Carlsbergfondet: Ikke relevant at indføre bedømmelsespaneler

Som den eneste af Danmarks store private forskningsfinansierende fonde bruger Carlsbergfondet ikke bedømmelsespaneler til at vurdere kvaliteten af forskernes ansøgninger. De fem bestyrelsesmedlemmer klarer arbejdet.

Carlsbergfondets bestyrelse (foto: Carlsbergfondet)
I Carls­berg­fon­det be­hand­les al­le an­søg­nin­ger om støt­te til vi­den­ska­be­li­ge pro­jek­ter di­rek­te af be­sty­rel­sens fem med­lem­mer. På bil­le­det ses fra ven­stre Carl Ba­che, Ma­j­ken Schultz, Sø­ren-Pe­ter Ole­sen, Flem­m­ing Be­sen­ba­cher (for­mand) og Lars Stem­me­rik (fo­to: Carlsbergfondet).

Ni mil­li­ar­der kro­ner om året. Så man­ge pen­ge be­vil­ger de pri­va­te fon­de til forsk­ning iføl­ge Dan­marks Statistik.

For­melt be­slut­ter fon­de­nes be­sty­rel­ser, hvil­ke for­ske­re og pro­jek­ter, der skal støt­tes. Men i prak­sis ud­mønt­es mil­li­ar­der­ne i me­get vid ud­stræk­ning af be­døm­mel­ses­pa­ne­ler – spe­ci­el­le ar­bejds­grup­per med dan­ske og uden­land­ske eksperter.

Eks­per­ter­ne skal la­de den yp­per­ste, uaf­hæn­gi­ge fag­lig­hed sty­re strøm­men af fonds­mid­ler hen til de bed­ste pro­jek­ter og de bed­ste forskere.

Én fond skil­ler sig dog ud blandt de sto­re forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de, nem­lig Carls­berg­fon­det. Her kla­rer be­sty­rel­sens fem med­lem­mer helt usæd­van­ligt alt ar­bej­det selv, for­di med­lem­mer­ne al­le er an­se­te for­ske­re og med­lem­mer af Vi­den­ska­ber­nes Selskab.

Så­dan har det væ­ret, si­den den tra­di­tions­ri­ge fond blev stif­tet i 1876. Og så­dan bli­ver det ved med at væ­re ind­til videre.

Det op­ly­ser fon­den skrift­ligt, for­di den ik­ke kan stil­le op til in­ter­view om den aty­pi­ske konstruktion.

“Det er kor­rekt, at der i Carls­berg­fon­det i mod­sæt­ning til fle­re an­dre fon­de ik­ke er be­vil­lings­ko­mitéer, der indstil­ler en fag­lig be­døm­mel­se til be­sty­rel­sens en­de­li­ge god­ken­del­se. Bag­grun­den for, at an­søg­nin­ger­ne om støt­te til vi­den­ska­be­li­ge pro­jek­ter be­hand­les di­rek­te af be­sty­rel­sens med­lem­mer, har ud­spring i den op­rin­de­li­ge fun­dats fra 1876, hvor bryg­ger J.C. Ja­cob­sen be­stem­te, at be­sty­rel­sen for Carls­berg­fon­det skul­le be­stå af fem med­lem­mer valgt af og blandt med­lem­mer­ne af Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab. Stif­ters vil­je med den­ne mo­del var at sik­re, at forsk­nings­an­søg­nin­ger til fon­det bli­ver vur­de­ret af fag­ligt kom­pe­ten­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer,” op­ly­ser fonden.

Skiller sig ud

Tid­li­ge­re var det ik­ke et sær­syn, at fonds­be­sty­rel­ser uden spe­ci­al­vi­den be­døm­te forsk­nings ansøgninger.

Nu går be­døm­mel­ses­pro­ces­sen hos langt de fle­ste fon­de gen­nem pro­fes­sio­na­li­se­re­de se­kre­ta­ri­a­ter og fag­fæl­lebe­døm­mel­se fo­re­ta­get af fag­li­ge eksperter.

Men ten­den­sen er alt­så ik­ke slå­et igen­nem hos Carlsbergfondet.

No­vo Nor­disk Fon­den har f.eks. i alt 31 ko­mitéer, hvoraf de 28 er ned­sat i for­bin­del­se med ud­de­ling af forsk­nings­be­vil­lin­ger i åben kon­kur­ren­ce. I ko­mitéer­ne sid­der i alt 201 per­so­ner med ind­sigt i forsk­ning, og de­res op­ga­ve er at le­de ef­ter den bed­ste af slagsen.

Da vi har man­ge for­skel­li­ge ud­de­lings­om­rå­der, har vi brug for man­ge for­skel­li­ge eks­per­ter, og der­for og­så man­ge komiteer.

Ni­els-Hen­rik von Holste­in-Rat­hlou – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, Bio­me­di­ci­ne & He­alth Sci­en­ces, No­vo Nor­disk Fonden

”Vi har ned­sat ko­mitéer for at sik­re, at al­le de an­søg­nin­ger, vi mod­ta­ger, bli­ver be­dømt af an­er­kend­te eks­per­ter in­den for de respek­ti­ve ud­de­lings­om­rå­der og der­ved sik­re, at de bed­ste pro­jek­ter op­når støt­te. Da vi har man­ge for­skel­li­ge ud­de­lings­om­rå­der, har vi brug for man­ge for­skel­li­ge eks­per­ter, og der­for og­så man­ge ko­mi­te­er,” si­ger Ni­els-Hen­rik von Holste­in-Rat­hlou fra No­vo Nor­disk Fonden.

Han er Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, Bio­me­di­ci­ne & He­alth Sci­en­ces, og over­ord­net an­svar­lig for fon­dens be­vil­lin­ger og ak­ti­vi­te­ter in­den for bio­me­di­cinsk og sund­heds­vi­den­ska­be­lig forskning.

Og­så Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den har ned­sat en ræk­ke ar­bejds­grup­per til at vur­de­re an­søg­nin­ger in­den for bl.a. tek­nisk-na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og hu­ma­ni­sti­ske felt. Ar­bejds­grup­per­ne er med til at sik­re, at “fon­de­nes ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter sker på et fag­ligt, so­lidt og på an­den vis møn­ster­vær­digt grund­lag,” skri­ver fondene.

Lund­beck­fon­den støt­ter pri­mært hjer­ne­forsk­ning. Men selv på det­te re­la­tivt snæv­re forsk­nings­felt be­nyt­ter fon­den fle­re fa­ste vi­den­ska­be­li­ge pa­ne­ler og ek­ster­ne fa­g­eks­per­ter til at vur­de­re ansøgningerne.

Bredt støtteområde

In­gen dan­ske fon­de støt­ter på pa­pi­ret for­ment­lig så bredt og dybt som som Carls­berg­fon­det, der træk­ker på de sam­me fem be­sty­rel­ses­med­lem­mer til at vur­de­re op imod 1.000 an­søg­nin­ger om året.

Man­ge af an­søg­nin­ger­ne har det til fæl­les, at de dre­jer sig om grund­forsk­ning – for­ment­lig den mest kom­plek­se ty­pe an­søg­ning, en forsk­nings­fond kan på­ta­ge sig at be­døm­me, iføl­ge Vi­den­ska­ber­nes Sel­skabs Hvid­bog for 2020 om forsk­nings­kva­li­tet.

Men der­u­d­over bin­der nær­mest in­gen­ting an­søg­nin­ger­ne sam­men. De spre­der sig jævnt over tre enor­me vi­den­ska­be­li­ge gre­ne, nem­lig na­tur­vi­den­skab, hu­ma­ni­o­ra og samfundsvidenskab.

Al­li­ge­vel kla­rer be­sty­rel­sen selv alt. Den be­står af for­mand Flem­m­ing Be­sen­ba­cher, som er pro­fes­sor i na­novi­den­skab og fy­sik, Lars Stem­me­rik, som er pro­fes­sor i re­ser­voir­ge­o­lo­gi, Sø­ren-Pe­ter Ole­sen, pro­fes­sor i mo­le­kylær kar­di­o­lo­gi, Ma­j­ken Schultz, pro­fes­sor i le­del­se og or­ga­ni­sa­tion og Carl Ba­che, pro­fes­sor i en­gelsk sprog.

Se­kre­ta­ri­a­tet end ik­ke så me­get som for­be­hand­ler an­søg­nin­ger­ne, op­ly­ser fonden.

Det be­ty­der med an­dre ord, at an­søg­nin­ger in­den for bre­de di­sci­pli­ner som f.eks. astro­fy­sik, gen­forsk­ning, øko­no­mi, ju­ra, fi­lo­so­fi, hi­sto­rie og ar­kæ­o­lo­gi hos Carls­berg­fon­det be­hand­les af be­døm­me­re uden specialviden.

Til sam­men­lig­ning træk­ker Dan­marks Frie Forsk­nings­fond, som og­så be­døm­mer grund­forsk­ning, på 39 spe­ci­a­lud­pe­ge­de for­ske­re til at be­døm­me an­søg­nin­ger fra de sam­me tre vi­den­ska­be­li­ge grene. 

Her­u­d­over skal be­døm­mel­sen “va­re­ta­ges un­der re­le­vant ind­dra­gel­se af ek­ster­ne be­døm­me­re, her­un­der navn­lig in­ter­na­tio­na­le be­døm­me­re,” som der står i lov­grund­la­get for den stats­li­ge støttepulje.

Fun­dats har spurgt Carls­berg­fon­det, hvad for­de­le­ne og ulem­per­ne ved dens sær­li­ge kon­struk­tion er.

Ef­ter­som be­vil­lings­kom­pe­ten­cen iføl­ge Er­hvervs­fonds­lo­ven en­ty­digt lig­ger hos be­sty­rel­sen, er det me­re re­elt at ud­fø­re he­le be­døm­mel­ses­pro­ces­sen i sel­ve be­sty­rel­sen og ik­ke hen­læg­ge den til bevillingskomitéer.

Carls­berg­fon­det

Fon­den gør op­mærk­som på, at de fem be­sty­rel­ses­med­lem­mer sam­let set “dæk­ker na­tur­vi­den­skab, hu­ma­ni­o­ra og sam­funds­vi­den­skab,” for­di der al­tid sid­der tre re­præ­sen­tan­ter fra na­tur­vi­den­skab, én fra hu­ma­ni­o­ra og én fra sam­funds­vi­den­skab i Carls­berg­fon­dets bestyrelse:

“Ved den år­li­ge an­søg­nings­frist den 1. ok­to­ber ind­kom­mer der et stort an­tal an­søg­nin­ger til Carls­berg­fon­det, som al­le be­hand­les og vur­de­res fag­ligt af samt­li­ge af be­sty­rel­sens med­lem­mer. Be­sty­rel­sens med­lem­mer mod­ta­ger ik­ke an­søg­nin­ger­ne i en af se­kre­ta­ri­a­tet for­ud be­hand­let form, og al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer ud­ta­ler sig om al­le an­søg­nin­ger,” op­ly­ser fon­den og fortsætter:

“Det er en for­del, at det er be­sty­rel­sen som be­vil­gen­de or­gan, der sam­let for­hol­der sig til al­le an­søg­nin­ger­ne og der­med kan pri­o­ri­te­re og be­døm­me dem al­le i for­hold til hin­an­den. Det gi­ver sam­let set en fair kon­kur­ren­ce om fon­dets forsk­nings­mid­ler. Ef­ter­som be­vil­lings­kom­pe­ten­cen iføl­ge Er­hvervs­fonds­lo­ven en­ty­digt lig­ger hos be­sty­rel­sen, er det me­re re­elt at ud­fø­re he­le be­døm­mel­ses­pro­ces­sen i sel­ve be­sty­rel­sen og ik­ke hen­læg­ge den til bevillingskomitéer.”

Agil proces

For No­vo Nor­disk Fon­den tje­ner fon­dens 28 vi­den­ska­be­li­ge be­døm­mel­ses­ko­mitéer til at etab­le­re en ba­lan­ce af bå­de af­stand og nær­hed til forskningsmiljøerne.

”Ko­mi­te­er­ne fun­ge­rer som fon­dens vin­due til forsk­nings­ver­den. Med­lem­mer­ne er ak­ti­ve for­ske­re, eks­per­ter på de­res om­rå­de og har et vær­di­fuldt over­blik over forsk­nings­fel­tet. De en­kel­te ko­mi­te­er har der­for stær­ke for­ud­sæt­nin­ger for at vur­de­re de an­søg­te pro­jek­ters kva­li­tet,” si­ger Ni­els-Hen­rik von Holste­in-Rat­hlou og fortsætter:

”Ko­mi­te­er­ne sik­rer sam­ti­dig trans­pa­rens og armslæng­de i fon­dens ud­de­lin­ger. Vi har for­mu­le­ret ret­nings­linjer for ha­bi­li­tet for med­lem­mer­ne for at sik­re en uvil­dig be­døm­mel­se af al­le an­søg­nin­ger,” si­ger han.

Carls­berg­fon­det un­der­stre­ger og­så, at be­sty­rel­sen al­tid føl­ger fon­dens ha­bi­li­tets­reg­ler. Her­u­d­over læg­ger den vægt på den agi­li­tet, som en smi­dig be­døm­mel­ses­pro­ces tillader:

I dag ses det klart, at forsk­nings­pro­jek­ter­ne har haft stor gavn af at star­te så hur­tigt op, og al­le tre pro­jek­ter har haft af­gø­ren­de be­tyd­ning for cor­o­na-be­red­ska­bet i Danmark.

Carls­berg­fon­det

“En­de­lig gi­ver Carls­berg­fon­dets kon­struk­tion den sto­re for­del, at be­sty­rel­sen kan age­re agilt og hur­tigt. Ved de or­di­næ­re år­li­ge ud­de­lings­run­der, hvor Carls­berg­fon­det mod­ta­ger mel­lem 600 og 1000 an­søg­nin­ger, får an­sø­ger­ne så­le­des svar al­le­re­de syv uger ef­ter an­søg­nings­fri­sten. Agi­li­te­ten blev og­så ty­de­lig, da Carls­berg­fon­det til­ba­ge i marts 2020 hav­de mu­lig­hed for at be­vil­li­ge 60 mil­li­o­ner kro­ner på få da­ge til cor­o­na-re­la­te­re­de forsk­nings­pro­jek­ter, der kræ­ve­de hur­tig igang­sæt­tel­se. I dag ses det klart, at forsk­nings­pro­jek­ter­ne har haft stor gavn af at star­te så hur­tigt op, og al­le tre pro­jek­ter har haft af­gø­ren­de be­tyd­ning for cor­o­na-be­red­ska­bet i Dan­mark,” skri­ver fonden.

Fun­dats har spurgt Carls­berg­fon­det, om den ik­ke kun­ne kom­me tæt­te­re på stif­ter­vilj­en om at ud­de­le pen­ge til forsk­ning på bag­grund af høj fag­lig kom­pe­ten­ce ved net­op at ned­sæt­te be­døm­mel­ses­pa­ne­ler el­ler bevillingskomitéer.

Det har fon­den ik­ke sva­ret på. 

Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab an­be­fa­ler, at forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de i dis­se år kri­tisk gen­nem­går de­res pro­ces­ser for be­døm­mel­se af forsk­nings­an­søg­nin­ger for at sik­re, at de er så hen­sigts­mæs­si­ge og ob­jek­ti­ve som muligt.

Det gør Carls­berg­fon­det og­så he­le ti­den, op­ly­ser den. Den har ik­ke end­nu fun­det an­led­ning til at ju­ste­re si­ne eg­ne pro­ces­ser, som fun­ge­rer ef­ter sam­me op­skrift som i 1876.

“Der fin­des for­skel­li­ge må­der at or­ga­ni­se­re be­vil­lings­pro­ces­sen på, men Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se me­ner ik­ke, at det er re­le­vant at ind­fø­re be­vil­lings­ko­mitéer i vo­res til­fæl­de ​af de al­le­re­de nævn­te grun­de. Vi eva­lu­e­rer ​nø­je og op­ti­me­rer lø­ben­de Carls­berg­fon­dets struk­tu­rer og pro­ces­ser, her­un­der og­så vo­res an­søg­nings­be­døm­mel­se. Vi har for øje­blik­ket in­gen kon­kre­te pla­ner om at æn­dre den­ne,” op­ly­ser fonden.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer