Millionerne stod skrevet med tal og bogstaver på checken, der blot manglede en sidste underskrift. Efter et godt bankår i 2019 skulle en række filantropiske fonde indløse dividenden på medejerskabet af de pengeinstitutter, som fondene har deres historiske udspring fra.
Men på grund den økonomiske krise, der følger efter corona-nedlukningerne, opfordrede Den Europæiske Centralbank den 27. marts bankerne til at stoppe de planlagte udbyttebetalinger og i stedet lægge pengene i bankboksen til de dårlige tider, der er i vente.
Finanstilsynet sendte senere en lignende opfordring, og siden har den ene bankbestyrelse efter den anden meddelt, at de trækker deres indstilling om udbytter tilbage.
Med nærmest tilbagevirkende kraft er der dermed sat en prop i den primære indtjeningskilde, der tilflyder uddelende fonde som Fonden for Fynske Bank, Trelleborgfonden, Sydbank Fonden, Jyske Banks Almennyttige Fond, BRFfonden, Spar Nord Fonden og Nordea-fonden.
Enkelte banker nåede dog at gennemføre generalforsamlingen og underskrive aktionærchecken inden henstillingerne blokerede for årets gevinster. Sparekassen Hobro Fonden og Jutlander Fonden (tidligere Fonden for Sparekassen Himmerland) var blandt dem, der nåede at hive udbytter hjem fra deres aktieposter i Jutlander Bank A/S, som de tilsammen ejer 64 pct. af.
”Vi var så heldige, at vi fik pengene udbetalt før Finanstilsynet gik ud og anbefalede, at bankerne ikke udbetaler udbytte. Vi holdt generalforsamling i banken i første del af marts, og det er vi jo lykkelige for på fonden og lokalsamfundets vegne. Ellers var det jo blevet et pauvert år,” siger bestyrelsesformand i Jutlander Fonden, Michael Jørgensen.
Netop på grund af coronakrisen får vi jo meget brug for at kunne udbetale til foreningerne og organisationerne i vores uddelingsområde, for mange af dem er jo i problemer nu.
Michael Jørgensen – bestyrelsesformand, Jutlander Fonden
Han understreger, at udbyttet kommer ovenpå det største resultat i bankens historie, og at banken derfor samtidig er velkonsolideret og har sat penge til side.
Fonden modtog 16 mio. kr. fra sin ejerandel på 49 pct. af banken. Og for fondens støttemodtagere vil millionerne falde på et tørt sted, fortæller Michael Jørgensen.
”Vi har budgetteret med at uddele 10 mio. kr. i 2020, og netop på grund af coronakrisen får vi jo meget brug for at kunne udbetale til foreningerne og organisationerne i vores uddelingsområde, for mange af dem er jo i problemer nu.”
Uheldig timing
Så heldige var man ikke i Spar Nord Fonden, der har en fundatsbestemt ejerandel på 18,9 pct. af Spar Nord A/S. Onsdag den 22. april meddelte banken, at den trækker sin indstilling om udbytte tilbage for at bakke op om udmeldingen fra ECB og Finanstilsynet. For fonden, der sidste år uddelte knap 60 mio. kr., er det en dyr beslutning.
”Vi synes jo, det er ærgerligt, og timingen er uheldig for os. Meldingen kommer kun et par uger før generalforsamlingen i banken, og vi havde budgetteret med, at vi skulle have 81 mio. kr. i udbytte. Det er jo en meget veldrevet bank, som har haft sit bedste år nogensinde, så fra et fondsperspektiv er det ærgerligt. Men jeg bakker 100 pct. op om beslutningen, for Spar Nord Bank kan selvfølgelig ikke gå imod den opfordring og det politiske pres for at stoppe udbytterne,” siger bestyrelsesformand i Spar Nord Fonden, Michael Slavensky Dahl.
Spørgsmålet er også, om vi kan forvente at få udbetalt udbytte til næste år, hvis den økonomiske krise bliver dyb.
Michael Slavensky Dahl – bestyrelsesformand, Spar Nord Fonden
Det er endnu for tidligt at sige, hvor store konsekvenser indtægtstabet kommer til at få for fondens almennyttige uddelinger, men inden længe vil fondsbestyrelsen mødes for at revurdere den økonomiske situation.
”Vi har lagt til side til dårlige tider, så vi kan opretholde uddelingerne, som vi plejer. Vi har bestyrelsesmøde om tre uger, hvor vi vil lægge os fast på, hvad uddelingsniveauet skal være. Om det skal være 60 mio. kr. ligesom sidste år, eller om det skal være lidt mindre. Det afhænger af, hvad vores forventninger er til den kommende tid,” siger Michael Slavensky Dahl.
Kursnedgang
Situationen bliver dog ikke bedre af, at Spar Nord Fondens øvrige investeringer også er ramt af den generelle kursnedgang på markederne. Og på grund af de negative renter på indlån har fonden hidtil været tilbageholdende med at ligge inde med for store likvide beholdninger, fortæller han.
”Spørgsmålet er også, om vi kan forvente at få udbetalt udbytte til næste år, hvis den økonomiske krise bliver dyb. Vi kommer til at lægge en langsigtet plan, som betyder, at vi skal se på de øvrige aktiver og vurdere, hvilke vi skal realisere for at få likviditet til uddelinger. Men alt i alt synes jeg, at vi står i en fin situation til fortsat at kunne uddele,” siger Michael Slavensky Dahl.
Også Fonden for Fynske Bank går glip af langt størstedelen af sin forventede indtjening i år. Fonden uddelte sidste år 12 mio. kr. og har over de senere år haft et gennemsnitligt uddelingsniveau på ca. syv mio. kr., som primært går til foreninger, kultur og idrætsaktiviteter på Fyn.
Fondens erhvervsmæssige formål er at videreføre den gamle Svendborg Sparekasses virksomhed i Fynske Bank. På den baggrund ejer fonden knap 45 pct. af Fynske Bank A/S og mister derfor indtægter i år for ca. seks mio. kr. Alligevel ser fondens administrator endnu ikke alt for pessimistisk på uddelingsmulighederne.
”Fonden er rimelig likvid, og der er ikke umiddelbart lagt op til, at niveauet skal sænkes,” siger Frank Müller-Bøgh, der også er sekretariatschef i banken.
Han understreger dog, at det er en beslutning, der tages i bestyrelsen, som først holder årsmøde i løbet af maj måned.
”Tidligere har banken ikke givet udbytte hvert år, og vi har på uddelingssiden svinget mellem fem og 12 mio. kr. de senere år. Med de opsparede aktiver, som fonden ligger inde med, er der ingen problemer i at fortsætte med samme uddelingsniveau de kommende år. Om det så bliver i den nedre ende af intervallet, skal jeg ikke kunne afvise. Men hvis man som ansøger har projekter, der ligger indenfor vores uddelingspolitik, mener jeg ikke man behøver at bekymre sig, hvis vi ser frem på et to- til treårigt sigt,” siger Frank Müller-Bøgh.
Nordea-fonden reducerer uddelingerne
Anderledes dyster er udsigterne for landets største sparekassefond, Nordea-fonden. Fonden har sine rødder i den gamle Sparekasse SDS, der siden via fusioner er indgået i Nordea Bank Abp, som i dag er Nordens største bank registreret i Finland.
Da fondsbestyrelsen i slutningen af februar underskrev 2019-regnskabet var det med en forventning om at kunne modtage godt over 450 mio. kr. i aktieudbytte i år. Derfor var blev der afsat 400 mio. kr. til uddelinger i 2020.
Nordeas reaktion på ECB-opfordringen har været at udskyde beslutningen om udbytte til oktober. Men ifølge bankekspert ved Aalborg Universitet, Lars Krull, er det usandsynligt, at Nordea udbetaler udbytte i år.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at Nordea vælger at følge opfordringen fra ECB og stopper udbytterne. Der er jo ingen der ved, hvad morgendagen bringer, og lad os forestille os, at nogle af disse eurozone-pengeinstitutter, som Nordea jo er, får brug for hjælp fra ECB, så vil det jo være rigtig dumt at have skejet ud på et enkelt parameter. Så det skal de gøre simpelthen for uniformitetens skyld,” siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
Nordea-fonden har da også allerede taget bestik af bankens udmeldinger og reageret på dem, fortæller fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.
”Fonden forventer en væsentlig mindre indtægt fra vores investeringer i 2020 end oprindeligt budgetteret. Generelt må vi forvente lavere udbytter i de kommende år. Den primære årsag til de lavere indtægter i 2020 er, at fondens største investering, Nordea Bank Abp, forventes at give mindre udbytte end budgetteret ved årets start,” siger han.
De manglende indtægter får konsekvenser for de almennyttige uddelinger allerede i år, hvor fonden nu nedjusterer uddelingsbudgettet til 284 mio. kr. fra de oprindelige 400 mio. kr. Men støttemodtagere der allerede har fået bevilget fondsstøtte behøver ikke at bekymre sig, forklarer Henrik Lehmann Andersen.
Fonden har nedjusteret uddelingsbudgettet med 25 pct.
Henrik Lehmann Andersen – administrerende direktør, Nordea-fonden
”Fonden har nedjusteret uddelingsbudgettet med 25 pct. Fonden har et likviditetsberedskab der betyder, at vi kan opfylde vores forpligtelser uden at skulle være afhængige af den aktuelle udvikling på finansmarkederne. Støttemodtagere kan forvente, at vi udbetaler de uddelinger, som vi har givet tilsagn til. De kan også forvente, at vi har øget fokus på at se projekterne nå deres mål og afviklet med masser af aktiviteter over hele landet. Vi tager dialogen med de enkelte projektejere om netop deres udfordringer og søger sammen med dem at finde de bedste løsninger på de givne udfordringer.”
Investeringerne bør balanceres
I modsætning til flere af de andre sparekassefonde er Nordea-fonden ifølge fundatsen ikke forpligtet til at eje aktier i banken. Tværtimod understreger fundatsen, at Nordea-fondens formue skal placeres ”forsvarligt og bedst muligt,” men bestyrelsen har alligevel valgt holde fast i en stor aktiepost i Nordea Abp. Det betyder, at 90 pct. af fondens anlægsaktiver og 76 pct. af fondens samlede aktiver, svarende til 8,5 milliarder kr. pr. 31.12.2019 er placeret i bankens aktier.
Samtidig er Nordea-fonden en stor aktør indenfor katalytisk filantropi, hvor langsigtede samarbejder og et stort fondssekretariat spiller en større rolle end i de mindre ansøgningsdrevne sparekassefonde. Derfor vækker det opsigt i den filantropiske fondsverden, at Nordea-fonden holder fast i en investeringsstrategi med ekstrem høj risikokoncentration på én enkelt aktie.
Bankekspert Lars Krull mener, at fondens position i Nordea Bank aktien er for risikopræget.
Nordea-fonden bør have en mere balanceret investeringsstrategi.
Lars Krull – bankekspert, Aalborg Universitet
”Nordea-fonden bør have en mere balanceret investeringsstrategi. Der jo ingen grund til at holde fast i så høj en ejerandel i Nordea. Men det er selvfølgelig ikke lige nu, hvor bankaktierne er pressede, at de skal sælge ud,” siger Lars Krull.
Ifølge Henrik Lehmann Andersen hænger investeringsstrategien sammen med en historisk betinget loyalitetsfølelse overfor banken.
”Fonden er en langsigtet investor og har været en loyal investor i Nordea Bank Abp gennem mere end 30 år. Dette gælder også under finansielle kriser og Nordea-fonden deltog f.eks. i 2008 og 2009 i en kapitalforhøjelse, som var med til at fastholde Nordea Bank Abps danske markedsposition og sikre grundlaget for en langsigtet værdiskabelse og dermed fondens uddelinger,” siger han.
Henrik Lehmann Andersen påpeger, at fonden allerede for flere år siden vedtog en strategi, der går ud på at reducere risikoen uden at sælge ud af beholdningen af Nordea-aktier.
”Der er selvfølgelig en finansiel risiko på investeringen i Nordea Bank Abp ligesom der er en risiko ved investering på det øvrige aktiemarked. Nordea-aktien er som andre aktier påvirket af pandemien. Fonden har i 2017 påbegyndt en gradvis spredning af investeringerne for at mindske koncentrationsrisikoen på Nordea Bank Abp.”
