Realdania og Tryghedsgruppen bruger over 60 mio. kr. om året på “tyndt” medlemsdemokrati

Det koster både Realdania og Tryghedsgruppen 30 mio. kr. årligt at have en medlemsdemokratisk model med valg og repræsentantskab. Forenings- og civilsamfundsekspert fra SDU sætter spørgsmålstegn ved, hvor reelt demokratiet i de to filantropiske foreninger er og betegner direkte Realdanias model som ”meget tynd”. Selvom både Tryghedsgruppen og Realdania kæmper med meget lave stemmetal ved valgene til repræsentantskaberne, afviser direktørerne Rie Odsbjerg Werner og Jesper Nygård, at medlemsdemokratiet er til debat.

I Re­al­da­nia kan med­lem­mer­ne in­vi­te­re en ledsa­ger med til valg­mø­de­r­ne, hvor der er un­der­hold­ning og bli­ver ser­ve­ret mad. Da for­e­nin­gen i novem­ber 2022 holdt valg­mø­de i Kø­ben­havn, var me­re end 900 med­lem­mer og gæ­ster mødt frem (fo­to: Klaus Bo).

Den med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske mo­del med re­præ­sen­tant­ska­ber, valg og med­lem­s­ar­ran­ge­men­ter ko­ster år­ligt hver af de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen godt 30 mil­li­o­ner kroner.

Det vi­ser års­regn­ska­ber­ne for Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen, der ud­de­ler pen­ge un­der nav­net Trygfonden.

I Re­al­da­nia ud­gør po­sten ’med­lem­sak­ti­vi­te­ter’ 27,8 mil­li­o­ner kro­ner i 2022-regn­ska­bet, og her­til skal læg­ges ve­der­la­get til re­præ­sen­tant­ska­bet på 2,6 mil­li­o­ner kro­ner – i alt 30,4 mil­li­o­ner kroner.

I Tryg­heds­grup­pen ko­ster med­lem­s­de­mo­kra­ti­et præ­cis 30 mil­li­o­ner kro­ner for­delt med syv mil­li­o­ner kro­ner til re­præ­sen­tant­ska­bets ho­nora­rer og 23 mil­li­o­ner kro­ner til det punkt i regn­ska­bet, der hed­der ‘De­mo­kra­ti og med­lem­mer’. Tryg­heds­grup­pen op­gør dog selv i sin års­rap­port om­kost­nin­ger­ne til med­lem­s­de­mo­kra­ti end­nu hø­je­re, nem­lig 33 mil­li­o­ner kro­ner, idet man og­så med­reg­ner de tre mil­li­o­ner kro­ner, som be­sty­rel­sen får i honorar.

De med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske mo­del­ler, som Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen er byg­get op ef­ter, og som det alt­så til­sam­men ko­ster cir­ka 60 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt at hol­de kø­ren­de, er i fle­re om­gan­ge ble­vet kritiseret.

Læs og­så

I Tryg­heds­grup­pen er det godt nok de 70 med­lem­mer af re­præ­sen­tant­ska­bet, som fast­læg­ger de over­ord­ne­de stra­te­gi­er for Tryg­heds­grup­pen og Tryg­fon­den samt stør­rel­sen og te­ma­er­ne for Tryg­fon­dens ud­de­lin­ger. Men til gen­gæld har re­præ­sen­tant­ska­bet i prak­sis ik­ke ind­fly­del­se på, hvad der sker i for­sik­rings­sel­ska­bet Tryg, selv­om det er kun­der­ne, der som med­lem­mer i Tryg­heds­grup­pen er sto­rak­tio­næ­rer i Tryg A/S. Net­op kun­de­for­hol­det i Tryg er grun­den til det au­to­ma­ti­ske med­lem­skab af Tryghedsgruppen.

I Re­al­da­nia er der ta­le om en slags åbent med­lem­skab, hvor man gra­tis kan mel­de sig ind, hvis man ejer en bo­lig i Dan­mark. Her er de 109 re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mers op­ga­ve at god­ken­de års­rap­por­ten og væl­ge be­sty­rel­se og re­vi­sion, men re­præ­sen­tant­ska­bet har ik­ke for­mel ind­fly­del­se på hver­ken ud­de­lings­stra­te­gi­en el­ler investeringerne.

Bå­de Tryg­heds­grup­pen og Re­al­da­nia dø­jer med lav valg­del­ta­gel­se, når der er valg til re­præ­sen­tant­ska­ber­ne. Tryg­heds­grup­pen var ved se­ne­ste valg i Re­gion Midtjyl­land i år ne­de på en stem­me­pro­cent på ot­te, og ved de se­ne­ste valg til Re­al­da­ni­as re­præ­sen­tant­skab har valg­del­ta­gel­sen svin­get mel­lem to og fem procent.

Strukturen er ”hovedproblemet”

Iføl­ge pro­fes­sor eme­ri­tus, ph.d. Bjar­ne Ib­sen fra Cen­ter for Forsk­ning i Idræt, Sund­hed og Ci­vil­sam­fund på Syd­dansk Uni­ver­si­tet er de 30 mil­li­o­ner kro­ner, som bå­de Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen bru­ger år­ligt på med­lem­sak­ti­vi­te­ter og ve­der­lag til de fol­ke­valg­te, ”ik­ke man­ge pen­ge sam­men­holdt med de­res gi­gan­ti­ske om­sæt­ning og ka­pi­tal­be­hold­ning”, som han ud­tryk­ker det.

”Hvis man in­si­ste­rer på den for­e­nings­drev­ne mo­del, er det po­si­tivt, at man be­stræ­ber sig på – og bru­ger pen­ge på – at af­hol­de re­gio­na­le mø­der og in­vi­te­re med­lem­mer­ne til di­ver­se ar­ran­ge­men­ter. Og sam­men­lig­net med, hvad an­dre sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner bru­ger på re­præ­sen­tant­ska­ber, lo­ka­le mø­der og den slags, tror jeg, at man man­ge ste­der bru­ger for­holds­vis li­ge så man­ge pen­ge på ge­ne­ral­for­sam­lin­ger og mø­der for med­lem­mer­ne,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Ho­ved­pro­ble­met er, at man har en struk­tur og må­de at fun­ge­re på, som ik­ke læg­ger op til, at folk rig­tigt en­ga­ge­rer sig

Bjar­ne Ib­sen – Pro­fes­sor eme­ri­tus, ph.d., Syd­dansk Universitet

Han un­der­stre­ger, at det er et prin­ci­pi­elt valg, at Tryg­heds­grup­pen og Re­al­da­nia væl­ger at hol­de fast i en for­e­nings­struk­tur i ste­det for at ka­na­li­se­re pen­ge­ne over til uddelinger.

”Selv­føl­ge­lig vil­le 30 mil­li­o­ner kro­ner kun­ne gø­re en stor for­skel for man­ge an­sø­ge­re, men set i for­hold til år­li­ge sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger på 26 mil­li­ar­der kro­ner, er det jo et lil­le be­løb. Per­son­ligt sy­nes jeg ik­ke, det er pro­ble­ma­tisk, at de bru­ger pen­ge på at en­ga­ge­re fle­re med­lem­mer – ho­ved­pro­ble­met er der­i­mod, at man har en struk­tur og må­de at fun­ge­re på, som ik­ke læg­ger op til, at folk rig­tigt en­ga­ge­rer sig,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Reel indflydelse er ”papirtynd”

For­ske­ren fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet rej­ser spørgs­må­let, hvor re­elt de­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen egent­lig er.

”Især Re­al­da­ni­as mo­del er tynd. I Tryg­heds­grup­pen har man re­gio­nal ind­fly­del­se på Tryg­fon­dens ud­de­lin­ger og ud­de­lings­stra­te­gi, mens de­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia er me­get tyndt, idet re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne ik­ke har ind­fly­del­se på ud­de­lings­stra­te­gi­en. Hvis Re­al­da­nia de­cen­tra­li­se­re­de si­ne ud­de­lin­ger og for­de­lin­gen af Re­al­da­ni­as mid­ler, så­le­des at man ude i lo­ka­l­om­rå­der­ne kun­ne væ­re med til at be­stem­me, hvil­ke nye bytor­ve, der skal an­læg­ges, og hvil­ke byg­nin­ger, der skal op­fø­res, så kun­ne man gi­vet­vis og­så få en langt stør­re valg­del­ta­gel­se ved val­ge­ne til re­præ­sen­tant­ska­bet,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

I Tryg­heds­grup­pen har man re­gio­nal ind­fly­del­se på Tryg­fon­dens ud­de­lin­ger og ud­de­lings­stra­te­gi, mens de­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia er me­get tyndt, idet re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne ik­ke har ind­fly­del­se på uddelingsstrategien

Bjar­ne Ib­sen – Pro­fes­sor eme­ri­tus, ph.d., Syd­dansk Universitet

Iføl­ge Bjar­ne Ib­sen har Tryg­heds­grup­pen og Re­al­da­nia føl­ge­skab af en ræk­ke an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger, når det gæl­der tvivls­om­me demokratimodeller.

”Hvis man øn­sker det, kan der gø­res en ræk­ke ting for at styr­ke med­lem­s­de­mo­kra­ti­et i Tryg­heds­grup­pen og Re­al­da­nia. Den sam­me kri­tik kan man ret­te mod sto­re pa­tien­tor­ga­ni­sa­tio­ner som Kræf­tens Be­kæm­pel­se og Hjer­te­for­e­nin­gen, og du kan ret­te den mod sto­re idrætsor­ga­ni­sa­tio­ner, som og­så på­stås at væ­re de­mo­kra­ti­ske, men hvor den re­el­le ind­fly­del­se via de lo­ka­le for­e­nin­ger er pa­pir­tynd. Så det er et ge­ne­relt pro­blem med en ræk­ke af dis­se sto­re for­e­nin­ger, at den re­el­le med­lem­s­ind­fly­del­se er me­get lil­le,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Medlemsdemokrati ikke til debat

Iføl­ge Rie Od­s­b­jerg Wer­ner, som er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Tryg­heds­grup­pen og har det over­ord­ne­de an­svar for bå­de Tryg­heds­grup­pens og Tryg­fon­dens ak­ti­vi­te­ter, er den med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske mo­del i Tryg­heds­grup­pen urokkelig.

”Det er en fuld­stæn­dig grund­læg­gen­de præ­mis i he­le vo­res struk­tur og virk­som­heds­kon­struk­tion, at vi har et med­lem­s­de­mo­kra­ti, og spørgs­må­let om, hvor­vidt vi skal ha­ve med­lem­s­de­mo­kra­ti­et el­ler ej, er slet ik­ke til de­bat. Med­lem­mer­ne har i sin tid væ­ret med til at etab­le­re os, det er med­lem­mer­ne, som i sid­ste en­de ejer os, og der­for er og bli­ver med­lem­s­de­mo­kra­ti­et en præ­mis i vo­res kon­struk­tion,” fast­slår Rie Od­s­b­jerg Werner.

De cir­ka 30 mil­li­o­ner kro­ner, der år­ligt bru­ges på med­lem­s­de­mo­kra­ti i Tryg­heds­grup­pen, er iføl­ge di­rek­tø­ren godt gi­vet ud.

”Jeg me­ner, det har en stor vær­di i vo­res be­slut­nings­struk­tur, at vi re­præ­sen­te­rer 1,4 mil­li­o­ner med­lem­mer i Dan­mark. Det er med til at gi­ve le­gi­ti­mi­tet til de be­slut­nin­ger, der bli­ver truf­fet. Og jeg ser en stor vær­di i, at vi har en bred fun­de­ring i al­le hjør­ner af det dan­ske sam­fund, og at dem, der væl­ges ind i vo­res re­præ­sen­tant­skab, har en bred kom­pe­ten­ce­pro­fil bå­de i for­hold til ejer­ska­bet af Tryg og Tryg­fon­dens ar­bej­de,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Jeg ser en stor vær­di i, at vi har en bred fun­de­ring i al­le hjør­ner af det dan­ske sam­fund, og at dem, der væl­ges ind i vo­res re­præ­sen­tant­skab, har en bred kom­pe­ten­ce­pro­fil bå­de i for­hold til ejer­ska­bet af Tryg og Tryg­fon­dens arbejde

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Tryghedsgruppen

Hun un­der­stre­ger, at Tryg­heds­grup­pen, der har al­le kun­der i for­sik­rings­sel­ska­ber­ne Tryg og Al­ka som med­lem­mer, er me­get fo­ku­se­re­de på at ha­ve et vel­fun­ge­ren­de demokrati.

”Vi er op­ta­get af, at vo­res med­lem­mer véd, de er med­lem­mer hos os – det har vi en klar for­plig­tel­se til at prø­ve at sør­ge for, at de véd. Vi er og­så op­ta­get af, at de har mu­lig­hed for at bli­ve in­vol­ve­ret i de for­mel­le be­slut­nings­pro­ces­ser, og i den for­bin­del­se har vi ar­bej­det me­get med, at det skal væ­re nemt bå­de at stil­le op og stem­me – blandt an­det der­for var vi én af de før­ste med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner, som ind­før­te di­gi­ta­le valg,” po­in­te­r­er Rie Od­s­b­jerg Werner.

”Der­u­d­over ar­bej­der vi med det me­re ufor­mel­le en­ga­ge­ment af vo­res med­lem­mer. Mens nog­le med­lem­mer er op­ta­get af den for­mel­le ind­fly­del­se i re­præ­sen­tant­ska­bet og ger­ne vil væl­ges for en fe­mårig pe­ri­o­de, op­le­ver vi, at an­dre ger­ne vil en­ga­ge­res på nog­le lidt nem­me­re og min­dre for­plig­ten­de må­der end ved at stil­le op til re­præ­sen­tant­skabsval­ge­ne,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Som ek­sem­pel på det me­re ufor­mel­le en­ga­ge­ment næv­ner Rie Od­s­b­jerg Wer­ner det pi­lot­pro­jekt, der har væ­ret kørt i Re­gion Syd­dan­mark, og som nu er ved at bli­ve gjort per­ma­nent. Her har med­lem­mer­ne haft mu­lig­hed for at stem­me på, hvil­ke tryg­hed­s­em­ner der sær­ligt skal pri­o­ri­te­res i de­res region.

Stemmeprocenter er "pæne"

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Ny­gård fra den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, som har om­kring 180.000 med­lem­mer, er li­ge­som sin kol­le­ga i Tryg­heds­grup­pen stor til­hæn­ger af med­lem­s­de­mo­kra­ti­et i respekt for den be­slut­ning, der blev truf­fet i 2000 i kølvan­det på Re­al­dan­marks salg af si­ne re­al­kre­dit- og bankak­ti­vi­te­ter til Dan­ske Bank.

”Jeg me­ner be­stemt, at de pen­ge, vi år­ligt bru­ger på vo­res med­lem­s­de­mo­kra­ti, gi­ver vær­di. Ved dan­nel­sen af Re­al­da­nia i 2000 stod val­get mel­lem en om­dan­nel­se til en er­hvervs­dri­ven­de fond el­ler at bli­ve ved med at væ­re en for­e­ning, og det blev be­slut­tet at dan­ne en for­e­ning med alt, hvad det ind­be­fat­ter af ak­ti­vi­te­ter, valg og de­mo­kra­ti. I det lys for­sø­ger vi at sør­ge for go­de valg­mø­der, gør en ind­sats for re­k­rut­te­ring af nye med­lem­mer, har mak­si­mal trans­pa­rens og vel­fun­ge­ren­de re­præ­sen­tant­skabs­mø­der, men det er sam­ti­dig vig­tigt at ha­ve en ræk­ke ak­ti­vi­te­ter for vo­res med­lem­mer af bå­de fag­lig og me­re kul­tu­rel vær­di in­den for pa­let­ten af det byg­ge­de mil­jø. Og dén ty­pe med­lem­s­ar­ran­ge­men­ter har vi cir­ka 150 af om året – se­ne­st på her­re­går­den Nør­re Vos­borg med 7-800 del­ta­gen­de med­lem­mer,” si­ger Jes­per Nygård.

Man kan ik­ke kvan­ti­fi­ce­re, at en valg­del­ta­gel­se på fem pro­cent er halvt så godt, som hvis den hav­de væ­ret på 10 procent

Jes­per Ny­gård – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

Re­al­da­nia-di­rek­tø­ren un­der­stre­ger sam­ti­dig, at vær­di­en af med­lem­s­de­mo­kra­ti­et ik­ke kan må­les på den valg­del­ta­gel­se, som de se­ne­re år har svin­get mel­lem to og fem pro­cent, når der skal væl­ges re­gio­na­le med­lem­mer til repræsentantskabet.

”Man kan ik­ke kvan­ti­fi­ce­re, at en valg­del­ta­gel­se på fem pro­cent er halvt så godt, som hvis den hav­de væ­ret på 10 pro­cent. Vo­res stem­me­pro­cen­ter er pæ­ne sam­men­lig­net med an­dre sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner, og selv­om det kun er tre-seks pro­cent af med­lem­mer­ne, der del­ta­ger ak­tivt i valg­hand­lin­ger­ne, er det værd at hu­ske, at rig­tig man­ge del­ta­ger i vo­res an­dre ty­per af med­lem­s­ar­ran­ge­men­ter,” ly­der det fra Jes­per Nygård.

Model har plusser og minusser

Op til Re­al­da­ni­as valg til re­præ­sen­tant­ska­bet i Kø­ben­havn i novem­ber sid­ste år ud­tryk­te fle­re kan­di­da­ter i Fun­dats be­kym­ring over stem­me­pro­cen­ten. Én af dem var ar­ki­tek­ten Rik­ke Ro­hr, der be­teg­ne­de den la­ve stem­me­pro­cent som ”et problem”.

”Jeg tror ik­ke, den la­ve stem­me­pro­cent skyl­des, at folk ik­ke vil stem­me, men me­re, at man­ge med­lem­mer slet ik­ke véd, at de har mu­lig­he­den for at stem­me og væ­re en del af med­lem­s­de­mo­kra­ti­et,” lød det fra Rik­ke Ro­hr for­ud for det valg, som end­te med, at hun fik én af kø­ben­hav­ner­om­rå­dets syv plad­ser i repræsentantskabet.

Syns­punk­tet fra Rik­ke Ro­hr kan Jes­per Ny­gård ik­ke til­slut­te sig.

”Det er ik­ke min op­fat­tel­se, at folk ik­ke véd, når der er valg. Al­le med­lem­mer får fle­re bre­ve om det, så det er ik­ke ba­re no­get, de skal læ­se i avi­sen. I 2002 an­non­ce­re­de vi val­ge­ne i Stat­s­ti­den­de, og dét ram­te nok ik­ke så man­ge, men si­den 2008-09 er vi be­gyndt at sen­de man­ge bre­ve til folk, vi har styr­ket den di­gi­ta­le kom­mu­ni­ka­tion, og sam­ti­dig an­non­ce­rer vi og­så fort­sat i avi­ser­ne. Og så må­ler vi jo på det, og blandt med­lem­mer­ne er kend­ska­bet til vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de rig­tig højt – fak­tisk 91 pro­cent. Som for­e­ning sy­nes vi selv­føl­ge­lig og­så, at det er væ­sent­ligt, at med­lem­mer­ne ken­der til val­ge­ne og de­mo­kra­ti­et, og det er der hel­dig­vis 84 pro­cent, der gør. Det er jo egent­lig ret flot, sy­nes vi.”

- Får den la­ve valg­del­ta­gel­se dig til at tviv­le på den med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske mo­del, I har?

”Nej. Mo­del­len har plus­ser og mi­nus­ser li­ge­som alt an­det de­mo­kra­ti – men al­ter­na­ti­vet til den er i dag ik­ke ek­si­ste­ren­de. Vi hav­de i åb­nings­vin­du­et i 2000 mu­lig­he­den for at bli­ve en er­hvervs­dri­ven­de fond, men det ske­te som be­kendt ik­ke, og jeg kan ik­ke fo­re­stil­le mig, at det no­gen­sin­de kom­mer til at ske,” si­ger Jes­per Nygård.

Har misforstået Realdanias struktur

Bjar­ne Ib­sens syns­punkt om, at de­mo­kra­ti­struk­tu­ren i Re­al­da­nia er ’tynd’ og ik­ke læg­ger op til, at med­lem­mer­ne øn­sker at en­ga­ge­re sig samt hans for­slag om, at Re­al­da­nia de­cen­tra­li­se­rer si­ne ud­de­lin­ger for der­med blandt an­det at få en langt stør­re valg­del­ta­gel­se, får mil­dest talt en kølig mod­ta­gel­se hos Jes­per Nygård.

At fo­re­slå, at man de­cen­tra­li­se­rer vo­res ud­de­lin­ger til en geo­gra­fisk stør­rel­se, vid­ner om mang­len­de vi­den og en fuld­stæn­dig mis­for­stå­el­se af Re­al­da­ni­as am­bi­tion og governancemodel

Jes­per Ny­gård – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

”Det er jeg dy­best set fuld­stæn­dig ue­nig i. Vi har en su­per-su­per god in­vol­ve­ring og dis­kus­sion i vo­res re­præ­sen­tant­skab om al­le mu­li­ge re­le­van­te em­ner. Det er rig­tigt, at re­præ­sen­tant­ska­bet for­melt set ik­ke god­ken­der hver­ken filan­tro­pi-, in­ve­ste­rings- og for­e­nings­stra­te­gi­en el­ler det år­li­ge bud­get, og at sel­ve le­del­sen af Re­al­da­nia fo­re­ta­ges af en be­sty­rel­se og en di­rek­tion. Men be­sty­rel­sen læg­ger op til man­ge tema­dis­kus­sio­ner med re­præ­sen­tant­ska­bet,” un­der­stre­ger Jes­per Nygård.

”Og at fo­re­slå, at man de­cen­tra­li­se­rer vo­res ud­de­lin­ger til en geo­gra­fisk stør­rel­se, vid­ner om mang­len­de vi­den og en fuld­stæn­dig mis­for­stå­el­se af Re­al­da­ni­as am­bi­tion og gover­nan­ce­mo­del. Det er så­le­des kun 60 ud af de 109 med­lem­mer af re­præ­sen­tant­ska­bet, der væl­ges i de 10 geo­gra­fi­ske valg­o­m­rå­der, mens 42 væl­ges af seks fag­li­ge valg­grup­per, og de sid­ste syv væl­ges af re­præ­sen­tant­ska­bet ef­ter indstil­ling fra sær­li­ge in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner. Og skal man til at de­cen­tra­li­se­re vo­res ud­de­lings­pen­ge i en ma­trix på kryds og tværs, kom­mer vi al­drig igen til at ska­be nog­le af de ting, der, når vi eva­lu­e­rer, har gi­vet os ka­non me­get an­er­ken­del­se: Kø­bet af Nør­re Vos­borg og Ska­gen Grå Fyr, ska­bel­sen af Mu­sik­kens Hus i Aal­borg, Dok­ken i Aar­hus og Roy­al Are­na i Kø­ben­havn. Men og­så sto­re pro­blem­drev­ne kampag­ner som for ek­sem­pel kli­ma­pla­ner i al­le lan­dets kom­mu­ner, en­som­hed blandt æl­dre, sti­gen­de havvand el­ler Tøn­der­marsk-ini­ti­a­ti­vet,” si­ger Jes­per Nygård.

Valgdeltagelsen faldet de seneste år

Mod­sat i Re­al­da­nia, er der i Tryg­heds­grup­pen kun ét re­præ­sen­tant­skabsvalg om året, som fo­re­går på skift i lan­dets fem re­gio­ner. Til gen­gæld er Tryg­heds­grup­pen i sam­me båd som Re­al­da­nia, når det gæl­der ud­for­drin­ger­ne med at få med­lem­mer­ne til at stemme.

Tryg­heds­grup­pen skri­ver el­lers på sin hjem­mesi­de, at den “er glad for, at det gen­nem de se­ne­ste seks år er lyk­ke­des at øge valg­del­ta­gel­sen mar­kant. I dag lig­ger den sta­bilt på 10-15 pro­cent,” ly­der det.

Tryg­heds­grup­pens eg­ne tal vi­ser dog en an­den ten­dens og nog­le la­ve­re tal. Fak­tisk har valg­del­ta­gel­sen ved de se­ne­ste fem valg væ­ret støt fal­den­de: Fra 14,8 pro­cent i Nord­jyl­land i 2019, til 11,2 pro­cent i Ho­ved­sta­den i 2020, 10 pro­cent i Re­gion Sjæl­land i 2021 og 8,6 pro­cent i Re­gion Syd­dan­mark i 2022. Ved val­get i år i Re­gion Midtjyl­land faldt stem­me­pro­cen­ten yder­li­ge­re: Her stem­te kun ot­te pro­cent af medlemmerne.

- Det kan man vel dår­ligt kal­de en ’øget valgdeltagelse’?

”Du har fat i no­get dér, som er su­per­cen­tralt, og vi har selv klø­et os i hå­ret over, hvor­for vi ser en fal­den­de for­mel valg­del­ta­gel­se. Vi har gjort det sam­me ved de se­ne­ste valg som tid­li­ge­re, det vil si­ge, vi har af­vik­let med­lem­s­mø­der og haft fo­kus på at kom­mu­ni­ke­re så klart som mu­ligt om val­ge­ne. Så vi er fak­tisk selv over­ra­ske­de over ud­vik­lin­gen og har brugt en del tid på at drøf­te det in­ter­nt og med vo­res med­lem­s­valg­te valg­be­sty­rel­se. Vi har me­get fo­kus på, hvor­dan vi kan øge stem­me­pro­cen­ten, men desvær­re er der ik­ke nog­le let­te svar på, hvor­dan det skal ske,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Vi har selv klø­et os i hå­ret over, hvor­for vi ser en fal­den­de for­mel valgdeltagelse

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Tryghedsgruppen

- Får den la­ve valg­del­ta­gel­se dig til at tviv­le på je­res med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske model?

”Nej, det gør den fak­tisk ik­ke. Vi kan se, at kend­ska­bet til, at man véd, man er med­lem, er højt, og det sam­me gæl­der kend­ska­bet til, at man kan stem­me. Hvad be­grun­del­sen er for, at man­ge væl­ger ik­ke at ud­nyt­te mu­lig­he­den for at stem­me til re­præ­sen­tant­skabsval­ge­ne, véd vi ik­ke. Men vi ar­bej­der vi­de­re med ana­ly­ser, år­sags­for­kla­rin­ger og mu­li­ge til­tag,” un­der­stre­ger Tryg­heds­grup­pens direktør.

Vil give plads som 58. mest uddelende fond

De 30 mil­li­o­ner kro­ner, som beg­ge filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger år­ligt bru­ger på at hol­de med­lem­s­de­mo­kra­ti­et kø­ren­de, vil­le kun­ne ræk­ke langt, hvis de i ste­det blev brugt filan­tro­pisk. Ser man på Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters se­ne­ste top-100 over de mest ud­de­len­de dan­ske fon­de, vi­ser den så­le­des, at år­li­ge ud­de­lin­ger på 30 mil­li­o­ner kro­ner vil ud­lø­se en plads som num­mer 58 på listen.

Fun­dats har der­for præ­sen­te­ret bå­de Rie Od­s­b­jerg Wer­ner og Jes­per Ny­gård for sam­me spørgs­mål: Nem­lig hvil­ken yder­li­ge­re for­skel hen­holds­vis Tryg­fon­den og Re­al­da­nia vil­le kun­ne gø­re rent filan­tro­pisk i det dan­ske sam­fund, hvis de 30 mil­li­o­ner kro­ner, der år­ligt an­ven­des på med­lem­s­de­mo­kra­ti, i ste­det blev brugt til uddelinger?

”Så­dan kan man ik­ke stil­le det op,” sva­rer Rie Od­s­b­jerg Werner.

”Med­lem­s­de­mo­kra­ti­et er fun­da­men­tet un­der al­le de an­dre ting, vi gør, og hvis ik­ke vi hav­de et vel­fun­ge­ren­de med­lem­s­de­mo­kra­ti, vil­le vi hel­ler ik­ke ha­ve en vel­fun­ge­ren­de al­men­nyt­tigt ben, der hed­der Tryg­fon­den. Der­for kan man ik­ke ba­re si­ge, at de mid­ler skal bru­ges til no­get an­det. Vi er et SMBA og en med­lem­s­de­mo­kra­tisk kon­struk­tion. Vi er ik­ke en fond, og vi kan og vil ik­ke ba­re be­slut­te at om­dan­ne os til en fond. Der­med si­ger jeg og­så, at pen­ge­ne, vi bru­ger på vo­res med­lem­s­de­mo­kra­ti, er rig­tig godt gi­vet ud,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Fra Jes­per Ny­gård ly­der det:

”Så vil­le vi kun­ne de­le 30 mil­li­o­ner kro­ner me­re ud, og det vil­le selv­føl­ge­lig ha­ve en im­pact. Men det kan du si­ge om al­le vo­res om­kost­nin­ger: Hvis vi bo­e­de bil­li­ge­re, el­ler hvis jeg fik det hal­ve i løn, vil­le vi og­så ha­ve fle­re pen­ge at de­le ud af. I og med, det er be­slut­tet som et vil­kår, at vi er for­e­ning, vil­le det væ­re at neg­li­ge­re for­e­nings­ar­bej­det, hvis vi ik­ke ak­tivt brug­te pen­ge hvert år på at blandt an­det at re­k­rut­te­re nye med­lem­mer og gi­ve med­lem­mer­ne for­skel­li­ge for­mer for til­bud,” si­ger Re­al­da­ni­as direktør.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer