Mangeårig direktør i Askovfonden og en del af Mary Fondens ekspertpanel Helle Øbo tøver lidt i telefonen.
Så siger hun:
”Jeg tror egentlig, at Søren Kierkegaard sagde det meget godt: ’For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end ham – men først og fremmest forstå det, han forstår,’” siger hun og fortsætter:
”Det lyder banalt, men det vigtigste er, at hvis vi skal skabe forandringer, så skal vi forstå den kompleksitet og de livsomstændigheder, som udsatte familier er i.”
Helle Øbo har i over 25 år arbejdet for at forbedre vilkårene for Danmarks svageste borgere. Og 20. september udgiver hun en bog med al den
viden og erfaring, hun har samlet op i årenes løb.
Bogen er, ifølge forfatter og samfundsdebattør Knud Aarup, der har skrevet forordet, en ”kærkommen opsang” til alle, der arbejder indenfor socialområdet.
Selv beskriver Helle Øbo den som en ”kærlig” opsang, for hun har, som hun siger ”den dybeste respekt” for alle de aktører, der forsøger at ændre samfundet til gavn for de mest udsatte, men hun håber samtidig, at bogen kan blive startskuddet til en svær, men nødvendig, samtale blandt de aktører, der er på socialområdet.
”Bogen hedder ’Man møder et menneske’ og handler grundlæggende om, hvad det er for systembarrierer, der er i vores velfærdssamfund i forhold til, at de mest udsatte mennesker ikke får den nødvendige hjælp. Min påstand er, at i de 25 år jeg har arbejdet indenfor socialområdet, så er det blevet sværere at få den rette hjælp, end det var for 25 år siden,” fortæller Helle Øbo.
Hendes kommende bog er inddelt i to dele. Første del er en kritisk analyse af det nuværende velfærdssamfund, mens anden halvdel er forfatterens bud på, hvordan de mest virksomme løsninger kommer i spil.
Udover Helle Øbos egne refleksioner og anekdoter om mødet med Danmarks mest udsatte, så indeholder bogen også interviews med fem tidligere socialministre, som ifølge Helle Øbo alle ”potentielt havde mulighed for at ændre forudsætningerne,” og en ”oprigtig” intention om at gøre noget på området.
Men på trods af gode intentioner og milliarder af både offentlige og private kroner, er koden til at knække den sociale arv stadig ikke knækket, og der er ifølge forfatteren stadig familier, hvor ”mistrivsel og udsathed går i arv.”
”Vi har i årevis haft en dialog om, at det er den tidlige indsats, der skal til. At jo tidligere man griber ind, jo bedre, og at indikationerne på mistrivsel kan ses allerede i den tidlige barndom. Alligevel har vi ikke ændret vores måde at gribe ind på. Der er noget i vores eget system, som vi bliver ved med at gentage, og som bliver ved med at give de samme resultater. Hvad skal der til, for at det bliver ændret? Den diskussion skal vi have,” siger Helle Øbo.
Hendes bog henvender sig derfor til alle aktører indenfor socialområdet – fra de praksisnære medarbejdere til ledelseslag og beslutningstagere.
Banale løsninger har stor betydning
Men hvad kan den private fondssektor gøre for at bidrage til løsningen af de udfordringer, som udsatte borgere kæmper med?
Der er flere ting, lyder det fra Helle Øbo.
Først og fremmest handler det ifølge hende om at forstå, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om penge eller store projekter.
Når den udsatte borger skal hjælpes på vej, så handler det først og fremmest om at sikre, at ens handlinger har værdi for det enkelte menneske. Om at acceptere, at de store løsninger ikke nødvendigvis er innovative, men derimod helt banale og jordnære, lyder det fra forfatteren.
I bund og grund, så skal vi kigge meget mere på de mennesker, vi vil hjælpe, fremfor at kigge på vores egen lyst til at skabe innovation
Helle Øbo – Administrerende direktør, Askovfonden
”I bund og grund, så skal vi kigge meget mere på de mennesker, vi vil hjælpe, fremfor at kigge på vores egen lyst til at skabe innovation. De gode ideer opstår i praksis, og ikke bag et skrivebord. Vi skal blive bedre til at stille spørgsmålet: Hvordan ville jeg selv hjælpes? Med en stor forkromet plan eller med et telefonnummer til en jeg kunne ringe til, når jeg var i nød?” siger Helle Øbo.
Hun forklarer, at hun som direktør for Askovfonden har samarbejdet meget med fonde, og at hun kan se, at det især er de praksisnære løsninger, som lykkes.
Som eksempel nævner hun et samarbejde med Det Obelske Familiefond, hvor fonden støtter, at Askovfondens Socialpsykiatri, der står bag en ungecafe på Nørrebro for psykisk sårbare unge i alderen 18-35 år, får udvidede åbningstider, så cafeen ikke længere kun holder åbent om torsdagen men hele weekenden.
”Det er ikke det store innovative projekt, men det er ikke desto mindre et virkelig godt tiltag, for når man er psykisk sårbar og ikke får hjælp i psykiatrien, så er det rigtig vigtigt, at der er et sted, hvor man kan være. Ensomhed opstår ikke kun mellem klokken 9 og klokken 17,” siger Helle Øbo.
Hun opfordrer på den baggrund alle aktører på området til at stille sig selv spørgsmålene: ”Hvordan ville jeg selv hjælpes? Og hvilken værdi har min indsats for den enkelte?”
’Man møder et menneske’ udkommer 20. september på Akademisk Forlag.
