A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal – i daglig tale bedre kendt som A.P. Møller Fonden – sætter et stort præg på denne uges rundtur blandt nogle af de seneste uddelinger fra den danske fondssektor.
Vi starter hos Det Kongelige Teater, nærmere bestemt Operaen, som netop har fået tilsagn om over 30 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Der er dels tale om ni millioner fondskroner, som skal bruges til at videreudvikle og opgradere foyeren i Operaen, så den bliver mere publikumsvenlig, dels har fonden besluttet at støtte to ambitiøse operaproduktioner i efteråret 2021 med et samlet beløb på 21,4 millioner kroner.
Med donationen på ni millioner kroner ønsker A. P. Møller Fonden at åbne Operaen for flere danskere. Operaen vil fremover holde mere åbent i dagtimerne, så huset styrkes som en indbydende destination for københavnere såvel som for byens gæster. Som en del af projektet bliver restauranten opgraderet, og der etableres en café med udsigt til Amalienborg, Skuespilhuset og havnen.
Håbet med de to operaproduktioner i efteråret er at kunne tiltrække et stort og bredt publikum og sikre, at kunsten i huset forbliver på et højt og spektakulært niveau, skriver Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.
At modtage disse nyheder her midt under coronalukningen har en ubeskrivelig værdi for alle os på teatret
Kasper Holten – Teaterchef, Det Kongelige Teater
Glæden over donationerne er stor hos teaterchef Kasper Holten.
”Vi er endnu engang mere end taknemmelige for den generøse donation fra A. P. Møller Fonden. Det Kongelige Teater er fast besluttet på at lokke flere forskellige mennesker til at besøge og bruge vores huse, og vores ambitiøse vækststrategi for de kommende år vil i høj grad afhænge af vores succes med de store opsætninger i Operaen. A. P. Møller Fondens fortsatte opbakning til os og til det hus, som fonden for 16 år siden donerede til Danmark, er helt unikt, og at modtage disse nyheder her midt under corona-lukningen har en ubeskrivelig værdi for alle os på teatret,” siger Kasper Holten i pressemeddelelsen.
Penge til beskyttelse og bevaring af højskole
Glæde er der også på Krogerup Højskole i Humlebæk. Højskolen har netop modtaget to millioner kroner fra A.P. Møller Fonden og et tilsvarende beløb fra Augustinus Fonden, der som led i en gennemgribende restaurering og modernisering af bygningerne nu også kan udskifte taget på den næsten 250 år gamle hovedbygning.
Krogerup Højskole og den klassiske hovedbygning spiller en central rolle i højskolebevægelsens historie
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Krogerup Højskole blev grundlagt i 1946, men hovedbygningen på herregården, som huser højskolen, er opført helt tilbage i årene 1772-76, mens Struensee og Christian den 7. regerede Danmark.
”Jeg er er utrolig glad og stolt. Restaureringen tjener et dobbelt formål; dels forskønnelse og smukkesering, dels beskyttelse og bevaring af den næsten 250 år gamle, fredede bygning. Fondenes flotte ekstrabevilling muliggør, sammen med vores eget bidrag, at vi snart vil kunne gennemføre en totalrestaurering af hele hovedbygningen, der vil fremtidssikre bygningen til glæde for kommende generationer af elever og kursister,” siger en begejstret forstander på Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, i en nyhed på højskolens hjemmeside.
Administrerende direktør Frank Rechendorff Møller fra Augustinus Fonden understreger, at fonden har fokus på at støtte dansk kulturarv af stor værdi.
”Krogerup Højskole og den klassiske hovedbygning spiller en central rolle i højskolebevægelsens historie og udvikling i Danmark. Dette er vi glade for at kunne bidrage til at sikre gennem de næste mange år,” siger Frank Rechendorff Møller.
Højskolen er det seneste år med hjælp fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden blevet restaureret for godt 20 millioner kroner. Blandt andet er foredragssalene, biblioteket, de Børge Mogensen-tegnede værelser, forpladsen og undervisningslokalerne restaureret og moderniseret.
Skoler i Haderslev får kompetenceløft
Der står også A.P. Møller Fonden som afsender på en bevilling på 5,7 millioner kroner, der er blevet tildelt Haderslev Kommunes skoler til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i skolerne.
Omdrejningspunktet for indsatsen er såkaldt co-teaching, hvor flere fagligheder sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen med fokus på øget læring og trivsel hos eleverne.
”Vi har i skolerne mange forskellige fagligheder og kompetencer; lærere, pædagoger, læsevejledere, trivselsmedarbejdere og så videre. De er i udstrakt grad vant til at planlægge skoledagen sammen, men vi har så meget viden, erfaring og god praksis, vi kan få mere i spil, så vi kan få meget mere ud af hinanden,” siger Jerry Freund, der er skoleleder på Ungeuniverset i Vojens i Haderslev Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen.
Kompetenceudviklingen gennemføres på alle folkeskoler i Haderslev Kommune inklusive specialskoler.
Ifølge Hans Kristian Kristensen, der er sekretariatsleder i A.P. Møller Fonden, ser fonden frem til at følge arbejdet og ikke mindst følge med i, om eleverne får gavn af indsatsen.
”Børn og unges uddannelse og dermed deres fremtid er omdrejningspunktet for A.P. Møller Fondens donation til den danske folkeskole. Og det er netop det, der er i centrum for den
kompetenceudviklingsindsats, Haderslev Kommune står foran at gennemføre,” siger Hans Kristian Kristensen.
Kompetenceudviklingsforløbet starter i august 2021 og strækker sig over tre og et halvt år.
Fondspenge til naturvidenskabelige projekter
Fra folkeskolerne i Haderslev til naturvidenskabelige studier og projekter på blandt andet de danske universiteter.
Efter at have modtaget 33 ansøgninger i forretningsåret 2020/2021 har Siemensfonden besluttet at tilgodese 14 ansøgere med i alt 316.000 kroner. De tilgodesete ansøgninger kommer fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet samt ATV, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening og Selskabet for Naturlærens Udbredelse.
Der er dels tale om studieprojekter, dels et antal aktiviteter, som har til formål at fremme interessen for teknologi.
”Fonden har modtaget mange støtteværdige ansøgninger fra en lang række videregående
uddannelsesinstitutioner og organisationer. Bestyrelsen er især glade for i et år, hvor det på grund af den verdensomspændende pandemi er vanskeligt at komme på studieophold, at kunne yde støtte til særligt udstyr, så unge talentfulde studerende indenfor de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i Danmark kan udføre deres studieprojekter på bedste vis,” siger professor Thomas Sinkjær, der er formand for Siemensfondens bestyrelse, i en pressemeddelelse fra fonden.
Siemensfonden blev stiftet i 1964 af Siemens A/S og er den ældste af Siemens´ fonde rundt omkring i verden.
Universelt design på skemaet på Designskolen Kolding
På Designskolen Kolding er der glæde over et nyt samarbejde, som netop er indgået med Bevica Fonden om at styrke forskning og uddannelse i inkluderende, universelt design.
Det værdibaserede begreb universelt design skal derfor gerne blive et naturligt mindset hos de studerende og ses som løftestang for at nå i mål med Leave No One Behind-agendaen
Marianne Kofoed, – Direktør, Bevica Fonden
De to parter er blevet enige om en fælles målsætning om at sætte universelt design på skemaet med det formål at give alle studerende på Designskolen Kolding mulighed for at lære at designe inkluderende og for alle mennesker – uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ej.
”Som fond handler det for os om, at mennesker med funktionsnedsættelse skal kunne leve livet på lige fod som alle andre. Derfor er det så afgørende, at rammerne for det levede liv udformes, så vi alle kan være med. Vi er i vores hverdag omgivet af design i alt fra produkter til oplevelser og services. Og det skal vi alle kunne bruge. Det værdibaserede begreb universelt design skal derfor gerne blive et naturligt mindset hos de studerende og ses som løftestang for at nå i mål med Leave No One Behind-agendaen,” siger direktør for
Bevica Fonden, Marianne Kofoed, i en pressemeddelelse fra fonden.
Rektor på Designskolen Kolding Lene Tanggaard understreger, at skolen er kendt for åbne designprocesser, hvor der ikke designes til, men derimod sammen med dem, der skal bruge designet.
”Vi har en lang tradition for at samarbejde med eksterne parter og ikke mindst at bidrage til den lokale udvikling for eksempel i boligområder. Igennem samarbejdet med Bevica Fonden håber vi at kunne teste erfaringer lokalt og på sigt etablere et levende laboratorium, der vil give en unik mulighed for langstrakt forskning i universelt design, fællesskaber og hvordan bygninger og udeområder kan understøtte disse,” siger Lene Tanggaard.
Bevica Fonden har bevilget fem millioner kroner til Designskolen Kolding frem til 2025. Bevillingen skal blandt andet bruges til ansættelse af gæsteprofessorer, oprettelse af Ph.d.-stillinger og ansættelse af lektorer med særlig viden om universelt design.
Støtte til nytænkende mødesteder i landsbyer
Vi slutter rundturen blandt nogle af den seneste uges fondsuddelinger med en nyhed fra den filantropiske forening Realdania. Sammen med Lokale og Anlægsfonden har Realdania netop offentliggjort støtte på i alt 23 millioner kroner til opførelsen af seks nytænkende mødesteder i danske landsbyklynger.
Fire af de seks nye mødesteder har natur og friluftsliv som omdrejningspunkt.
”Naturen er fremtidens mest potente aktivitetsarena, hvor man kan dyrke fællesskabet uden krav om klubtrøjer og medlemskab. Naturen har fået en ny plads i vores sociale liv, og landområderne har noget særligt at byde på. Ved at samarbejde får klyngerne opbygget den kritiske masse, der er afgørende for at skabe et godt mødested og fælles faciliteter,” siger Jens Øyås Møller, der er udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, i en nyhed fra Realdania.
Ifølge projektchef i Realdania Simon Harboe er de nye mødesteder den foreløbige kulmination på mange års arbejde med at styrke lokale fællesskaber i de danske yderområder.
”Samarbejde mellem landsbyer kan være med til at vende en negativ udvikling, og vi håber, at andre landsbyklynger vil lade sig inspirere af de gode ideer til konkrete projekter. Et godt mødested kan nemlig gøre det naturligt at samles på tværs af landsbyer, alder og interesser – både planlagt og tilfældigt,” siger Simon Harboe.
