Den demokratiske legitimitet i Realdania er udfordret på flere fronter. Det fremgår af en aktuel evaluering af den filantropiske forenings strategi og medlemsdemokrati foretaget af konsulenthuset Rambøll Management Consulting.
Ifølge evalueringen har 3,4 pct. af Realdanias nuværende medlemmer deltaget i geografiske valg siden 2015, og over halvdelen af dem var mere end 68 år. Det er “en udfordring for fremtidssikringen af demokratiet,” står der i evalueringen.
En “betydelig andel af medlemmerne” på 43 pct. er ifølge evalueringen “passive,” og det kan “nære tvivl om deres demokratiske relevans og dermed grundlaget for Realdanias demokratiske legitimitet,” står der også.
“Foreningsdemokratiet lever generelt ikke mellem valgene,” skriver konsulenterne desuden, hvorefter de anbefaler Realdania at øge nærheden til sine medlemmer og få sparket gang i deres engagement.
Og hvis Realdania ønsker at være en demokratisk forening mere end blot af navn, så er der i høj grad brug for at tage evalueringens anbefalinger seriøst, mener professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet. Han har forsket i bl.a. civilsamfund og medlemsdemokrati og har set resuméet af evalueringen.
Oplysningerne i evalueringen udfordrer i høj grad hele forestillingen om, at Realdania er en demokratisk organisation.
Bjarne Ibsen – professor, Syddansk Universitet
“Når Realdania er så stor, er så centralistisk og ikke har en hel masse lokal aktivitet, som medlemmerne kan engagere sig i, så er det jo ikke underligt, at engagementet er så lavt. Det overrasker mig slet ikke. Men derfor kan man jo ikke bare sige, at det er i orden. Oplysningerne i evalueringen udfordrer i høj grad hele forestillingen om, at Realdania er en demokratisk organisation,” siger Bjarne Ibsen.
Lektor Klaus Levinsen, som også har forsket i medlemsdemokrati og er viceinstitutleder på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, ser også strukturen i Realdania som et demokratisk problem.
"Det demokratiske foreningsengagement gror jo ofte ud af, at der er nogle lokale interesser, eller interesser knyttet op på bestemte samfundsområder, som her kunne være forskellige typer af bygninger og forskellige typer af indretninger af det byggede miljø. Men i Realdania indgår de interesser ikke i en brydning med hinanden," siger Klaus Levinsen.
Ny foreningsstrategi undervejs
Den kritiske evaluering fokuserer på Realdanias foreningsstrategi for årene 2016-2020. Den er aktuel, fordi den danner grundlag for foreningens kommende strategi, der netop nu er under udarbejdelse.
Trods de kritiske konklusioner i evalueringen, så indeholder den dog også en række lyspunkter.
Siden foreningen blev født i år 2000 med 250.000 medlemmer, skrumpede antallet til 146.000 i 2015. Den negative udvikling er siden blevet vendt, og tallet er nu steget til 165.000 medlemmer, hovedsageligt på grund af en aktiv rekrutteringsindsats. Hvis ikke foreningen havde sat ind med en række initiativer, så ville der ifølge foreningens fremskrivning i dag have været mindre end 120.000 medlemmer.
Realdania har også oplevet “en positiv udvikling i den aldersmæssige fordeling af rekrutteringer i forhold til medlemsbasen".” De nye medlemmer trækker altså aldersgennemsnittet ned, selvom “to tredjedele af rekrutteringerne falder i de ældre segmenter.”
På trods af disse og flere andre lyspunkter er evalueringen i vidt omfang kritisk over for medlemmernes rolle i foreningen. Den bør gentænkes, lyder det. Og medlemmernes ‘værditilbud’, altså selve grunden til at være en del af foreningen, bør være noget andet og større end adgang til rundvisninger, rabatter og oplevelser.
“I kommunikationen såvel som i den interne forståelse mangler et klart strategisk budskab og fortælling om, hvorfor Realdania ønsker (mange) medlemmer, og hvorfor medlemmer skal melde sig ind,” står der således i evalueringen, som direkte opfordrer Realdania til nu at sætte fokus på medlemmernes demokratiske rolle.
“Foreningsdemokratiet lever generelt ikke mellem valgene, og der kan være behov for yderligere fokus på foreningsdemokratiet og måder, hvorpå foreningsdemokratiet kan indgå eller reflekteres i værditilbuddet. Foreningsdemokratiet bør altså tænkes mere strategisk,” lyder anbefalingen fra Rambøll Management Consulting.
Professor: Demokratiet mangler
Ifølge professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet er den kritiske evaluering grundlæggende udtryk for, at Realdania i udgangspunktet har meget lidt med demokrati at gøre, fordi medlemmerne mangler indflydelse på afgørende dele af foreningen.
“Forankringen i form af en bevægelse og et engagement fra medlemmerne er jo fraværende. Det rejser i sig selv spørgsmål ved hele forestillingen om, at Realdania er og kan være demokratisk. I et reelt demokrati har man jo indflydelse på det hele: På formålet, på foreningens aktiviteter og så videre. Alt andet er jo en indskrænkning demokratisk set. Og så skal man bare være fuldstændig ærlig om det og sige, at medlemmerne kun har indflydelse på en meget begrænset del,” siger Bjarne Ibsen.
Jesper Nygård, administrerende direktør for Realdania, afviser til gengæld Bjarne Ibsens vurdering af, at Realdania i sit udgangspunkt ikke er demokratisk. Han finder det naturligt, at der er forskel på foreninger og deres struktur.
Hvis Realdania vil demokratiet, så kræver det noget. De vil sikkert gerne have flere medlemmer og højere valgdeltagelse. Men de går ikke all-in. Demokrati fordrer nærhed.
Bjarne Ibsen – professor, Syddansk Universitet
“I Realdania har medlemmerne bestemt indflydelse. Det har de via de repræsentanter, de vælger ind i vores repræsentantskab – som er vores øverste myndighed. Fra repræsentantskabet vælges bestyrelsen. Både repræsentantskabet og bestyrelsen består jo af medlemmer, som repræsenterer alle vores medlemmer i hele landet,” siger Jesper Nygård og fortsætter:
“Hvis man kigger ud over Foreningsdanmark, så er der rigtig mange forskellige modeller for, hvordan en demokratisk forening ser ud og agerer. Forskellige faktorer betyder noget – hvad er formålet med foreningen, hvor store formuer forvalter man, hvilken form for aktør er man i samfundet og så videre. Det er klart, at der er forskel på en idrætsforening og en aktør som Realdania, der forvalter en formue på mere end 20 mia. kr. og uddeler mere end 1 mia. kr. i gennemsnit hvert år. Jeg synes, det er ret naturligt, at de to foreninger agerer forskelligt. Hvis man er kritisk over for denne model, som jo er det repræsentative demokrati, så er der mange foreninger i Danmark, man kunne kritisere – og vel også selve grundidéen med vores folkestyre,” siger han.
Professor: Nærhed er nøglen
Ifølge professor Bjarne Ibsen kræver det en målrettet og bevidst indsats fra Realdanias side, hvis skuden skal vendes og medlemmerne engageres, som evalueringen anbefaler.
Selve Realdanias vilje til demokrati er det allerførste, der skal være på plads, hvis medlemmernes rolle skal styrkes, siger han. Dernæst bliver det centralt at skabe en tættere forbindelse mellem medlemmerne og deres værdier og selve den indflydelse, de har i foreningen. For eksempel ved at give medlemmerne medbestemmelse på retningen for foreningens formål, nemlig støtten til det byggede miljø.
"Hvis Realdania vil demokratiet, så kræver det noget. De vil sikkert gerne have flere medlemmer og højere valgdeltagelse. Men de går ikke all-in. Demokrati fordrer nærhed. For eksempel kunne Realdania dele midler ud decentralt. Så kunne medlemmerne engagere sig i lokalafdelinger. Realdania kunne beslutte, at en betydelig del af pengene skal deles ud inden for hver kommune med indflydelse hos de medlemmer, der bor der. Men spørgsmålet er: Vil Realdania reelt demokratiet, eller vil Realdania bare give indtryk af at være et demokrati, fordi det også er en nødvendighed i forhold til vedtægterne,” siger Bjarne Ibsen.
Fraværet af lokal forankring er også et aspekt, som lektor Klaus Levinsen bider mærke i.
"Det virker som en meget centralistisk organisation med en svag decentral struktur," siger han.
Af samme grund mener Bjarne Ibsen, at Realdania for at demokratisere uddelingerne bør indføre mere direkte indflydelse hos medlemmerne.
Kunne man ikke ud fra en demokratisk synsvinkel sætte det ind som en præmis, at der skal være opbakning til, deltagelse i og engagement hos medlemmerne om uddelingerne.
Bjarne Ibsen – professor, Syddansk Universitet
“Jeg synes, at Realdania laver strålende ting og har masser af gode initiativer. Men kunne man ikke ud fra en demokratisk synsvinkel sætte det ind som en præmis, at der skal være opbakning til, deltagelse i og engagement hos medlemmerne om uddelingerne – og i sidste instans måske ligefrem at sige, at medlemmerne skal stemme lokalt om, hvad der skal til?” spørger han.
Den model findes der allerede flere gode erfaringer med, påpeger Bjarne Ibsen.
“For eksempel har man eksperimenteret med 'participatory budgeting' i Odense Kommune. Man har uddelt 250.000 kr. til en række bydele, der skal finde ud af, hvad de gerne vil prioritere inden for den ramme, og så stemmer borgerne til sidst. Stemmeprocenten er stadig lav, men trods alt højere end hos Realdania. Der er nogle muligheder, så Realdania bør stille sig spørgsmålet: Vil vi være et demokrati eller bare give indtryk af at være et demokrati? Og så begynde at interessere sig for, hvad der skal til, før de nuværende 165.000 medlemmer engagerer sig,” siger Bjarne Ibsen.
Jesper Nygård afviser imidlertid af flere årsager, at Realdania kan involvere medlemmerne lokalt i det filantropiske arbejde.
“Repræsentantskabet fravalgte tilbage i starten af nullerne en regionalisering af vores uddelinger. Først og fremmest for også at kunne arbejde med store projekter og med temaer, der ikke egner sig til en regionalisering. Det kan være store samfundsdagsordner, der kræver dybe analyser og datagrundlag og lange tidshorisonter. Det kunne f.eks. være indeklima i skoler, seniorbofællesskaber, indsatsen for klimaet og bæredygtighed, havvandstigninger, landsbyklynger m.v. I stedet besluttede repræsentantskabet, at vores formålsparagraf skulle have fokus på, at vores indsats skulle ske ‘bredt i Danmark’ og nogle vedtægter, der gav bestyrelsen rollen som den ansvarlige for både vores uddelinger og vores investeringer,” siger Jesper Nygård.
Vores erfaringer underbygger endvidere, at det at arbejde med det byggede miljø – der jo er Realdanias spilleplade – kræver dyb faglighed og ofte en meget lang horisont.
Jesper Nygård – administrerende direktør, Realdania
Han peger også på lange tidshorisonter og kravet til repræsentantskabets medlemmer om at arbejde for hele Danmark som årsager til Realdanias struktur:
“Vores erfaringer underbygger endvidere, at det at arbejde med det byggede miljø – der jo er Realdanias spilleplade – kræver dyb faglighed og ofte en meget lang horisont. Vi har rigtig mange projekter, der tager mere end 10 år fra idé til indvielse, og ca. 11 mia. kr. ud af de ca. 20 mia. kr. vi har igangsat siden 2000 er fortsat igangværende,” siger Jesper Nygård og fortsætter:
“Der er jo mange perspektiver på Realdanias arbejde. Det geografiske er meget vigtigt, men dog kun ét af dem. Vores governance skal sikre, at flest mulige interessenter kommer til orde eller kan blive hørt. Og derfor er sektorer også et helt centralt perspektiv. Det kunne f.eks. være landbrug, udlejningsejendomme, parcelhuse, almene boliger, erhverv m.v. Disse perspektiver er både helt centrale for, at vores filantropiske arbejde kan ramme bredt i Danmark og en helt afgørende del af vores historiske rødder. Som medlem af repræsentantskabet repræsenterer man jo netop ikke snævert sit eget lokalområde – alle arbejder for livskvalitet for alle i hele Danmark,” siger han.
Reel brydning
Udover at kritisere afstanden mellem Realdanias medlemmer og foreningens filantropi, så advarer Bjarne Ibsen desuden om at stirre sig blind på et mål om at øge valgdeltagelsen.
Ligesom evalueringen fra Rambøll Management Consulting peger han på, at et levende demokrati i høj grad også handler medlemmernes holdninger og handlinger mellem valgene.
"Demokrati er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange der deltager. Det er også spørgsmålet om, hvorvidt der mellem og op til valgene er en reel brydning mellem medlemmernes interesser, en reel mulighed for, at medlemmerne kan smide bestyrelsen ud, eller en reel kamp mellem forskellige fraktioner, som vi kender det fra f.eks. politiske partier. Ikke meget giver indtryk af, at der findes den slags i Realdania, eller at man har den bestræbelse. Så der er mange ting, man kan gøre for at fremme større engagement og større deltagelse,” siger Bjarne Ibsen.
“Jeg synes, det er en lidt besynderlig måde at se det på. Det vigtige er vel, at der er mulighed for at stille op til de besluttende organer og gøre sin indflydelse gældende, sådan som det er i Realdania. Og som der hvert år gennem mange år er nogen, der har gjort. En forening bliver jo ikke udemokratisk, fordi der et år ikke er kampvalg, eller fordi medlemmerne ikke ryger i totterne på hinanden. Så er der i hvert fald mange store og små foreninger, som man kan betegne som udemokratiske,” siger Jesper Nygård og fortsætter:
Når det så er sagt, så oplever vi et stigende fremmøde til vores valgmøder – og heldigvis også blandt vores nyeste medlemmer.
Jesper Nygård – administrerende direktør, Realdania
“Når det så er sagt, så oplever vi et stigende fremmøde til vores valgmøder – og heldigvis også blandt vores nyeste medlemmer. Der er en meget livlig debat på møderne med mange spørgsmål og kommentarer – og det samme gælder i vores repræsentantskab, som løbende er med til at præge den retning, foreningen går i. Jeg kan også oplyse, at vi i de seneste 15 år – hvert år – har haft kampvalg, hvor i alt 56 ekstra kandidater har stillet op. Og der er mindst samme sandsynlighed for at blive valgt som selvopstiller, som hvis man er opstillet af bestyrelsen. Jeg synes klart, at demokratiet lever,” siger Jesper Nygård.
Han understreger desuden, at han ikke er enig i Rambøll Management Consultings konklusion om, at 43 pct. af medlemmerne kan kategoriseres som passive, fordi de hverken benytter medlemstilbud, modtager løbende elektronisk kommunikation fra foreningen, og kun 1,6 pct. af dem stemmer til valgene, “hvilket kan nære tvivl om deres demokratiske relevans og dermed grundlaget for Realdanias demokratiske legitimitet,” som konsulenterne skriver.
Ifølge Jesper Nygård – og i modsætning til hvad konsulenterne skriver i resuméet –- handler pointen om de 43 pct. passive medlemmer nemlig alene om, at disse medlemmer ikke modtager Realdanias nyhedsbrev. Han understreger videre, at andelen af passive medlemmer er faldende.