Kun seks af landets 100 mest uddelende fonde har valgt at offentliggøre deres porteføljeinvesteringer i aktier og obligationer. Det viser en gennemgang af fondenes hjemmesider, som Fundats har foretaget (se oversigten under artiklen).
"Mange af de store fonde skriver en masse fine ord om, hvor ansvarlige de er i forvaltningen af deres investeringer. Det er nemt at skrive, hvis man ikke samtidig lægger kortene på bordet. Og nu kan vi altså se, at de gode investeringspolitikker langtfra altid udmønter sig i, at fondene rent faktisk offentliggør deres aktivlister," siger Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for Ansvarlig Fremtid, en gruppe i Klimabevægelsen med fokus på klimavenlige investeringer.
Han peger på, at det til sammenligning er almindelig praksis i pensionssektoren at offentliggøre sine investeringer. En væsentlig forskel er dog, at det for pensionskassernes vedkommende er medlemmernes penge, man investerer.
"Hos de private fonde med egne formuer er det ikke på samme måde andre folks penge, man investerer. Men man må sige, at når flere af fondene vælger at nedfælde politikker om ansvarlighed i deres investeringer, så ville det bidrage med noget troværdighed, hvis de samtidig udviste transparens ved at offentliggøre, hvad de i praksis har investeret i," siger Thomas Meinert Larsen.
Op til den enkelte fond
En lang række af fonde har formulerede investeringspolitikker med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed inden for miljø og klima, socialt ansvar og virksomhedsledelse, også kendt under betegnelsen ESG-kriterier, som indenfor de seneste år har vundet indpas på ledelsesgange og i bestyrelseslokaler.
Det gælder også Den Danske Naturfond, en af landets største grønne fonde, men som Fundats skrev i forrige uge, har fonden ikke desto mindre investeret millioner af kroner i en lang række selskaber inden for kul, olie og gas. Herunder selskaber, som aktivt investerer i at udvinde endnu flere fossile brændsler. En historie, som så dagens lys på baggrund af aktindsigt i investeringslisten, idet Den Danske Naturfond er oprettet ved lov og derfor omfattet af offentlighedsloven. Det gælder imidlertid kun ganske få andre fonde, herunder Helsefonden, Den Danske Maritime Fond, Lokale og Anlægsfonden samt Klimaskovfonden.
Hvis der er åbenhed om investeringer, bliver det også muligt at have en diskussion om dem.
Jesper Olsen – formand, Transparency International Denmark
Derfor er det op til den enkelte erhvervsdrivende eller almene fond, om den vil lægge sin investeringsportefølje frem. Og for langt de fleste store fondes vedkommende har man altså valgt at holde sine investeringer for sig selv.
"Det ville give god mening, hvis fondene lagde deres investeringer mere åbent frem, så de kunne blive målt på de værdier, de selv angiver. Når man vælger at være åben, bliver man jo samtidig hjulpet til at sikre, at man kan argumentere for sine beslutninger," siger Jesper Olsen, formand for Transparency International Denmark.
En kvalificeret offentlig debat
Fondenes investeringer har over de seneste år skabt debat. Ikke mindst udløste det hård kritik fra Christiansborg, da Realdania i 2021 offentliggjorde sin aktieliste, og det viste sig, at fonden havde investeringer i våbenselskaber, der blandt andet producerer atomvåben. Investeringer, som Realdania i første omgang forsvarede, men sidenhen skilte sig af med.
Samme år viste det sig, at Lokale og Anlægsfonden, som hvert år modtager omkring 90 millioner kroner fra Danske Spils overskud, via investeringsfonde havde statsobligationer i Qatar, som blev kritiseret for brud på menneskerettigheder i forbindelse med vm i fodbold 2022. Lokale og Anlægsfondens investeringsliste omfattede også selskaber inden for tobak, kul, olie og våben, og afdækningen fik Dansk Idrætsforbund til at tage sagen op på bestyrelsesmøder i fonden.
Også Den Danske Naturfonds investeringer i den fossile industri mødte kritik fra flere sider, og for nylig kunne mediet Danwatch fortælle, at Grundforskningsfonden har investeret i producenter af atomvåben og leverandører til militæret i Israel, der er anklaget for krigsforbrydelser i Gaza, hvilket fik Enhedslisten til at kræve en redegørelse fra regeringen.
Ud over at åbne investeringslister gør det muligt at sammenholde fondenes værdier med deres praksis, skaber de samtidig grundlag for en mere kvalificeret offentlig debat om, hvad der er etisk forsvarligt, påpeger Jesper Olsen.
"Hvis der er åbenhed om investeringer, bliver det også muligt at have en diskussion om dem. Derfor skal vi også som samfund kunne håndtere den åbenhed og være i stand til at føre en nuanceret diskussion," siger han og peger som eksempel på, at krigen i Ukraine har affødt, at investeringer i våbenindustrien – som er boykottet hos flere danske pensionsselskaber – er blevet mere acceptable.
"Hvis man for to år siden investerede i våben, syntes alle, at det var forfærdeligt. Men med den sikkerhedspolitiske situation i dag er der vel nærmest ikke noget mere rigtigt og nødvendigt, man kan investere i. Så tingene ændrer sig. På samme måde har man diskuteret, om investorer i fossil energi kan være med til at skubbe selskaberne mere i retning af den grønne omstilling," siger Jesper Olsen.
Velliv Foreningen: Helt naturligt
Fundats har forelagt sagen for Fondenes Videnscenter, som har en lang række af landets største fonde på medlemslisten, og som i 2020 gennemførte en analyse af fondenes kapitalforvaltning, herunder deres brug af ESG-kriterier.
Fondens investeringer bliver løbende vendt i flere af foreningens netværk, men direktør Hanne Elisabeth Rasmussen ønsker ikke at forholde sig til argumenterne for, at fondene offentliggør deres investeringslister.
”Fondens investeringer er et emne, som løbende kommer op i fondsnetværkene, og fondene har forskellige tilgange til offentlighed omkring investeringer. Men det er snart fem år siden, Fondenes Videnscenter udarbejdede en databaseret, tematisk analyse om fondenes kapitalforvaltning, og den er så forældet, at vi ikke kan bidrage til spørgsmål om fondenes tilgange i dag,” skriver Hanne Elisabeth Rasmussen.
Mange af de store fonde skriver en masse fine ord om, hvor ansvarlige de er i forvaltningen af deres investeringer. Det er nemt at skrive, hvis man ikke samtidig lægger kortene på bordet.
Thomas Meinert Larsen – kampagneleder, Ansvarlig Fremtid
Blandt de seks filantropiske fonde og foreninger, der har valgt at offentliggøre deres investeringer, er Velliv Foreningen, som har en formue på omkring 8,5 milliarder, hvoraf 80 procent er placeret i aktier i pensionsselskabet Velliv, som foreningen er eneejer af, mens resten er placeret i andre aktier og obligationer.
"Vi har offentliggjort vores aktieliste, i hvert fald siden jeg blev ansat i 2017," siger adm. direktør Lars Wallberg.
"Det har vi fundet helt naturligt, fordi vi ikke er en egentlig fond, men en medlemsdemokratisk forening, og vi vil gerne give vores medlemmer indsigt i, hvordan vi forvalter deres penge. Og så er vi i kraft af vores ejerskab af Velliv også en finansiel virksomhed, hvor det er almindelig praksis, at man offentliggør sine aktieinvesteringer. Så for os har det været meget naturligt at lægge investeringerne frem, både af hensyn til medlemmerne og til samfundet i almindelighed," siger Lars Wallberg.
Som Fundats skrev i sidste uge, har Nordea-fonden i sin opdaterede investeringsstrategi besluttet, at der skal være fuld gennemsigtighed om fondens investeringer. Herunder også fondens porteføljeinvesteringer i aktie- og obligationer for omkring 2,6 milliarder kroner.
”Gennemsigtighed om investeringer er vigtigt, fordi det er den måde, vi tjener de penge, vi deler ud. Så det er en del af vores kerneopgave. Fonden er ejet af sit formål og har ikke nogen tilknytning til en virksomhed eller en offentlig forvaltning, så vi er nødt til selv at definere den grad af transparens, som vi mener, vi skal levere. Vi mener, at der skal være en grad af gennemsigtighed, netop fordi der ikke er andre, der stiller os til ansvar for det,” siger fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.
Fra Nordea-fondens hjemmeside kan man nu klikke sig direkte frem til beholdningslisterne i de investeringsforeninger, som fonden via kapitalforvaltere har købt sig ind i.
Også Trygfonden, Realdania, Dampskibsselskabet Orients Fond og Tietgenfonden har offentlige investeringslister. Hos Dampskibsselskabet Orients Fond indgår listen i fondens årsrapport, mens investeringerne for de øvrige fondes vedkommende kan findes på særskilte sider på deres hjemmesider.
Fokus på gennemsigtighed
Flere af de fonde, som ikke i dag har offentlige investeringslister, har dog på forskellige måder søsat initiativer, der skal sikre mere gennemsigtighed i deres investeringer. Det gælder blandt andre Bikubenfonden.
Fondens investeringer foregår ligesom mange andre fondes gennem kapitalforvaltere, og Bikubenfonden har gennem Danske Bank og britisk Baillie Gifford investeret i en række kapitalfonde, som kan ses på fondens hjemmeside. De konkrete, underliggende investeringer fremgår ikke.
Til gengæld offentliggør Bikubenfonden årligt en ESG-analyse af sin investeringsportefølje, som bliver foretaget af en ekstern investeringsrådgiver. I analysen bliver fondens kapitalforvaltere målt på deres porteføljers påvirkning af klima, mennesker og samfund, og der bliver oplistet eksempler på investeringer med såkaldt høj ESG-risiko.
"Vi får foretaget en grundig ESG-rapportering om vores investeringer, som vi offentliggør. De konkrete aktier og obligationer fremgår ikke, men det fremgår, hvis vi finder problematiske investeringer. Så vi er eksplicitte om, hvordan vi investerer, og vi lægger hele analysen frem," siger Søren Kaare-Andersen, adm. direktør i Bikubenfonden.
Heller ikke klimafonden KR Fonden, som har tilsluttet sig investorbevægelsen Divest Invest, som boykotter investeringer i fossile brændsler, har offentliggjort sin investeringsliste. Man kan dog læse på hjemmesiden, at alle fondens investeringer foruden Merkur Andelskasse er foretaget gennem kapitalforvalteren Triodos, som opererer med strenge kriterier for bæredygtige investeringer, og som i sine egne rapporter oplister sine investeringer. KR Fonden vil nu gøre det lettere at klikke sig frem til de konkrete investeringer via fondens hjemmeside, fortæller direktør Brian Valbjørn Sørensen.
”Vi vil benytte lejligheden til at opdatere beskrivelsen af investeringsprincipperne, så den inkluderer mere information om vores konkrete investeringer,” siger han.
