Der er hverken planlagt rød løber, flag i flagstangen eller lagkage med fem lys i.
Ikke desto mindre er stiftende partner og ansvarshavende chefredaktør på Fundats Jakob Thomsen ganske godt tilfreds med mediets generelle tilstand her ultimo august 2022, hvor Fundats kan fejre fem års fødselsdag som betalingsmedie.
Både, når det angår mediets evne til at gøre en forskel med sit indhold, læsertal og økonomi vender chefredaktøren tommelfingeren opad.
”Forretningsmæssigt er vi et godt sted og er blevet et økonomisk bæredygtigt medie. Vi havde en omsætningsvækst på abonnementssalg på 24 procent sidste år, og væksten opvejer den nedgang i mediestøtte, som vi har oplevet ved at gå fra etableringsstøtte til almindelig produktionsstøtte. Vi har nu en forretning, hvor der er plus på bundlinjen, hvor vi kan betale vores journalisters løn og øvrige udgifter samt kan indfri vores journalistiske intentioner,” siger Jakob Thomsen.
Læserne af Fundats, som der er blevet flere og flere af i løbet af den femårige periode, kommer fra et bredt spektrum af det danske samfund. Mediets abonnenter findes især i den professionelle del af civilsamfundet, primært på ledelses- og bestyrelsesniveau, i de store ngo’er og interesseorganisationer, uddannelsesinstitutionerne og i den øvrige del af den offentlige sektor, der samarbejder med og får penge fra fondssektoren.
Derudover er der mange læsere blandt fondenes rådgivere og i de dele af kunst- og kulturlivet, som også er meget afhængige af penge fra fondene, der sidste år uddelte mere end 21 milliarder kroner.
Gør en forskel i sektoren
Intentionen med Fundats fra starten – dengang under navnet Danmarks Fonde – var at beskrive fondenes indflydelse i samfundet, og den målsætning er der ikke ændret ved, når nyhedsbrevet udkommer hver tirsdag morgen.
”Flere af vores kilder fortæller os, at Fundats gør og har gjort en forskel i fondssektoren – og det vil jeg gerne tro på. Vi forsøger at sikre, at fondene bliver holdt op på, hvordan de agerer filantropisk og almennyttigt, men også som samfundsaktører. Det er der ikke andre medier, der gør så systematisk, som vi prøver at gøre. Samtidig er der sket en meget markant åbning og professionalisering af fondssektoren i løbet af den tid, vi er udkommet. Der er kommet et kodeks om god fondsledelse og en række andre krav, og her har vi gjort, hvad vi kunne, for at holde sektoren fast på de rammer og vilkår, den er blevet underlagt,” siger Jakob Thomsen.
Vi forsøger at sikre, at fondene bliver holdt op på, hvordan de agerer filantropisk og almennyttigt, men også som samfundsaktører
Jakob Thomsen – Chefredaktør, Fundats
Og dén mission er på ingen måde tilendebragt, tilføjer chefredaktøren.
”I forhold til det fondsretlige har nogle dele af sektoren stadig udfordringer, fordi der mangler viden både hos fondene og deres rådgivere. Behovet for uafhængig journalistik om fondssektoren er bestemt ikke blevet mindre, selvom sektoren har åbnet sig og agerer mere professionelt nu, end den gjorde for fem år siden,” siger Jakob Thomsen.
Han peger desuden på, at mange af de store fonde har smidt fløjlshandskerne og nu åbent og målrettet indgår i tæt samarbejde med politikere og embedsmænd i både centraladministrationen og i kommunerne for at fremme deres egne interesser som filantropiske aktører.
Kilder bange for at udtale sig kritisk
En anden af sektorens helt store udfordringer er ifølge Jakob Thomsen, at fondene fortsat har meget svært ved indgå i dialog med de interessentgrupper, som stiller sig kritisk overfor fondenes ageren. Og i forlængelse deraf oplever redaktøren og resten af redaktionen på Fundats ofte, at kilder med relationer til fondene ikke tør udtale sig om fondene eller om konkrete indsatser.
”Fondene er blandt andet på grund af de markant stigende uddelinger blevet mere og mere magtfulde. Men det er altså et problem, når vi igen og igen taler med væsentlige kilder, som er bange for at udtale sig kritisk til citat om fondene, fordi de frygter, de dermed kommer til at stå dårligere i relation til bevillinger og partnerskaber med fondene. Jeg håber, fondene lærer at forstå, at det rent faktisk kan have en stor værdi for dem at lytte med et åbent sind til den helt berettigede kritik, som de uundgåeligt ind imellem udsættes for. Fondene bærer selv et medansvar for at sikre et klima, hvor blandt andre forskere og eksperter tør tale frit,” siger han.
Det er altså et problem, når vi igen og igen taler med væsentlige kilder, som er bange for at udtale sig kritisk til citat om fondene, fordi de frygter, de dermed kommer til at stå dårligere i relation til bevillinger og partnerskaber med fondene
Jakob Thomsen – Chefredaktør, Fundats
Grundlæggende mener Jakob Thomsen, at det er lykkedes at skabe et medie, der har fundet balancen mellem på den ene side at være et uafhængigt, kritisk medie ud fra klassiske, publicistiske kriterier og på den anden side være en form for branchemedie, hvor fondsdeltagere kan orientere sig om rammer og tendenser hos især de mest professionelle af fondene.
”Der er mange historier fra de forløbne fem år, jeg er godt tilfreds med, og det svært at pege én historie ud. Men noget af det vigtige, vi har fokuseret på, er de indirekte omkostninger ved fondsfinansiering af forskning på universiteter, som er meget dilemmafyldt og svært at løse permanent mellem universiteterne, Forskningsministeriet og fondene selv. En anden ting, vi med held har tydeliggjort, er, hvor vigtige de lokale fonde er for kulturlivet og sammenhængskraften i landdistrikterne. Og så er jeg også glad for, at vi fået sat fokus på en række af de fondsretlige aspekter, som selv i store fonde med specialiserede fondsadvokater har voldt fondsledelserne store kvaler,” siger Jakob Thomsen.
- Hvad har i de fem år som betalingsmedie været den mest udbredte misforståelse om mediet, som du er stødt på?
”Vi møder stadig tit en opfattelse af, at vi er fondenes eget medie, altså at vi ikke er uafhængige. Og så er der nogen, der tror, vi er et medie om fundraising. Forhåbentlig kan vi i de kommende fem år gøre det endnu mere tydeligt, hvem og hvad vi er og gerne vil.”
