervs­fonds­lo­vens § 52, stk. 3 har til for­mål at hin­dre en uhel­dig magt­kon­cen­tra­tion hos be­sty­rel­ses­for­man­den, som kan fø­re til mang­len­de kon­trol og til­syn med vedkommende.

”Hvor reg­len for sel­ska­ber ale­ne gæl­der for børsno­te­re­de og stats­li­ge ak­tie­sel­ska­ber fandt Er­hvervs­fonds­ud­val­get, at reg­len skul­le gæl­de for al­le er­hvervs­dri­ven­de fon­de, sto­re som små,” si­ger han.

Reg­len be­ty­der blandt an­det, at man helt ge­ne­relt kan si­ge, at en be­sty­rel­ses­for­mand ik­ke sam­ti­dig kan væ­re ad­mi­ni­stra­tor for fon­den. Det­te var des­u­den en af po­in­ter­ne fra Er­hvervs­sty­rel­sens di­rek­tør Ka­tri­ne Win­ding, da hun tal­te dun­der til er­hvervs­fonds­be­sty­rel­ser­ne i for­bin­del­se med sid­ste års mø­de i In­du­stri­ens Hus på Fon­de­nes Dag.

Men som for de fle­ste reg­ler er der og­så und­ta­gel­ser, og det gæl­der og­så i for­bud­det mod ar­bej­den­de be­sty­rel­ses­for­mænd i er­hvervs­dri­ven­de fonde.

”En be­sty­rel­ses­for­mand i en er­hvervs­dri­ven­de fond kan, hvor der er sær­ligt be­hov her­for, ud­fø­re op­ga­ver, som den på­gæl­den­de bli­ver an­mo­det om at ud­fø­re af og for fon­dens be­sty­rel­se. Her­ved kan be­sty­rel­ses­for­man­den for ek­sem­pel kortva­rigt del­ta­ge i en fonds dag­li­ge le­del­se i sær­li­ge til­fæl­de, hvor der kan væ­re et ri­me­ligt be­hov her­for, for ek­sem­pel for­di fon­dens di­rek­tør plud­se­ligt er trå­dt fra,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Han un­der­stre­ger, at und­ta­gel­sen ale­ne gæl­der, når der er ta­le om et sær­ligt be­hov, hvil­ket og­så på­læg­ger den øv­ri­ge be­sty­rel­se et ansvar.

”Reg­len stil­ler krav om, at be­sty­rel­sen i en er­hvervs­dri­ven­de fond ak­tivt skal ta­ge stil­ling til, hvor­vidt der fo­re­lig­ger et sær­ligt be­hov, der nød­ven­dig­gør, at for­man­den for be­sty­rel­sen på­ta­ger sig kon­kre­te op­ga­ver, der ik­ke er en del af hver­vet som for­mand, og i så fald kon­kret an­mo­der for­man­den her­om,” si­ger han.

”Det for­hold, at en be­sty­rel­ses­for­mand sam­ti­digt ar­bej­der med for ek­sem­pel den dag­li­ge le­del­se af fon­den, vil imid­ler­tid på læn­ge­re sigt væ­re ufor­e­ne­ligt med er­hvervs­fonds­lo­vens rol­le­for­de­ling, hvor den dag­li­ge le­del­se en­ten va­re­ta­ges af fon­dens be­sty­rel­se som kol­lek­tiv el­ler af en di­rek­tør. Be­sty­rel­sens for­mand må der­for ik­ke over­ta­ge den dag­li­ge le­del­se af fon­den me­re per­ma­nent. Det­te skal ses i sam­men­hæng med, at det føl­ger af er­hvervs­fonds­lo­vens § 37, stk. 3, at di­rek­tø­ren for en fond ik­ke må væ­re for­mand el­ler næst­for­mand for be­sty­rel­sen,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

På sam­me må­de som for­man­den har en sær­lig rol­le i fon­den, så har næst­for­man­den det jo og­så, for­di ved­kom­men­de skal kun­ne træ­de i for­man­dens sted. Gæl­der for­bud­det i er­hvervs­fonds­lo­ven § 52, stk. 3 og­så for næst­for­man­den i bestyrelsen?

”Det gør det i hvert fald ik­ke i hen­hold til ord­ly­den af be­stem­mel­sen, men den om­stæn­dig­hed, at næst­for­man­den jo kan træ­de i for­man­dens sted, ta­ler for, at reg­len må­ske bur­de ud­stræk­kes til og­så at gæl­de for en næst­for­mand,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Inhabilitet

Reg­len om in­ha­bi­li­tet i er­hvervs­fonds­lo­ven § 51 in­de­bæ­rer et for­bud mod, at et le­del­ses­med­lem selv del­ta­ger i be­hand­lin­gen af blandt an­det spørgs­mål om af­ta­ler mel­lem fon­den og den på­gæl­den­de selv el­ler om af­ta­ler mel­lem fon­den og tred­je­mand, hvis den på­gæl­den­de de­ri har en væ­sent­lig in­ter­es­se, der kan væ­re stri­den­de mod fonden.

Al­li­ge­vel har fondstil­sy­net i Er­hvervs­sty­rel­sen kon­sta­te­ret, at ha­bi­li­tets­reg­ler­ne gi­ver pro­ble­mer for man­ge er­hvervs­fonds­be­sty­rel­ser. I hvert fald stø­der til­sy­net of­te på det pro­blem, at be­sty­rel­ser­ne ik­ke kan do­ku­men­te­re, at de har hånd­te­ret kon­kre­te sa­ger med in­ha­bi­le le­del­ses­med­lem­mer korrekt.

”Vi ser man­ge til­fæl­de, hvor det ma­te­ri­a­le, vi ef­ter­spør­ger, ik­ke ek­si­ste­rer. Det er ik­ke det sam­me som, at be­sty­rel­ser­ne ik­ke har fo­re­ta­get ha­bi­li­tets­vur­de­rin­ger, men de har ik­ke hu­sket at pro­tokol­le­re det,” har kon­tor­chef i Er­hvervs­sty­rel­sen Sø­ren Cor­fix­sen Whitt for ny­lig ud­talt til Fundats.

I Er­hvervs­sty­rel­sens vej­led­ning til fonds­be­sty­rel­ser pe­ger sty­rel­sen des­u­den på, at det kan ha­ve kon­se­kven­ser i for­hold til be­sty­rel­sens be­slut­nings­dyg­tig­hed, når det in­ha­bi­le be­sty­rel­ses­med­lem skal for­la­de be­sty­rel­ses­lo­ka­let ved be­sty­rel­sens be­hand­ling af et em­ne, hvor med­lem­met er inhabilt.

”Be­sty­rel­ses­med­lem­mers in­ha­bi­li­tet kan kon­kret be­ty­de, at fonds­vedtæg­tens quorum­krav, det vil si­ge kra­vet om, hvor man­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der skal væ­re til ste­de før be­sty­rel­sen kan træf­fe be­slut­nin­ger, ik­ke kan op­fyl­des,” frem­går det af Er­hvervs­sty­rel­sens vejledning.

Iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen er det des­u­den vig­tigt, at den til­ba­ge­væ­ren­de be­sty­rel­se er be­vidst om sit an­svar, hvis den væl­ger på fon­dens veg­ne at ind­gå af­ta­le med det in­ha­bi­le be­sty­rel­ses­med­lem el­ler den­nes virksomhed.

Større undersøgelsespligt

Den til­ba­ge­væ­ren­de be­sty­rel­ses an­svar be­står blandt an­det i at sik­re, at af­ta­ler og kon­trak­ter mel­lem fon­den og det in­ha­bi­le be­sty­rel­ses­med­lem fo­re­går på mar­keds­mæs­si­ge vilkår.

Og net­op her gæl­der der ef­ter Er­hvervs­sty­rel­sens op­fat­tel­se skær­pe­de reg­ler for fon­de, på­pe­ger Ras­mus Feldthusen.

”Er­hvervs­sty­rel­sen har i sin ny­li­ge af­gø­rel­se i sa­gen om Gros­se­rer Ro­bert Del­fers Min­de­fond [Sy­nop­tik Fon­den, red.] an­ført, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de i mod­sæt­ning til ka­pi­tal­sel­ska­ber har et sær­ligt an­svar for at imø­de­gå de ri­si­ci, der føl­ger af in­ter­es­se­for­bund­ne transak­tio­ner, ved at ha­ve de for­nød­ne pro­ce­du­rer og ar­bejds­gan­ge som føl­ge af den mang­len­de in­ter­ne kon­trol med be­sty­rel­sens dis­po­si­tio­ner,” si­ger han.

I de sa­ger hvor le­del­ses­med­lem­mer er in­ha­bi­le på grund af transak­tio­ner mel­lem dem selv el­ler de­res virk­som­hed på den ene si­de og fon­den på den an­den si­de – hvor of­te og hvor grun­digt skal be­sty­rel­sen sik­re den her markedskonformitet?

”Det har Er­hvervs­sty­rel­sen gi­vet sit bud på i den sam­me af­gø­rel­se. Her frem­går det nem­lig, at de­sto stør­re af­ta­len er i for­hold til fon­den, de­sto stør­re krav stil­les der til den ha­bi­le be­sty­rel­ses un­der­sø­gel­ses­pligt,” si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen og hen­vi­ser til pas­sa­gen i af­gø­rel­sen om Sy­nop­tik Fonden:

”De­sto stør­re og me­re be­tyd­nings­fuld en af­ta­le er for den er­hvervs­dri­ven­de fond, de­sto me­re tilbundsgående bør be­sty­rel­sens un­der­sø­gel­se væ­re. Det­te kan kon­kret in­de­bæ­re, at det ved væ­sent­li­ge af­ta­ler med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter ik­ke er til­stræk­ke­ligt blot at fo­re­ta­ge en over­ord­net vur­de­ring af til­bud­det ba­se­ret på be­sty­rel­sens forudgående kend­skab til mar­ke­det, men at der i ste­det skal fo­re­ta­ges en tilbundsgående un­der­sø­gel­se el­ler til­bud­s­ind­hent­ning,” skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen i sin afgørelse.

Sam­ti­dig gør Er­hvervs­sty­rel­sen op­mærk­som på, at den sam­le­de be­sty­rel­se al­tid har som sin pri­mæ­re op­ga­ve at va­re­ta­ge fon­dens in­ter­es­se, og det der­for nog­le gan­ge kan væ­re bed­re helt at und­gå en af­ta­le om transak­tio­ner med en in­ha­bil le­del­ses­kol­le­ga. Og­så af hen­syn til ens egen rol­le som ha­bilt medlem.

”Hvis det ik­ke er mu­ligt for be­sty­rel­sen at la­ve en tilbundsgående un­der­sø­gel­se el­ler til­bud­s­ind­hent­ning og på den måde do­ku­men­te­re, at af­ta­len er mar­keds­kon­form, kan det i vis­se til­fæl­de be­ty­de, at be­sty­rel­sen af hen­syn til både fon­den og be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes eget an­svar, bør af­s­tå fra at ind­gå væ­sent­li­ge af­ta­ler med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter. Det­te skal ses i sam­men­hæng med, at be­sty­rel­sen for en er­hvervs­dri­ven­de fond har en sær­lig for­plig­tel­se til ale­ne at va­re­ta­ge fon­dens formål og in­ter­es­ser. Den­ne for­plig­tel­se skal be­sty­rel­sen især væ­re be­vidst om, når fon­den indgår af­ta­ler med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter,” skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen i afgørelsen.

Notepligt om transaktioner med nærtstående

Plig­ten til at gi­ve op­lys­nin­ger om transak­tio­ner med nært­stå­en­de par­ter er ba­se­ret på sam­me grund­lag for bå­de vis­se sel­ska­ber og fon­de, nem­lig de in­ter­na­tio­na­le regn­skabs­stan­dar­der IAS – In­ter­na­tio­nal Ac­co­un­ting Standards.

”I for­hold til reg­ler­ne i års­regn­skabs­lo­ven er der dog sær­ligt to væ­sent­li­ge for­skel­le til fon­de­ne,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

”For det før­ste, at fon­de ik­ke har ka­pi­ta­le­je­re og for det an­det, at er­hvervs­dri­ven­de fon­de al­tid skal op­ly­se om al­le de­res transak­tio­ner med nært­stå­en­de par­ter, dvs. og­så selv­om transak­tio­ner­ne er på mar­keds­vil­kår,” si­ger han.

Be­sty­rel­sen skal i no­ter til års­regn­ska­bet bl.a. gi­ve op­lys­nin­ger som om­fat­ter transak­tio­ner­nes art og be­løbs­mæs­si­ge størrelse.

Hvis et be­sty­rel­ses­med­lem ek­sem­pel­vis sam­ti­dig er ad­mi­ni­stra­tor, skal det frem­gå af no­ten, at der er så­dan en af­ta­le mel­lem fon­den og det på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem, li­ge­som årets ve­der­lag for ydel­sen skal fremgå.

Men of­te kan det væ­re me­re kom­plekst at af­gø­re, hvor­når en part de­fi­ne­res som nært­stå­en­de i for­hold til med­lem­mer­ne af fonds­le­del­sen. Ek­sem­pel­vis hvis det ik­ke er be­sty­rel­ses­med­lem­met selv, der le­ve­rer ad­mi­ni­stra­tion el­ler rå­d­giv­ning til fon­den, men det der­i­mod er en virk­som­hed, hvor den på­gæl­den­de er virk­som­heds­del­ta­ger, der le­ve­rer ydel­sen. Her kom­mer det blandt an­det an på, om be­sty­rel­ses­med­lem­met har mu­lig­hed for at øve be­ty­de­lig ind­fly­del­se i el­ler har kon­trol over den virk­som­hed, der ser­vi­ce­rer fonden.

Års­regn­skabs­lo­ven hen­vi­ser til IAS-stan­dar­der­nes de­fi­ni­tion, og i re­vions­virk­som­he­den PwCs op­slags­værk ’Fonds­hånd­bo­gen’ er der er en nær­me­re re­de­gø­rel­se for de si­tu­a­tio­ner, hvor en part reg­nes for nærtstående.

Men da man­ge re­viso­rer ik­ke er til­stræk­ke­ligt op­mærk­som­me på de reg­ler, der gæl­der for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, har fondstil­sy­net i år igang­s­at en stør­re op­lys­nings­ind­sats over­for revisorerne.

Læs me­re om fondstil­sy­nets kon­trol og op­lys­nings­ar­bej­de her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer