Klima, natur og miljø er i stigende grad i centrum, når de danske fonde foretager uddelinger.
Det fremgår af en ny analyse fra Fondenes Videnscenter.
Ifølge analysen, der er baseret på tal fra Danmarks Statistiks fondsstatistik og en række særkørsler foretaget for videnscentret, er fondenes bevillinger til klima-, natur- og miljøformål steget med 69 procent fra 2016 til 2019.
I kroner er der tale om en stigning fra 540 millioner bevilgede kroner i 2016 til 914 millioner kroner i 2019 – en stigning på 374 millioner kroner. Dermed er fondenes bevillinger til klima, natur og miljø kommet op på i 2019 at udgøre fem procent af fondenes samlede bevillinger.
Godt en fjerdedel af bevillingerne i kategorien går til ‘naturformål’ fra fonde som eksempelvis Aage V. Jensen Naturfond, der forvalter flere naturarealer i Danmark.
Ser man isoleret på underkategorien ‘klimaformål’, blev der i 2016 uddelt 194 millioner kroner. De rene klimabevillinger steg i perioden til 428 millioner kroner og udgjorde dermed godt halvdelen af det samlede beløb på 914 millioner til klima, natur og miljøformål, viser analysen.
Én ting er, hvad der er sket i perioden i 2016 til 2019. Noget andet er, at udviklingen ifølge sekretariatschef i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen ser ud til at fortsætte.
”Området har siden fondsstatistikkens start i 2016 været langt mindre end de store donationsområder som for eksempel kultur og det sociale område. Det er historisk betinget. De fleste fondes formål er forfattet i en tid, hvor klimaet ikke var langt oppe på den offentlige agenda. Men nu er der begyndt at ske noget på området, og det ser ud som om udviklingen fortsætter, når vi ser på de offentliggjorte donationer for 2020 og 2021,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen i en pressemeddelelse fra Fondenes Videnscenter.
Skal have klar strategisk prioritet
Formanden for den internationale klimafond KR Foundation og Danmarks grønne tænketank Concito Connie Hedegaard glæder sig over fondenes øgede vilje til at tænke i klima og miljø, når der foretages uddelinger.
Men den tidligere EU-klimakommissær, miljøminister og klima- og energiminister betoner samtidig, at fondene endnu ikke er kommet over målstregen.
”914 millioner kroner i 2019 er et substantielt bidrag, og det er godt at se, at bevillingerne nominelt vokser år for år. Og hvis kurven kan fremskrives de næste 5-10 år, så en lignende stigning i støtten til klima, natur og miljø fortsætter, vil det da være interessant. Men set i forhold til opgavens størrelse er fondene ikke i mål endnu,” fastslår Connie Hedegaard over for Fundats.
Det er opgaven for os alle sammen at få integreret det grønne i alt, hvad vi gør, og det er vigtigt, at det reflekteres, når fondene deler penge ud
Connie Hedegaard – Formand, KR Foundation og Danmarks grønne tænketank Concito
Connie Hedegaard mener at især to ting er afgørende i fondenes måde at tænke klima og natur på.
”Selv ikke jeg vil hævde, at fondene skal til at dele 100 procent ud til klima, natur og bæredygtighed. Men det afgørende er dels, at man har de her områder med som en klar, strategisk prioritet, dels at man i sine bevillinger til alle mulige andre ting også indtænker bæredygtighed, så det bliver en integreret del af alt, hvad man gør. Det er nok så afgørende, at man ikke bare tænker ’Nu har vi gjort en indsats ved at øge bevillingerne til natur, miljø og klima, og så må de der grønne mennesker være glade’, men at man også i sine andre bevillinger har et øje for, at bæredygtighedsaspektet skal være til stede. Det er opgaven for os alle sammen at få integreret det grønne i alt, hvad vi gør, og det er vigtigt, at det reflekteres, når fondene deler penge ud,” siger Connie Hedegaard.
Flest penge til formidling
Ifølge Fondenes Videnscenters analyse tilfalder fondenes støtte inden for klima-, natur- og miljøformål især formidlings- og anlægsprojekter, og særligt formidlingsprojekter er i vækst.
Fondenes bevilgede midler til formidling er således steget fra 100 millioner kroner i 2016 til 410 millioner kroner i 2019, og det er et vigtigt område at skrue op for, mener Connie Hedegaard.
”Tit i for eksempel offentlige forskningsbevillinger er der ikke sat så mange ressourcer af til at bringe den viden, der produceres, i spil, så dér har fondene en vigtig rolle. Det er en af mine kæpheste, at vi tilvejebringer enormt meget viden, men den viden når desværre ikke altid frem til dem, der skal træffe beslutningerne. Derudover er det i de kommende år fuldstændig afgørende at arbejde med den folkelige dimension, så mennesker kan se sig i denne her omstilling,” siger Connie Hedegaard.
Ifølge analysen er det tydeligt, at de fleste fondspenge tilfalder civilsamfundet. Hovedparten af bevillingerne i 2019, 555 millioner kroner, blev tildelt nonprofitorganisationer. Til sammenligning modtog nonprofitorganisationer 151 millioner kroner i 2016.
Savner øget vilje til at investere grønt
Også på den internationale fondsscene er der, som Fundats beskrev i en artikel i april kommet et markant stigende fokus på klima de senere år. Der er blandt andet grundlagt en række nye, kæmpestore internationale klimafonde, og mange eksisterende fonde har skruet op for støtten til klimainitiativer.
Men der er stadig lang vej igen også på dét område
Connie Hedegaard – Formand, KR Foundation og Danmarks grønne tænketank Concito
Men ligesom i Danmark er det internationalt ifølge Connie Hedegaard værd at holde fast i, at der er plads til markante forbedringer.
”Vi har set nogle meget store internationale fondsinitiativer fra blandt andre Jeffrey Bezos og hans ekskone MacKenzie Scott, og det har betydet, at der er kommet nogle substantielle penge ind til grønne initiativer. Men de seneste tal viser, at det stadig kun er cirka to procent af den samlede globale filantropi, der tilfalder klimaindsatser og det grønne område – og dermed er det altså 98 procent af bevillingerne, som ikke gør. Så selv om der internationalt er kommet flere ressourcer til klima, er det klart, at der er lang vej igen, og der er endvidere internationalt meget lang vej igen til en forståelse af at indtænke klima bredt i alle bevillinger,” siger Connie Hedegaard.
Også når det gælder viljen til at tænke i grønne investeringer, ser KR Foundations formand gerne, at fondene tager sig sammen både i Danmark og udlandet.
”En del fonde er begyndt at arbejde med grønne investeringsstrategier, så de ikke kun støtter grønt, men også investerer grønt. Men der er stadig lang vej igen også på dét område,” understreger Connie Hedegaard.