Helsefonden erkender pligt til fuld åbenhed

Offentligheden har ret til aktindsigt i Helsefonden, der har en formue på en milliard kroner. Det bekræfter en advokatundersøgelse, som fonden har iværksat efter Fundats har stillet spørgsmål ved fondens status i den offentlige forvaltning.

Hel­se­fon­den, der har ek­si­ste­ret i næ­sten 50 år, har for ny­lig kon­sta­te­ret, at den er om­fat­tet af Lov om Of­fent­lig­hed i For­valt­nin­gen. Det be­ty­der, at of­fent­lig­he­den har ret til ak­tind­sigt i fon­dens dokumenter.

Hel­se­fon­den er så tæt knyt­tet til sta­ten, at der gæl­der fuld of­fent­lig­hed om dens virke.

Det fast­slår en ny ad­vo­ka­tun­der­sø­gel­se iføl­ge fon­dens di­rek­tør Han­ne Jervild.

Som føl­ge af fun­dat­sen be­står be­sty­rel­sen af fle­re for­hen­væ­ren­de med­lem­mer af Fol­ke­tin­get, en borg­me­ster samt sty­rel­ses­che­fer­ne Sø­ren Bro­strøm og Hen­ri­et­te Zeeberg.

Men på trods af fonds­le­del­sens man­ge­åri­ge er­fa­ring med den of­fent­li­ge sek­tor, har Hel­se­fon­den hidtil an­set sig for at væ­re en al­min­de­lig pri­vat fond på linje med an­dre al­me­ne fon­de, som ik­ke har pligt til at of­fent­lig­gø­re an­det end årsregnskabet.

De nye op­lys­nin­ger om Hel­se­fon­den er kom­met frem ef­ter Fun­dats har for­søgt at få over­blik over hvil­ke pri­va­te fon­de, der på grund af de­res hi­sto­ri­ske rød­der og etab­le­ring er om­fat­tet af Lov om Of­fent­lig­hed i Forvaltningen.

Med hen­vis­ning til of­fent­lig­heds­lo­ven kan an­sø­ge­re, sam­ar­bejds­part­ne­re, bor­ge­re og jour­na­li­ster nu få ak­tind­sigt i f.eks. Hel­se­fon­dens be­sty­rel­ses­re­fe­ra­ter, ud­gifts­bi­lag og bevillingsafgørelser.

Den ud­strak­te åben­hed skyl­des, at Sy­ge­kas­ser­nes Hel­se­fond, som fon­den hed op­rin­de­ligt, er stif­tet i hen­hold til en lov, som Fol­ke­tin­get vedt­og for præ­cis 50 år si­den, da de statsa­n­er­kend­te sy­ge­kas­ser blev ned­lagt og af­løst af den of­fent­li­ge sygesikring.

Vågne øjne

Sy­ge­kas­ser­nes Hel­se­fond blev etab­le­ret på for­mu­en af al­min­de­li­ge bor­ge­res ob­liga­to­ri­ske kon­tin­gen­tind­be­ta­lin­ger til de statsa­n­er­kend­te sy­ge­kas­ser, som tid­li­ge­re lå i hver kommune.

Da Fol­ke­tin­get med loven fra 1971 ind­før­te en of­fent­ligt ad­mi­ni­stre­ret sy­ge­sik­rings­ord­ning for he­le be­folk­nin­gen, blev for­sik­rings­ta­ger­nes sy­ge­kas­se­pen­ge po­pu­lært sagt eks­pro­p­ri­e­ret og over­ført til Sy­ge­kas­ser­nes Hel­se­fond, som blev stif­tet to år ef­ter i 1973.

Det er dog ik­ke før­ste gang i Hel­se­fon­dens hi­sto­rie, at der har væ­ret fo­kus på of­fent­lig­he­dens krav på ind­sigt i den fæl­les­skab­te formue.

I et po­rtræt i Po­li­ti­ken af den før­ste for­mand for Sy­ge­kas­ser­nes Hel­se­fond, so­ci­al­de­mo­kra­ten Ni­els Mørk ud­tryk­te skri­ben­ten skep­sis over­for be­sty­rel­sens an­ven­del­se af fonds­mid­ler­ne og op­for­dre­de til at hol­de et vå­gent øje med ad­mi­ni­stra­tio­nen af for­mu­en, som på det tids­punkt var på 300 – 400 mil­li­o­ner kroner.

“Man må kræ­ve, at der i ti­de står of­fent­lig­hed om an­ven­del­sen af hel­se­fonds­mid­ler­ne, så de pen­ge, vi al­le har her, kom­mer sund­he­den hos flest mu­lig til go­de. Våg­ne øj­ne hvi­ler på Ni­els Mørk. Bå­de hans go­de og dår­li­ge ger­nin­ger vil bli­ve be­mær­ket,” frem­går det af portrættet.

Få år se­ne­re - i 1978 - skul­le Po­li­ti­kens po­rtræt vi­se at væ­re pro­fe­tisk ta­le. Rigs­re­vi­sio­nen hav­de holdt øje med Hel­se­fon­dens for­mand og ret­te­de nu kri­tik af fle­re uhel­di­ge for­hold mel­lem Hel­se­fon­den og in­sti­tu­tio­nen Re­kre­a­dan, der hav­de op­ret­tet et re­kre­a­tions­hjem på Te­ne­ri­fe. Re­kre­a­dan hav­de mod­ta­get lån fra Hel­se­fon­den og for­mand Ni­els Mørk hav­de un­der­skre­vet lå­nedo­ku­men­ter­ne bå­de som lån­ta­ger og som lån­gi­ver. Ud­over sin for­mand­spost i Hel­se­fon­den var han nem­lig og­så for­mand i Re­kre­a­dan, frem­går det af en ar­ti­kel om sa­gen i Po­li­ti­ken i den 7. ok­to­ber 1978.

Des­u­den på­pe­ge­de Rigs­re­vi­sio­nen, at det på­gæl­den­de lån lå uden­for Hel­se­fon­dens formålsområde.

Huller i den offentlige hukommelse

Det var der­for med god grund, at Hel­se­fon­den og den fæl­les­skabs­skab­te for­mue ind­til for tre år si­den var un­der til­syn af So­ci­al­mi­ni­ste­ri­et. Iføl­ge fon­dens vedtæg­ter var det so­ci­al­mi­ni­ste­rens op­ga­ve blandt an­det at god­ken­de fon­dens årsregnskaber.

Men som det er set før i fonds­sek­to­ren, for­to­ne­de hi­sto­ri­en sig i det uvis­se og til­syns­myn­dig­he­den glem­te med ti­den, at den var tilsynsmyndighed.

Da Fun­dats i 2017 bad om ak­tind­sigt i sa­gen om so­ci­al­mi­ni­ste­rens god­ken­del­se af års­regn­ska­ber­ne, vi­ste det sig så­le­des, at mi­ni­ste­ri­et ik­ke lå in­de med regn­ska­ber­ne. Mi­ni­ste­rens em­beds­mænd kend­te hel­ler ik­ke til de­res til­syns­for­plig­tel­ser og hen­vi­ste i ste­det til So­ci­alsty­rel­sen, som de men­te måt­te væ­ret an­svar­lig for til­sy­net med fonden.

So­ci­alsty­rel­sen der­i­mod hen­vi­ste til­ba­ge til mi­ni­ste­rens em­beds­mænd i so­ci­al­mi­ni­ste­ri­ets departement.

Hel­se­fon­den og sy­ge­kas­se­for­mu­en, der nu var vok­set til en mil­li­ard kro­ner, hav­de re­elt væ­ret uden til­syn i en årrække.

Si­den 2018 har Hel­se­fon­den dog væ­ret re­gi­stre­ret som en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond og ef­ter be­sty­rel­sens øn­ske har Ci­vilsty­rel­sen over­ta­get til­sy­net med fonden.

Ved eller i henhold til lov

Hel­se­fon­den er i dag en helt al­min­de­lig al­men fond, som er un­der­lagt fonds­lo­ven. Alt­så bort set fra at fon­den net­op på grund af sin hi­sto­rie og­så er om­fat­tet af Lov om Of­fent­lig­hed For­valt­nin­gen § 3 stk. 1., nr. 1, hvoraf det frem­går, at loven og­så fin­der an­ven­del­se på ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, for­e­nin­ger, fon­de m.v., der er op­ret­tet ved lov el­ler i hen­hold til lov.”

Hel­se­fon­dens di­rek­tør Han­ne Jer­vild var dog ik­ke umid­del­bart af den op­fat­tel­se af Hel­se­fon­den som pri­vat fond var om­fat­tet af be­stem­mel­sen, men bad al­li­ge­vel fon­dens ad­vo­ka­ter un­der­sø­ge spørgsmålet.

Hel­ler ik­ke Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, som er res­sortansvar­lig for of­fent­lig­heds­lo­ven, kun­ne fast­slå om fon­den var om­fat­tet. Mi­ni­ste­ri­et hen­vi­ste der­for til fon­den selv el­ler til Fol­ke­tin­gets Ombudsmand.

Fo­re­lagt samt­li­ge ar­gu­men­ter op­for­dre­de Om­buds­mand­s­in­sti­tu­tio­nen til, at Hel­se­fon­den ak­tivt for­holdt sig til spørgs­må­let in­den om­buds­man­den even­tu­elt gik ind i sa­gen på bag­grund af Fun­dats henvendelse.

I sid­ste uge kun­ne fon­den så i et email-svar til Fun­dats løf­te slø­ret for ad­vo­ka­ter­nes konklusion:

”Som jeg tid­li­ge­re ori­en­te­re­de dig om, har vi få­et un­der­søgt, hvor­vidt vi var om­fat­tet af Lov om Of­fent­lig­hed i For­valt­nin­gen. Det er vi,” skri­ver Hel­se­fon­dens di­rek­tør, Han­ne Jer­vild, der har sid­det 25 år på posten.

Fun­dats vil­le ger­ne ha­ve spurgt hvil­ke kon­se­kven­ser, det får for ad­mi­ni­stra­tio­nen af fon­den, at den er om­fat­tet af of­fent­lig­heds­lo­ven samt hvil­ke for­hold ad­vo­ka­ter­ne sær­ligt har lagt vægt på i for­bin­del­se un­der­sø­gel­sens konklusion.

Men di­rek­tør Han­ne Jer­vild, der har op­sagt sin stil­ling pr. 30. sep­tem­ber, har ik­ke øn­sket at med­vir­ke yder­li­ge­re til den­ne artikel.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer