Det er oftest de almennyttige indsatser og det filantropiske arbejde, der er i centrum i Fundats’ udgivelser.
Men nogle gange handler det også om noget af det, der foregår bag de filantropiske frontlinjer. Om det, der er forudsætningen for, at pengene kan komme ordentlig ud i samfundet: nemlig fondsledelse, formuepleje, governance, fondsret, uddelingsprincipper eller ejerskab af datterselskaber.
Og en gang imellem handler det om kritik eller muligheden for at gøre tingene bedre.
Vi har samlet en række af netop den slags historier, som vi bragte op sidste år, men som ikke nåede at få en afslutning. Nu gør vi status på historierne og ser frem mod mulige afslutninger eller udviklinger i 2022.
Carlsbergs medarbejdere stemmer om indflydelse i fonden
Fællestillidsmand i Carlsberg A/S, Hans Andersen, har siddet med i bryggeriselskabets bestyrelse siden 1998. Men han havde aldrig hørt, at han og kollegerne også har krav på at få mindst tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i ejerfondens bestyrelse.
Ikke før han blev forelagt en undersøgelse fra Fundats, der viste, at Carlsbergfondet er én af 21 store erhvervsdrivende fondskoncerner, hvor medarbejderne ikke udnytter deres ret til at sidde med i fondsbestyrelsen.
”Jeg tror ikke, at nogen vidste det, hvis jeg skal være hudløst ærlig. Og det kan da egentlig undre mig, at vi i fagbevægelsen ikke har hørt om det her. Men det er da helt bombesikkert, at hvis vi har den rettighed, så vil vi da gribe den," sagde Hans Andersen, da Fundats talte med ham om muligheden for at få medindflydelse på Carlsbergsfondets erhvervsudøvelse over datterselskaberne i fondskoncernen.
Siden har Hans Andersen været i dialog med fondens daværende bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, som med åbne arme inviterede medarbejderne til at tage plads i bestyrelseslokalet side om side med de fem bestyrelsespladser, der siden fondens stiftelse i 1876 har været forbeholdt fem fremtrædende professorer valgt blandt medlemmerne af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
At vælge medarbejdere til bestyrelsen er dog en større proces i en koncern, der har datterselskaber og medarbejdere spredt ud over store dele af verden. Men ifølge Fundats’ oplysninger er spørgsmålet om repræsentation i fondens bestyrelse sat på dagsordenen i forbindelse årets medarbejdervalg til bestyrelsen i Carlsberg A/S. Vi skal derfor et godt stykke ind i foråret, før vi ved, om bryggeriarbejderne gør indtog i Carlsbergfondets bestyrelse.
Efter påbud: Disse navne skal forlade Louisianas bestyrelse
To navngivne medlemmer udtræder nu af museet Louisianas bestyrelse. Det er den foreløbige konsekvens af den historie om fondskonstruktionen bag kunstmuseet i Humlebæk, som Fundats bragte i august.
I bestyrelsen for museet sad nøjagtigt den samme bestyrelse som i de to fonde, der blandt andet har til formål at støtte Louisiana økonomisk og med indkøb af kunstværker.
Museumsfonden af 7. december 1966, der er hovedejer af Gyldendals A/S, og Louisiana-fonden, som driver butik, café og publikumsafdeling, har tilsammen den fulde udpegningsret til bestyrelsen i Louisiana-museet.
Den udpegningsret havde bestyrelsen med Lars Munch i spidsen brugt til at placere sig selv i museumsbestyrelsen, og der har derfor i en årrække været 100 pct. bestyrelsessammenfald i de tre Louisiana-institutioner.
Dét er dog i strid med Erhvervsfondsloven og med Erhvervsstyrelsens praksis på området, vurderede flere eksperter overfor Fundats. Fonde skal nemlig være uafhængige af væsentlige donationsmodtagere, og det er ikke muligt, når de mennesker, der uddeler, er præcis de samme som de mennesker, der modtager pengene.
Konstruktionen skal dog ses i lyset af, at Louisianas grundlægger Knud W. Jensen også er stifter af begge fonde. Derfor mente bestyrelsesformanden ikke umiddelbart, at konstruktionen kunne udgøre et problem. Modellen med bestyrelsessammenfald lå nærmest i stifterviljen, mente Lars Munch.
Alligevel satte han fondenes advokat på sagen og sørgede for, at fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen blev inddraget. Og i starten af december påbød tilsynet så fondene at sikre den fornødne uafhængighed af museet.
Styrelsen påpegede desuden, at konstruktionen indebærer en risiko for inhabilitet, som fondene skal være opmærksomme på, selv efter bestyrelsessammensætningen er bragt i overensstemmelse med fondsretten.
Kort inden jul afholdt bestyrelsen i de tre enheder møde om sagen. Det skete samtidig med, at Politiken tog Fundats’ historie op. Her oplyste Lars Munch, at Inge Berneke og Michael Pram Rasmussen udtræder af museumsbestyrelsen, men bliver siddende i de to fondsbestyrelser.
Det er endnu ikke besluttet hvilke to personer, der nu skal indtræde i Louisianas bestyrelse.
Vil Realdania fortsat finansiere våbenproducenter?
Det er ikke ulovligt at investere i selskaber, der laver våben.
Alligevel kom det for mange som en overraskelse, da Fundats afslørede, at Realdania er medejer af en række våbenselskaber, herunder flere som producerer f.eks. kampdroner og komponenter til masseødelæggende atomvåben.
De pågældende våbenselskaber er sortlistet af en lang række banker og pensionskasser, som finder våbenproducenterne så kontroversielle, at aktieudbyttet af etiske årsager ikke bør indgå i de udbetalinger, som skal finansiere opsparernes alderdom.
Fra regeringspartiet og det ene af støttepartierne blev der rejst kraftig kritik af Realdanias investeringsprincipper.
Ledelsen i Realdania derimod så ingen etiske dilemmaer i, at den type aktieinvesteringer indgår som fundament for foreningens filantropiske arbejde med at øge livskvaliteten gennem det byggede miljø. Foreningen har nemlig i modsætning til mange andre store investorer ikke en investeringspolitik, som vægter etiske overvejelser, når den beder kapitalforvaltere placere milliardformuen i globale aktier.
For direktionen, bestyrelsen og formandskabet i den medlemsbaserede forening er det afgørende, at Realdanias investeringsmandater overholder gældende lovgivning herunder de internationale konventioner. Alle Realdanias investeringer holder sig inden for de lovgivningsmæssige rammer.
Indtil videre har Realdania ikke udmeldt nogen etiske justeringer af investeringspolitikken.
Men i forbindelse med årsregnskabet ventes foreningen at offentliggøre en ny liste over placeringen af den 25 milliarder kroner store formue. Hvorvidt formandskabet i Realdania, som nu består af fhv. borgmester Lars Krarup samt den netop tiltrådte bestyrelsesforkvinde i Carlsbergfondet Majken Schultz, i 2022 vil fremlægge en investeringsoversigt, der tæller krigsleverandører af samme kaliber som sidste år, vil formentlig blive fulgt med stor interesse blandt foreningens interessenter.
Under alle omstændigheder vil Realdanias investeringspolitik ganske givet blive et valgtema, når foreningens medlemmer i Københavnsområdet til efteråret får mulighed for at opstille eller deltage i repræsentantskabsvalget, hvor der skal vælges syv medlemmer til foreningens øverste myndighed.
Spørgsmål om aktindsigt i fonde afventer Ombudsmanden
En række historier om aktindsigt i bl.a. Helsefonden, BRFfonden og Den Danske Maritime Fond satte fokus på en særlig paragraf i offentlighedsloven, som ingen tilsyneladende kender den fulde rækkevidde af.
Bestemmelsen i loven siger, at foreninger, fonde og andre selvejende institutioner, der er stiftet ved lov eller i henhold til lov er omfattet af offentlighedsloven, der giver pligt til aktindsigt i fondenes dokumenter.
En overrasket fondsledelse i Den Danske Maritime Fond var, efter rådgivning fra Gorrissen Federspiel, hurtig til at sætte sig ind i reglerne og imødekomme en konkret aktindsigtsanmodning.
Sværere var det for Helsefonden at erkende, at fonden i årtier havde været omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen uden ledelsen var klar over det. Sagen måtte en tur forbi både offentlighedsjuristerne i Plesner samt Folketingets Ombudsmand før det stod klart, at paragraf 3 i offentlighedsloven netop er skabt for at sikre offentligheden adgang til indsigt og kontrol med fondenes formuer og uddelingsbeslutninger.
Også den gamle realkreditfond BRFfonden er stiftet på baggrund af en lov, der skulle sikre bedre boligfinansiering i Danmark. Som realkreditinstitut fik BRFfonden særlige statslige privilegier i kraft af boligstøtteloven, hvorved boligministeren blev bemyndiget til at godkende fondens vedtægter og til at føre løbende tilsyn med fonden. Alligevel mener fondsledelsen med Lars Munch i spidsen ikke, at fonden er stiftet ved lov eller i henhold til lov. Derfor argumenterer fondens advokater nu for, at BRFfonden ikke er omfattet af offentlighedsloven.
Af den grund har sagen siden 1. november ligget hos Folketingets Ombudsmand, som endnu ikke har haft tid til at kigge på den. Hvis Ombudsmanden vælger at gå ind i sagen om BRFfonden, melder spørgsmålet sig, om han derudover også vil følge opfordringen fra flere eksperter til at sikre en afklaring af hvilke private fonde og filantropiske foreninger, der er omfattet af aktindsigt.
Det kommende år vil sikkert gøres os endnu klogere på offentlighedslovens udstrækning i fondssektoren.
Bliver fondsudvalget færdig med sin lovrevision?
De ikke-erhvervsdrivende fonde har i årevis haft behov for et seriøst serviceeftersyn af de gældende regler og love på området.
Justitsminister Nick Hækkerup nedsatte i juni sidste år et ekspertudvalg, der skal lægge op til en tiltrængt revision af fondsloven.
Udvalget skal vidt omkring, og der er mange komplekse elementer af fondsretten, som skal gennemgås og vurderes for at komme med forslag til mulige forbedringer og moderniseringer.
På trods af det omfattende kommissorium og den lange liste af temaer, som ministeren bad udvalget om at behandle, forventer han, at det 16 mand store udvalg gør deres arbejde færdig, inden 2022 rinder ud.
”Udvalget skal så vidt muligt afslutte arbejdet inden udgangen af 2022. Udvalget vil kunne afgive deludtalelser undervejs i arbejdet,” står der i kommissoriet.
Fondsudvalgets formand, professor Rasmus Feldthusen, er kendt som en grundig forsker med en stor passion for fonde og deres rammevilkår. Det virker derfor ikke sandsynligt, at han af hensyn til en politisk deadline vil risikere at forcere arbejdet med en revision af fondslovgivningen, nu hvor proppen endelig er gået af flasken for første gang i 36 år.
Det vil derfor være en overraskelse, hvis udvalget når at indfri de tidsmæssige ambitioner i kommissoriet, men de almene fonde har jo lov at håbe på at blive præsenteret for et par deludtalelser allerede i år.
Stadig ingen løsning på universiteternes finansieringsparadoks
Der var stor utilfredshed blandt flere af Folketingets partier, da det i marts 2021 viste sig, at arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering har ligget i dvale.
En af de store opgaver har siden etableringen i 2018 været at finde en model for betaling af de indirekte meromkostninger, som følger med hver gang universiteterne modtager private fondsmidler til at finansiere den offentlige forskning.
Og da fondene donerer cirka otte milliarder kroner årligt til forskning og videnskab primært på universiteterne, er det ifølge forskningsministeriet nødvendigt at finde løsninger på overhead-problemet for at undgå at udhule universiteternes strategiske råderum. Det paradoksale problem er, at universiteterne får flere penge, end de har råd til at modtage.
Fra fondenes synspunkt er udfordringen, at man ikke vil betale for noget, man ikke ved præcist, hvad er. Og da universiteterne har svært ved at dokumentere de indirekte omkostninger, er det vanskeligt at gå med til faste procentsatser til dækning af følgeomkostningerne til forskningsprojekterne.
I december måned viste det sig så, at de officielle møder i Forum for Forskningsfinansiering fortsat ikke var genoptaget. Derimod var fonde og universiteter nu begyndt at mødes for at drøfte løsninger uden ministeriets indblanding. Men ifølge formanden for rektorkollegiet er der ikke noget, der tyder på en snarlig løsning.
”Det er en stor og kompleks problemstilling. Fonde er forskellige, og de har hver deres fundats, som de er nødt til at holde sig indenfor. Vi kan ikke løse den her svære knude i et hug, men det kan være, at vi kan løse en del af den op ved at foreslå en delløsning,” sagde Anders Overgaard Bjarklev.
Det er forventningen, at drøftelserne trækkes tilbage i ministeriet i løbet af første halvår 2022. Men om parterne når at fremlægge resultater, inden forummet går ind i sit femte arbejdsår, er endnu usikkert.
Bedømmelsespaneler i Carlsbergfondet
Vi bliver i forskningsverdenen og slutter, hvor vi startede, nemlig i Carlsbergfondet: for som den eneste af de store forskningsfinansierende fonde bruger bestyrelsen ikke bedømmelsespaneler og fageksperter, når den modtager fondsansøgninger. Den fem mand store bestyrelse står selv for at læse og vurdere de cirka 1.000 ansøgninger, som fonden hvert år gennemgår inden for de forskellige videnskabelige områder.
Tidligere var det almindeligt, at fondsbestyrelser uden specialviden bedømte forskningsansøgninger.
Men i dag går bedømmelsesprocessen hos langt de fleste store forskningsfonde gennem professionaliserede sekretariater og fagfællebedømmelse foretaget af faglige eksperter.
Carlsbergfondet har under den nu forhenværende formand Flemming Besenbacher dog holdt fast i, at ansøgninger og uddelingsbeslutninger alene er en bestyrelsesopgave.
”Baggrunden for, at ansøgningerne om støtte til videnskabelige projekter behandles direkte af bestyrelsens medlemmer, har udspring i den oprindelige fundats fra 1876, hvor brygger J.C. Jacobsen bestemte, at bestyrelsen for Carlsbergfondet skulle bestå af fem medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab. Stifters vilje med denne model var at sikre, at forskningsansøgninger til fondet bliver vurderet af fagligt kompetente bestyrelsesmedlemmer,” oplyste fonden da vi skrev om bedømmelsespaneler.
Da Flemming Besenbachers afløser på formandsposten blev udpeget kort før jul, betonede hun mulighederne for fornyelse og lagde op til, at bestyrelsen nu vil overveje nye måder at gå til uddelingsopgaverne på.
”Jeg ser meget frem til sammen med mine kollegaer i bestyrelsen at modernisere fondet yderligere via etablering af effektiv peer review, styrkelse af kontrolprocesser og udvikling af fondets virkemidler i lyset af de seneste års højere uddelingskapacitet. Alt sammen baseret på fondets stærke værdier og eksisterende strategi til gavn for dansk forskning og det danske samfund. I den kommende tid vil jeg sammen med den øvrige bestyrelse udfolde en række af de visioner, vi har for Carlsbergfondet i fremtiden,” udtalte Carlsbergfondets nye forkvinde Majken Schultz.
