Private fonde og foreninger rimer ikke umiddelbart på aktindsigt og offentlighedslov.
Men som flere uddelende fonde på det seneste har kunnet konstatere, gælder offentlighedens krav på indsigt i dokumenter og mails også for en gruppe af fonde og foreninger, selvom de er stiftet som private enheder.
Det gælder for eksempel Helsefonden, som efter en advokatundersøgelse i sommer kunne konstatere, at den 50 år gamle fond er underlagt reglerne om åbenhed.
For nylig er også Den Danske Maritime Fond føjet til listen over private fonde, der er om omfattet af offentlighedsloven. Det sker, efter Fundats har været i dialog med fonden om en konkret aktindsigtanmodning.
Også BRFfonden kan muligvis være omfattet. Det er Folketingets Ombudsmand nu blevet bedt om at tage stilling til, efter BRFfondens advokater har afvist, at den gamle realkreditfond er stiftet ved lov eller i henhold til lov.
Men endnu flere fonde og filantropiske foreninger falder muligvis ind under en bestemmelse i den nye offentlighedslov, som hidtil ikke har fået meget opmærksomhed. Afhængig af fortolkningen kan for eksempel de mange formuer, som udspringer af den kooperative finansielle sektor, muligvis være omfattet af bestemmelsen. Det er ubetrådt land, og eksperterne er derfor i tvivl.
Fonde bør skilte med offentlighed
Netop formuleringen ”oprettet ved lov eller i henhold til lov” er centralt for afklaringen af, hvilke selvejende institutioner, foreninger og fonde, der er omfattet af offentlighedslovens paragraf 3. Der findes dog ingen liste over, hvem der er omfattet, og hvem der er undtaget.
I Helsefonden, Den Danske Maritime Fond og BRFfonden har fondsledelserne været nødsaget til at bede om rådgivning fra advokater, da Fundats har anmodet om aktindsigt med henvisning til offentlighedsloven.
Og det er et problem, at hverken fondene selv eller offentligheden ved hvilke fonde og foreninger, der falder ind under bestemmelsen og dermed er omfattet reglerne åbenhed og aktindsigt. Det mener to eksperter, Fundats har talt med.
”Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der hersker tvivl om, hvad der er omfattet af offentlighedsloven, og hvad der ikke er. For så har loven jo svært ved at tjene sit formål. Derfor burde den enkelte fond eller forening for eksempel skilte overfor offentligheden, hvis den er omfattet af loven,” siger professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.
Offentlighedsloven blev sidst justeret i 2013, og ændringen omkring fonde og foreninger havde til formål at sikre, at det ikke længere afhænger af en konkret vurdering, hvornår en enhed er omfattet. Når en virksomhed, institution eller fond er oprettet ved lov eller i henhold til lov, er den automatisk omfattet af offentlighedsloven, medmindre det fremgår af lovgrundlaget, at offentlighedsloven ikke skal gælde.
Men det har tilsyneladende ikke hjulpet meget på afgrænsningen. Ifølge ekspert i offentlighedsret, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, er det afgørende, at oprettelsen bygger på et lovgrundlag. Alle virksomheder er lovregulerede, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er omfattet af offentlighedsloven.
Ligeledes er langt de fleste fonde omfattet af erhvervsfondsloven eller lov om fonde og visse foreninger, men det betyder ikke, at de hører under offentlighedsloven af den grund.
Nogle fonde er stiftet på baggrund af en lov, hvor det ligefrem står i lovteksten, at offentlighedsloven gælder. Et eksempel på det er den erhvervsdrivende fond, Den Danske Naturfond, som er stiftet med penge fra Villum Fonden, Aage V. Jensens Naturfond og staten.
Helsefonden og Den Danske Maritime Fond er begge stiftet i henhold til lov i forbindelse med, at Folketinget har besluttet at omstrukturere en eksisterende offentlig eller halvprivat ordning, hvor der gennem tiden var opsparet store midler.
Men spørgsmålet er, hvor langt formuleringen ”ved lov eller henhold til lov” strækker sig i forhold til netop ”selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v.”, som der står i offentlighedsloven.
Sparekassefonde og filantropiske foreninger
Det er ikke nødvendigvis en betingelse, at den pågældende lov, som institutionen eller fonden er oprettet efter, specifikt nævner navnet på den pågældende fond, forening eller institution, der skal oprettes.
Der kan godt være tale om en gruppe af institutioner. Eksempelvis er gymnasier oprettet i henhold til gymnasieloven, selv om de enkelte gymnasier ikke er nævnt i loven. Og gymnasier er omfattet af offentlighedsloven.
Det rejser spørgsmålet, om for eksempel fonde, der er oprettet i henhold til omdannelsesloven for sparekasser, falder ind under offentlighedslovens paragraf 3., stk. 1. Det vil betyde, at fonde som Nordea-fonden, Bikubenfonden, Sparvestfonden, Fynske Bank Fonden og en lang række andre sparekassefonde vil være omfattet.
Fælles for den type pengeinstitutter er, at de ligger inde med såkaldt herreløs kapital, der er sparet op over generationer og ikke har en egentlig ejerkreds, fordi pengeinstitutterne er selvejende.
Det samme gælder på realkreditområdet og for de gensidige forsikringsselskaber, hvor der også lavet love, der giver mulighed for, at institutterne i henhold til disse omdannelseslove laves til f.eks. aktieselskaber på betingelse af, at den gennem generationer opsparede og fællesejede kapital placeres i en forening.
Realdania, Østifterne og Foreningen Bornholms Brand er eksempler på denne typer foreninger, der er stiftet i henhold til lov.
Oluf Jørgensen var medlem af Offentlighedskommissionen, der står bag den nuværende formulering i § 3, stk. 1, nr. 1. Han udelukker ikke, at sparekassefondene og foreningerne efter de omdannede tidligere finansielle selskaber kan være omfattet.
”Der er behov for, at Folketingets Ombudsmand afklarer, om forskellige fonde med videre er omfattet af offentlighedsloven,” siger han.
Professor Rasmus Feldthusen vurderer umiddelbart ikke, at sparekassefonde og de omdannede tidligere finansielle selskaber er omfattet af offentlighedsloven, men han bakker generelt op om, at det afklares, hvilke institutioner der er underlagt offentlighedsloven.
”Der bør etableres en ordning, hvor man med sikkerhed kan afklare, om en fond, forening eller selvejende institution, som er oprettet ved lov eller i henhold til lov, er omfattet af offentlighedsloven, eller om den undtaget. Og hvis den er undtaget, hvad grundlaget er for det,” siger Rasmus Feldthusen, der dog ikke ønsker at pege på, hvor ansvaret for en afklaring bør ligge.
”Det er ikke sikkert, at den opgave skal ligge hos den enkelte institution,” siger han.
Udover de uddelende fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, er også en lang række såkaldt driftsfonde omfattet af offentlighedsloven. Det fremgår af offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr.2:
”Selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.”
Friskoler, erhvervsskoler, fonden Skoleskibet Georg Stage, fonden Folkekirkens Nødhjælp og Care Danmark Fonden for Frivillig Ulandsbistand er andre eksempler på selvejende institutioner og fonde, der er indregnet i den offentlige forvaltning og derfor også er omfattet af offentlighedsloven.
