De europæiske fonde sender i stigende grad penge mod miljø- og klimaformål. Det viser en ny rapport fra den europæiske fondsorganisation Philea.
126 europæiske fonde bevilgede i 2021 knap 12 milliarder kroner til miljø- og klimaformål fordelt på 8.518 bevillinger. Heraf fik Danmark 210 millioner kroner – fordelt på 80 bevillinger fra fem fonde.
Danmark ligger dog nummer et på listen over den geografiske fordeling af fondsbevillinger, når uddelingerne ses i forhold til befolkningstallet: 3.583 kroner per 100 indbyggere.
Rapporten med titlen ‘Environmental Funding by European Foundations’ er det mest omfattende studie af bevillinger til miljømæssige initiativer fra europæiske filantropiske fonde, og det bygger oven på fem tidligere udgaver.
Den forrige rapport var baseret på bevillingstal fra 2018 og her bevilgede 127 europæiske fonde 5,6 milliarder kroner miljø- og klimaformål.
På tre år er bevillingerne til miljø- og klimaformål altså steget med mere end det dobbelte.
Vi ser det også her i Danmark, hvor fonde som Hempel Fonden, 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Naturfond går seriøst og professionelt til biodiversitetsområdet
Brian Valbjørn Sørensen – Direktør, KR Foundation
Det store hop skyldes, ifølge Philea, dels en række nye, store fonde, der ikke var med i de tidligere rapporter. Dels en stigning i bevillinger fra de 105 fonde, der er gengangere i undersøgelsesgrundlaget.
Selvom 11,9 milliarder kroner er et væsentligt pengeløb, er det fortsat kun en lille del af de samlede fondsbevillinger fra europæiske fonde, påpeger fondsdirektør Brian Valbjørn Sørensen fra en af de fire danske miljø- og klimadonorer i rapporten, KR Foundation.
”Ifølge Philea-rapporten er det kun fem procent af de samlede, europæiske fondsbevillinger, der går til klima og miljø, og vi ved, at det på globalt plan fortsat er under to procent, der går til klimaformål. Det er ikke godt nok set i lyset af, at vi står midt i en eskalerende klima- og miljøkrise,” siger han.
Stigende globalt udsyn
Målt på bevilgede fondsbeløb fra fonde opdelt på nationalitet indtager Danmark en femteplads med uddelinger til miljø- og klimaformål for 291 millioner kroner.
Helt i top ligger Storbritannien, hvor de britiske fonde har bevilget 4,7 milliarder kroner svarende til næsten 40 procent af det samlede bevillingsforløb fra alle 126 fonde i rapporten.
Derefter følger hollandske fonde med 3,3 milliarder kroner i bevillinger. På tredjepladsen kommer fonde fra Schweiz med 2,2 milliarder kroner i bevillinger, og tyske fonde indtager en fjerdeplads med samlede bevillinger på 551 millioner kroner.
I alt har 148 lande fået del i mindst en af de 8.518 bevillinger, og ifølge rapporten er det en klar tendens, at de store klimafonde i stigende grad har et globalt udsyn.
36,8 procent af bevillingerne gik til projekter indenfor Europas grænser, og det er den laveste andel af bevillinger til Europa på tværs af de seks udgaver af ‘Environmental Funding by European Foundations’, og første gang, at andelen er under 40 procent.
Her siger rapporten, at til trods for, at vi befinder os midt i en eskalerende klima- og miljøkrise, så prioriteres der meget få midler til indsatser inden for blandt andet mobilisering af civilsamfundet, adfærdsændringer og alternative økonomiske paradigmer
Brian Valbjørn Sørensen – Direktør, KR Foundation
Bevillingerne er i rapporten opdelt i 13 tematiske kategorier. Fondene bevilger absolut flest penge til ’klima og atmosfære’, der løb med 2,9 milliarder kroner.
På andenpladsen lå ’biodiversitet og arter’ med 1,9 milliarder kroner, tæt fulgt af ’energi’ med 1,7 milliarder kroner i bevillinger.
Alle tre kategorier er vokset. Især ’bioversitet og arter’, der har fået 133 procent flere penge i 2021 end i 2018. ’Energi’ er steget med 24 procent. ’Klima og atmosfære’ med 54 procent i samme periode.
Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse på de 8.518 bevillinger var på 1,4 millioner kroner - en stigning på 35,7 procent i forhold til 2018.
Mere varme, færre arter
Selvom de europæiske fondsbevillinger til miljø og klimaformål fortsat udgør en meget lille andel af den samlede sektors uddelinger, glæder KR Foundations direktør Brian Valbjørn Sørensen sig dog over fremgangen.
”Det flugter med den globale tendens, hvor bevillingerne til klima alene er vokset fra cirka 1,5 milliarder dollars i 2018 til forventet 3,6 milliarder dollars her i 2023,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
Stigningen er dog langt fra tilstrækkeligt, understreger han.
”Ny forskning viser, at vi med stor sandsynlighed vil opleve den globale middeltemperatur stige til over 1,5 grader i løbet af de næste fem år, og at halvdelen af verdens arter er i tilbagegang. Der skal derfor langt mere og meget hurtigere handling til, og det gælder også filantropien,” pointerer Brian Valbjørn Sørensen.
Til gengæld mener han, det er rigtig positivt, at de danske fonde er med helt fremme med rapportens førsteplads-placering, når uddelinger til klima og miljø opgøres i forhold til befolkningens størrelse.
”Det afspejler den bevægelse, vi i de senere år har set i Danmark, hvor flere og flere fonde begynder at engagere sig i klima- og miljøområdet.”
Større fokus på biodiversitet
Brian Valbjørn Sørensen fremhæver også fondenes stigende fokus på biodiversitet. Noget han ser som et tegn på, at fondene følger med tiden.
”Sidste år fik vi jo en banebrydende, international aftale om beskyttelse af biodiversitet – det såkaldte Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework. Det skyldes blandt andet, at en række store, internationale klima- og miljøfonde skubbede på for en ambitiøs aftale, og nu investerer de samme fonde i, at aftalen bliver implementeret,” fortæller han.
”Vi ser det også her i Danmark, hvor fonde som Hempel Fonden, 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Naturfond går seriøst og professionelt til biodiversitetsområdet. Jeg håber, at flere fonde vil engagere sig i dét område fremover, også her i Danmark, hvor vi jo i den grad er fattige på natur. Ifølge Biodiversitetsrådet er højst 2,3 procent af det danske land at betragte som beskyttet natur.”
En nødvendig samtale
Udover at pege på de deltagende fondes stigende bevillinger, fremhæver Philea-rapporten dog også en række væsentlige områder, som fondene stort set ikke prioriterer. Og det er forfriskende, mener Brian Valbjørn Sørensen
”Det er jo positivt, at bevillingerne til klima og miljø stiger, men de skal jo helst også gå til aktiviteter, der rykker noget, situationens alvor taget i betragtning. Her siger rapporten, at til trods for, at vi befinder os midt i en eskalerende klima- og miljøkrise, så prioriteres der meget få midler til indsatser inden for blandt andet mobilisering af civilsamfundet, adfærdsændringer og alternative økonomiske paradigmer,” siger han.
En række internationalt anerkendte forskere peger på, at det nuværende økonomiske vækstparadigme er én af hovedårsagerne til klima- og miljøkrisen, og at vi ikke kan vækste os ud af kriserne eller løse dem alene ved hjælp af nye teknologier.
Men der er ingen vej uden om – det er en samtale, vi bliver nødt til at have, hvis vi mener det med klima og miljø alvorligt
Brian Valbjørn Sørensen – Direktør, KR Foundation
”En helt afgørende del af løsningen er at reformere vores økonomiske system, så det respekterer de planetære grænser samtidig med, at basale menneskelige behov dækkes på globalt plan. Hvordan man så konkret gør det er selvfølgelig komplekst og til debat. Men der er ingen vej uden om – det er en samtale, vi bliver nødt til at have, hvis vi mener det med klima og miljø alvorligt. Den samtale synes jeg godt, at fondene kan gå mere ind i,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
Mainstream fondsindsatser
De stigende bevillinger til klima og miljø fordrer en høj grad af koordination og samarbejde mellem fondene, mener Brian Valbjørn Sørensen.
For det er komplekst at arbejde med klima og miljø, og den kompleksitet kalder på erfaringsudveksling, koordination og samarbejde for at opnå maksimal impact og undgå suboptimering, hvor mange fonde støtter inden for områder, der er ’oppe i tiden’, mens andre vigtige områder overses.
”Lige nu er der er en tendens til, at teknologiske virkemidler prioriteres noget højere end socio-økonomiske virkemidler. Der er brug for teknologi, det er der absolut ingen tvivl om, men der skal jo kun en lille gruppe mennesker på Facebook til at mobilisere modstand mod vedvarende energiinfrastruktur. Så de to – teknologien og det sociale – går hånd i hånd,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
Her rejser rapporten en diskussion af de filantropiske prioriteringer inden for klima og miljø. Rapporten opgør, at 67 procent af bevillingerne falder inden for det, forfatterne kalder ’mainstream’-interventionsområder som ’naturbeskyttelse’, ’markedsløsninger’, og ’statslig regulering’, mens 33 procent går til mere ’radikale’ interventionsområder som blandt andet ’dybere systemforandring’ og ’environmental justice’.
”Rapporten stiller så spørgsmålet, om det er en optimal prioritering set i lyset af, at vi befinder os i en eskalerende klima- og miljøkrise, der kalder på hurtig og transformativ handling. Og spørger videre, om tiden er kommet til, at fondene bliver modigere, og i højere grad prioriterer initiativer med et systemforandrende potentiale. Gode spørgsmål, der kalder på selvransagelse og debat blandt fondene ,” mener Brian Valbjørn Sørensen.
KR Foundation uddeler årligt omkring 100 millioner kroner og har et formål om at virke for klima og miljø og en mission om at adressere de grundlæggende årsager til klimakrisen.
Velux Fonden: En presserende dagsorden
Velux Fonden er en af de andre danske fonde, der indgår i rapporten. Her er direktør Ane Hendriksen også godt tilfreds med, at de europæiske fondes bevillinger til klima- og miljøformål er steget. Hun mener dog – ligesom Brian Valbjørn Sørensen, at der er brug for langt mere.
”Det er kommet flere midler til området, men vi hæfter os også ved, at der kun er tale om fem procent, og at klima- og miljøformål stadig er prioriteret lavere end mange andre områder. Det tager tid at vende skuden, men min opfordring skal være, at det er rigtig vigtigt som filantropisk fond at være på den her dagsorden . For det er en meget presserende dagsorden,” siger Ane Hendriksen.
Velux Fonden fik i 2008 ændret vedtægterne og fik specifikt skrevet miljø ind i fundatsen. I dag uddeler fonden årligt 50 millioner kroner til projekter, der bidrager til sundt havmiljø, der kan modstå klimaforandringer.
Fonden prioriterer forskningsprojekter og partnerskaber, der bidrager til at begrænse forureningen af havmiljøet og reducerer presfaktorerne på det danske hav.
Velux Fonden har blandt andet taget initiativ til Tænketanken Hav, hvortil de i 2021 bevilgede 75 millioner kroner berammet til fem år.
”Havet har brug for hjælp, og derfor har vi taget initiativ til Tænketanken Hav. Helt konkret skal tænketanken samle viden og bane vej for forandring gennem dialog og samarbejde mellem interessenter og tværfagligheder. Tænketanken skal være havets stemme og samtidig samle erhvervsliv, beslutningstagere og civilsamfund om den blå omstilling,” fortæller Ane Hendriksen.
Derudover søsatte Velux Fonden – sammen med Villum Fonden og KR Foundation – i 2021 jubilæumsprojektet 70i30, hvor de tre fonde afsatte i alt 320 millioner kroner til en række sammenhængende klimainitiativer, der har som mål at bidrage til Danmarks målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Her tror vi på vigtigheden af, at der bliver taget fat på alt det omkring adfærdsændringer og regulering
Ane Hendriksen – Direktør, Velux Fonden
”Alle fonde er selvfølgelig bundet af deres fundatser, så fondene skal jo på en eller anden måde kunne se sig selv ind i, hvordan de kan være med til at løse den her dagsorden. Her tror vi på vigtigheden af, at der bliver taget fat på alt det omkring adfærdsændringer og regulering , og det er netop det, vi forsøger at gøre med vores jubilæumsprojektet,” siger Ane Hendriksen.
Her følger Velux Fonden to spor. Den ene handler om at skaffe viden til dem, der laver reguleringen. Derudover handler projektet om at få borgerne engageret i klimaomstilling – blandt andet via fornuftig klimakommunikation.
Et svært område
Velux Fonden gør en dyd ud af at skabe netværk med de fonde, der deler interessen for klima- og miljøfilantropi, og Ane Hendriksen opfordrer til samtaler og samarbejder på tværs af fonde om den vigtige dagsorden.
”Det er et super svært område, for der er rigtig mange udfordringer derude, så hvordan er det vi som fonde bedst kan hjælpe. Det er der behov for at få nogle samtaler om,” mener Ane Hendriksen.
”Derudover er det vigtigt, at vi samarbejder om den viden, der er på området. Så vi ikke gentager tingene, men i stedet adderer op på viden. Den her dagsorden er alt for vigtig til, at vi kaster os over de samme projekter i forskellige lande,” siger hun.
Ud over Velux Fonden og KR Foundation er 15. Juni Fonden og Realdania også blandt de 126 fonde, som Philea-rapporten analyserer bevillinger fra.
Philea understreger, at rapporten ikke er fyldestgørende, da der ikke findes en definitiv liste af alle klima- og miljøfonde i Europa.
”Vi er opmærksomme på yderligere fonde, vi gerne ville have inkluderet i researchen, og vi håber, at de vil være villige til at deltage i efterfølgende udgaver. Der er sikkert også fonde, vi ikke har på radaren, og vi vil gerne have forslag til flere fonde,” står der i rapporten.
Fondsorganisationen Philea, der har hovedsæde i Bruxelles og er en forkortelse af Philanthropy Europe Association, opstod sidste år ved en fusion mellem organisationerne EFC og Dafne.