Årsberetninger, generalforsamlinger og ofte komplicerede stofområder.
Det er en uundgåelig del af tilværelsen for de mange hundrede danskere, der landet over er valgt som repræsentantskabsmedlemmer eller delegerede i Danmarks store filantropiske medlemsbaserede foreninger.
Men hvorfor bruge sin fritid på den slags?
Sandsynligvis for at få indflydelse på foreningernes uddelinger eller de virksomheder, som foreningerne er medejere af.
Over halvdelen af respondenterne svarer i et rundspørge, som Fundats har foretaget blandt repræsentantskabsmedlemmer og delegerede i Østifterne, Bornholms Brand A.M.B.A, Realdania, LB Foreningen, Tryghedsgruppen og Velliv Foreningen, at de stillede op for at få indflydelse på uddelinger og eller de virksomheder, som foreningen er medejer af.
Det overrasker på ingen måde professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der har forsket i blandt andet civilsamfund og medlemsdemokrati.
”Mange af dem, som engagerer sig i den her type foreninger, vil gerne have indflydelse. Det er ofte ressourcestærke personer med specifikke interesser, som melder sig,” siger han til Fundats.
Matematiklærer ville have indflydelse på forsikringsdelen
En af de personer, som har valgt at bruge en del af sin fritid på for eksempel årsberetninger og generalforsamlinger, er den mangeårige matematik- og naturfagslærer Maj-Brit Kusk fra Næstved.
Sidste år blev hun for første gang valgt som en af i alt 45 delegerede til LB Foreningen, der er hovedaktionær i Lærerstandens Brandforsikring, LB Forsikring A/S.
”Jeg stillede op, fordi det var muligt. Jeg ville gerne bakke op om det her medlemsejede forsikringsselskab, som jeg har været medlem af i over 30 år,” fortæller Maj-Brit Kusk.
Hun er en af de 88 repræsentantskabsmedlemmer, som har svaret på Fundats rundspørge.
Jeg blev meget overrasket, da jeg kom ind. Jeg troede jo, at generalforsamlingen havde noget med selve forsikringen at gøre. Det var ikke tydeligt, at det har den ikke
Maj-Brit Kusk – Delegeret, LB Foreningen
Som hovedårsag til, at hun sidste år valgte at stille op som delegeret til LB Foreningen, svarer hun i Fundats rundspørge, at hun ønskede at få indflydelse på ”den eller de selskaber, som foreningen er medejer af.”
”Det er forsikringsdelen, som er det vigtigste for mig. Det er fint med de der fonde, og at man har noget, man støtter, men for mig handler det om at have et forsikringsselskab, som ikke er alt for dyrt. Hvor man kan føle sig tryg, når man er forsikret der. Så man ikke skal gå fra hus og hjem, hvis der sker noget,” svarer Maj-Brit Kusk på spørgsmålet om, hvilket område, der er det vigtigste for hende.
Dermed ligger den erfarne matematiklærer på linje med over halvdelen af respondenterne i Fundats rundspørge. Her svarer 58 procent af respondenterne nemlig, at de stillede op som repræsentantskabsmedlemmer eller delegerede, fordi de ønskede at få indflydelse på de selskaber, som foreningen var medejer af.
Derfor var det også en stor overraskelse for Maj-Brit Kusk, da hun opdagede, at hun ingen formel indflydelse har på selve forsikringsdelen.
”Jeg blev meget overrasket, da jeg kom ind. Jeg troede jo, at generalforsamlingen havde noget med selve forsikringen at gøre. Det var ikke tydeligt, at det har den ikke,” siger Maj-Brit Kusk.
Repræsentanternes indflydelse er begrænset
Det er ikke kun, når det kommer til foreningernes virksomhedsområder, at repræsentantskabsmedlemmerne eller de delegerede kan opleve, at deres indflydelse er begrænset.
I Fundats’ undersøgelse angiver over halvdelen af respondenterne indflydelse på foreningens ”uddelingsaktiviteter eller filantropiske projekter,” som en af hovedårsagerne til, at de valgte at stille op til valg.
Men i flere af foreningerne har medlemsrepræsentanterne slet ingen vedtægtssikret indflydelse på området.
Det viser en gennemgang af foreningernes vedtægter.
Man opererer med en form for medlemskab, hvor der ikke er indflydelse på det helt centrale, og det er problematisk. Hvis man kalder sig selv for demokratisk, så skal der enten være direkte demokrati eller indirekte demokrati, hvor de der vælges ind, kan væltes igen
Bjarne Ibsen – Professor, Syddansk Universitet
Velliv Foreningen og Tryghedsgruppen er de eneste to af de i alt seks foreninger, hvor repræsentanterne er sikret indflydelse på de filantropiske aktiviteter via vedtægterne.
I Velliv Foreningen fremgår det af § 11 i vedtægterne, at der nedsættes et uddelingsudvalg, som består af fem repræsentantskabsmedlemmer samt et bestyrelsesmedlem.
I Tryghedsgruppen træffer de fem regionale råd, som repræsentantskabsmedlemmerne er inddelt i, træffer “beslutning om gennemførelse af projekter eller uddelinger til selskabets formål inden for det enkelte råds geografiske område,” som det fremgår af foreningens vedtægter.
Dermed har repræsentantskabsmedlemmerne via vedtægterne altså meget konkret indflydelse på uddelingerne i de to foreninger, mens delegerede og repræsentantskabsmedlemmer i Østifterne, Bornholms Brand A.M.B.A, Realdania og LB Foreningen, må udøve indflydelsen på anden vis.
Og det kan være problematisk, lyder det fra Bjarne Ibsen. I hvert fald hvis foreningerne slår sig op på at være demokratiske med stor medlemsindflydelse.
”Man opererer med en form for medlemskab, hvor der ikke er indflydelse på det helt centrale, og det er problematisk. Hvis man kalder sig selv for demokratisk, så skal der enten være direkte demokrati eller indirekte demokrati, hvor de der vælges ind, kan væltes igen,” siger han til Fundats.
Rundspørge viser tilfredshed
Selvom det formelt set er ganske vanskeligt at have reel indflydelse på det, foreningerne har som formål, så er der alligevel mange af de tillidsvalgte, der oplever, at de har indflydelse.
I Fundats’ rundspørge svarer hele 72 procent af respondenterne, at de i ”høj grad” eller i ”nogen grad” føler, at de har indflydelse på foreningens virke. Til det tal skal dog bemærkes, at flere af deltagerne i rundspørget udover at være en del af repræsentantskaberne eller delegeretforsamlingerne også er valgt til at sidde i bestyrelserne for de respektive foreninger. De kan derfor have en mere positiv opfattelse af medlemsdemokratiet, end hvad der reelt er tilfældet, påpeger Bjarne Ibsen.
Man må antage, at de tal her er i den positive ende i forhold til virkeligheden. Det er de mest positive, de mest engagerede, mest involverede, der har svaret på undersøgelsen
Bjarne Ibsen – Professor, Syddansk Universitet
”Man må antage, at de tal her er i den positive ende i forhold til virkeligheden. Det er de mest positive, de mest engagerede, mest involverede, der har svaret på undersøgelsen,” siger han.
En af dem, der har svaret positivt på undersøgelsen, er Peter Gæmelke. Han er valgt til Velliv Foreningens repræsentantskab og er desuden udpeget som bestyrelsesformand.
”Medlemsdemokrati er jo først og fremmest at have stemmeret. Medlemsrepræsentanterne har indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen. Deres vigtigste opgave er at vælge den rigtige bestyrelse og føre kontrol med, at vi passer godt på foreningen, og at der er ordentlighed,” siger Peter Gæmelke til Fundats.
En anden, der har svaret positivt på undersøgelsen er Elsebeth Krogh. Hun har til daglig en lederstilling i en dansk menneskerettighedsorganisation, og så har hun været repræsentantskabsmedlem i Realdania siden 2010.
”Jeg synes i høj grad, at vi har mulighed for at påvirke Realdania. Måske ikke i det daglige, men vi mødes jo to gange om året, hvor der er nogle rigtig gode debatter, og hvor alle kan komme til orde og stille spørgsmål. Vi skal også godkende årsrapport og foreningens økonomi, og det er bestemt ikke bare en blåstempling. Folk tager det meget alvorligt,” siger Elsebeth Krogh.
Foreninger skal jagte demokratiet
For Bjarne Ibsen er det ikke alene et spørgsmål om vedtægtsbestemt indflydelse, der er afgørende for, om en forening med rette bør kunne kalde sig en demokratisk medlemsforening eller ej.
Faktorer som stemmeprocenten ved valgene, generelle medlemsaktiviteter og måden, hvorpå et medlem bliver opstillingsberettiget er af lige så stor betydning.
”Hvis man skilter med, at man er en demokratisk forening, så skal man også jagte de demokratiske principper. Man skal gå efter at få den størst mulige stemmeprocent og styrke hele den demokratiske side. Også selvom det kan være irriterende for den øverste ledelse,” siger professoren til Fundats.
