I løbet af de seneste 25 år er lokalt baserede fonde for alvor blevet et globalt fænomen. Der er i dag omkring 1.847 community foundations i verden, som tilsammen råder over 424 mia. kr. Det viser en undersøgelse foretaget af Community Foundation Atlas.
Kort fortalt er en community foundation en velgørende organisation som er skabt af og for en særlige befolkningsgruppe – den er knyttet til et lokalsamfund eller et geografisk område. En community foundation støttes af lokale donorer og ledes af en bestyrelse bestående af almindelige borgere, som arbejder for lokalsamfundets fælles bedste. Pengene indsamles typisk fra mange forskellige kilder.
Ifølge The Community Foundation Atlas uddelte de samlet omkring 33 mia. kr. sidste år, og de fleste af dem er forholdsvis unge – 73% er blevet oprettet inden for de seneste 25 år. I Tyskland blev den første community foundation oprettet for tyve år siden, og i dag er der omkring 300.
Men der er stadig mange steder, hvor ideen endnu ikke har fået fat. Og det er netop baggrunden for stiftelsens af den nye organisation The European Community Foundation Initiative (ECFI), som har et erklæret mål om at understøtte udbredelsen af community foundations i Europa. ECFI åbnede i januar i år og er tænkt som en paraplyorganisation for både lokale community foundations og deres fællesorganisationer rundt om i Europa. I første omgang vil ECFI koncentrere sig om at opbygge et stærkt og effektivt netværk, så europæiske community foundations kan dele viden og erfaringer.
Der er ikke mange eksempler på community foundations i Danmark. Dog stiftede en borgergruppe i Jyderup ved Holbæk i juni en fond, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Jyderup Fonden har netop de formål og karakteristika, der kendetegner en community foundation.
Heller ikke direktør i ECFI, Anja Böllhoff, er bekendt med community foundations i Danmark eller de andre skandinaviske land. Men organisationen står gerne til rådighed for folk, der ser potentiale i en lokal og demokratisk forankret fondsmodel.
"Med vores peer learning-tilbud ønsker vi at hjælpe dem der er interesseret i at udvikle community foundations i deres land. Vi vil gerne invitere folk til at deltage i vores studieture og vores møder, siger Anja Böllhoff og opfordrer alle der kunne være interesserede til at tage kontakt til ECFI.
Pionér for Community Foundations
Den første community foundation, The Cleveland Foundation, blev oprettet i USA i 1914. Ophavsmanden var den amerikanske bankmand og jurist Frederick H. Goff, som i sit arbejde havde brugt meget tid og mange kræfter på at frigøre testamentariske gaver fra deres forældede formål – f.eks. donationer til hestes vandingstrug, eller fra utidssvarende erklæringer – fx om at donationer til skoler ikke måtte komme kvinder til gode. Samtidig var Goff skuffet over at se, hvordan arvinge hurtigt mistede interessen for de velgørende fonde, som deres forfædre havde oprettet med henblik på at blive drevet af deres efterkommere.
Med The Cleveland Foundation forsøgte Goff at vriste testamenterede formuer fri fra ‘fortidens døde hånd’ – et udtryk der blev brugt til at beskrive, hvordan mange at de formuer, der blev testamenteret til velgørende formål samtidig blev begrænset af så mange særlige vilkår og anvisninger, at arven nærmest blev kvalt.
Som svar på problemet oprettede han en community trust - en fælles fond, hvor ressourcerne fra byens filantroper blev samlet. Lokalsamfundets ledere skulle herefter stå for at fordele renterne fra fonden til “sådanne velgørende formål, som på bedste vis kan forbedre Clevelands beboere mentalt, moralsk og fysisk”. The Cleveland Foundation fik i løbet af kort tid stor indflydelse på byen – fra anlæggelse af parker til opgør med et korrupt retssystem, og som drivende kraft i en skolereform, der gav piger samme ret til uddannelse som drenge havde.
Ideen bredte sig hurtigt, og i løbet af få år opstod der også community foundations i byer som Chicago, Boston og Milwaukee. I dag er der omkring 1.031 community foundations i USA, 657 i Europa, 61 i Asien, 56 i Oceanien, 31 i Afrika og 11 i Sydamerika.
I Danmark har der ikke været tradition for community foundations. Idéen om egnsfonde blev dog foreslået helt tilbage i 1989 af Thomas Højrup, som i dag er professor i etnologi på Københavns Universitet. Men det forslag udsprang af den daværende politiske debat om, hvordan man kunne sikre lønmodtagere medbestemmelse over virksomhederne og demokratisk indflydelse på produktionsmidlerne i samfundet. Thomas Højrups forslag blev formuleret i bogen Lønkapital under Folkestyre og var et alternativt forslag til de kuldsejlede tanker om økonomisk demokrati.
Idéen var at etablere et landsdækkende system af egnsfonde, der blev finansieret af bidrag fra samtlige lønmodtagere, var styret af et såkaldt ‘demokratisk dobbeltgreb’ baseret på bidragydernes ønsker om og erfaringer med fondenes virksomhed, og som derfor kunne bruges til at udvikle lokalområderne med udgangspunkt i lokalt forankret og folkestyret deltagelse.
Thomas Højrup mener, at der kan være flere grunde til, at community foundations ikke er mere udbredt i Danmark.
”En af forklaringerne kan være, at vi har et ganske udviklet foreningsliv, samtidig med at vi i Danmark har en udviklet almennyttig fondskultur, hvor mange velgørende fonde i høj grad støtter borgerforeninger, lokalforeninger, fælles virksomheder, ‘ildsjæles’ initiativer samt lokale kultur- og idrætsforeninger,” siger professor Thomas Højrup, der dog mener, at den borgerdrevne egnsfondmodel kan være på vej frem, eksempelvis som løsningsmodel på nogle af udfordringerne med at skabe fælles investeringer og erhvervsudvikling i landets yderområder.
Lokalt initiativ
Det er svært at beskrive en typisk community foundation, for de er lige så mangfoldige og forskelligartede som de lokalsamfund, de befinder sig i og tjener. Og de dækker et meget bredt spektrum – fra helt små, der primært er drevet af frivillig arbejdskraft, til f.eks. Silicon Valley Community Foundation som administrerer en formue på omkring 48 mia. kr. og som i 2015 uddelte 2,4 mia. kr. til projekter i lokalområdet (og over 5,5 mia. kr. i alt).
Hvis man kigger på Europa, tegner der sig et billede af en række små og forholdsvis unge fonde. Ifølge Community Foundation Atlas blev en gennemsnitlig europæisk community foundation dannet i 2005, har 9,5 ansatte, dækker et geografisk område med 660.000 beboere, har en egenkapital på 24,2 mio. kr., en årlig indtægt på 12,4 mio. kr. og årlige uddelinger for 1,78 mio. kr.
I 2014 gennemførte Community Foundation Atlas en grundig analyse af community foundation-bevægelsen (se link til rapport i baggrundsboksen), som giver et godt indblik i de karakteristika der binder community foundations sammen de mange forskelle til trods. I undersøgelsen blev de deltagende fonde spurgt, hvilke karaktertræk der bedst beskriver deres arbejde. De fem væsentligste var (i prioriteret rækkefølge):
- ansvarlig over for lokalbefolkningen
- uddeler penge
- skaber inklusion og tillid i lokalsamfundet
- søger lokale pengedonationer
- har lokale borgere som ledere af organisationen
De fem vigtigste områder for deres arbejde var:
- uddannelse
- børn
- socialt arbejde
- sundhed
- miljø
Ud over uddelingen af penge arbejder mange community foundations også på andre områder. De fem mest udbredte var:
- at fremme samarbejde mellem bevillingsmodtagere
- uddannelse og kompetenceudvikling til lokale organisationer
- afholdelse af møder om lokale anliggender
- udvikling af lederskab
- vurdering af lokale behov
Eksempler på community foundations og deres projekter
USA | I USA har Rhode Island Foundation oprettet et innovationsstipendium, som uddeles til folk med nyskabende ideer, der kan forbedre livskvaliteten i den amerikanske stat. De valgte projekter får op til 2 mio. kr., som de over en treårig periode kan bruge på at udvikle projektet. Indtil nu har projekterne handlet om at skabe nye jobs og økonomisk vækst i området, om at bringe design-tænkning ind i offentlige skoler og om at udrydde smitsom leverbetændelse type C. |
Uganda | I Uganda tilbyder Masindi Community Foundation uddannelse og vejledning til sociale projekter i området, så deres arbejde med at hjælpe fattige mennesker bliver mere effektivt. Et af projekterne støttede fremstillingen og salget af en ny type trækulsbriketter, som blev lavet af restprodukter fra det lokale landbrug. |
Rumænien | I Rumænien har Odorheiu Secuiesc Community Foundation arbejdet på at engagere borgerne og områdets virksomheder i lokale projekter via et såkaldt Community Card. Kortet giver indehaverne rabat i de lokale butikker, og butikkerne giver 1% af købesummen videre til en fonden, som finansierer lokale projekter. Samtidig giver kortet indehaveren ret til at stemme om hvilke projekter, der skal modtage støtten. |
Thailand | I Thailand har Phuket Community Foundation oprettet legetøjsbiblioteker, hvor fattige børn kunne låne legetøj. Projektet blev samtidig brugt til at lære de mere velstillede børn om filantropi – og at anspore dem til at hjælpe. |
Frankrig | I Frankrig har Bordeaux Mécènes Solidaires oprettet en slags timebank, hvor borgerne kan bytte deres tid med tjenester fra andre borgere. Hvis man har undervist en anden deltager i sprog i en time kan man veksle den til en anden tjeneste – for eksempel til havehjælp eller transport. Målet med det såkaldte Accorderie var at afhjælpe fattigdom og isolation ved at bringe folk sammen på tværs af alder, socialklasse og nationalitet i håbet om at det øger solidariteten. |
Eksempler fra Danmark
I Danmark har vi ikke haft tradition for community foundations, men der findes enkelte eksempler:
Jyderup Fonden | I Jyderup ved Holbæk har en en borgergruppe netop stiftet Jyderup Fonden, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Grundkapitalen er rejst af borgerne selv, og flere af bestyrelsesposterne besættes på demokratisk vis af borgere og byens erhvervsliv. Nu skal fonden i gang med fundraising til at overtage en naturskøn campingplads ved Skarresø, som kommunen vil frasælge. Læs mere om initiativet her. |
Thorupstrand Kystfiskerlaug | I 2006 blev Thorupstrand Kystfiskerlaug i Jammerbugt dannet for at redde lokalsamfundet ved at udvikle fiskeriet i Han Herred, da Folketinget besluttede at privatisere Danmarks andel af EU´s fiskekvoter. Fiskerfamilierne i Thorupstrand og omegn gik sammen om at indskyde og at låne penge i fællesskab til at købe fiskekvoter for, som ejes og styres af samtlige familier i den lokale fiskerflåde. Lauget ejer i dag kvoter for ca. 90 mio. kr., der anvendes af partsfiskerne på cirka 10 fiskerfartøjer, som dels styrer laugets udvikling, dels fangstrettighedernes udnyttelse på hver enkelt båd. Det initiativ er formelt struktureret som et anpartsselskab, mens dets vedtægter og praksis giver det karakter af såvel andelsselskab som egnsfond. |