Der er flere selvopstillere på kandidatlisten end personer opstillet af bestyrelsen, når Realdanias medlemmer i kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby ved et valgmøde den 22. november skal vælge medlemmer til repræsentantskabet.
Side om side med de syv personer, som bestyrelsen i den filantropiske forening har peget på, er der således hele 10 selvopstillere på kandidatlisten. De i alt 17 personer kæmper på mødet i Tivoli Congress Center om syv sæder fra område 1 i det i alt 109 medlemmer store repræsentantskab fra 1. januar 2023.
Også, når der onsdag den 9. november på et valgmøde i Hillerød skal vælges repræsentantskabsmedlemmer i område 9, er der mange selvopstillere på kandidatlisten. Her kæmper syv kandidater opstillet af bestyrelsen og fem selvopstillere om de i alt otte nordsjællandske pladser i repræsentantskabet.
Administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård glæder sig over, at så mange medlemmer af egen drift har meldt sig som kandidater til at træde ind i repræsentantskabet.
”10 selvopstillere til ét valgmøde er det højeste antal, vi nogensinde har haft. Det er en superflot rekord og enormt glædeligt at konstatere, at interessen for at blive en del af det, vi laver, hele tiden vokser,” siger Jesper Nygård.
Vil med på holdet
Det bedst kendte navn blandt de 10 selvopstillere i københavnsområdet er formanden for fagforeningen DM, tidligere kaldet Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Når den 46-årige fagforeningsformand nu forsøger at komme ind i Realdanias repræsentantskab, er der flere årsager, fortæller hun til Fundats.
”Jeg har længe interesseret mig for Realdanias flotte arbejde, og jeg har lyst til at være med på holdet. Både som privatperson og som formand for den akademiske fagforening DM har jeg et meget stort fokus på grøn omstilling, hvor det byggede miljø jo spiller en stor rolle i forhold til ressourcer, hvordan vi kan nedbringe klimaftrykket og få den cirkulære økonomi tænkt ind. Og i den forbindelse er Realdania allerede en stærk spiller,” mener Camilla Gregersen.
”Som almindelig husejer har jeg selvfølgelig brugt de gode råd fra Videnscenteret Bolius blandt andet om ombygning og energirenovering. Og så går jeg op i kultur og kulturarv, som Realdania også arbejder med, ligesom jeg lægger vægt på den livskvalitet, vi som borgere har. Det optager mig meget, og det er samtidig noget, mange af medlemmerne i DM beskæftiger sig med,” siger Camilla Gregersen.
- Det lyder som om, at du stiller op med to kasketter: Dels som privatpersonen Camilla Gregersen og dels som formand for DM?
”Jeg stiller op som privatperson. Men det er klart, at jeg trækker på viden fra de sammenhænge, jeg indgår i. Jeg beskæftiger mig både privat og som formand for DM i stigende grad med bæredygtighed og hvordan vi får skabt større fællesskaber, så kan modarbejde polariseringen i samfundet og skabe større samhørighed. Og den bevægelse tror jeg, Realdania kan medvirke til,” siger Camilla Gregersen.
Jeg synes, Realdania er på en rigtig god kurs, så jeg stiller ikke op for at lave noget radikalt om, men fordi, jeg gerne vil være med på holdet
Camilla Gregersen – Formand, den akademiske fagforening DM
Hun har ikke nogen planer om at føre en kæmpestor valgkamp frem mod mødet den 22. november, hvor det afgøres, hvem der napper de syv pladser fra københavnsområdet.
”Jeg synes, Realdania er på en rigtig god kurs, så jeg stiller ikke op for at lave noget radikalt om, men fordi, jeg gerne vil være med på holdet. Og hvis folk synes, jeg har noget at bidrage med, stiller jeg mig til rådighed,” siger Camilla Gregersen.
Vil vælges for at bygge bro
Baggrunden for at stille op er en noget anden for én af de andre selvopstillere i område 1, Rikke Rohr, som er 38 år og arkitekt. Hun lægger således ikke skjul på, at hendes målsætning er at bruge pladsen i Realdanias repræsentantskab til billedligt talt at bygge bro.
”Jeg er født og opvokset i København, er arkitekt og selvbygger og har altid været meget optaget af byens udvikling i det byggede miljø og det levede liv. Efter at have arbejdet som arkitekt i cirka 10 år blev jeg meget bevidst om, at det, vi siger om bæredygtighed, om at tænke grønt og om skabe plads til alle, langt fra altid er dét, der reelt sker. Derfor er min agenda at komme ind alle steder, hvor man kan præge udviklingen og få indsigt, så jeg kan være med til at bygge bro mellem almindelige mennesker, politikere og developere. Og jeg tænker, at Realdania er et sted, hvor jeg kan være med til at gøre en forskel,” siger Rikke Rohr.
Arkitekten understreger, at hun har stor tiltro til, at der allerede er mange ”i miljøet”, som kender hende og véd, hvad hun står for. Derfor planlægger hun ikke at skulle føre en decideret kampagne frem imod valgmødet.
”Men det vil betyde meget for mig at blive valgt ind i repræsentantskabet, så når vi lige har overstået Folketingsvalget, vil jeg intensivere arbejdet med at fortælle folk, at jeg stiller op, og prøve at aktivere folk til at tage stilling,” siger Rikke Rohr.
Brænder for byudvikling
På kandidatlisten i københavnsområdet står også den 46-årige selvopstiller Mathilde Lykke Bülow fra Vanløse, der er indehaver af og seniorrådgiver i konsulentfirmaet Concise.
Mathilde Lykke Bülow mener, at Realdania iværksætter nogle meget markante projekter, og det arbejde vil hun gerne være med til at præge i fremtiden.
”Jeg stiller primært op til repræsentantskabet, fordi jeg brænder for byggeri og byudvikling, som jeg også arbejder med til daglig, hvor jeg rådgiver private og offentlige aktører om byudviklingsprojekter. Jeg kommer derfor med en stor grad af faglighed,” siger Mathilde Lykke Bülow.
Hun vil de kommende tre uger især bruge det sociale medie LinkedIn til at gøre opmærksom på, at hun står på stemmesedlen ved repræsentantskabsvalget.
”Jeg vil frem til valgmødet primært fortælle om min opstilling via LinkedIn, hvor jeg i forvejen er i dialog med mit netværk, men også i de branchespecifikke netværksgrupper, jeg er medlem af,” siger Mathilde Lykke Bülow.
Interesseret i byggeri og håndværk
Én, der ikke længere behøver at tænke på at gøre opmærksom på sit kandidatur, er Steffen Nyland Jensen. Han er 34 år, murer, bor i Vejle og arbejder til daglig som faglig medarbejder i 3F Bygningsarbejderne Fyn.
På valgmødet i sidste uge, den 25. oktober, blev Steffen Nyland Jensen som én af to selvopstillere valgt ind i Realdanias repræsentantskab fra område 5, der dækker Fredericia, Hedensted, Horsens, Vejle og Kolding kommuner. I alt blev der valgt fire medlemmer, og de tre øvrige pladser gik til kandidater opstillet af bestyrelsen.
”Jeg stillede op til repræsentantskabet ud fra en generel interesse for byggeri og håndværk. Jeg laver forskellige ting, der omhandler byggeri og håndværksuddannelser, og så er jeg stødt på Realdania i forbindelse med en del lokale projekter om bevarelse af dansk bygningskultur, og det arbejde synes jeg er meget spændende,” siger Steffen Nyland Jensen.
Hans valgkamp bestod udelukkende i at holde en tale for de 554 fremmødte medlemmer og gæster på Vingsted Hotel & Konferencecenter nær Vejle.
”Her forklarede jeg, hvem jeg er, og hvad jeg går op i. Jeg havde overhovedet ikke ført valgkamp inden valgmødet. Jeg har før stillet op til forskelligt ting, og det skræmmer mig ikke at stikke hovedet frem. Og hvis jeg ikke troede, jeg ville komme ind, ville jeg ikke have stillet op,” fastslår Steffen Nyland Jensen.
Stemmeprocent på 2,71
Stemmeprocenten i område 5, da blandt andre Steffen Nyland Jensen fik adgangspas til repræsentantskabet, var på 2,71. Dermed kom stemmeprocenten under det i forvejen meget beskedne niveau på mellem tre og fem procent, som har været mønstret ved de seneste geografiske valg i den filantropiske forening.
Den lave valgdeltagelse, som kendetegner Realdanias valgmøder, er dog ifølge Steffen Nyland Jensen ikke noget stort problem. Han hæfter sig ved, at alle har mulighed for at deltage på valgmøderne, og at dem, der møder op, er engagerede medlemmer, der har sat sig ind i, hvem der er på kandidatlisten.
”Hvis man for eksempel går over til, at alle i stedet skal stemme digitalt, vil det give andre problemer. Så kan folk bare sætte sig ved computeren og stemme uden at have sat sig ind i det arbejde, der foregår, og de kandidater, der er at vælge imellem,” siger Steffen Nyland Jensen.
Der ligger for mig at se en opgave i at få medlemmerne til at forstå, at de er velkomne til at tage del i demokratiet, og at det ikke er en lukket klub
Rikke Rohr – Arkitekt og selvopstiller, København
Blandt kandidaterne i københavnsområdet er der dog flere af selvopstillerne, som er stærkt bekymrede for den stærkt begrænsede valgdeltagelse.
”Den lave stemmeprocent er et problem – og det er et tema, jeg vil arbejde på, bliver løst som en del af mine bestræbelser på at skabe oplysning om, hvordan man gør sin indflydelse gældende. Jeg tror ikke, den lave stemmeprocent skyldes, at folk ikke vil stemme, men mere, at mange medlemmer slet ikke véd, at de har muligheden for at stemme og være en del af medlemsdemokratiet,” siger Rikke Rohr.
Hun mener, at der er brug for at hæve informationsniveauet.
”Der ligger for mig at se en opgave i at få medlemmerne til at forstå, at de er velkomne til at tage del i demokratiet, og at det ikke er en lukket klub. Det oplever jeg, at mange tror, og det vil jeg gerne være med til at ændre på, ligesom det i øvrigt også er en del af min mission i de andre fora, jeg er medlem af,” siger arkitekten.
Rikke Rohr har det, som hun udtrykker det, ”dobbelt med”, om det vil være hensigtsmæssigt at gå over til skriftlige afstemninger for at hæve stemmeprocenten.
”Der er styrker ved begge modeller. Dem, der rent faktisk møder fysisk op til et valgmøde, viser jo engagement, og det kvalificerer dem på en anden måde. Så måske er det ok, at det ikke skal være så nemt, at man bare kan sidde derhjemme og sætte kryds ved en, der har et pænt billede eller et godt slogan,” siger Rikke Rohr.
Oplagt med online valgdeltagelse
Selvopstillerkollegaen Mathilde Lykke Bülow betegner det som ”ærgerligt”, at der ikke er flere af Realdanias medlemmer, der stemmer ved valgene til repræsentantskabet.
”Noget tyder på, at folk har brug for forskellige muligheder for at gøre det nemmere at stemme, idet der er nogen, som på grund af familie eller arbejde ikke har mulighed for at bruge en hel aften på at gå til valgmøde. Man kan overveje forskellige modeller til at øge valgdeltagelsen. Det helt oplagte vil være at åbne for online valgdeltagelse,” siger Mathilde Lykke Bülow.
Camilla Gregersen understreger, at når stemmeprocenten i Realdania traditionelt set ligger så lavt, som den gør, behøver det ikke at være et udtryk for mistillid.
”Det kan,” pointerer hun, ”også være fordi, folk synes, det går rigtig godt. Så jeg tager det ikke umiddelbart som en falliterklæring, at stemmeprocenten er så lav.”
Når det er sagt, har DM’s formand forståelse for, at en stemmeprocent i størrelsesordenen tre-fem procent af nogen bliver problematiseret, og det er da også et tema, hun selv gerne vil kigge på i tilfælde af, at hun den 22. november ender med at være blandt de syv medlemmer fra område 1 i repræsentantskabet. I den forbindelse finder Camilla Gregersen det særlig vigtigt at se på, hvordan repræsentantskabet kan arbejde for, at flere yngre finder Realdania relevant.
”Jeg tror altid, at man som organisation ønsker at have en høj stemmeprocent. Det fortæller noget om medlemmernes engagement, så det er et vigtigt mål, og hvis jeg bliver valgt, vil jeg også gerne medvirke til at øge procenten. Efter min mening skal man grundlæggende arbejde for at have et levende medlemsengagement, og har man jævnlig kontakt med medlemmerne, finder medlemmerne det også relevant at stemme. Så jeg tror, det primære sigte skal handle om at gøre medlemskabet relevant og vedkommende i hverdagen, for når valgdagen så kommer, er man også mere motiveret til at møde op og stemme,” mener Camilla Gregersen.
Om skriftlige afstemninger er en mulighed, der skal overvejes, ønsker Camilla Gregersen endnu ikke at forholde sig til.
”Det er noget, jeg vil kigge på, hvis jeg bliver valgt og dermed kommer nærmere maskinrummet. Jeg skal simpelthen være tættere på, før jeg kan sige noget kvalificeret om, hvordan man kan få involveret og aktiveret medlemsdemokratiet endnu mere,” siger hun.
Foretrækker fremmødedemokrati
Adspurgt om den lave stemmeprocent i almindelighed og stemmeprocenten på 2,71 i Trekantområdet hæfter Realdania-direktør Jesper Nygård sig i første omgang mere ved det samlede antal af tilstedeværende ved sidste uges valgmøde i Vingsted.
”Vores stemmeprocent ved valgmøderne de senere år har ligget mellem 2,16 og 5,05 procent, og det er pæne tal set i forhold til sammenlignelige store organisationer. Vi vil gerne have valgprocenten endnu højere op og prøver kontinuerligt at gøre valgmøderne mere interessante og spændende. Vi oplever løbende, at der kommer flere, og de 554 mennesker, der mødte op til mødet i Vingsted, var opgjort i absolutte tal faktisk deltagerrekord i Trekantområdet. Men samtidig får vi flere medlemmer, og fra mange husstande møder der to mennesker op, mens de kun har én stemme,” siger Jesper Nygård.
- Men er en stemmeprocent på 2,71 tilfredsstillende?
”Jeg synes, det er tilfredsstillende, at der møder 554 mennesker op til sådan et møde med masser af spørgsmål og begejstring. Jeg vil gerne have en stemmeprocent på tre-fire-fem procent, men det kan være vanskeligt at hæve procenten her på ryggen af corona, hvor der stadig er mennesker, der bliver hjemme,” siger Jesper Nygård og tilføjer, at stemmeprocenten i Trekantområdet er vokset fra seneste valg i 2018, hvor kun 2,48 procent stemte.
Jeg vil gerne have en stemmeprocent på tre-fire-fem procent, men det kan være vanskeligt at hæve procenten her på ryggen af corona
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania
Jesper Nygård understreger samtidig, at hverken bestyrelsen eller han selv har formuleret et decideret mål for stemmeprocenten, og der er heller ikke defineret et mål i foreningsstrategien – ud over, at Realdania rigtig gerne vil have, at flest muligt har kendskab til foreningens demokratiske valg.
”Sidste gang, vi evaluerede, havde 84 procent af medlemmerne kendskab til, at der finder demokratiske valg sted i Realdania, og vi arbejder aktivt på, at få de sidste 16 procent med. For mig er dét vigtigere, end om stemmeprocenten ligger på tre, fire eller fem,” siger Jesper Nygård.
Og der er ikke, pointerer han i samme moment, lydhørhed i bestyrelsen og ledelsen for at overveje at indføre skriftlige eller digitale afstemninger i stedet for eller som supplement til de fysiske valgmøder.
”Efter at blandt andre Fundats har rejst spørgsmålet, har der været en stor og åben temadebat i repræsentantskabet over flere møder. Her var der fuld enighed om, at fremmødedemokratiet er at foretrække. Folk lægger meget stor vægt på at høre og opleve kandidaterne på talerstolen. Samtidig giver valgmøderne en fantastisk mulighed for at møde hinanden. Og i timevis, efter at den formelle del af møderne er slut, kommer folk og stiller spørgsmål. Dén vigtige dialog misser vi, hvis vi går over til skriftlige eller digitale afstemninger,” siger Jesper Nygård.
Skal have støtte indflydelse
Et andet spørgsmål, der i flere artikler har været rejst i Fundats, handler om den begrænsede magt og indflydelse, som repræsentantskabet i Realdania har. Medlemmernes opgave er alene at godkende årsrapporten og vælge bestyrelse og revision, og repræsentantskabet har ikke formel indflydelse på hverken uddelingsstrategien eller investeringerne.
Hvis Rikke Rohr får plads i repræsentantskabet, bliver dét ét af hendes fokuspunkter.
”Jeg vil kæmpe for, at repræsentantskabet får langt større indflydelse på, hvad Realdania støtter. Det er meget vigtigt, at foreningens projekter er bredt funderet, og repræsentantskabet skal netop være garant for, at dét, medlemmerne synes er vigtigt, bliver afspejlet i Realdanias projekter. I forhold til investeringerne bør repræsentantskabet have indflydelse på de overordnede etiske retningslinjer og værdier, men derudover er det fint, at bestyrelsen og ledelsen har et rum til at agere i. For mange kokke kan forkludre arbejdet,” mener Rikke Rohr.
Også Mathilde Lykke Bülow har bidt mærke i repræsentantskabets begrænsede magt og indflydelse.
”Det vil være relevant at kigge på, hvad vi kan gøre for at øge medlemsdemokratiet og repræsentantskabets indflydelse. Det er ikke noget, der bekymrer mig i forbindelse med at stille op, for jeg synes, det er nogle utroligt spændende og markante projekter, Realdania arbejder med – men jeg håber da på at blive en del af et repræsentantskab med mange forskellige fagligheder, som kan spille ind til bestyrelsen og direktionen med udgangspunkt i de fagligheder, vi har. Det, synes jeg, er ekstremt vigtigt,” siger Mathilde Lykke Bülow.
Indflydelse på de store linjer
Camilla Gregersen mener, at det vil være formålstjenligt, som hun udtrykker det, både at kigge på, hvordan man får et frugtbart samarbejde mellem bestyrelse og repræsentantskab og på hele medlemsdemokratiet i Realdania, så man som medlem oplever, at det er et relevant sted at være engageret.
Man skal passe på ikke at lægge al arbejdet ned i repræsentantskabet
Camilla Gregersen – Formand, den akademiske fagforening DM
På spørgsmålet, om hun vil arbejde for, at repræsentantskabet får indflydelse på strategien for, hvilke projekter der bliver delt penge ud til, lyder svaret fra DM-formanden:
”Man skal passe på ikke at lægge al arbejdet ned i repræsentantskabet. Et stort repræsentantskab skal ikke have en dyb detaljeringsgrad og sagsbehandle, men derimod have indflydelse på de store linjer, så repræsentantskabet sætter pejlemærker op for bestyrelsens arbejde.”
- Har repræsentantskabet i dag, som du ser det, tilstrækkeligt med indflydelse på de ’store linjer’?
”Måske ikke tilstrækkeligt. Jeg synes jo helt generelt, at det er vigtigt i enhver forening, at repræsentantskabet har rig mulighed for at have indflydelse på retningen og foreningens virke,” siger Camilla Gregersen.
Den nyvalgte selvopstiller i Trekantområdet Steffen Nyland Jensen ønsker ikke at gå ind i diskussionen om repræsentantskabets magt og indflydelse.
”Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Men jeg går ikke ind i repræsentantskabet for at lave en masse ting om, men derimod for at være en del af fællesskabet,” siger Steffen Nyland Jensen.
Meget skarp governance
De selvopstillere og øvrige kandidater, der drømmer om øget magt og indflydelse til repræsentantskabet, skal dog næppe sætte deres forventninger til en ny struktur alt for højt.
Forelagt nogle af selvopstillernes synspunkter understreger Jesper Nygård således, at det er hans oplevelse, at der allerede er en, som han siger, ”meget skarp governance”.
Jeg har kun på nogle enkelte valgmøder gennem årene, men aldrig blandt de valgte i repræsentantskabet, oplevet, at der var nogle, som ønskede at justere på vores governance
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania
”Det har været et helt bevidst valg i starten af nullerne, da den parlamentariske komite fremlagde forslagene til vedtægterne for dengang nystartede Realdania. Og jeg har kun på nogle enkelte valgmøder gennem årene, men aldrig blandt de valgte i repræsentantskabet, oplevet, at der var nogle, som ønskede at justere på vores governance. Det skyldes, at der i virkeligheden er en rigtig god balance, og jeg mener, at vores model for governance er den mest naturlige, når man arbejder med filantropi på den måde, vi gør, og med en betydelig formue,” siger Jesper Nygård.
Til gengæld er der ifølge direktøren en stor interesse i repræsentantskabet for at ”komme med ind i maskinrummet og forstå og blive hørt, inden der for eksempel udarbejdes strategier”.
”Så der bliver lyttet rigtig meget til repræsentantskabsmedlemmernes signaler. Men der bliver ikke flyttet på den formelle governance,” understreger Jesper Nygård.
Tre valg i Realdania
Der gennemføres i oktober og november tre valg til Realdanias repræsentantskab.
Første valg var den 25. oktober i den geografiske valggruppe for område 5, som dækker Trekantområdet (kommunerne Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle). Her valgte man fire medlemmer til repræsentantskabet:
- Lis Ravn Ebbesen, tidligere lærer og byrådsmedlem for SF, Kolding
- Lotte Thøgersen, dekan, Vejle Øst
- René Neesgaard, direktør og partner, Vejle Øst
- Steffen Nyland Jensen, murer, Vejle (selvopstiller).
Næste valg er den 9. november i område 9 (Nordsjælland – kommunerne Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal). Her skal der vælges otte medlemmer til repræsentantskabet.
Tredje og sidste valgmøde er den 22. november i område 1, som er københavnsområdet (kommunerne Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby). Der skal vælges syv medlemmer til repræsentantskabet.
