Efter udbruddet af Ukraine-krigen stod de danske fonde nærmest i kø for at donere penge til det humanitære nødhjælpsarbejde i Ukraine. Og en række fonde, der ikke tidligere havde beskæftiget sig med nødhjælp i udlandet, meldte sig også på banen med pæne bevillinger.
Den massive støtte til Ukraine er dog ikke blevet den nye norm i fondsverdenen. For det er langt sværere at få fondene til at bakke op om den aktuelle krig i Gaza – ligesom andre mere fjerne konflikter og kriser. Det fortæller flere nødhjælpsorganisationer til Fundats.
”Vi har fået rigtig mange penge ind fra fonde til vores arbejde i Ukraine, men hvor den almindelige dansker donerer rigtig fint til vores indsatser i Gaza, så er det svært for fonde og virksomheder at balancere i en krise, der er så politisk,” siger Ilija Weber, direktør for partnerskaber i Unicef Danmark.
Unicef Danmark har siden 2022 fået i alt 123,8 millioner kroner fra danske fonde til deres nødhjælpsarbejde i Ukraine. Organisationen har til sammenligning kun modtaget fondsdonationer på fem millioner kroner til arbejdet i Gaza fra én enkelt fond, der ønskede at være anonym.
Behovet i Gaza er ellers massivt. Ifølge seneste situationsrapport fra Unicef er omkring 1,7 millioner mennesker lige nu internt fordrevne i Gaza – halvdelen af dem børn. Mere end 30.000 palæstinensere er dræbt siden den 7. oktober, heraf omkring 13.000 børn.
Tusindvis af børn er såret, flere lider af underernæring og er i fare for at sulte, og i marts måned meldte FN’s Verdensfødevareprogram ud, at Gaza står over for en akut hungersnød.
Muligheder for støtte under pres
Ifølge Ilija Weber er situationen i forhold til Gaza blot et eksempel af mange.
”Vi oplever i stigende grad, at de internationale konflikter, hvor børn lider nød, sker i politiske kontekster, som presser vores muligheder for at få direkte støtte fra fonde og virksomheder, fordi de er nødt til at tage en række andre hensyn,” siger han.
Her er Ukraine-krigen langt mere relaterbar. Den foregår tæt på, og der er et meget tydeligt narrativ om baggrunden for konflikten, forklarer Ilja Weber.
Vi står i en virkelighed, hvor det er svært at give direkte støtte til de her meget politiske konflikter
Ilija Weber – Direktør for partnerskaber, Unicef Danmark
Helt anderledes er det, når der er tale om konflikter og katastrofer som borgerkrig i Sudan, jordskælv i Afghanistan, ødelagte dæmninger i Libyen eller konflikten i Gaza.
”Gaza udspringer af en meget gammel og politisk svær konflikt mellem Israel og Palæstina, og ved direkte støtte til hjælpearbejdet i Gaza kan man hurtigt blive associeret som en, der støtter op om den ene part i konflikten. Så fra vores side er vi fulde af respekt for, at der er nogle hensyn, som fonde og virksomheder må tage,” siger Ilija Weber.
Tematiske puljer giver armslængde
Unicef arbejder for at hjælpe alle børn i nød, og organisationen må derfor gå andre veje for at få mobiliseret støtte til deres arbejde, og her satser Unicef Danmark nu i stigende grad på partnerskaber og støtte til selve den grundpræmis, Unicef står for.
”Vi står i en virkelighed, hvor det er svært at give direkte støtte til de her meget politiske konflikter. Derfor appellerer vi i stedet til, at fonde og virksomheder giver støtte til Unicefs tematiske puljer, hvor de kan støtte vores arbejde bredt. Ud fra vores faglige vurdering kanaliserer vi pengene derhen, hvor nøden og behovet er størst, og det giver også armslængde til fondene – så de for eksempel ikke støtter Gaza direkte,” forklarer Ilija Weber.
Unicef Danmark sender blandt andet kritisk nødhjælp som næringsrig mad, rent vand, vandrensningsanlæg, medicinske forsyninger, brændstof, hygiejneartikler og bleer, tæpper og varmt tøj til Gaza.
Derudover sørger organisationen for screening og behandling af underernærede børn, hjælper med at finde alternativ pleje til separerede og uledsagede børn og giver børnene psykosocial førstehjælp og støtte.
Stort engagement fra private
SOS Børnebyerne har samme oplevelse. Det er svært at få fonde til at støtte op om organisationens arbejde i Gaza.
”Hvor vi så en høj grad af fondsstøtte i forhold til Ukraine, hvor flere fonde direkte henvendte sig til os med opfordringer om at søge om støtte hos dem, så er jeg ikke bekendt med fondsstøtte til vores arbejde i Gaza,” fortæller kommunikationschef i SOS Børnebyerne Peter Kamph.
Jeg ved ikke, hvad årsagen er. Vi kan blot notere, at hverken fonde eller virksomheder har givet støtte til Gaza
Peter Kamph – Kommunikationschef, SOS Børnebyerne
”Jeg ved ikke, hvad årsagen er. Vi kan blot notere, at hverken fonde eller virksomheder har givet støtte til Gaza. Til gengæld oplever vi et markant engagement fra private enkeltpersoner – både fra nye private bidragsydere og vores eksisterende private støtter,” siger han.
Peter Kamph understreger, at SOS Børnebyerne i deres fundraising i forhold til hjælpearbejdet i Gaza heller ikke har lavet en direkte kampagne målrettet fonde.
”Vores læsning af landskabet har været, at der ikke er så mange åbne døre blandt fondene, derfor har vores fundraising haft en hældning mod private donerer,” siger han.
SOS Børnebyerne har længe været til stede i Palæstina – i både Rafah og Betlehem. I Rafah driver organisationen en børneby for uledsagede børn, hvor de også giver husly til internt fordrevne. Derudover laver de socialt, forebyggende arbejde for familier.
”Vi arbejder dels med omsorg for børn, dels sociale indsatser, og det har vi gjort i årevis. Efter konflikten har vi opskaleret vores nødhjælpsarbejde,” siger Peter Kamph.
Han ønsker ikke at oplyse tal på fondsstøtten til Ukraine, men fortæller, at SOS Børnebyerne har fået ”betragtelig fondsstøtte”.
Ukraine var noget særligt
Hos Røde Kors er afdelingschef Klaus Nørskov enig i, at Ukraine var noget helt særligt – på tværs af alle typer af indtægtskilder. Indtil videre har Røde Kors i Danmark indsamlet 873,2 millioner kroner til nødhjælp i Ukraine. Hvor meget der kommer fra fonde, kan organisationen ikke umiddelbart oplyse.
Siden den 7. oktober sidste år har organisationen samlet lige under 60 millioner kroner ind til nødhjælp i forbindelse med konflikten i Gaza. Heraf kommer 10,3 millioner kroner fra danske fonde.
”Nogle kriser og katastrofer påkalder sig mere opmærksomhed og donationer end andre. Vi ønsker ikke at spekulere i, om fonde støtter den ene eller den anden krise,” siger Klaus Nørskov.
Helt generelt udspiller der sig lige nu 100-110 konflikter med store humanitære konsekvenser, og der er meget stor forskel på engagement og støttevilje
Klaus Nørskov – Afdelingschef, Røde Kors
”Helt generelt udspiller der sig lige nu 100-110 konflikter med store humanitære konsekvenser, og der er meget stor forskel på engagement og støttevilje – både fra fonde, virksomheder og privatpersoner. Så vi kan konstatere, at ikke alle kriser er lige lette af skaffe støtte til.”
Overordnet set peger Klaus Nørskov på mediefokus, nærhed og samtalefokus i forhold til den enkelte konflikt som vigtige parametre i forhold til støttevilje.
Forståelse og opbakning
Heller ikke Læger uden Grænser oplever helt samme opbakning fra fondene til deres hjælpearbejde i Gaza som i Ukraine.
”Det er ikke nogen hemmelighed hos os eller andre ngo’er, at Ukraine er one-of-a-kind i forhold til opbakning, udadvendthed og bidrag fra fonde og virksomheder, men vi oplever bestemt også stor forståelse og opbakning til behovet for at støtte i den tragedie, der udspiller sig i Gaza, og vi har stadig fondsansøgninger ude,” siger Anne-Mette Krøyer, ansvarlig for partnerskabssektionen hos Læger uden Grænser.
”Hvis vi sammenligner med Ukraine, så er det ikke den nye norm, at fondene støtter lige så meget proaktivt til andre kriser, men der er mange andre oversete kriser, hvor det er endnu sværere end Gaza. Så selvom Gaza er svær politisk, er det ikke en overset krise,” siger hun og fortæller, at Læger uden Grænser alene modtager private midler, og at de gennem de seneste tre år har oplevet stor opbakning fra fondene med mere end en fordobling af fondsindtægterne.
Læger uden Grænser arbejder i Gaza på tre hospitaler, en klinik og to sundhedscentre. Aktiviteterne er primært i det sydlige Gaza, fordi organisationen ikke har adgang til den nordlige del.
Organisationens teams laver kirurgi, sårpleje, fysioterapi, yder efterfødselshjælp, basal sundhedspleje, vaccinerer og yder psykologhjælp.
”Indtil videre oplever vi fin opbakning til vores arbejde, men Ukraine var særlig, blandt andet fordi det var en krise tæt på os,” siger Anne-Mette Krøyer.
Hun kan ikke umiddelbart oplyse specifikke tal på fondenes støtte til henholdsvis Ukraine eller Gaza, men kan notere, at der er forskel.
Derudover fortæller hun, at Læger uden Grænser har fokus på partnerskabsaftaler med fonde. Her indgik organisationen i efteråret 2023 en treårig partnerskabsaftale med Augustinus Fonden, der trådte i kraft den 1. januar i år.
”Aftalen giver os i alt 21 millioner kroner – fordelt med syv millioner om året og skal sikre, at vi hurtigt og effektivt kan få den medicinske nødhjælp frem. Aftalen er nytænkende og fleksibel. Midler, vi kan bruge til akutte, længerevarende og glemte kriser og også vil kunne bruge i Gaza. Det har vi endnu ikke gjort, men det kan sagtens tænkes, at vi kommer til det,” fortæller hun.
Fondenes bidrag til Ukraine
Hvor meget de danske fonde har bidraget med til hjælpearbejdet i kølvandet på krigen i Ukraine, ved ingen præcist.
Kort efter krigens udbrud viste Fundats’ optælling, at fondene foreløbig havde bidraget med 596 millioner kroner - heraf en donation fra den filantropiske forening Realdania på 100 millioner kroner.
Siden har fondene doneret mange flere penge. Efter fondenes store Ukraine-opbakning håbede flere ngo’er på et øget internationalt udsyn blandt de danske fonde.
