Ebbefos Fonden, der blev stiftet i december sidste år for at forbedre danskernes fysiske og mentale trivsel og forebygge mistrivsel på såvel kort som på lang sigt, har defineret børn og unges mistrivsel som sit strategiske hovedfokus både i 2022 og 2023.
Det fremgår af den erhvervsdrivende fonds netop offentliggjorte strategi frem til ultimo næste år.
Bag Ebbefos Fonden står it-milliardæren Morten Ebbesen og hans hustru Vibeke Nyfos. Ved stiftelsen skød de en grundkapital på 50 millioner kroner ind i fonden som en kontant gave, og tidligere i år oplyste Morten Ebbesen til Fundats, at han og hustruen i alt forventer at kanalisere omkring 300-400 millioner kroner ind i Ebbefos Fonden over de næste syv år.
Pengene er en del af det overskud, som Morten Ebbesen høstede ved salget i 2020 af softwarefirmaet Siteimprove til kapitalfonden Nordic Capital.
Morten Ebbesen og Vibeke Nyfos har fra starten lagt meget vægt på at knytte erfarne kræfter fra fondsverdenen til Ebbefos Fonden. I bestyrelsen er ægteparret omgivet af forkvinde Gurli Martinussen, der gennem 16 år var direktør i Trygfonden, og Henriette Christiansen, som er direktør med ansvar for Egmont Fondens almennyttige aktiviteter.
I sommer tiltrådte jurist og tidligere direktør i læringsprogrammet Lær for Livet Illa Westrup Stephensen som Ebbefos Fondens første direktør, og 1. september sagde Kristoffer Boye Astrup farvel til en stilling som sekretariats- og medlemschef i Tryghedsgruppen for at blive Ebbefos Fondens administrationschef.
Og nu har fonden, der i august blev optaget som medlem af Fondenes Videnscenter, altså færdiggjort sin strategi for indeværende og næste år. At det er blevet børn og unges mistrivsel, der står øverst på dagsordenen, er der ifølge Illa Westrup Stephensen flere grunde til.
”Vi mener, at børn og unges mistrivsel er én af de helt store og komplekse samfundsudfordringer, vi har lige nu, som kræver alle mulige former for tiltag og samtidig kræver, at mange er med til at løfte. Vi vil gerne støtte samarbejder på tværs af siloer, for vi tror ikke, børn og unges mistrivsel kan løses af en enkelt aktør; Velfærdsstaten kan ikke tage denne opgave alene, kommunerne kan ikke, og vi eller andre fonde kan heller ikke alene løse denne opgave. Men vi kan give vores bidrag sammen med en række andre spillere, der også har fokus på at få skabt de nødvendige forandringer,” siger Illa Westrup Stephensen.
Ikke støtte til forskning
Under det strategiske fokusområde børn og unges mistrivsel har fonden defineret fire underliggende temaer:
Ensomhed, stress og perfekthedskultur, angst samt livskriser.
”De fire temaer, vi vælger at fokusere på i 2022 og 2023, er alle problematikker, hvor børn og unge er meget udfordrede, og hvor der virkelig er behov for at tage fat. Vi vil utroligt gerne være med til at starte nogle initiativer inden for de fire områder, som forhåbentlig kan skabe ringe i vandet og derigennem påvirke på den store klinge,” siger Illa Westrup Stephensen.
Rene forskningsprojekter inden for fokusområdet skal ikke forvente at komme igennem nåleøjet hos Ebbefos Fonden.
I fondens vedtægter er der godt nok en kattelem relateret til forskning, idet det fremgår, at fonden ’undtagelsesvis kan yde støtte til forskning, hvor særlige forhold eller omstændigheder taler herfor’. Men udgangspunktet er ifølge fondens direktør, at der ikke gives støtte til forskning – hverken i indeværende eller fremtidige strategiperioder.
”En lang række fonde gør det allerede rigtig godt i forhold til at give støtte til forskning, og vi synes ikke, vi også skal lægge vores æg dér – og det fremgår direkte af fondens fundats, at vi som udgangspunkt ikke støtter forskning. Vi vil gerne være en fond, hvis arbejde og indsatser er baseret på den viden, der allerede er. I et håb om at kunne medvirke til den maksimale forandring tror vi, pengene bruges bedst på konkrete indsatser, men gerne indsatser, der er baseret på forskning eller laves i tæt samarbejde med forskere,” siger Illa Westrup Stephensen.
Det betyder eksempelvis, at et decideret forskningsprojekt inden for stress ikke vil blive støttet, understreger hun.
Kommer med risikovillig kapital
Fonden vil til gengæld rigtig gerne indgå samarbejder og vil samtidig i løbet af i år og næste år forsøge at blive klogere på, hvilke filantropiske virkemidler der virker bedst.
”Her i vores første, korte strategiperiode frem til udgangen af 2023 skal vi som fond få noget erfaring med samarbejder med forskellige organisationer, kommuner og projekter. Vi forventer at komme til at støtte både større, mere etablerede organisationer og nye, mindre initiativer, gerne i samarbejde med kommuner. Vi vil være lidt afprøvende i forhold til formerne og i første omgang primært gå efter partnerskaber, men også rene donationer, og på sigt vil vi gerne bruge nogle af de andre filantropiske virkemidler. Om det skal være i form af alliancer eller andre virkemidler, må tiden vise,” siger Illa Westrup Stephensen.
Ebbefos Fonden har endnu ikke et ansøgningssystem oppe at køre, men modtager gerne ansøgninger på, som fonden skriver på hjemmesiden, ’max en sides tekst om den projektidé, som du gerne vil samarbejde med os om eller have støtte til’.
Ifølge Illa Westrup Stephensen er intentionen derudover at lave en decideret ansøgningsrunde inden for et af de fire udvalgte temaer i slutningen af 2022.
- Hvad er det for en forskel, I håber at kunne gøre i forhold til børn og unges mistrivsel?
”Vi håber, at vi med risikovillig kapital kan gå ind og prøve nogle ting af, som fag- og erfaringseksperter mener, der bør gøres. Der er knappe ressourcer i kommunerne, og staten vil jo nødig give penge til risikobetonede indsatser. Så dér vil vi kunne lave piloter og støtte både indsatser, som vi véd virker, og nogle, hvor vi ikke véd, om de virker. Samtidig vil vi også invitere til faglige arrangementer for dermed at understøtte organisationer, kommuner, fonde og andre udøveres viden og erfaringsudveksling,” siger Illa Westrup Stephensen.
Uddeler ikke 50 mio. kr. før i 2024
Fondens definerede målsætning siden stiftelsen har været at uddele 50 millioner kroner om året. Men Illa Westrup Stephensen lægger ikke skjul på, at det næppe kommer til at ske i indeværende strategiperiode.
”Det bliver i hvert fald ikke i år, og jeg tror heller ikke, det bliver næste år. Vi er startet fra et blankt stykke papir og er først nu i gang med at få systemerne op at køre. Vi kommer sandsynligvis til at give nogle få donationer i år, men de er ikke endeligt godkendte endnu. Næste år er vi formentlig i stand til at støtte væsentlig flere projekter, og så vil vi fra 2024 kunne komme op på at uddele 50 millioner kroner om året,” siger fondens direktør.
Hvad der mere konkret skal i fondens kikkertsigte inden for rammerne af forbedret trivsel og forebyggelse af mistrivsel fra og med 2024, er endnu ikke besluttet.
”Det kan sagtens være andre aldersgrupper, tematikker og virkemidler end dem, vi benytter her i den første, korte strategiperiode. Noget af det, som vi allerede nu kigger lidt på og muligvis vil kaste os over efter 2023, er unges overgang til arbejdslivet. Det faktum, at der er 45.000 unge, som ikke kommer i arbejde eller uddannelse, er noget, vi godt kunne finde på at kigge nærmere på, men vi holder også øje med flere andre ting,” siger Illa Westrup Stephensen.
