En bestyrelsesformand må som udgangspunkt ikke udføre andre opgaver for fonden end dem, der følger af hvervet som bestyrelsesformand.
Men i tre erhvervsdrivende fonde leverer advokat Knud Foldschack på fast og jævnlig basis forskellige ydelser fra sit advokatfirma &Foldschack, selvom han samtidig er bestyrelsesformand i fondene.
I Ragnhildgadefonden drejer det sig for eksempel om ydelser i henhold til en fast administrationsaftale mellem fonden og Knud Foldschack selv som advokat. Desuden yder Knud Foldschack almindelig advokatrådgivning til fondene og bistår med særlige opgaver.
I alle tre fonde modtager Knud Foldschack eller hans advokatselskab betaling for denne type ydelser, som ligger ud over de opgaver, han påtager sig i sin egenskab af bestyrelsesformand. Transaktionerne er derfor hvert år oplyst som ’transaktioner med nærtstående parter’ i noterne til årsregnskaberne.
Der er tale om relativt små beløb, som i hver af fondene typisk ligger i størrelsesordenen 100.000 kroner til 200.000 kroner om året for både administration og rådgivning fra Knud Foldschacks advokatforretning (se tabeller nedenfor).
De timer mit kontor bruger på at administrere og assistere de tre fonde afspejler ikke den tid, der er blevet faktureret for det udførte arbejde
Knud Foldschack – Advokat, &Foldschack
”De timer mit kontor bruger på at administrere og assistere de tre fonde afspejler ikke den tid, der er blevet faktureret for det udførte arbejde,” skriver han i et mailsvar til Fundats.
Men advokat Knud Foldschacks advokathjælp til de tre fonde, illustrerer et af dilemmaerne for små fonde, som har så lave indtægter, at der ikke er overskud til uddelinger, og i nogle af tilfældene heller ikke til bestyrelseshonorar.
Gælder store som små
Selvom forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd gælder alle erhvervsdrivende fonde, store som små, så rejser spørgsmålet sig, hvordan særligt mindre fonde med dårlig økonomi i praksis undgår, at bestyrelsesformanden kommer i konflikt med forbuddet.
Det vil sige, hvordan fonden kan indrette sig, så formanden ikke skal ”udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand,” som det hedder i erhvervsfondslovens 52 stk. 3.
Erhvervsfondsloven § 52, stk.3Formanden for bestyrelsen må ikke udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand. En bestyrelsesformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen
”Mit arbejde for og med fonde koncentrerer sig primært om mindre fonde, hvor den daglige ledelse af fonden varetages af selve bestyrelsen. De værnsregler, der er vedtaget mod arbejdende bestyrelsesformænd, er netop lempet særligt for mindre fonde,” siger Knud Foldschack, der samtidig afviser at agere i strid med erhvervsfondslovens forbud.
Det er dog ikke korrekt, at erhvervsfondsloven indeholder en generel lempelse af forbuddet for mindre fonde. Derimod er det rigtigt, at erhvervsfondsloven indeholder en mulighed for, at den samlede bestyrelse i særlige tilfælde kan bede formanden påtage sig andre opgaver for fonden.
Men netop i små fonde uden direktion og sekretariater er det vigtigt, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer er meget opmærksomme på, hvilke særlige behov der er for at lade formanden løse andre opgaver.
Risiko for magtkoncentration
Forbuddet blev indført i erhvervsfondsloven i 2014, og skal forhindre magtkoncentration hos formanden, som kan føre til informationsasymmetri i bestyrelsen og dermed manglende tilsyn med driften af fonden.
Reglerne, som på det tidspunkt allerede gjaldt for kapitalselskaber og statslige aktieselskaber, har sin baggrund i en af dansk erhvervslivs største ledelsesskandaler, den såkaldte Nordisk Fjer-skandale, hvor bestyrelsen blev ført bag lyset af selskabets bestyrelsesformand. Skandalen fra 1991 kostede kreditorer og aktionærer fire milliarder kroner, og flere tusinde medarbejdere mistede deres job. Sagen førte efterfølgende til ændringer i selskabslovgivningen, så det blev ulovligt at sidde i direktionen og samtidig være bestyrelsesformand eller næstformand.
I større fonde med både en bestyrelse og direktion behøver forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd ikke volde større problemer, fordi den klare rollefordeling adskiller bestyrelser fra den daglige drift, der typisk varetages af en direktion og et sekretariat.
Ifølge lovbemærkningerne til den nye erhvervsfondslov fra 2014 er problemstillingen med magtkoncentration da også særligt relevant i fonde, hvor der ikke er et sekretariat, og det derfor er bestyrelsen, der som kollegialt organ, har ansvaret for den daglige drift.
Hvis bestyrelsesformanden påtager sig at løse opgaver, som ligger indenfor områderne administration og daglig drift risikerer de øvrige bestyrelsesmedlemmer at blive ansvarlige for beslutninger, som de reelt ikke har deltaget i og heller har haft tilstrækkelig indsigt i. Bestyrelsesformanden risikerer derfor at agere både direktør og formand, og med de øvrige bestyrelsesmedlemmer på sidelinjen er bestyrelseskollegiet reelt sat ud af kraft, og fonden ledes i praksis af én enkelt person.
Særligt behov
På trods af erhvervsfondslovens udgangspunkt indeholder bestemmelsen i 52 stk. 3 desuden en undtagelse, som giver bestyrelsen mulighed for at bede formanden om at påtage sig andre opgaver.
Det er dog en betingelse, at der er tale om et særligt behov - for eksempel, at direktøren pludselig er fratrådt eller der opstået en akut situation, som skal håndteres, inden man kan nå at bede om ekstern assistance. Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at undtagelsen indføres efter inspiration fra selskabsloven, som giver bestyrelsesformanden mulighed for midlertidigt at udføre andre opgaver for fonden.
”En bestyrelsesformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Herved kan bestyrelsesformanden kortvarigt deltage i et kapitalselskabs daglige ledelse i særlige tilfælde, hvor der kan være et rimeligt behov herfor,” fremgår det.
Da der skal være tale om et særligt behov betyder det også, at bestyrelsen skal anmode bestyrelsesformanden om at løse en konkret opgave, og at det naturligvis skal være ført til protokols, hvad det konkrete særlige behov for fonden består i, hvad opgaven går ud på, og hvornår den anses for afsluttet.
For som det fremgår af lovbemærkningerne, så kan bestyrelsen ikke bede formanden om på mere permanent basis at løse opgaver, der ikke følger af hvervet som formand:
”Det forhold, at en bestyrelsesformand samtidigt arbejder med daglig ledelse, vil stadig på længere sigt være uforeneligt med lovens rollefordeling mellem bestyrelse og direktion,” står der i lovbemærkningerne.
Fast praksis i Foldschacks fonde
Som det fremgår af tabellerne nedenfor, modtager Knud Foldschacks advokatselskab hvert år betaling for rådgivningsydelser i fonden Jordbrugsfonden Kammergave, hvis erhvervsaktivitet blandt andet består i at producere økologisk mælk med leverance til mejeriet Naturmælk. Derudover driver fonden et dagtilbud for psykisk syge voksne på den økologisk drevet landbrugsejendom, Kammergave.
Bestyrelsen består af tre medlemmer, der får honorar, og rådgivningsydelserne fra advokatfirmaet Foldschack er oplyst i noten om transaktioner med nærtstående parter.
I Ejendomsfonden Rudolf Steinerskoler Danmark, der i 2020 blevet omdannet fra en almen til en erhvervsdrivende fond, får bestyrelsen et mindre honorar, der dog ikke er specificeret i regnskabet. Derimod fremgår det hvert år af noterne, at advokat Knud Foldschack ”i årets løb har ydet almindelig rådgivning på markedsmæssige vilkår.”
Tabt kapital
Ragnhildgadefonden er stiftet af Knud Foldschack selv sammen med Balder Johansen. Fonden driver ejendommene omkring bolsjefabrikken i København, som huser kulturelle og kreative aktiviteter i Ragnhildgade. Ifølge den seneste ledelsesberetning er der tale om en fond med en ”særdeles presset” økonomi. Bestyrelsen, der er ulønnet, har i flere år arbejdet på at fusionere fonden med Fonden Jagtvej 69 og Fonden det åbne Rum. Fonden oplyser i ledelsesberetningerne, at det er Knud Foldschack, der er formand for fonden, som også står for administrationen:
”Der er indgået aftale med advokat Knud Foldschack om administration af fonden. Der er i 2020 udbetalt et administrationshonorar for dette arbejde samt tillige for juridisk arbejde,” lyder det i 2020-årsregnskabet.
I 2022 realiserede fonden et større tab på 320.000 kroner og tabte derved sin egenkapital, således at der nu er væsentlig usikkerhed om fondens forsatte drift. Samme år skrev Knud Foldschack som sædvanligt regninger til fonden for administration og rådgivning:
”Bestyrelsesmedlem, advokat Knud Foldschack, der er partner i & Foldschack Advokatpartnerselskab, har i årets løb ydet almindelig rådgivning til og administreret fonden for i alt 212 t.kr. ,” fremgår det af seneste årsregnskab, hvor det samtidig understreges, at:
”Transaktionerne er gennemført på normale markedsmæssige vilkår.”
Fundats har spurgt Knud Foldschack, hvordan hans faste praksis med at fakturere sine fonde for administrations- og rådgivningsydelser år efter år kan være i overensstemmelse med forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd.
”Jeg fastholder, at jeg som bestyrelsesformand kan påtage mig opgaver for fondene, når bestyrelsen i fondene anmoder mig om det og, at dette vil være i overensstemmelse med både lovens bogstav og ånd,” skriver han.
Han henviser desuden til forarbejderne til selskabslovens § 114, som forbuddet i erhvervsfondsloven har sin inspiration fra:
”Derimod forhindrer reglen ikke, at bestyrelsesformanden eksempelvis anmodes om at gennemgå kapitalselskabets forsikringer for at give bestyrelsen en redegørelse for kapitalselskabets forsikringsforhold. Som eksempler på andre opgaver, der kan henlægges til bestyrelsesformanden, kan nævnes forberedelse i forbindelse med ansættelse af en ny direktør, forhandlinger om fusion, gennemgang af et bestemt engagement, som kapitalselskabet er involveret i, samt udarbejdelse af et børsprospekt om kapitalselskabet,” står der i lovbemærkningerne til selskabsloven.
”Samtlige af de opgaver jeg har påtaget mig for de angivne fonde, ligger fuldstændig i tråd med ovenstående eksempler fra forarbejderne. Bestyrelsen i Ragnhildgadefonden, samt kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune, har f.eks. bedt mig forestå en fusion af Ragnhildgadefonden med en række andre fonde under kommunens tilsyn. Andre opgaver for de nævnte fonde har bestået i bistand til frasalg af fast ejendom samt gennemgang af en række tabsgivende engagementer til brug for evt. inkassoinddrivelse. Alle opgaver, der ligger ud over varetagelsen af daglig ledelse af fondene og derfor falder inden for bestemmelsens (§ 52 stk. 3, 2 pkt.) anvendelse,” skriver Knud Foldschack.
Hvordan sikrer bestyrelserne i de tre fonde, at I overholder reglerne om inhabilitet i de aftaler, hvor du både indgår som køber og sælger?
”Lov om erhvervsdrivende fonde er meget klar, når det kommer til håndtering af inhabilitet. Det fremgår således af lovens § 51, stk. 1, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den erhvervsdrivende fond og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende har en væsentlig interesse heri, der kan være i strid med fondens interesser," skriver Knud Foldschack og fortsætter:
Ingen af de nævnte fonde har modtaget nogen form for sanktion eller påbud fra fondsmyndigheden i forbindelse med bestyrelsens overholdelse af inhabilitetsreglerne
Knud Foldschack – Advokat, &Foldschack
"Det bemærkes i denne forbindelse, at det faktum, at jeg som inhabilt medlem af bestyrelsen ikke kan deltage i behandlingen af f.eks. valget af administrator, ikke forhindrer de øvrige medlemmer i at bede mig om at redegøre for det pågældende emne. Ingen af de nævnte fonde (Ragnhildgadefonden, Jordbrugsfonden Kammergave samt Ejendomsfonden for Rudolf Steinerskoler i Danmark) har modtaget nogen form for sanktion eller påbud fra fondsmyndigheden i forbindelse med bestyrelsens overholdelse af inhabilitetsreglerne, og jeg mener derfor, at reglerne er blevet fulgt,” skriver Knud Foldschack.
Lovbemærkningerne til erhvervsfondslovens § 52 stk. 3.
Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 1, hvorefter formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Vedtægten eller forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om indkaldelsens form, frister m.m. Efter den foreslåede § 55 kan bl.a. et medlem af ledelsen forlange at bestyrelsen indkaldes, således at denne ret ikke kan begrænses i vedtægten eller forretningsorden.
Efter selskabslovens § 114 må formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet i et kapitalselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, eller et statsligt aktieselskab, ikke udføre hverv for kapitalselskabet, der ikke er en del af hvervet som formand. En bestyrelsesformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Herved kan bestyrelsesformanden kortvarigt deltage i et kapitalselskabs daglige ledelse i særlige tilfælde, hvor der kan være et rimeligt behov herfor.
Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om arbejdende bestyrelsesformand. Det foreslåede stk. 3, om rammerne for formandens opgaver skal hindre en uheldig magtkoncentration hos bestyrelsesformanden, hvilket kan føre til manglende kontrol og tilsyn.
Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse om en arbejdende bestyrelsesformand i en erhvervsdrivende fond.
Det foreslås derfor i stk. 3, at bestyrelsen aktivt skal tage stilling til, hvorvidt bestyrelsesformanden efter anmodning kan påtage sig opgaven for fonden udover formandshvervet. Dette er særligt relevant i erhvervsdrivende fonde, hvor der ikke er en direktion, og hvor bestyrelsen derfor som kollegialt organ også varetager den daglige ledelse. I sådanne tilfælde er det således ikke enkelte medlemmer af bestyrelsen, eksempelvis formanden, der varetager den daglige ledelse, men derimod den samlede bestyrelse, som skal udføre denne opgave, hvorfor det bør fremgå af bestyrelsens forretningsorden, hvorledes den daglige ledelsesopgave varetages af bestyrelsens medlemmer.
Det forhold, at en bestyrelsesformand samtidigt arbejder med daglig ledelse, vil stadig på længere sigt være uforeneligt med lovens rollefordeling mellem bestyrelse og direktion. Dette skal også ses i sammenhæng med, at den foreslåede § 37, stk. 3, 2. pkt., hvor det foreslås, at direktøren ikke kan være formand eller næstformand for bestyrelsen.
Det forslåede stk. 3 strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.
Efter Fundats bragte ovenstående artikel er Erhvervsstyrelsen gået ind i sagerne. Disse blev afgjort i februar 2024. Læs mere her.
