Ny aftale om universiteterne efterlader hul på op til en milliard

En ny aftale om indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning efterlader et hul på op til én milliard kroner årligt, som universiteterne selv skal finansiere. Aftalen stemmer overens med rollefordelingen, siger både universiteter og fonde – men den bidrager ikke desto mindre til en udhuling af universiteternes økonomi, siger professor.

Par­ter­ne bag den nye af­ta­le an­slår, at fon­de­nes sam­le­de bi­drag til dæk­ning af uni­ver­si­te­ter­nes af­led­te om­kost­nin­ger vil lig­ge mel­lem 700 og 800 mil­li­o­ner kro­ner årligt.

Det var en læn­ge ven­tet af­ta­le, der lan­de­de for­ri­ge fre­dag. En­de­lig er der kom­met styr på det åre­lan­ge spørgs­mål om de af­led­te om­kost­nin­ger, som uni­ver­si­te­ter­ne hidtil selv måt­te af­hol­de til byg­nin­ger, ad­mi­ni­stra­tion og me­get an­det, hver gang de tog imod sto­re mil­li­onbe­løb til forsk­nings­pro­jek­ter fra dan­ske fonde.

”Det er en vig­tig af­ta­le, som uni­ver­si­te­ter­ne og fon­de­ne har ind­gå­et," ud­tal­te ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Chri­sti­na Ege­lund, mens de seks sto­re fon­de – No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Carls­berg­fon­det, Ve­lux Fon­den, Lund­beck­fon­den og Leo Fon­det, som har ind­gå­et af­ta­len med Dan­ske Uni­ver­si­te­ter – var gla­de for af­ta­len, som "ska­ber trans­pa­rens og sta­bi­li­tet om­kring fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning ved uni­ver­si­te­ter­ne ved at de­fi­ne­re en klar øko­no­misk for­de­lings­nøg­le mel­lem fon­de og universiteter."

Men pro­ble­met er langt­fra løst, og af­ta­len ef­ter­la­der sta­dig uni­ver­si­te­ter­ne med be­ty­de­li­ge merom­kost­nin­ger, som skal dæk­kes af eg­ne budgetter.

"Det er over­ra­sken­de, at der ef­ter­la­des en re­st­fi­nan­si­e­ring på et så stort et be­løb," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Universitet.

Iføl­ge den nye af­ta­le be­ta­ler fon­de­ne frem­over merom­kost­nin­ger sva­ren­de til 250.000 kro­ner per pro­jek­tan­sat vi­den­ska­be­ligt år­s­værk for de vå­de forsk­nings­om­rå­der – na­tur­vi­den­skab, sund­heds­vi­den­skab og tek­nisk vi­den­skab – og 200.000 kro­ner per vi­den­ska­be­ligt år­s­værk for de tør­re forsk­nings­om­rå­der – hu­ma­ni­o­ra, sam­funds­vi­den­skab, ju­ra og teologi.

Det er selv­føl­ge­lig bed­re end in­gen­ting, at der er kom­met styr på om­rå­det. Men det ef­ter­la­der jo sta­dig en mar­kant underfinansiering

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Men ser man på uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne tal, be­lø­ber merom­kost­nin­ger­ne for hvert år­s­værk på et fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­nings­pro­jekt sig til me­re end dob­belt så meget.

Nær­me­re be­stemt 586.641 kro­ner per år­s­værk for de vå­de forsk­nings­om­rå­der og 411.617 kro­ner per år­s­værk for de tør­re forsk­nings­om­rå­der. Det frem­går af det tek­ni­ske no­tat om af­ta­len, som og­så er offentliggjort.

Med an­dre ord ef­ter­la­der fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg sta­dig en udæk­ket merom­kost­ning på over 341.000 kro­ner år­ligt for hver fuld­tids­an­sat – ty­pisk en po­st­doc el­ler en ph.d – på de vå­de forsk­nings­om­rå­der og over 216.000 kro­ner år­ligt for hver fuld­tids­an­sat på de tør­re forskningsområder.

"Nu står vi i en si­tu­a­tion, hvor man gan­ske vist har op­nå­et yder­li­ge­re fi­nan­si­e­ring fra fon­de­ne, men hvor der sta­dig er en stor an­del af om­kost­nin­ger­ne, som ik­ke er fi­nan­si­e­ret gen­nem fonds­be­vil­lin­ger­ne, og som i sa­gens na­tur kun kan kom­me ét sted fra; nem­lig ud af den stats­li­ge fi­nans­lo­vs­be­vil­ling. Så der sker sta­dig­væk en ud­huling af uni­ver­si­te­ter­nes øko­no­mi­ske ram­me," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Underfinansieret med op til en milliard

Iføl­ge den se­ne­ste op­gø­rel­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter do­ne­re­de fon­de­ne knap ot­te mil­li­ar­der kro­ner til dan­ske uni­ver­si­te­ter i 2021.

4,9 mil­li­ar­der kro­ner blev til­delt så­kald­te kæm­pe­forsk­nings­pro­jek­ter på me­re end 50 mil­li­o­ner kro­ner. De tæl­ler ik­ke med af­ta­len om fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg, idet fon­de­nes be­ta­ling af byg­nings­om­kost­nin­ger for kæm­pe­pro­jek­ter­ne af­ta­les fra gang til gang. Det ef­ter­la­der godt tre mil­li­ar­der kro­ner år­ligt, som er om­fat­tet af af­ta­len om fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg. Af dem går langt stør­ste­delen til de vå­de forsk­nings­om­rå­der – iføl­ge de se­ne­ste tal fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter går kun ni pro­cent til sam­funds­vi­den­skab og humaniora.

Vi har ind­ret­tet os så­dan, at uni­ver­si­te­ter­ne le­ve­rer ram­men, og fon­de­ne gen­nem pro­jekt­fi­nan­si­e­ring le­ve­rer en del af indholdet

Tho­mas Bjørn­holm – forsk­nings­di­rek­tør, Vil­lum Fonden

Par­ter­ne an­slår selv, at fon­de­nes sam­le­de bi­drag til dæk­ning af af­led­te om­kost­nin­ger vil lig­ge mel­lem 700 og 800 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt, når af­ta­len er fuldt implementeret.

Fun­dats har, på bag­grund af uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne tal og med af­sæt i at 90 pro­cent af de fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter lig­ger in­den for vå­de forsk­nings­om­rå­der, ud­reg­net den sam­le­de år­li­ge re­st­be­ta­ling for uni­ver­si­te­ter­ne, som alt­så ik­ke bli­ver dæk­ket af fon­de­ne i den nye aftale.

Re­sul­ta­tet er, at af­ta­len ef­ter­la­der et re­st­be­løb på op til én mil­li­ard kro­ner årligt.
Me­re præ­cist 1,07 mil­li­ard kro­ner, som uni­ver­si­te­ter­ne selv skal fi­nan­si­e­re. Selv hvis man reg­ner på et sce­na­rie med de la­vest mu­li­ge merom­kost­nin­ger, en­der uni­ver­si­te­ter­ne sta­dig med en år­lig reg­ning på over 900 mil­li­o­ner kroner.

"Det er selv­føl­ge­lig bed­re end in­gen­ting, at der er kom­met styr på om­rå­det. Men det ef­ter­la­der jo sta­dig en mar­kant un­der­fi­nan­si­e­ring," som Per Ni­ko­laj Bukh siger.

"Uhyggeligt" stort tidsforbrug til ansøgninger

Der­til kom­mer, be­mær­ker Per Ni­ko­laj Bukh, at der slet ik­ke be­ta­les for merom­kost­nin­ger til de fa­stan­sat­te for­ske­re. Det be­ty­der for ek­sem­pel, at der vil væ­re om­kost­nin­ger for­bun­det med vej­led­ning af ph.d.-studerende, som ik­ke er talt med i aftalen.

Yder­me­re er for­sker­nes tids­for­brug til at sø­ge fi­nan­si­e­ring fra fon­de­ne ik­ke med­reg­net. Og det er vel at mær­ke ik­ke en ube­ty­de­lig an­del af for­sker­nes tid, der går med at sik­re mid­ler til forsk­nin­gen. Iføl­ge en op­gø­rel­se, som den forsk­nings- og ud­dan­nel­ses­po­li­ti­ske tæn­ket­ank DEA la­ve­de sid­ste år, bru­ger for­ske­re på dan­ske uni­ver­si­te­ter i gen­nem­snit ni pro­cent af de­res ar­bejds­tid på at sø­ge om ek­ster­ne mid­ler. Til sam­men­lig­ning ud­gør forsk­ning 41 pro­cent af for­sker­nes ar­bejds­tid, mens un­der­vis­ning og vej­led­ning ud­gør 33 pro­cent af arbejdstiden.

"Det er en uhyg­ge­lig stor an­del af ti­den, vi bru­ger på at sø­ge om mid­ler. Man kan jo bå­de ar­gu­men­te­re for og imod, at de om­kost­nin­ger bli­ver talt med i den her af­ta­le. Når fon­de­ne mel­der ud, at de ik­ke er til sinds at be­ta­le al­le merom­kost­nin­ger­ne, så gør det jo ik­ke den sto­re for­skel, hvor man­ge merom­kost­nin­ger, man tæl­ler med. For man får jo al­li­ge­vel ik­ke fuld dæk­ning fra fon­de­ne," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

"Men hvis man ser på sa­gen ud fra et uni­ver­si­tets stra­te­gi­ske syns­punkt, så skal man jo reg­ne det he­le med. For der er man jo nødt til at se sam­let på, om fonds­fi­nan­si­e­ring over­ho­ve­det kan be­ta­le sig," si­ger han.

Fonds­fi­nan­si­e­ring gi­ver mu­lig­hed for me­re og bed­re forsk­ning, end vi kun­ne un­der­støt­te på egen hånd med of­fent­li­ge mid­ler, og det er der­for, vi ger­ne læg­ger be­ty­de­li­ge mid­ler ind i pro­jek­ter­ne fra uni­ver­si­tets side

David Drey­er Las­sen – pr­o­rek­tor, Kø­ben­havns Universitet

Stemmer overens med grundtanken

Spør­ger man Tho­mas Bjørn­holm, forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den, har ud­gangs­punk­tet for af­ta­len da hel­ler ik­ke på no­get tids­punkt væ­ret, at fon­de­ne skul­le dæk­ke samt­li­ge merom­kost­nin­ger ved de fonds­fi­nan­si­e­re­de forskningsprojekter.

"Vi har ind­ret­tet os så­dan, at uni­ver­si­te­ter­ne le­ve­rer ram­men, og fon­de­ne gen­nem pro­jekt­fi­nan­si­e­ring le­ve­rer en del af ind­hol­det. Så er der jo nog­le af­led­te om­kost­nin­ger ved den di­rek­te pro­jekt­fi­nan­si­e­ring, og de de­les mel­lem uni­ver­si­te­tet og fon­den," si­ger Tho­mas Bjørnholm.

"Rol­le­for­de­lin­gen er, at uni­ver­si­te­ter­ne an­sæt­ter de fa­stan­sat­te for­ske­re, alt­så pro­fes­so­rer, lek­to­rer og ad­junk­ter, li­ge­som de står for den grund­læg­gen­de ram­me, så­som byg­nin­ger, la­bo­ra­to­ri­er og ad­mi­ni­stra­tion. Og fon­de­nes rol­le er at gi­ve for­sker­ne mu­lig­hed for at sø­ge mid­ler i kon­kur­ren­ce med hin­an­den, så­dan at de bed­ste idéer he­le ti­den får ek­stra mu­lig­he­der i form af ph.d.'er, post­docs el­ler ap­pa­ra­ter. Den af­led­te om­kost­ning ved at frem­me fri forsk­ning de­ler vi. Det er ud­gangs­punk­tet for af­ta­len," si­ger Tho­mas Bjørnholm.

No­gen­lun­de sam­me mel­ding ly­der fra David Drey­er Las­sen, pr­o­rek­tor ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og for­mand for det forsk­nings­po­li­ti­ske ud­valg i Dan­ske Uni­ver­si­te­ter. Han på­pe­ger, at man fra uni­ver­si­te­ter­nes si­de ger­ne bi­dra­ger til de fonds­fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter med "be­ty­de­li­ge midler".

"Det er kor­rekt, at uni­ver­si­te­ter­ne fort­sat fi­nan­si­e­rer en del af de sam­le­de om­kost­nin­ger ved et pro­jekt, der op­når fonds­støt­te. Det er vig­tigt at un­der­stre­ge, at af­ta­len hand­ler om åb­ne op­slag, hvor for­sker­ne selv mel­der ind med, hvad de me­ner er vig­tigt og nyt at for­ske i, og det er jo sam­ti­dig en af uni­ver­si­te­tets ker­ne­op­ga­ver," si­ger han.

"Fonds­fi­nan­si­e­ring gi­ver mu­lig­hed for me­re og bed­re forsk­ning, end vi kun­ne un­der­støt­te på egen hånd med of­fent­li­ge mid­ler, og det er der­for, vi ger­ne læg­ger be­ty­de­li­ge mid­ler ind i pro­jek­ter­ne fra uni­ver­si­tets si­de," si­ger David Drey­er Lassen.

Pro­fes­sor Per Ni­ko­laj Bukh un­der­stre­ger da og­så, at det hel­ler ik­ke er gi­vet, at merom­kost­nin­ger­ne bør dæk­kes fuldt ud af fondene.

"Nu kal­der vi det un­der­fi­nan­si­e­ring. Men du hø­rer mig hel­ler ik­ke si­ge, at det er for dår­ligt, at fon­de­ne ik­ke be­ta­ler det he­le. Der er en vis ri­me­lig­hed i den­ne 50-50-fi­nan­si­e­ring. Men det lø­ser ik­ke det di­lem­ma, man sid­der med i drif­ten af uni­ver­si­te­ter­ne," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

 

Sådan har vi gjort

Kø­rer man uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne tal gen­nem den for­de­lings­nøg­le, som den nye af­ta­le in­de­hol­der, ef­ter­la­der fon­de­nes nye pro­jekt­til­læg en re­st­be­ta­ling på 341.131 kro­ner per år­s­værk på de vå­de forsk­nings­om­rå­der og 216.721 kro­ner per år­s­værk på de tør­re forsk­nings­om­rå­der. Par­ter­ne an­slår selv, at fon­de­nes sam­le­de bi­drag til merom­kost­nin­ger vil lig­ge mel­lem 700 og 800 mil­li­o­ner kro­ner årligt.

Hvis mindst 90 pro­cent af de an­sat­te i de fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­pro­jek­ter er an­sat in­den for vå­de forsk­nings­om­rå­der, som tal­le­ne fra Fon­de­nes Vi­den­cen­ter in­di­ke­rer, ser reg­ne­styk­ket så­dan ud:

Hvis fon­de­nes af­led­te om­kost­nin­ger lig­ger på 700 mil­li­o­ner kro­ner årligt:
Vå­de forsk­nings­om­rå­der (90%): (630.000.000/250.000) x 341.131 = 859.650.120
Tør­re forsk­nings­om­rå­der (10%): (70.000.000/200.000) x 216.721 = 75.852.350
To­tal: 935.502.470 kr.

Hvis fon­de­nes af­led­te om­kost­nin­ger lig­ger på 800 mil­li­o­ner kro­ner årligt:
Vå­de forsk­nings­om­rå­der (90%): (720.000.000/250.000) x 341.131 = 982.457.280
Tør­re forsk­nings­om­rå­der (10%): (80.000.000/200.000) x 216.721 = 86.688.400
To­tal: 1.069.145.680 kr.

Med an­dre ord ef­ter­la­der den nye af­ta­le et re­st­be­løb på op til 1,07 mil­li­ar­der kro­ner, som uni­ver­si­te­ter­ne selv skal finansiere.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer