Fondsåret der kommer

Hvordan ender historierne? Fundats gør status og ser frem mod fortsættelsen eller afslutningen i nogle af de sager, vi bragte op i året, der gik.

Det er of­test de al­men­nyt­ti­ge ind­sat­ser og det filan­tro­pi­ske ar­bej­de, der er i cen­trum i Fun­dats’ udgivelser.

Men nog­le gan­ge hand­ler det og­så om no­get af det, der fo­re­går bag de filan­tro­pi­ske front­linjer. Om det, der er for­ud­sæt­nin­gen for, at pen­ge­ne kan kom­me or­dent­lig ud i sam­fun­det: nem­lig fonds­le­del­se, for­mu­eple­je, gover­nan­ce, fonds­ret, ud­de­lings­prin­cip­per el­ler ejer­skab af datterselskaber.

Og en gang imel­lem hand­ler det om kri­tik el­ler mu­lig­he­den for at gø­re tin­ge­ne bedre.

Vi har sam­let en ræk­ke af net­op den slags hi­sto­ri­er, som vi brag­te op sid­ste år, men som ik­ke nå­e­de at få en af­slut­ning. Nu gør vi sta­tus på hi­sto­ri­er­ne og ser frem mod mu­li­ge af­slut­nin­ger el­ler ud­vik­lin­ger i 2022.

Carlsbergs medarbejdere stemmer om indflydelse i fonden

Fæl­lestil­lids­mand i Carls­berg A/S, Hans An­der­sen, har sid­det med i bryg­ge­ri­sel­ska­bets be­sty­rel­se si­den 1998. Men han hav­de al­drig hørt, at han og kol­le­ger­ne og­så har krav på at få mindst tre me­d­ar­bej­der­valg­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer i ejer­fon­dens bestyrelse.

Ik­ke før han blev fo­re­lagt en un­der­sø­gel­se fra Fun­dats, der vi­ste, at Carls­berg­fon­det er én af 21 sto­re er­hvervs­dri­ven­de fond­s­kon­cer­ner, hvor me­d­ar­bej­der­ne ik­ke ud­nyt­ter de­res ret til at sid­de med i fondsbestyrelsen.

”Jeg tror ik­ke, at no­gen vid­ste det, hvis jeg skal væ­re hud­løst ær­lig. Og det kan da egent­lig un­dre mig, at vi i fag­be­væ­gel­sen ik­ke har hørt om det her. Men det er da helt bom­be­sik­kert, at hvis vi har den ret­tig­hed, så vil vi da gri­be den," sag­de Hans An­der­sen, da Fun­dats tal­te med ham om mu­lig­he­den for at få me­dind­fly­del­se på Carls­bergs­fon­dets er­hverv­s­u­dø­vel­se over dat­ter­sel­ska­ber­ne i fondskoncernen.

Si­den har Hans An­der­sen væ­ret i di­a­log med fon­dens da­væ­ren­de be­sty­rel­ses­for­mand, Flem­m­ing Be­sen­ba­cher, som med åb­ne ar­me in­vi­te­re­de me­d­ar­bej­der­ne til at ta­ge plads i be­sty­rel­ses­lo­ka­let si­de om si­de med de fem be­sty­rel­ses­plad­ser, der si­den fon­dens stif­tel­se i 1876 har væ­ret for­be­holdt fem frem­træ­den­de pro­fes­so­rer valgt blandt med­lem­mer­ne af Det Kon­ge­li­ge Dan­ske Vi­den­ska­ber­nes Selskab.

At væl­ge me­d­ar­bej­de­re til be­sty­rel­sen er dog en stør­re pro­ces i en kon­cern, der har dat­ter­sel­ska­ber og me­d­ar­bej­de­re spredt ud over sto­re de­le af ver­den. Men iføl­ge Fun­dats’ op­lys­nin­ger er spørgs­må­let om re­præ­sen­ta­tion i fon­dens be­sty­rel­se sat på dags­or­de­nen i for­bin­del­se årets me­d­ar­bej­der­valg til be­sty­rel­sen i Carls­berg A/S. Vi skal der­for et godt styk­ke ind i for­å­ret, før vi ved, om bryg­ge­ri­ar­bej­der­ne gør ind­t­og i Carls­berg­fon­dets bestyrelse.

Efter påbud: Disse navne skal forlade Louisianas bestyrelse

To navn­giv­ne med­lem­mer ud­træ­der nu af mu­se­et Lou­i­si­a­nas be­sty­rel­se. Det er den fo­re­lø­bi­ge kon­se­kvens af den hi­sto­rie om fond­s­kon­struk­tio­nen bag kunst­mu­se­et i Hum­le­bæk, som Fun­dats brag­te i august.

I be­sty­rel­sen for mu­se­et sad nøj­ag­tigt den sam­me be­sty­rel­se som i de to fon­de, der blandt an­det har til for­mål at støt­te Lou­i­si­a­na øko­no­misk og med ind­køb af kunstværker.

Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966, der er ho­ve­d­e­jer af Gyl­den­dals A/S, og Lou­i­si­a­na-fon­den, som dri­ver bu­tik, café og pu­bli­kums­af­de­ling, har til­sam­men den ful­de ud­peg­nings­ret til be­sty­rel­sen i Louisiana-museet.

Den ud­peg­nings­ret hav­de be­sty­rel­sen med Lars Munch i spid­sen brugt til at pla­ce­re sig selv i mu­se­ums­be­sty­rel­sen, og der har der­for i en år­ræk­ke væ­ret 100 pct. be­sty­rel­ses­sam­men­fald i de tre Louisiana-institutioner.

Dét er dog i strid med Er­hvervs­fonds­lo­ven og med Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis på om­rå­det, vur­de­re­de fle­re eks­per­ter over­for Fun­dats. Fon­de skal nem­lig væ­re uaf­hæn­gi­ge af væ­sent­li­ge do­na­tions­mod­ta­ge­re, og det er ik­ke mu­ligt, når de men­ne­sker, der ud­de­ler, er præ­cis de sam­me som de men­ne­sker, der mod­ta­ger pengene.

Kon­struk­tio­nen skal dog ses i ly­set af, at Lou­i­si­a­nas grund­læg­ger Knud W. Jen­sen og­så er stif­ter af beg­ge fon­de. Der­for men­te be­sty­rel­ses­for­man­den ik­ke umid­del­bart, at kon­struk­tio­nen kun­ne ud­gø­re et pro­blem. Mo­del­len med be­sty­rel­ses­sam­men­fald lå nær­mest i stif­ter­vilj­en, men­te Lars Munch.

Al­li­ge­vel sat­te han fon­de­nes ad­vo­kat på sa­gen og sør­ge­de for, at fondstil­sy­net i Er­hvervs­sty­rel­sen blev ind­dra­get. Og i star­ten af de­cem­ber på­bød til­sy­net så fon­de­ne at sik­re den for­nød­ne uaf­hæn­gig­hed af museet.

Sty­rel­sen på­pe­ge­de des­u­den, at kon­struk­tio­nen in­de­bæ­rer en ri­si­ko for in­ha­bi­li­tet, som fon­de­ne skal væ­re op­mærk­som­me på, selv ef­ter be­sty­rel­ses­sam­men­sæt­nin­gen er bragt i over­ens­stem­mel­se med fondsretten.

Kort in­den jul af­holdt be­sty­rel­sen i de tre en­he­der mø­de om sa­gen. Det ske­te sam­ti­dig med, at Po­li­ti­ken tog Fun­dats’ hi­sto­rie op. Her op­ly­ste Lars Munch, at In­ge Ber­ne­ke og Mi­cha­el Pram Ras­mus­sen ud­træ­der af mu­se­ums­be­sty­rel­sen, men bli­ver sid­den­de i de to fonds­be­sty­rel­ser.

Det er end­nu ik­ke be­slut­tet hvil­ke to per­so­ner, der nu skal ind­træ­de i Lou­i­si­a­nas bestyrelse.

Vil Realdania fortsat finansiere våbenproducenter?

Det er ik­ke ulov­ligt at in­ve­ste­re i sel­ska­ber, der la­ver våben.

Al­li­ge­vel kom det for man­ge som en over­ra­skel­se, da Fun­dats af­slø­re­de, at Re­al­da­nia er me­de­jer af en ræk­ke vå­ben­sel­ska­ber, her­un­der fle­re som pro­du­ce­rer f.eks. kamp­dro­ner og kom­po­nen­ter til mas­seø­de­læg­gen­de atomvåben.

De på­gæl­den­de vå­ben­sel­ska­ber er sort­li­s­tet af en lang ræk­ke ban­ker og pen­sions­kas­ser, som fin­der vå­ben­pro­du­cen­ter­ne så kon­tro­ver­si­el­le, at ak­tieud­byt­tet af eti­ske år­sa­ger ik­ke bør ind­gå i de ud­be­ta­lin­ger, som skal fi­nan­si­e­re op­spa­rer­nes alderdom.

Fra re­ge­rings­par­ti­et og det ene af støt­te­par­ti­er­ne blev der rejst kraf­tig kri­tik af Re­al­da­ni­as investeringsprincipper.

Le­del­sen i Re­al­da­nia der­i­mod så in­gen eti­ske di­lem­ma­er i, at den ty­pe ak­tie­in­ve­ste­rin­ger ind­går som fun­da­ment for for­e­nin­gens filan­tro­pi­ske ar­bej­de med at øge livskva­li­te­ten gen­nem det byg­ge­de mil­jø. For­e­nin­gen har nem­lig i mod­sæt­ning til man­ge an­dre sto­re in­ve­sto­rer ik­ke en in­ve­ste­rings­po­li­tik, som væg­ter eti­ske over­vej­el­ser, når den be­der ka­pi­tal­for­val­te­re pla­ce­re mil­li­ard­for­mu­en i glo­ba­le aktier.

For di­rek­tio­nen, be­sty­rel­sen og for­mand­ska­bet i den med­lems­ba­se­re­de for­e­ning er det af­gø­ren­de, at Re­al­da­ni­as in­ve­ste­rings­man­da­ter over­hol­der gæl­den­de lov­giv­ning her­un­der de in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner. Al­le Re­al­da­ni­as in­ve­ste­rin­ger hol­der sig in­den for de lov­giv­nings­mæs­si­ge rammer.

Ind­til vi­de­re har Re­al­da­nia ik­ke ud­meldt no­gen eti­ske ju­ste­rin­ger af investeringspolitikken.

Men i for­bin­del­se med års­regn­ska­bet ven­tes for­e­nin­gen at of­fent­lig­gø­re en ny li­ste over pla­ce­rin­gen af den 25 mil­li­ar­der kro­ner sto­re for­mue. Hvor­vidt for­mand­ska­bet i Re­al­da­nia, som nu be­står af fhv. borg­me­ster Lars Krarup samt den net­op til­t­rå­d­te be­sty­rel­ses­for­kvin­de i Carls­berg­fon­det Ma­j­ken Schultz, i 2022 vil frem­læg­ge en in­ve­ste­rings­over­sigt, der tæl­ler krigs­le­ve­ran­dø­rer af sam­me ka­li­ber som sid­ste år, vil for­ment­lig bli­ve fulgt med stor in­ter­es­se blandt for­e­nin­gens interessenter.

Un­der al­le om­stæn­dig­he­der vil Re­al­da­ni­as in­ve­ste­rings­po­li­tik gan­ske gi­vet bli­ve et valg­te­ma, når for­e­nin­gens med­lem­mer i Kø­ben­havns­om­rå­det til ef­ter­å­ret får mu­lig­hed for at op­stil­le el­ler del­ta­ge i re­præ­sen­tant­skabsval­get, hvor der skal væl­ges syv med­lem­mer til for­e­nin­gens øver­ste myndighed.

Spørgsmål om aktindsigt i fonde afventer Ombudsmanden

En ræk­ke hi­sto­ri­er om ak­tind­sigt i bl.a. Hel­se­fon­den, BRF­fon­den og Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond sat­te fo­kus på en sær­lig pa­ra­graf i of­fent­lig­heds­lo­ven, som in­gen til­sy­ne­la­den­de ken­der den ful­de ræk­ke­vid­de af.

Be­stem­mel­sen i loven si­ger, at for­e­nin­ger, fon­de og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der er stif­tet ved lov el­ler i hen­hold til lov er om­fat­tet af of­fent­lig­heds­lo­ven, der gi­ver pligt til ak­tind­sigt i fon­de­nes dokumenter.
En over­ra­sket fonds­le­del­se i Den Dan­ske Ma­ri­ti­me Fond var, ef­ter rå­d­giv­ning fra Gor­ris­sen Fe­der­spi­el, hur­tig til at sæt­te sig ind i reg­ler­ne og imø­de­kom­me en kon­kret aktindsigtsanmodning.

Svæ­re­re var det for Hel­se­fon­den at er­ken­de, at fon­den i år­ti­er hav­de væ­ret om­fat­tet af lov om of­fent­lig­hed i for­valt­nin­gen uden le­del­sen var klar over det. Sa­gen måt­te en tur for­bi bå­de of­fent­lig­heds­juri­ster­ne i Ples­ner samt Fol­ke­tin­gets Om­buds­mand før det stod klart, at pa­ra­graf 3 i of­fent­lig­heds­lo­ven net­op er skabt for at sik­re of­fent­lig­he­den ad­gang til ind­sigt og kon­trol med fon­de­nes for­mu­er og uddelingsbeslutninger.

Og­så den gam­le re­al­kre­dit­fond BRF­fon­den er stif­tet på bag­grund af en lov, der skul­le sik­re bed­re bo­lig­fi­nan­si­e­ring i Dan­mark. Som re­al­kre­di­tin­sti­tut fik BRF­fon­den sær­li­ge stats­li­ge pri­vil­e­gi­er i kraft af bo­lig­støt­te­loven, hvor­ved bo­lig­mi­ni­ste­ren blev be­myn­di­get til at god­ken­de fon­dens vedtæg­ter og til at fø­re lø­ben­de til­syn med fon­den. Al­li­ge­vel me­ner fonds­le­del­sen med Lars Munch i spid­sen ik­ke, at fon­den er stif­tet ved lov el­ler i hen­hold til lov. Der­for ar­gu­men­te­rer fon­dens ad­vo­ka­ter nu for, at BRF­fon­den ik­ke er om­fat­tet af offentlighedsloven.

Af den grund har sa­gen si­den 1. novem­ber lig­get hos Fol­ke­tin­gets Om­buds­mand, som end­nu ik­ke har haft tid til at kig­ge på den. Hvis Om­buds­man­den væl­ger at gå ind i sa­gen om BRF­fon­den, mel­der spørgs­må­let sig, om han der­u­d­over og­så vil føl­ge op­for­drin­gen fra fle­re eks­per­ter til at sik­re en af­kla­ring af hvil­ke pri­va­te fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, der er om­fat­tet af ak­tind­sigt.

Det kom­men­de år vil sik­kert gø­res os end­nu klo­ge­re på of­fent­lig­heds­lo­vens ud­stræk­ning i fondssektoren.

Bliver fondsudvalget færdig med sin lovrevision?

De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de har i åre­vis haft be­hov for et se­ri­øst ser­vi­ce­ef­ter­syn af de gæl­den­de reg­ler og love på området.

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup ned­sat­te i ju­ni sid­ste år et eks­pert­ud­valg, der skal læg­ge op til en til­trængt re­vi­sion af fondsloven.

Ud­val­get skal vidt om­kring, og der er man­ge kom­plek­se ele­men­ter af fonds­ret­ten, som skal gen­nem­gås og vur­de­res for at kom­me med for­slag til mu­li­ge for­bed­rin­ger og moderniseringer.

På trods af det om­fat­ten­de kom­mis­so­ri­um og den lan­ge li­ste af te­ma­er, som mi­ni­ste­ren bad ud­val­get om at be­hand­le, for­ven­ter han, at det 16 mand sto­re ud­valg gør de­res ar­bej­de fær­dig, in­den 2022 rin­der ud.

”Ud­val­get skal så vidt mu­ligt af­slut­te ar­bej­det in­den ud­gan­gen af 2022. Ud­val­get vil kun­ne af­gi­ve de­lud­ta­lel­ser un­der­vejs i ar­bej­det,” står der i kommissoriet.

Fonds­ud­val­gets for­mand, pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen, er kendt som en grun­dig for­sker med en stor pas­sion for fon­de og de­res ram­me­vil­kår. Det vir­ker der­for ik­ke sand­syn­ligt, at han af hen­syn til en po­li­tisk de­ad­li­ne vil ri­si­ke­re at for­ce­re ar­bej­det med en re­vi­sion af fonds­lo­v­giv­nin­gen, nu hvor prop­pen en­de­lig er gå­et af fla­sken for før­ste gang i 36 år.

Det vil der­for væ­re en over­ra­skel­se, hvis ud­val­get når at ind­fri de tids­mæs­si­ge am­bi­tio­ner i kom­mis­so­ri­et, men de al­me­ne fon­de har jo lov at hå­be på at bli­ve præ­sen­te­ret for et par de­lud­ta­lel­ser al­le­re­de i år.

Stadig ingen løsning på universiteternes finansieringsparadoks

Der var stor util­freds­hed blandt fle­re af Fol­ke­tin­gets par­ti­er, da det i marts 2021 vi­ste sig, at ar­bej­det i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring har lig­get i dva­le.

En af de sto­re op­ga­ver har si­den etab­le­rin­gen i 2018 væ­ret at fin­de en mo­del for be­ta­ling af de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger, som føl­ger med hver gang uni­ver­si­te­ter­ne mod­ta­ger pri­va­te fonds­mid­ler til at fi­nan­si­e­re den of­fent­li­ge forskning.

Og da fon­de­ne do­ne­rer cir­ka ot­te mil­li­ar­der kro­ner år­ligt til forsk­ning og vi­den­skab pri­mært på uni­ver­si­te­ter­ne, er det iføl­ge forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et nød­ven­digt at fin­de løs­nin­ger på over­he­ad-pro­ble­met for at und­gå at ud­hu­le uni­ver­si­te­ter­nes stra­te­gi­ske rå­de­rum. Det pa­ra­doksa­le pro­blem er, at uni­ver­si­te­ter­ne får fle­re pen­ge, end de har råd til at modtage.

Fra fon­de­nes syns­punkt er ud­for­drin­gen, at man ik­ke vil be­ta­le for no­get, man ik­ke ved præ­cist, hvad er. Og da uni­ver­si­te­ter­ne har svært ved at do­ku­men­te­re de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, er det van­ske­ligt at gå med til fa­ste pro­cent­sat­ser til dæk­ning af føl­geom­kost­nin­ger­ne til forskningsprojekterne.

I de­cem­ber må­ned vi­ste det sig så, at de of­fi­ci­el­le mø­der i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring fort­sat ik­ke var gen­op­ta­get. Der­i­mod var fon­de og uni­ver­si­te­ter nu be­gyndt at mø­des for at drøf­te løs­nin­ger uden mi­ni­ste­ri­ets ind­blan­ding. Men iføl­ge for­man­den for rek­tor­kol­le­gi­et er der ik­ke no­get, der ty­der på en snar­lig løs­ning.

”Det er en stor og kom­pleks pro­blem­stil­ling. Fon­de er for­skel­li­ge, og de har hver de­res fun­dats, som de er nødt til at hol­de sig in­den­for. Vi kan ik­ke lø­se den her svæ­re knu­de i et hug, men det kan væ­re, at vi kan lø­se en del af den op ved at fo­re­slå en del­løs­ning,” sag­de An­ders Over­gaard Bjarklev.

Det er for­vent­nin­gen, at drøf­tel­ser­ne træk­kes til­ba­ge i mi­ni­ste­ri­et i lø­bet af før­ste hal­vår 2022. Men om par­ter­ne når at frem­læg­ge re­sul­ta­ter, in­den forum­met går ind i sit fem­te ar­bejds­år, er end­nu usikkert.

Bedømmelsespaneler i Carlsbergfondet

Vi bli­ver i forsk­nings­ver­de­nen og slut­ter, hvor vi star­te­de, nem­lig i Carls­berg­fon­det: for som den ene­ste af de sto­re forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de bru­ger be­sty­rel­sen ik­ke be­døm­mel­ses­pa­ne­ler og fa­g­eks­per­ter, når den mod­ta­ger fonds­an­søg­nin­ger. Den fem mand sto­re be­sty­rel­se står selv for at læ­se og vur­de­re de cir­ka 1.000 an­søg­nin­ger, som fon­den hvert år gen­nem­går in­den for de for­skel­li­ge vi­den­ska­be­li­ge områder.

Tid­li­ge­re var det al­min­de­ligt, at fonds­be­sty­rel­ser uden spe­ci­al­vi­den be­døm­te forskningsansøgninger.

Men i dag går be­døm­mel­ses­pro­ces­sen hos langt de fle­ste sto­re forsk­nings­fon­de gen­nem pro­fes­sio­na­li­se­re­de se­kre­ta­ri­a­ter og fag­fæl­lebe­døm­mel­se fo­re­ta­get af fag­li­ge eksperter.

Carls­berg­fon­det har un­der den nu for­hen­væ­ren­de for­mand Flem­m­ing Be­sen­ba­cher dog holdt fast i, at an­søg­nin­ger og ud­de­lings­be­slut­nin­ger ale­ne er en bestyrelsesopgave.

”Bag­grun­den for, at an­søg­nin­ger­ne om støt­te til vi­den­ska­be­li­ge pro­jek­ter be­hand­les di­rek­te af be­sty­rel­sens med­lem­mer, har ud­spring i den op­rin­de­li­ge fun­dats fra 1876, hvor bryg­ger J.C. Ja­cob­sen be­stem­te, at be­sty­rel­sen for Carls­berg­fon­det skul­le be­stå af fem med­lem­mer valgt af og blandt med­lem­mer­ne af Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab. Stif­ters vil­je med den­ne mo­del var at sik­re, at forsk­nings­an­søg­nin­ger til fon­det bli­ver vur­de­ret af fag­ligt kom­pe­ten­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer,” op­ly­ste fon­den da vi skrev om bedømmelsespaneler.

Da Flem­m­ing Be­sen­ba­chers af­lø­ser på for­mand­spo­sten blev ud­pe­get kort før jul, be­to­ne­de hun mu­lig­he­der­ne for for­ny­el­se og lag­de op til, at be­sty­rel­sen nu vil over­ve­je nye må­der at gå til ud­de­lings­op­ga­ver­ne på.

”Jeg ser me­get frem til sam­men med mi­ne kol­le­ga­er i be­sty­rel­sen at mo­der­ni­se­re fon­det yder­li­ge­re via etab­le­ring af ef­fek­tiv pe­er re­view, styr­kel­se af kon­trol­pro­ces­ser og ud­vik­ling af fon­dets vir­ke­mid­ler i ly­set af de se­ne­ste års hø­je­re ud­de­lings­ka­pa­ci­tet. Alt sam­men ba­se­ret på fon­dets stær­ke vær­di­er og ek­si­ste­ren­de stra­te­gi til gavn for dansk forsk­ning og det dan­ske sam­fund. I den kom­men­de tid vil jeg sam­men med den øv­ri­ge be­sty­rel­se ud­fol­de en ræk­ke af de vi­sio­ner, vi har for Carls­berg­fon­det i frem­ti­den,” ud­tal­te Carls­berg­fon­dets nye for­kvin­de Ma­j­ken Schultz.

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer