Effektmåling og resultater er tilsyneladende ikke højeste prioritet, når fonde bedriver klassisk ansøgningsdrevet filantropi. Det er i hvert fald ikke det indtryk, de fleste bevillingsmodtagere står tilbage med, når de har opfyldt fondenes krav om tilbagemelding og afrapportering til fondene.
Det viser en måling, som nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemført blandt knap 500 brugere af landets største online database over uddelende fonde, fonde.dk.
For selv om langt de fleste bevillingsmodtagere bliver bedt om levere input tilbage til fondene, når fondsmidlerne er brugt, så er det kun et fåtal som oplever, at afrapporteringen skal bruges til at måle effekten af de indsatser og projekter, som fondene har støttet. Derimod oplever størstedelen af modtagerne, at afrapporteringen skal sikre, at pengene er brugt til det formål, som de er bevilget til.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har spurgt de brugere af fonde.dk, som inden for de sidste 24 måneder har modtaget en fondsbevilling, om fonden har bedt om en afrapportering om projektet. Og hvad de oplevede, der var formålet med afrapporteringen.
Afrapportering var et krav fra fondene til to ud af tre af de 151 bevillingsmodtagere, som havde fået positivt svar på deres ansøgning. Cirka 17 procent af bevillingsmodtagerne blev ikke bedt om at rapportere tilbage til fonden, når pengene var brugt. Og for cirka 16 pct. af tilsagnene var der et delvist krav om afrapportering.
Kontrol med formålet
Selvom effekt har stået på højt på dagsordenen i debatten om fondenes virke i samfundet, så er effektmåling ikke et tema, som fondsansøgerne i målingen mærker ret meget til.
Knap hver tiende af de bevillingsmodtagere, som blev bedt om at levere en afrapportering, oplevede at tilbagemeldingen skulle bruges til at måle hvilken effekt, der kom ud af det pågældende projekt.
Tilfredshedsmålingen går ikke dybere ind i hvilken type af projekter, der har fået tilsagn om støtte på baggrund af ansøgningerne. Men halvdelen af de ansøgere i målingen, der har fået tilsagn fra en fond, angiver at de har ansøgt om pengene på vegne af en forening eller en sports- eller fritidsklub.
Det mest centrale for enhver fonds uddelingspolitik er naturligvis om pengene uddeles i overensstemmelse med vedtægternes formålsparagraffer. På den baggrund er det heller ikke overraskende, at størstedelen af bevillingsmodtagerne oplever, at formålet med afrapporteringen til fonden var at kontrollere, at pengene blev brugt rigtigt i forhold til ansøgningen.
Således svarer to ud af fem modtagere, at de opfattede formålet med afrapporteringen som en måde at sikre sig, at pengene blev brugt i overensstemmelse med bevillingen.
Cirka 14 procent oplevede, at afrapporteringen både skulle bruges til at kontrollere og til at dokumentere effekten af det fondsstøttede projekt. Godt en tredjedel af modtagerne svarede, at de ikke var klar over hvad formålet var med afrapporteringen, eller at de oplevede, at den skulle bruges til andre formål end kontrol og effektmåling.
Tilfredshedsmålingen er alene baseret på brugerne af fondsdatabasen fonde.dk og er derfor ikke nødvendigvis repræsentativ for samtlige fondsansøgere til landets fonde. I alt 487 brugere har svaret på websurveyet. Af dem har 323 ansøgt en eller flere fonde inden for de seneste 24 måneder. Tilfredshedsmålingen er gennemført i samarbejde med den rådgivende fundraiservirksomhed, fundraiseren.dk, som står bag fondsdatabasen.