Bør de store medlemsstyrede almennyttige foreninger have en etisk investeringspolitik?
”Ja”, lyder det korte svar fra delegerede og repræsentantskabsmedlemmer i seks store filantropiske foreninger.
På en skala fra et til fem, hvor fem er mest vigtigt, sætter 69 procent af respondenterne i et rundspørge, som Fundats har foretaget blandt repræsentantskabsmedlemmer og delegerede i seks medlemsstyrede foreninger, kryds ved tallet fem.
Det tal overrasker på ingen måde Anders Schelde, der er investeringschef i Akademikerpension.
”Det er jeg ikke overrasket over. Der er en klar tendens i tiden, hvor folk tager det her investeringsansvar på sig. Jeg har arbejdet med finans i 33 år, og da jeg startede min karriere som ung mand, var det ikke noget, der fyldte i folks hoveder. Der var aktier og obligationer noget, man gjorde for pengenes skyld. Man tænkte ikke over, at der fulgte et ansvar med. Det gør mange i dag. Man kan spekulere meget over hvorfor. Mit indtryk er, at klimakrisen er en af hoveddriverne bag det,” siger Anders Schelde til Fundats.
En af de repræsentantskabsmedlemmer, der har svaret på Fundats spørgeskema er Elsebeth Krogh. Hun har siden 2010 været valgt til repræsentantskabet for Realdania. Hun hæfter sig netop ved de grønne investeringer.
”Etiske investeringer betyder helt sikkert noget for mig. Jeg ville ikke bryde mig om investeringer i fossile brændstoffer. Det skal være bæredygtig energi,” siger Elsebeth Krogh til Fundats.
Medlemsrepræsentanternes holdning til etisk investeringspolitik
Nej til tobak, ja til grøn energi
I rundspørget bliver respondenterne bedt om at forholde sig til hvilke investeringer, deres foreninger ikke bør foretage. Stillet over for ni kontroversielle investeringsemner skal de tage stilling til, om emnet er af en karakter, som deres forening ikke bør investere i. Emnerne tæller våben (alle slags), atomvåben, tobak, overvågningsudstyr, kul, olie, gas, pornografi og statsobligationer i diktaturstater.
De tre mest bandlyste emner på listen er tobak, statsobligationer i diktaturstater og pornografi i nævnte rækkefølge. Derefter følger våben og kul.
Det overrasker ikke Anders Schelde.
”Det er de her emner, man taler om, når man snakker etiske og ansvarlige investeringer. Generelt plejer de fossile brændstoffer måske at være lidt højere oppe på listen, end tilfældet er her. Tobak og våben er de fleste enige om, at de ikke vil have deres penge investeret i,” siger han.
Ingen direkte indflydelse på investeringspolitikken
I rundspørget svarer 72 procent af respondenterne, at medlemsrepræsentanterne bør have indflydelse på, hvilke typer af investeringer deres foreningen bør ekskludere fra investeringsuniverset.
Hos ingen af de nævnte foreninger har medlemsrepræsentanterne dog direkte indflydelse på investeringspolitikken. I alle tilfælde er det bestyrelsen, der træffer endelig afgørelse om de økonomiske dispositioner.
Helt generelt er det et demokratisk problem, som mange organisationer kæmper med
Anders Schelde – Investeringschef, Akademikerpension
Anders Schelde vil ikke forholde sig til medlemsrepræsentanternes indflydelse i de konkrete foreninger, men han vil godt udtale sig på et generelt plan:
”Helt generelt er det et demokratisk problem, som mange organisationer kæmper med. Det gør vi også i Akademikerpension. Problemet er, at nogle af de her emner er meget tekniske. Der skal tages stilling til en masse detaljer, og på den måde egner det sig ikke særligt godt til plenumdiskussioner,” forklarer han.
Fremfor direkte indflydelse er løsningen, ifølge Anders Schelde, at repræsentantskabsmedlemmerne udstikker de overordnede linjer, som bestyrelsen følger.
”Man skal finde en form, hvor man i et demokratisk forum kan have nogle gode debatter, som stikker nogle linjer ud, som bestyrelserne bagefter kan implementere i nogle politikker. Efterfølgende må bestyrelsen gå tilbage til sine medlemsvalgte og sige: Nu har vi hørt, hvad I sagde. Kan I se jer selv i det her?,” siger Anders Schelde.
Repræsentantskaberne påvirker alligevel investeringspolitikken
Selvom repræsentantskaberne ikke har formel indflydelse på foreningernes økonomiske dispositioner, så kan de alligevel godt have indvirkning på dem.
Sådan lyder det fra Peter Gæmelke, der udover at være valgt til repræsentantskabet i Velliv Foreningen også er foreningens bestyrelsesformand.
”De input, der kommer fra repræsentantskabet, er jo med til at påvirke, at vi går i den rigtige retning. I vores repræsentantskab har der for eksempel været meget diskussion om, hvor meget vi skal investere i olieselskaber fremadrettet. Den diskussion har været medvirkende til, at Vellivs bestyrelse har vedtaget en fem-procent-regel for olie og gas,” siger Peter Gæmelke til Fundats.
Stor forskel på de etiske investeringspolitikker
Selvom der blandt respondenterne i rundspørget er enighed om vigtigheden af en etisk investeringspolitik, er der stor forskel på, hvordan ledelserne i foreningerne griber det an.
Alle foreninger retter sig efter de anerkendte, internationale standarder, som eksempelvis FN’s Global Compact, men hvordan foreningerne implementerer de alment accepterede standarder i deres investeringspolitikker er forskellig.
I hvilket omfang de filantropiske organisationer har sammenholdt deres investeringer med egne værdier varierer ligeledes fra forening til forening. I den ene ende af skalaen ligger Velliv Foreningen, som har gjort sig klare overvejelser om, hvad foreningen ikke ønsker at investere i.
I et excel-dokument, der kan downloades frit på foreningens hjemmeside, har foreningen eksempelvis oprettet en eksklusionsliste af virksomheder, som foreningen ikke ønsker at investere i. Virksomhederne er ekskluderet som følge af deres engagement i blandt andet tobak-, kul-, våben- og gasindustrien.
Som begrundelse for eksklusion skriver Velliv Foreningen:
”Velliv Foreningen ønsker ikke at investere i selskaber, som bryder med Velliv Foreningens ESG-kriterier fastlagt i politikken for ansvarlig investering og aktivt ejerskab og som ikke udviser forandringsvilje i forhold til deres håndtering af ESG-risici. Endelig ønsker Velliv Foreningen ikke at investere i tobaksselskaber, selskaber med aktiviteter i kontroversielle våben eller selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen stammer fra udvinding af kul og oliesand.”
Velliv Foreningen er også blandt de meget få filantropiske foreninger, som har besluttet at offentliggøre deres aktieportefølje. På hjemmesiden findes et excel-ark over de 772 virksomheder, som foreningen i øjeblikket har investeret i.
Der er bred enighed i repræsentantskabet og bestyrelsen om, at når vi investerer, så gør vi det etisk forsvarligt
Ulrik Andersson – Økonomidirektør, Tryghedsgruppen
Samme tilgang har Tryghedsgruppen. På deres hjemmeside er foreningens etiske investeringskriterier ligeledes frit tilgængelige. Her lyder det blandt andet, at Tryghedsgruppen ikke investerer i virksomheder, der producerer våben, eller virksomheder, hvis primære aktiviteter er udvinding af fossile brændstoffer.
De etiske investeringsregler er vedtaget af Tryghedsgruppens bestyrelse, men er blevet til i fællesskab mellem bestyrelsen og foreningens repræsentantskab.
Det fortæller Tryghedsgruppens økonomidirektør, Ulrik Andersson.
”Der er bred enighed i repræsentantskabet og bestyrelsen om, at når vi investerer, så gør vi det etisk forsvarligt. Det er klart, at ansvarligheden skal være i højsædet, når vi er en forening og en almennyttig aktør,” siger Ulrik Andersson og tilføjer, at investeringspolitikken løbende revurderes og præsenteres for repræsentantskabet.
Tryghedsgruppen formulerede de første etiske investeringskriterier i 2009, der dengang omhandlede tobaksproduktion, og opdaterede dem sidste gang for ca. to år siden.
”Det udvikler sig hele tiden. Det sidste vi har fået med er, at vi ikke ønsker at investere i skattemæssige gråzoner,” siger Ulrik Andersson.
Dialog eller eksklusionslister
Ligesom Velliv Foreningen og Tryghedsgruppen, offentliggør Realdania hvert år sine investeringer. Men Realdanias tilgang adskiller sig alligevel fra de to andre foreningers.
Realdania har et mål om på sigt at bidrage til et lavere klimaftryk via investeringer, ligesom at foreningen har besluttet sig for ikke længere at have tobaksproducerende virksomheder i sin aktieportefølje.
Men i modsætning til Velliv Foreningen og Tryghedsgruppen har Realdania ikke en etisk baseret eksklusionsliste. Det betyder blandt andet, at foreningen, på trods af de langsigtede ambitioner om lavere klimaaftryk, stadig i 2020 havde aktier i olieselskabet Exxon, som ellers er på eksklusionslisterne i en række pensionsselskaber og i Velliv Foreningen.
Hvis du ikke har det værktøj, eller hvis du ikke bruger det værktøj, så lader du en hammer ligge nede i værktøjskassen
Anders Schelde – Investeringschef, Akademikerpension
Får Realdania mistanke om en investering, der strider mod ”ansvarlige investeringer,” går Realdania i dialog med virksomheden.
Det sker ud fra devisen om, at det er ”bedre aktivt at forsøge at skubbe til virksomhederne, så de finder en løsning af problemerne end at ignorere problemstillingerne,” som Realdania skriver på sin hjemmeside.
Den metode kan også bruges, lyder det fra Anders Schelde, hvis bare man som investor er villig til også at opsige en investering, hvis dialogen ikke fører noget med sig.
”Jeg mener, at både dialog og eksklusionslister kan bruges. Det med at ekskludere selskaber på eksklusionslisten giver dialogen noget bid. Hvis du ikke har det værktøj, eller hvis du ikke bruger det værktøj, så lader du en hammer ligge nede i værktøjskassen. Jeg mener, at når dialogen ikke fører til noget, så må man tage konsekvensen af det. Det er det, der gør, at de andre dialoger bliver til noget,” siger Anders Schelde til Fundats.
Internationale standarder overholdes
Østifternes investeringspolitik er ikke offentlig tilgængelig, da den er forbeholdt Østifternes bestyrelse og delegerede. Men til Fundats oplyser foreningens direktør, Lars Suhr Olsen, at foreningen ikke investerer i lande, hvor der er FN- eller EU-sanktioner, som Danmark har tiltrådt. Østifterne investerer heller ikke i våben eller i selskaber, der overtræder internationale retningslinjer for blandt andet menneskerettigheder.
For Bornholms Brand A.m.b.a. gælder det, at andelsselskabet har outsourcet kapitalforvaltningen til Danske Bank Asset Management, der inden for rammerne af selskabets investeringspolitik, har fuldt mandat til at investere. Investeringspolitikken bygger på alment accepterede standarder som FN Global Compacts, FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Svært at afgøre om en investering er grøn
De etiske – eller ansvarlige – investeringer kommer ikke helt uden dilemmaer, lyder det fra både Anders Schelde og Ulrik Andersson.
Dilemmaerne knytter sig først og fremmest til, hvornår en investering rent faktisk er ”etisk” eller ”ansvarlig.”
Hvornår er en virksomhedsinvestering eksempelvis grøn? Det spørgsmål kan være svært at svare på, lyder det fra både Anders Schelde og Ulrik Andersson.
Hvor stopper man henne, når man siger, at man ikke vil investere i fossile brændstoffer? Er det ved dem, der hiver olien op af jorden? Er det tankstationen? Eller er det storforbrugerne?
Anders Schelde – Investeringschef, Akademikerpension
”Det er sin sag at skille sig af med fossile brændstoffer. Det fossile gennemsyrer jo hele vores samfund. Så hvor stopper man henne, når man siger, at man ikke vil investere i fossile brændstoffer? Er det ved dem, der hiver olien op af jorden? Er det tankstationen? Eller er det storforbrugerne? Det skal man være meget præcis på, for ellers kan man ikke investere efter det,” siger Anders Schelde.
Ulrik Andersson fra Tryghedsgruppen genkender problemstillingen.
”Ørsted er for eksempel en grøn virksomhed og på mange måder en væsentlig aktør i den grønne omstilling, men virksomheden anvender også kulkraft,” siger Ulrik Andersson og fortæller, at problemstillingen engang var meget konkret for Tryghedsgruppen, fordi foreningen på et tidspunkt havde investeret penge i en virksomhed, der skaffede rent drikkevand rundt om på jorden ved at fremstille pumper.
”Men virksomheden fremstillede også pumper, der bruges til at pumpe olie op af jorden,” fortæller han og tilføjer, at Tryghedsgruppen ikke længere har investeringerne.
Øget afkast
Når det kommer til investeringer, er et afgørende spørgsmål for mange, om etikken kan aflæses med røde eller sorte tal på bundlinjen.
Her lyder det uden tøven fra Anders Schelde, at et øget fokus ikke har negativ betydning for afkastet.
”Nogle gange vil det give et dårligere afkast og andre gange et bedre. På den lange bane tror jeg fuldt og fast på, at det giver et højere afkast. Det her er en ekstra linse at se investeringerne igennem, som kan give dig nogle nye indsigter, der gør, at man kan afvikle nogle uhensigtsmæssige investeringer. Jeg tror ikke, at tobaksindustrien eksisterer om 30 år. Som langsigtet investor er det derfor nok godt at komme ud af det. Det samme gælder fossile brændstoffer,” siger Anders Schelde.
