Fondselitens økonomiske bidrag til forskning, kultur og velgørenhed nåede nye markante højder i 2021.
Ifølge en opgørelse, Fundats har foretaget, delte de 25 mest uddelende danske fonde og filantropiske foreninger tilsammen næsten 21,3 milliarder kroner ud i det forgangne år (se tabel under atiklen).
Det er en stigning på 6,4 milliarder kroner sammenlignet top-25 året før og en fordobling sammenlignet med 2018, hvor top-25-fondene i alt mønstrede uddelinger for 10,9 milliarder kroner.
Listen afslører samtidig, at man som fond nu skal over 162 millioner kroner i årlige donationer for at kunne smykke sig med positionen som del af top-25.
Duks i fondseliten er fortsat den erhvervsdrivende fond Novo Nordisk Fonden, som i 2021 nåede op på at udskrive checks for 8,8 milliarder kroner. Det er en stigning på knap 3,3 milliarder kroner sammenholdt med, hvad fondsmastodonten uddelte året før.
Det er dog langt fra den uden sammenligning største danske fond, der alene er årsag til fondselitens exceptionelle uddelingsstigning fra 2020 til 2021. For selv, hvis man piller Novo Nordisk Fonden ud af top-25-listen, er udviklingen det seneste år markant.
De 24 fonde og foreninger på 2. til 25. pladsen donerede således i 2021 tilsammen 12,5 milliarder kroner, hvilket er et plus på knap 3,3 milliarder kroner for de samme fonde året før.
Ud over Novo Nordisk Fonden passerede tre fonde og foreninger én milliard uddelingskroner sidste år: Lego Fonden, Villum Fonden og den filantropiske forening Realdania.
Fantastisk samfundsmæssigt bidrag
Administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård, der samtidig er formand for Fondenes Videnscenter, synes, det er et imponerende samlet resultat, de 25 fonde har leveret i det forgangne år.
”Samlede uddelinger på over 21 milliarder kroner vidner om, at det er lykkedes fondene at levere et fantastisk samfundsmæssigt bidrag i 2021. Samfundsstøtte i en sådan skala har den indbyggede konsekvens, at man naturligvis skal tænke sig rigtig godt om, hvordan man interagerer med samfundet. Her oplever jeg, at fonde helt generelt er blevet meget dygtigere. Den kontinuerlige professionalisering og dygtiggørelse, som næsten alle fonde har haft på dagsordenen de seneste 5-10 år, har betydet rigtig meget for samspillet med samfundet,” siger Jesper Nygård til Fundats.
Samfundsstøtte i en sådan skala har den indbyggede konsekvens, at man naturligvis skal tænke sig rigtig godt om, hvordan man interagerer med samfundet
Jesper Nygård – Formand, Fondenes Videnscenter og administrerende direktør, Realdania
Jesper Nygård mener, at mange af de artikler, der har været i Fundats i løbet af det seneste års tid, har tydeliggjort den samfundsnytte, som fondene gør.
”For eksempel har man kunnet læse om store fondsbevillinger til klimaområdet, sociale indsatser, hjerneforskning, børns udvikling og håndværksfagene. Alt sammen vigtige områder, som viser, at fondene ikke lever i en osteklokke, men derimod interagerer med samfundet og lytter til kompetente miljøer rundt omkring i landet samt inden for forskningen. Uddelinger af beløb i denne størrelsesorden kan kun fungere, hvis det sker i dialog mellem parterne. Og det synes jeg, de erhvervsdrivende fonde, de almennyttige fonde og de filantropiske foreninger i stigende grad har fokus på og viser sig dygtige til,” lyder det fra Jesper Nygård.
Fondssammenslutningens nyvalgte formand understreger, at fremgangen på 6,5 milliarder kroner fra 2020 til 2021 i høj grad kan tilskrives massiv vækst i uddelingerne hos en håndfuld fonde, blandt andre Novo Nordisk Fonden og Lego Fonden.
”Langt hen ad vejen er det de erhvervsdrivende fonde, der især bærer fremgangen i et år, hvor der generelt har været høje afkast, og hvor der er opnået virkelig flotte resultater i de virksomheder, som er ejet af fondene,” siger Jesper Nygård.
To ekstrabevillinger gav stort spring
Blandt de fonde, der har taget et stort spring op på top-25-listen fra 2020 til 2021, er den almene fond Ole Kirk’s Fond. Fonden har bevæget sig fra en placering som nummer 16 i 2020, hvor den uddelte 190 millioner kroner, til en 12. plads med samlede donationer på 292 millioner kroner.
Ifølge direktør i Ole Kirk’s Fond Karin Skjødt Hindkjær er det fondens strategi ”stille og roligt” at øge uddelingsniveauet hen over årene særligt på det sociale område.
”Når vi tog et spring og kom ekstraordinært højt op i 2021, skyldtes det især to bevillinger på tilsammen 135 millioner kroner: Dels gav vi en ekstrabevilling på 85 millioner kroner til udvikling af brugeroplevelsen på Mary Elizabeths Hospital (Børneriget, red.), dels gav vi 50 millioner kroner til Røde Kors’ arbejde i Afghanistan, efter at Taliban havde overtaget magten. Vi er i Ole Kirks Fond optaget af at have en agilitet og fleksibilitet i forhold til, hvad der foregår i samfundet, og eksempelvis under corona har vi været i stand til at handle relativt hurtigt. Det afspejles også i vores 2021-regnskab. Når der opstår særlige muligheder, har vi et handlerum,” siger Karin Skjødt Hindkjær.
Direktøren understreger, at det ikke er et mål i sig selv, at uddelingsniveauet fra 2021 vil blive gentaget i årene fremover.
”Men også i år har vi allerede været ude med en ekstraordinær bevilling på 50 millioner kroner i forbindelse med krigen i Ukraine. Derfor forventer jeg, at vi kommer til at ligge relativt højt igen i år,” siger Karin Skjødt Hindkjær.
Mange fonde er meget engagerede i at kreere og finde løsninger på nogle af de tunge problemstillinger i det danske samfund og indtager aktive roller i både problemløsningen og det politiske arbejde
Karin Skjødt Hindkjær – Direktør, Ole Kirk's Fond
Ligesom Jesper Nygård oplever Karin Skjødt Hindkjær også, at Fondsdanmark i takt med de stigende uddelinger tager et stadig større samfundsansvar.
”De danske fonde er gennem de seneste 10 år stille og roligt blevet mere og mere aktive i deres uddelingsstrategier. Mange fonde er meget engagerede i at kreere og finde løsninger på nogle af de tunge problemstillinger i det danske samfund og indtager aktive roller i både problemløsningen og det politiske arbejde. Og det tænker jeg, at der ikke bliver mindre af i årene, der kommer. Fondene har mulighed for at tilføre nogle ressourcer og har i den forbindelse ofte højere til loftet end kommuner og regioner, som er styret efter topstramme budgetter,” siger direktøren i Ole Kirk’s Fond.
Leo Fondet vil uddele kvart milliard i 2025
En af de nye fonde på Fundats’ top-25-liste i 2021 sammenholdt med året før er den erhvervsdrivende fond Leo Fondet, der ejer hovedparten af medicinalvirksomheden Leo Pharma.
Med uddelinger på godt 162 millioner kroner indtager Leo Fondet 25. pladsen på den nye opgørelse. Og der var særligt én grund til, at Leo Fondets uddelinger havde vokseværk i 2021 sammenholdt med de 72 millioner kroner, der blev uddelt i 2020. Det fortæller administrerende direktør i Leo Fondet Peter Haahr:
”Det, der særligt gjorde, at vi uddelte mere i 2021 end året før, var støtten til en af vores langsigtede strategiske bevillinger på Københavns Universitet, der hedder Leo Foundation Skin Immunology Research Center. Da hudcentret blev etableret i 2018, gav vi en grundbevilling på 250 millioner kroner, og nu har vi så haft en opfølgende uddeling. Det skyldes, at der er god fremdrift i arbejdet på centret, og så har vi med 40 millioner kroner særligt ønsket at støtte etableringen et nyt forskningsprogram – herunder en biobank – som centret har etableret i samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital. Det er et helt unikt projekt, som kan gøre os klogere på, hvorfor man får hudsygdomme og hvad man kan gøre ved det,” siger Peter Haahr.
Vores ambition, når vi kigger frem, er at nå op på omkring en kvart milliard kroner i årlige uddelinger i 2025
Peter Haahr – Administrerende direktør, Leo Fondet
Inden for få år vil Leo Fondet ifølge direktøren skrue yderligere op for uddelingerne.
”Vores ambition, når vi kigger frem, er at nå op på omkring en kvart milliard kroner i årlige uddelinger i 2025, som jo i runde tal næsten er en fordobling af vores nuværende uddelingsniveau. Her i 2022 når vi ikke op på niveauet fra 2021, idet der blandt de strategiske bevillinger ikke er sendt så mange penge afsted i år – det forventer vi kommer på et højere niveau næste år,” siger Peter Haahr.
Han understreger, at stigningen i uddelingsniveauet gør, at Leo Fondet i stigende grad kan støtte op om dermatologi-området i både Danmark og udlandet og dermed leve op til fondens formål om at hjælpe til med at kurere hudsygdomme.
”Med stadigt stigende uddelinger giver det os mulighed for at gøre en større forskel for mennesker med hudsygdomme,” siger Peter Haahr.
Ny uddelingsrekord i Lundbeckfonden
Den erhvervsdrivende fond Lundbeckfonden er sprunget fra en 8. plads i 2020 til en 6. plads på den nye top-25-liste. I 2021 donerede Lundbeckfonden 803 millioner kroner, hvilket var ny uddelingsrekord.
”Vi gav 600 millioner kroner til det basale – det vil sige til vores eksisterende programmer, hvor vi har lovet det akademiske miljø, at der altid er mindst en halv milliard kroner – og vi gav 200 millioner kroner fra vores strategiske pulje til et neuroscience-akademi for at styrke ph.d.-uddannelserne og talentudviklingen i Danmark. Jeg tror, at det bliver i et tilsvarende leje, vi også kommer til at se Lundbeckfondens uddelinger i de næste par år. Sidste år handlede det om at styrke uddannelsen, og nu er vores fokus på neuroscience-miljøerne, hvor målet er at give nogle forholdsvis store strategiske bevillinger oven på vores basale bevillinger,” forklarer forskningsdirektør i Lundbeckfonden Jan Egebjerg.
Når Lundbeckfonden kigger frem mod 2030, er forventningen, at fonden vil uddele en milliard kroner om året på basisniveau – og så vil der, som han siger, ”sikkert komme noget oveni til strategiske satsninger”.
”I processen frem imod fast at give en milliard kroner om året på basisniveau vil vi arbejde sammen med universiteterne og hospitalerne om, hvordan vi bedst kan styrke og udvikle neuroscience-området uden samtidig at risikere, at der opstår en mætning inden for området,” siger Jan Egebjerg.
Fonde har stort ønske om at bidrage
Forskningsdirektøren i Lundbeckfonden mener, at når 25 fonde tilsammen uddelte over 21 milliarder kroner sidste år, tydeliggør det fondenes store ønske om at bidrage til samfundet.
”For vores vedkommende er det til forskning, hvor vi er en del af det miljø, der sikrer, at vi har et højt forskningsniveau i Danmark. Det er rigtig godt, at vi har en struktur, som gør, at vi fra fondenes side kan give så mange penge til filantropiske formål, og de stigende tal viser, at vi i fondene faktisk tager det med at bringe pengene tilbage til samfundet meget seriøst,” siger Jan Egebjerg.
Stigningstakten fra 2020 til 2021 har været exceptionel, og jeg vil være forbavset, hvis vi blandt fondene i top-25 ser en ny samlet stigning i størrelsesordenen seks milliarder kroner om et år
Jan Egebjerg – Forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Han forventer dog ikke, at den stigning, der er sket fra 2020 til 2021, vil blive gentaget på den korte bane.
”Stigningstakten fra 2020 til 2021 har været exceptionel, og jeg vil være forbavset, hvis vi blandt fondene i top-25 ser en ny samlet stigning i størrelsesordenen seks milliarder kroner om et år. Så selvom Novo Nordisk Fonden de senere år har skruet gevaldigt op for sine uddelinger, og selvom der har været nogle fantastiske år rent finansielt, hvor fondene har fået mange penge i kassen, er det mere realistisk med status quo næste år. Omvendt er der heller ikke noget, der tyder på, at tallet for de samlede uddelinger på den korte bane pludselig begynder at gå dramatisk ned,” vurderer Jan Egebjerg.
Heller ikke Jesper Nygård kalkulerer med, at himmelflugten blandt fondselitens uddelinger vil fortsætte i år.
”Hvis du ser på afkastet i år, som det ser ud i øjeblikket, er det for langt de fleste negativt, selvfølgelig afhængigt af hvordan man har håndteret sine investeringer. Selve aktie- og investeringsklimaet er ikke vanvittig attraktivt for nærværende. Omvendt er der nogle af de store virksomheder, der virkelig klarer sig enestående godt, for eksempel Novo og Mærsk, som har opnået historisk høj indtjening. Mit gæt vil være, at det samlet set er svært at forestille sig en stigning på samme niveau i år for de mest uddelende fonde – men det skal også sammenlignes med et meget flot 2021-niveau,” understreger Jesper Nygård.
For Realdanias vedkommende er forventningen, at den filantropiske forenings uddelinger i år falder betragteligt sammenlignet med 939 millioner kroner i 2020 og godt én milliard kroner i 2021.
”Vi præsterer i øjeblikket lavere tab for vores investeringer end aktiemarkedet, men dog med negativt fortegn. Vi forventer, at Realdanias filantropiske aktiviteter – som udmeldt – kommer til at ligge på 5-600 millioner kroner tillagt den donation på 100 millioner kroner, vi tidligere i år gav til Ukraine. Som det ser ud nu, er det derfor svært at forestille sig et tal ved årets udgang, der netto er meget større end 6-700 millioner kroner,” siger Jesper Nygård.
