Den danske befolknings kendskab til og anerkendelse af de almennyttigt uddelende fonde og foreningers samfundsbetydning er på flere parametre stigende.
Det er konklusionen i en ny kendskabs- og omdømmeanalyse fra foreningen Fondenes Videnscenter baseret på 2.235 svar.
Analysen, der er foretaget af Kantar Gallup i maj, viser blandt andet, at det uhjulpne kendskab til fondene i perioden 2019 til 2022 er steget fra 57 til 71 procent.
Også det hjulpne kendskab er opadgående. Når respondenterne præsenteres for en liste med fondsnavne, nikker 90 procent genkendende til mindst én fond. Det tal har ligget stabilt mellem 87-90 procent de seneste fire år.
Tallet er markant lavere, når undersøgelsen som noget nyt søger svar på, om respondenterne inden for det seneste år har set eller hørt om ét eller flere projekter, der er finansieret ved hjælp af midler fra fonde eller fondslignende foreninger. Kun godt én ud af tre, 37 procent, har en sådan erindring.
“Det er altså nemmere for danskerne at huske fondene end de specifikke projekter, fondene har finansieret,” konkluderes det i analysen.
Benhård læsning
Som Fundats omtalte i flere artikler sidste efterår på baggrund af 2021-udgaven af kendskabsanalysen, skete der fra 2018 til 2021 et bemærkelsesværdigt fald på 11 procentpoint i andelen af danskere, der mener, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet.
Det fik blandt andre Lego Fondens daværende direktør Anne-Birgitte Albrectsen og seniorforsker Adam Moe Fejerskov til at understrege, at der er plads til forbedring i fondssektoren både når det gælder transparens, synlighed og kommunikation. Adam Moe Fejerskov gik så langt som at kalde undersøgelsen ”benhård læsning for fondene”.
I den nye udgave af undersøgelsen kan fondene glæde sig over, at der fra 2021 til 2022 er sket en stigning på tre procentpoint i andelen af danskerne, som oplever, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet.
67 procent af respondenterne mener nu, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave mod 64 procent sidste år, mens 72 procent erklærer sig enige i, at de danske fonde gør en positiv forskel i det danske samfund. Her var det tilsvarende tal 69 procent i 2021.
Suspekt med stor pengetank
Claus Jørgensen, der er selvstændig omdømmeekspert og kommunikationsrådgiver i firmaet Renommé Kommunikation, har på foranledning af Fundats læst kendskabs- og omdømmeanalysen. Han mener, at fondene har grund til at være tilfredse med resultaterne.
”Overordnet synes jeg, at undersøgelsen viser, fondenes omdømme er ret godt – især i betragtning af det bagtæppe, at nogle af fondene ejer store aktieposter i virksomheder med rigtig mange penge. Sammenlignet med andre lande er det jo i Danmark en lille smule suspekt at have en stor pengetank. Derudover associeres mange af fondene med virksomheder, som man af den ene eller anden grund kan være kritisk overfor – aktuelt for eksempel virksomheder med fortsatte aktiviteter i Rusland. Så i lyset af dét, synes jeg, bedømmelsen af fondene er overraskende positiv,” siger Claus Jørgensen.
Derudover associeres mange af fondene med virksomheder, som man af den ene eller anden grund kan være kritisk overfor – aktuelt for eksempel virksomheder med fortsatte aktiviteter i Rusland
Claus Jørgensen – Omdømmeekspert og kommunikationsrådgiver, Renommé Kommunikation
Inden fondene kammer over i begejstring over danskernes anerkendelse af den positive forskel, fondene gør i samfundet, minder Claus Jørgensen om, at der samtidig er cirka tre ud af 10 respondenter, som tilsyneladende mener det modsatte.
”Man skal ikke se bort fra, at der er en stor del af befolkningen, som ikke synes, at det, fondene udøver, er særlig samfundsnyttigt, og den del er ikke tilstrækkeligt belyst i undersøgelsen. Så jeg vil anbefale fondene at gå dybere ind i det segment og spørge ind til årsagerne, som måske er rent ideologiske, måske udspringer af, at de pågældende bare ikke mener, at de formål, fondene fremmer, er de rigtige,” siger Claus Jørgensen.
Undersøgelse er et øjebliksbillede
Formanden for bestyrelsen i Fondenes Videnscenter, Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård, lægger ikke skjul på sin tilfredshed med hovedkonklusionerne og udviklingstallene i den nye kendskabs- og omdømmeanalyse.
”Jeg glæder mig selvfølgelig og begejstres over at se den høje grad af tillid, som befolkningen har til fondene og de filantropiske foreninger. Det kalder på en fortsat ydmyghed og ligeledes på stærke relationer mellem fonde og samfund, som heldigvis præger den samlede gruppe af fonde og filantropiske foreninger,” siger Jesper Nygård.
Han tilføjer, at når tilliden til sektoren vokser, kan det også hænge sammen med, at rigtig mange lever op til anbefalingerne til god fondsledelse.
”Jeg glæder mig også over, at der på tre år er sket en udvikling i andelen, som uhjulpet kan nævne mindst én fond ved navn. Stigningen fra 57 til 71 procent på tre år synes jeg er flot. Jeg er meget bevidst om, at en sådan undersøgelse er et øjebliksbillede, og aktuelt kan det stigende kendskab måske blandt andet forklares med fondenes coronahjælp, så det er ikke utænkeligt, at andelen af danskerne, som kan nævne navnet på en fond, senere vil falde lidt igen,” siger Jesper Nygård.
Både 2021- og 2022-kendskabsundersøgelsen er lavet i en ekstremt turbulent tid, hvor der er sket vanvittige ting i verden, som kan være med til at påvirke danskernes holdning til fondene og de filantropiske foreninger
Jesper Nygård – Bestyrelsesformand, Fondenes Videnscenter
Den lille stigning i andelen af respondenterne, der mener, at de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet, betegner han som ”meget tilfredsstillende”.
”Det er i den sammenhæng vigtigt at huske, at både 2021- og 2022-kendskabsundersøgelsen er lavet i en ekstremt turbulent tid, hvor der er sket vanvittige ting i verden, som kan være med til at påvirke danskernes holdning til fondene og de filantropiske foreninger. 2021 og 2022 har været præget af blandt andet covid19-lockdowns, Rusland invasion i Ukraine, stigende fødevare- og energipriser og voldsom kompleksitet omkring, hvordan vi løser klimaudfordringerne i en tid med krig og inflation. Her glæder jeg mig over, at stadig flere anerkender den forskel, vi fra fondene og de filantropiske foreningers side er med til at gøre i samfundet i en voldsom tid,” siger Jesper Nygård.
Videnscentrets formand erkender, at der skal gøres en indsats for at få den sidste cirka tredjedel af befolkningen overbevist om, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet.
”Man skal fra fondenes side kontinuerligt arbejde med transparens og med at gøre det, man laver, synligt udadtil. Det er samtidig værd at huske, at fondene er så forskellige og mangfoldige, som tilfældet er. Nogle arbejder meget nichepræget, mens andre har fokus på store samfundsspørgsmål. Og dét, at fondene ikke går i takt, og at indsatserne ikke er koordineret fra højeste sted, er faktisk noget af det, jeg selv sætter virkelig pris på – både som Realdania-direktør og som formand for Fondenes Videnscenter,” siger Jesper Nygård.
Stille liv fører til mistænkeliggørelse
Det fremgår af undersøgelsens metodeafsnit, at der er gennemført lignende kendskabsmålinger i 2008, 2009, 2011, 2013-2016 og 2018-2021.
Og ifølge Claus Jørgensen er der god grund til, at fondene fortsætter med at måle på befolkningens kendskab og kontinuerligt forsøger at øge det.
”Det er vigtigt for at sikre deres legitimitet og opbakning – den berømte license to operate. Samtidig er det vigtigt, at fondene fastholder fokus på at have en så stor grad af transparens som muligt, for det kan bruges til at få skabt det nødvendige kendskab til, hvem fondene er og hvad de deler penge ud til, så noget af al den mystik, der kan skabe mistænksomhed, ikke er til stede i befolkningen,” forklarer Claus Jørgensen.
Han noterer sig, at der stadig er fonde, der virker til at leve et stille liv.
”Nogle af dem udspringer jo også af virksomheder, der traditionelt har tilgangen, at den, der lever stille, lever godt. Dét synspunkt holder bare ikke i 2022 hverken for virksomheder eller fonde, for det risikerer at føre til mistænkeliggørelse,” siger Claus Jørgensen.
Uanset, om man er født med meget eller lidt legitimitet, er det op til resten af samfundet at vurdere, om man lever op til rollen – aldrig én selv
Jesper Nygård – Bestyrelsesformand, Fondenes Videnscenter
Også Jesper Nygård mener, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at sikre sig, at den danske befolkning kender fondene og de filantropiske foreninger.
”Alle fonde er født med en legalitet defineret i vedtægterne. Men alle er ikke født med legitimitet. Og uanset, om man er født med meget eller lidt legitimitet, er det op til resten af samfundet at vurdere, om man lever op til rollen – aldrig én selv. Netop derfor er kendskabet til, hvad vi laver, og hvor godt vi lykkes med at udbrede kendskabet til vores arbejde, meget vigtigt kontinuerligt at måle på,” siger Jesper Nygård.
Forskellige opfattelser af ’fond’
Ifølge Claus Jørgensen er der et helt grundlæggende problem i undersøgelsen knyttet til brugen af ordet ’fond’.
I kendskabsspørgsmålet bruges formuleringen ’Hvilke fonde eller fondslignende foreninger kender du?’, og når det omhandler den samfundsmæssige værdi, skal respondenterne forholde sig til tre spørgsmål om ’de danske fonde’.
Kun, når det gælder et spørgsmål om tilliden til en række oplistede institutioner og opfattelsen af forskellige organisationers hensyntagen til samfundet, anvendes i spørgerammen den mere præcise betegnelse ’almennyttigt uddelende fonde og foreninger’.
Det er muligt, at forskellene er klare, hvis man sidder i Egmont Fonden eller Realdania, men menigmand vil ikke nødvendigvis kunne lave den samme distinktion
Claus Jørgensen – Omdømmeekspert og kommunikationsrådgiver, Renommé Kommunikation
Claus Jørgensen påpeger, at det er en udfordring ved undersøgelsen – og dermed for fondene i deres brug af resultaterne – at der ikke i den danske befolkning hersker en entydig opfattelse af, hvad fonde er for noget.
”Så når man spørger folk, om de kender fondene, hvad de synes om dem og hvorvidt fondene udfører et samfundsnyttigt stykke arbejde, afhænger svaret meget af, hvad for en type af fond, den pågældende respondent senest har været i berøring med eller på den ene eller anden måde har hørt om. Det er muligt, at forskellene er klare, hvis man sidder i Egmont Fonden eller Realdania, men menigmand vil ikke nødvendigvis kunne lave den samme distinktion,” siger Claus Jørgensen.
Formanden for Fondenes Videnscenter erkender, at det er en udfordring, når der i undersøgelsen for eksempel stilles spørgsmål om, hvilke ’fonde eller fondslignende foreninger’ respondenterne kender.
”Jeg er fuldstændig enig i, at det godt kan skabe et forvirrende billede. Alene medlemmerne af Fondenes Videnscenter er omfattet af tre forskellige lovgivninger, og dertil kommer kapitalfondene og fonde skabt via lovgivning, for eksempel Landsbyggefonden, vækstfonde og skovfonde. Det er et kæmpestort landskab, hvor ordet fond bruges, så selvfølgelig er det en udfordring at tale om fonde, når man laver en undersøgelse som denne,” siger Jesper Nygård.
”Selv siger jeg ’fonde og filantropiske foreninger’, når jeg omtaler sektoren, for dermed at være tydelig omkring, at jeg ikke mener kapitalfonde og fonde stiftet ved lov,” tilføjer Jesper Nygård.
