2022 skal ikke bare være ’same procedure as last year’, når det gælder de danske fondes fokus – i hvert fald ikke, hvis man spørger en række af samfundets centrale aktører og fondenes vigtigste interessenter.
Tværtimod har organisationerne Børns Vilkår, Concito, Kommunernes Landsforening, Danske Museer, Danmarks Idrætsforbund, Danske Universiteter og Isobro alle en række ønsker til, hvordan fondene skal prioritere deres tid og ikke mindst deres økonomiske midler her i det nye år.
Direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår opfordrer blandt andet fondene til at tænke langsigtet og indgå fem- til 10-årige samarbejder med centrale aktører for at gøre noget ved samfundets ’wicked problems’.
”Mange af de problemer, vi står med i dette land, er komplicerede og kræver, at mange aktører griber ind og opererer i lang tid samt lærer og justerer undervejs. Derfor er de langsigtede samarbejder utroligt vigtige. Min egen oplevelse er, at det i hvert fald tager to år, før en indsats er rettet til, og den begynder ofte først at have virkning fra år tre eller fire. Det er derfor rigtig vigtigt, at de store fonde med professionelle sekretariater i endnu højere grad begynder at tænke i disse langsigtede samarbejder,” siger Rasmus Kjeldahl til Fundats.
De fonde, der kan løse de opgaver, vil gå over i historien som nogle, der virkelig har gjort en forskel for Danmark
Rasmus Kjeldahl – Direktør, Børns Vilkår
Rasmus Kjeldahl understreger samtidig, at i takt med, at fondenes formuer og uddelinger har vokseværk, vokser fondenes ansvar for, som han udtrykker det, ”at bruge pengene mindst lige så godt og fornuftigt, som hvis pengene var havnet i statskassen og skulle undergå en politisk prioritering”.
”Dét, tror jeg, er noget, de store fonde aldrig må glemme, for ellers vil politikerne begynde at interessere sig mere og mere for pengene og begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke er politikerne selv, der råder over pengene i et mere og mere presset velfærdssamfund,” siger Rasmus Kjeldahl.
I den forbindelse peger han på, at fondene bør øge bestræbelserne på at forsøge at finde gode, varige løsninger, der kan lette presset på velfærdssamfundet.
”Det kan dels være at finde tidlige indsatser, så velfærdssamfundet ikke bliver så belastet – for eksempel at sikre, at børn får en god start på livet, så de ikke senere ender i det specialiserede område eller ikke får en uddannelse. At støtte velfærdssamfundets centrale institutioner, så der er færre udgifter, som skal klares af fællesskabet, og prøve at finde bedre løsninger, end en presset offentlig sektor selv er i stand til, er virkelig vigtige udfordringer for fondene. De fonde, der kan løse de opgaver, vil gå over i historien som nogle, der virkelig har gjort en forskel for Danmark,” fastslår Rasmus Kjeldahl.
Bæredygtighedskrav overstiger offentlige muligheder
Den grønne tænketank Concito har særlig fokus på fondenes forpligtelser i år og de kommende år, når det gælder den nødvendige omstilling på klima- og bæredygtighedsområdet.
”De filantropiske fondes rolle i skabelsen af bæredygtige samfund har aldrig været vigtigere i lyset af den hastighed, skala og innovation, som skal til for succesfuldt af bygge en tryg fremtid for alle indenfor de planetære grænser. Kravet til samfundets omstillingskraft overstiger markant det offentlige systems arsenal af rettidig regulering og penge, og de filantropiske fonde kan og bør spille en aktiv fødselshjælperrolle i at understøtte tilvejebringelse af ny relevant viden, og i at bringe denne viden i spil gennem gearing af partnere i erhvervsliv og civilsamfund,” siger Jarl Krausing, der er international chef i Concito.
2022 er et godt år til at give sine investerings- og uddelingspolitikker et grundigt eftersyn, så man som fondsbestyrelse og sekretariat med god ro i maven kan sige, at man efterkommer samfundets forventninger
Jarl Krausing – International chef, Concito
Ifølge Jarl Krausing kan den lokale og globale omstillingsudfordring, vi står foran, koges ned til tre prioriterede indsatsområder, hvor fondene bør rette deres opmærksomhed som fødselshjælpere og impact-investorer:
Det gælder dels dekarbonisering af samfundet for at nå globale klimamål og skabe et klimarobust samfund.
Dels omlæggelse af landbrugsproduktion for at sikre global fødevareforsyningssikkerhed til en hastigt voksende befolkning.
Og dels sikring af en retfærdig og inkluderende omstilling for alle grupper af samfundet.
”Har man ikke allerede afstemt sine fondsformål og uddelingspolitikker i hensyntagen til disse tre overordnede udfordringer, er 2022 et godt år til at give sine investerings- og uddelingspolitikker et grundigt eftersyn, så man som fondsbestyrelse og sekretariat med god ro i maven kan sige, at man efterkommer samfundets forventninger om både at ’do good’ og ’do no harm’,” siger Jarl Krausing.
Kommuner afhængige af nytænkning på klimaområdet
Klima og bæredygtighed står også højt på dagsordenen, når direktør Laila Kildesgaard fra Kommunernes Landsforening skal komme med sine bud på, hvor fondene især bør rette deres fokus i det år, der lige er taget hul på.
”Stort set alle kommuner har lavet klimaplaner, og vi kan se, at der venter nogle ’wicked problems’ nu i forhold til blandt andet udrulning af ladestandere og hvordan man håndterer krav om bæredygtigt byggeri. Så ud over at være ekstremt afhængige af pengene, er vi også meget afhængige af, at der er nogen udefra, der sammen med os tænker nyt på klimaområdet,” siger KL-direktøren til Fundats.
Ud over at være ekstremt afhængige af pengene, er vi også meget afhængige af, at der er nogen udefra, der sammen med os tænker nyt på klimaområdet
Laila Kildesgaard – Direktør, Kommunernes Landsforening
Det er derudover Laila Kildesgaards ønske, at fondene vil medvirke til at finde løsninger på socialområdet – for eksempel i forhold til børn og unge, der er bange og kede af det.
”Et andet vigtigt aspekt i den sammenhæng er sundhed og overvægt. Det er ikke altid, de kommunale medarbejdere er bedst til at løse netop de problemer og derfor superoplagt for fonde at gå ind i. Generelt oplever jeg, at fondene i højere og højere grad er gode til at tænke med, hvilket vi også har megameget glæde af på både kultur- og naturområdet,” siger Laila Kildesgaard.
Brug for hjælp til bæredygtig renovering af museer
I organisationen Danske Museer, der varetager de danske museers interesser, kom slutningen af 2021 til at handle meget om coronakrisen i almindelighed og i særdeleshed om tvangslukningen af museerne fra den 19. december foreløbig frem til og med den 16. januar.
Men når direktør i Danske Museer Nils M. Jensen formulerer sine ønsker til fondenes fokus i 2022, handler det ikke om corona. Derimod ønsker Nils N. Jensen at få fondsstøtte til at renovere museerne i en klimamæssigt mere bæredygtig retning.
”Mange museer og museumsmagasiner har til huse i, sagt pænt, ikke særligt klimavenlige bygninger, ofte ældre og i deres natur derfor ikke tidssvarende. Vi har virkelig brug for, at der tages fat på en langsigtet omstilling til mere klimamæssig bæredygtig museumsvirksomhed,” siger Nils M. Jensen til Fundats.
”I 2010’erne var fokus på, hvordan arkitektur kunne bidrage til at få museerne ind i oplevelsesøkonomien. I 2020’erne er der også brug for at se på, hvordan fondenes midler kan bidrage til at skabe nye eller forandre eksisterende bygninger, hjælpe med klimavenlig bevaring og at sikre nye forretningsmodeller, der kan give mere bæredygtighed i udstillinger og museumsdrift i øvrigt,” lyder det fra Danske Museers direktør.
Det er samtidig afgørende, at de danske forskningsfonde i kraft af deres størrelse og betydning også tager ansvar i forhold til de merudgifter, som uddelingerne medfører på universiteterne
Jesper Langergaard – Direktør, Danske Universiteter
Morten Mølholm Hansen, som er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF), mener, at fondene skal være opmærksomme på, at meget almenvelgørende arbejde bygger på foreninger og frivillige.
”Det frivillige foreningsliv har mistet både medlemmer og frivillige under coronakrisen, og fondene vil derfor virkelig kunne gøre en forskel for foreningslivet og det danske samfund som sådan ved at prioritere støtte til genopbygning og styrkelse af det frivillige foreningsliv,” lyder det korte og kontante nytårsønske til fondene fra Morten Mølholm Hansen.
Skal tage ansvar for universiteters merudgifter
Står det til Jesper Langergaard, der er direktør i de otte danske universiteters interesseorganisation Danske Universiteter, skal universiteternes merudgifter blandt andet være i fokus for fondene i år.
”De private fonde bidrager mere og mere til dansk forskning. Det er godt for de danske universiteter og giver Danmark muligheder fremadrettet, som er helt unikke. Det er samtidig afgørende, at de danske forskningsfonde i kraft af deres størrelse og betydning også tager ansvar i forhold til de merudgifter, som uddelingerne medfører på universiteterne. Det fornemmer jeg også en villighed til. Her har vi en god dialog om at blive bedre til at samarbejde, for ingen har interesse i, at dansk forskning mister sin bæredygtighed,” siger Jesper Langergaard.
Han tilføjer, at det er vigtigt, at de danske forskningsfonde også har det brede samfundsmæssige sigte i deres uddelinger.
”Der skal være plads til at forske i det frie, grundlagsskabende og det nysgerrighedsdrevne i dansk forskning – og der skal være plads til talenterne,” pointerer Jesper Langergaard.
Ønsker fondshjælp til administrativt arbejde
I indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro har sekretariatschef Jette Schmidt Lund også flere ønsker til fondene på sin nytårsønskeseddel.
Vi kunne godt tænke os, at fondene ville have et øget blik for, hvor tidskrævende det er for et lille sekretariat at skulle lave den ene rapport efter den anden
Jette Schmidt Lund – Sekretariatschef, Isobro
Ét af dem går på at få et endnu tættere samarbejde mellem fonde og ngo´er, så de administrative byrder for Isobro´s medlemmer kan blive så få og små som muligt.
”Afrapportering og det administrative arbejde i forbindelse med donationer er meget omfattende for ngo´er med små sekretariater. Så selvom vi selvfølgelig har stor forståelse for fondenes krav om åbenhed og opfølgning på projekter, kunne vi godt tænke os, at fondene ville have et øget blik for, hvor tidskrævende det er for et lille sekretariat at skulle lave den ene rapport efter den anden. Måske kunne en idé være, at fondene sætter timer af til at hjælpe ngo´er med dén del eller ligefrem i donationen stiller medarbejderressourcer til rådighed for ngo´erne,” siger Jette Schmidt Lund.
Et andet stort håb hos Isobro er, at endnu flere fonde vil tænke langsigtet og etablere flerårige samarbejder med brancheorganisationens medlemmer.
”Det er en kæmpehjælp for ngo´erne, at fondene har tålmodighed, hvor midlerne fra offentlige puljer ofte er mere kortsigtede,” siger Jette Schmidt Lund.
