De indsamlende fonde i Danmark er de seneste tre år blevet bedre og bedre til at få penge ind på kontoen. Og de er samtidig blevet stadig dygtigere til at rejse midler hos uddelende fonde.
Det kan konkluderes på baggrund af en opgørelse, Fundats har foretaget over 15 indsamlende fondes samlede indtægter og indtægter fra fonde i 2020, 2021 og 2022.
For at give et så retvisende billede som muligt af den økonomiske situation for de indsamlende fonde, tæller opgørelsen både humanitære sværvægtere som Folkekirkens Nødhjælp, Den Danske Unicef Fond og Planbørnefonden samt helt små fonde som Børnehjertefonden, AIDS-Fondet og Kvindecenterfonden Dannerhuset.
Tilsammen havde de 15 indsamlende fonde i 2022 indtægter for godt 3,2 milliarder kroner. Til sammenligning var de samlede indtægter i 2020 én milliard kroner mindre, nemlig 2,2 milliarder kroner.
Men da Unicef først fra 1. januar 2022 blev omdannet fra en forening til en ikke-erhvervsdrivende fond, er indtægterne fra Unicef ikke medregnet i opgørelsen for hverken 2020 og 2021, og derfor er fondenes reelle indtægtsstigning på 523 millioner kroner.
Når man isoleret kigger på, hvor gode de indsamlende fonde har været til at rejse midler fra fonde, er totaltallet i 2022 på over en halv milliard kroner, mere specifikt 515 millioner kroner. I det tal er Den Danske Unicef Fonds indsamlede fondsmidler på 212 millioner kroner medregnet.
Til sammenligning modtog de indsamlede fonde to år før, i 2020, godt 173 millioner kroner fra uddelende fonde. Det er dermed en stigning på 342 millioner kroner.
Når Unicef bliver pillet ud af ligningen, er der tale om en stigning i 14 fondes høstede fondsmidler på 130 millioner kroner og altså knap en fordobling fra 2020 til sidste år.
Det skal bemærkes, at ikke alle de medvirkende fond udspecificerer deres indtægter fra fonde i regnskaberne. I nogle tilfælde omfatter tallet for fondsmidler således blandt andet også gaver og indtægter fra virksomheder.
Se alle tallene i opgørelsen under denne artikel.
Bedste regnskab i fondens historie
Den indsamlende fond med den mest eksplosive stigning i både samlede indtægter og fondsstøtte er Planbørnefonden. Fonden, der har et skævt regnskabsår, har kunnet se de samlede indtægter vokse fra 2019-2020-regnskabet til 2021-22 med 164 millioner kroner, og heraf er fondens indtægter fra fonde næsten syvdoblet: Fra 15,6 til 106,5 millioner kroner.
Da 2021-2022-regnskabet blev offentliggjort i december 2022, skete det da også ledsaget af en pressemeddelelse, som fortalte om indsamlings- og uddelingsrekord og om det bedste årsregnskab i fondens historie.
Den syvdobling, vi har oplevet i støtten fra private fonde siden 2019, er frugten af en målrettet, strategisk tilgang til arbejdet gennem flere år
Dorthe Petersen – Administrerende direktør, Planbørnefonden
Dorthe Petersen, der er administrerende direktør i Planbørnefonden, understreger, at fonden får støtte både fra private danskere, private fonde og institutionelle donorer som for eksempel Danida, og det er særligt pengene fra private fonde og institutionelle donorer, der er vækstet de senere år.
”Den syvdobling, vi har oplevet i støtten fra private fonde siden 2019, er frugten af en målrettet, strategisk tilgang til arbejdet gennem flere år, hvor vi i stigende grad indgår partnerskaber med fondene, så vi sammen kan finde løsninger, lære af hinanden og bringe forskellige kompetencer i spil. Det har blandt andet resulteret i målrettede flerårige samarbejder med Poul Due Jensens Fond, Lego Fonden og Novo Nordisk Fonden,” siger Dorthe Petersen.
Som et konkret eksempel nævner Dorthe Petersen, at Novo Nordisk Fonden i starten af 2022 gav 200 millioner kroner over en femårig periode til et projekt med unge syriske flygtninge i Jordan. Her skal et konsortium, som Planbørnefonden står i spidsen for, sikre, at de unge flygtninge kommer i uddannelse og ind på arbejdsmarkedet.
Fonde tager større globalt ansvar
Ifølge Dorthe Petersen giver de fire- og femårige partnerskaber, Planbørnefonden ofte indgår med fondene, mulighed for at planlægge flere år frem i tiden.
”Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke indgår samarbejderne med fondene kun for pengenes skyld, men fordi vi kan se, hvor vigtigt og frugtbart det er, når vi sammen finder innovative løsninger,” siger Dorthe Petersen.
Hun lægger ikke skjul på, at stigningen i fondsstøtte også hænger direkte sammen med en verdensorden, der har ændret sig, og kriser som blandt andet covid og krigen i Ukraine.
”Generelt oplever jeg, at fondene giver større bidrag til at løse verdens kriser og tager et stadig større globalt ansvar,” siger Dorthe Petersen.
- Forventer du, at væksten i fondsindtægter vil fortsætte?
”Jeg kan ikke sige, om vi kan fastholde stigningen i vores indtægter, herunder i fondsstøtte, men når vi om kort tid offentliggør vores nye årsregnskab for 2022-2023, viser det en yderligere stigning på cirka 50 procent i de private fondsindtægter. Og hvis vi gør os umage, er det forhåbentlig realistisk at fastholde det høje niveau, vi nu er oppe på, i de kommende år,” siger Planbørnefondens administrerende direktør.
Fondene ringede selv
Også i Læger Uden Grænsers Fond, som er en afdeling af Médecins Sans Frontières, har både de samlede indtægter og fondsstøtten bevæget sig markant opad fra 2020 til 2022.
De samlede indtægter er steget med 88 millioner kroner og nåede i 2022 op på 270,5 millioner kroner, mens fondsstøtten er vokset med 7,4 millioner kroner: Fra 18,8 til 26,2 millioner kroner.
Anne-Mette Krøyer, der er Head of Strategic Partnerships i Læger Uden Grænsers Fond, tilskriver ligesom Dorthe Petersen delvis de øgede indtægter covid-19 og krigen i Ukraine.
”En stor del af vores vækst i indtægter de seneste år skyldes dels coronapandemien, der helt bestemt var med til at styrke fokus på den store verden og på, at vi er nødt til at stå sammen, og dels krigen i Ukraine, hvor vi oplevede en usædvanligt stor generøsitet fra blandt andre fondene. Normalt er vi jo altid proaktive i relationen til fondene – her var det pludselig fondene selv, som ringede til os og sagde, at de gerne ville støtte vores arbejde. En sådan grad af generøsitet og imødekommende opbakning har jeg aldrig oplevet før,” siger Anne-Mette Krøyer.
Hun tilføjer, at ud over corona og Ukraine har de humanitære kriser stået i kø de seneste år, og i den forbindelse har Læger Uden Grænser fra fondenes side også oplevet en stor bevågenhed i forhold til mange af de oversete kriser – de kriser, som vi ifølge Anne-Mette Krøyer har en tendens til at glemme, når al fokus pludselig rettes mod ét brændpunkt.
Normalt er vi jo altid proaktive i relationen til fondene – her var det pludselig fondene selv, som ringede til os og sagde, at de gerne ville støtte vores arbejde
Anne-Mette Krøyer – Head of Strategic Partnerships, Læger Uden Grænsers Fond
En del af æren for den økonomiske medvind tilskriver hun dog samtidig det arbejde, der finder sted i Læger Uden Grænsers sekretariat på Strandlodsvej på Amager.
”Vi er også selv blevet mere professionelle i Læger Uden Grænser, hvor vi har arbejdet benhårdt på at styrke arbejdet i vores strategiske partnerskabssektion, når det handler om at imødegå fondene og den retning, de bevæger sig i, på en stadig mere professionel og engageret måde. Ud over at styrke vores målrettede fokus på store fonde, har vi samtidig øget fokus på større virksomheder, hvilket også har givet gode resultater,” siger Anne-Mette Krøyer.
Fondsindtægterne i 2022 på 26,2 millioner kroner var ny rekord for Læger Uden Grænser i Danmark, men fonden har ifølge Anne-Mette Krøyer ingen intention om at hvile på laurbærrene.
”Støtten og opbakningen fra fondene er altafgørende for Læger Uden Grænser, som er privatfinansieret, og det er helt klart vores ambition at fortsætte væksten på fondssamarbejder for at imødekomme de stigende humanitære behov: Dels i forhold til at øge outreach på de enkelte projekter, dels skal den tættere dialog, vi er i med fondene, også gerne føre til flere længerevarende samarbejder til styrkelse for de voksende medicinske nødhjælpsbehov,” siger Anne-Mette Krøyer.
Dobbelt så mange medarbejdere
Også den erhvervsdrivende fond Julemærkefonden, som driver fem Julemærkehjem, er kommet ud af nogle gode regnskabsår. Fra 2020 til 2022 er fondens samlede indtægter vokset med 31,5 millioner kroner: Fra 125,2 til 156,7 millioner kroner.
Og i samme periode er Julemærkefondens fondsindtægter steget med 8,7 millioner kroner: Fra 17,1 til 25,8 millioner kroner.
”Stigningen i vores samlede indtægter de seneste år hænger sammen med, at vi har lagt flere ting på vores hjælpearbejde, hvilket selvfølgelig kræver øgede indtægter. Vi har investeret massivt blandt andet i forhold til antallet af medarbejdere, hvor vi nu er omkring 30, hvilket er dobbelt så mange som for fem-seks år siden. En del af de nye medarbejdere arbejder med fundraising, og vi har også øget antallet af personer, der arbejder med kommunikation og dokumentation,” siger Søren Ravn Jensen, der er direktør i Julemærkefonden.
Ifølge Søren Ravn Jensen har fonden tre puljer af fondsindtægter:
”Dels er der fonde, der støtter driften af Julemærkehjemmene. Dels er der fonde, som støtter udvikling af projekter. Og endelig får vi penge fra fonde til renoveringer af vores Julemærkehjem, hvor vi har fem huse, hvoraf fire af dem er ældre bygningsmasse, som kræver løbende renoveringer, for at det hele ikke skal falde sammen,” siger Søren Ravn Jensen.
Sidste år sendte vi omkring 600 fondsansøgninger af sted, og det er faktisk en fordobling sammenlignet med for to år siden
Søren Ravn Jensen – Direktør, Julemærkefonden
Julemærkefondens direktør understreger, at stigningen i fondsindtægter hænger direkte sammen med, at der er blevet sendt langt flere fondsansøgninger af sted – især til et stigende antal små og mellemstore fonde.
”Sidste år sendte vi omkring 600 fondsansøgninger af sted, og det er faktisk en fordobling sammenlignet med for to år siden. Blandt de små og mellemstore fonde, hvor vi har haft held med ansøgningerne, har vi især fået mange tilskud til driften af Julemærkehjemmene,” siger Søren Ravn Jensen.
Listen over fonde, der i 2022 støttede Julemærkefonden, tæller eksempelvis Ole Kirk’s Fond og Augustinus Fonden, som med en donation for perioden 2022-2025 har sikret, at Julemærkehjemmene også i årene fremover kan arbejde med at sikre langtidseffekten af børns ophold på hjemmene.
Derudover støttede blandt andre Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Dampskibsselskabet Orient’s Fond renoveringsprojekter på Julemærkehjemmene.
Arv er nyt satsningsområde
Direktøren lægger ikke skjul på, at Julemærkefonden er ”dybt afhængig af fondsindtægterne”.
”Hvis der faldt 26 millioner kroner væk i vores omsætningsgrundlag, ville vi få et kæmpestort underskud, og det ville blandt andet betyde, at vi ville være nødt til at indskrænke interventionen og udskyde planlagte renoveringer,” siger han.
Der er ikke i fondens strategi for 2023-2028 lagt op til store ændringer i Julemærkefondens måde at arbejde med fonde og fundraising. Her er målsætningen ifølge Søren Ravn Jensen ”at fortsætte det gode arbejde, der allerede sker”, og gerne komme i dialog med endnu flere fonde, som fonden ikke før har samarbejdet med.
”Nyt i strategien er derimod, at vi vil forsøge at få flere indtægter fra virksomheder og privatpersoner og mere systematisk end hidtil fortælle om mulighederne for at testamentere arv til os. Især arv er virkelig et satsningsområde,” siger Søren Ravn Jensen.
