Den erhvervsdrivende fond Bikubenfonden melder hus forbi i forhold til den kritik, som én af landets førende forskere i magt og eliter, sociolog og lektor Christoph Houman Ellersgaard fra Copenhagen Business School, rejser af fondenes økonomiske velvilje over for kongehuset.
I en artikel i Fundats siger Christoph Houman Ellersgaard, at pengene ”sidder løst hos flere af de store fonde, når der er noget, kongehuset ønsker sig”, og han betegner fondenes ageren som ”fedteri” og ”et stort ønske om at ’please’ kongehuset”.
Fundats giver ordet til fondeneFedter fondene for kongehuset?
I en artikel i dagbladet Politiken den 25. januar blev flere uddelende fonde beskyldt for at fedte for de royale for at opnå kongehusets gunst. Fondenes svar fremgik ikke af artiklen.
Fundats har derfor bedt magtforskeren, CBS-lektor ph.d. Christoph Houman Ellersgaard, om at uddybe sin kritik.
Og vi har set nærmere på relationerne mellem kongehuset og fondene.
I en denne miniserie lader vi nu fondene selv komme ordentligt til orde, så de kan forklare deres syn på de royale relationer.
For er det virkelig rigtigt, at fondene fedter for kongehuset?
”Når man så samtidig husker på, at fonde skal være almennyttige, må man sige, at det er endog meget svært at se, at nogle af de her bevillinger kommer almenvellet voldsomt til gavn,” lyder det fra Christoph Houman Ellersgaard.
Ifølge CBS-forskeren er den primære årsag til fondenes ’fedteri’ for kongehuset den anerkendelse og blåstempling, som en nær relation til de royale fører med sig. Fondene bliver associeret med kongehuset, og det er med til at hæve fondenes status og give dem adgang til flere typer af netværk, hvilket eksempelvis kan medføre invitationer til statsbesøg og nytårstaffel.
Midler tilfalder ikke kongehuset
Blandt de konkrete eksempler, CBS-forskeren kommenterer, er prisuddelingen ’Kronprinsparrets Priser’, som Bikubenfonden årligt bruger fire millioner kroner på. Prisen blev indstiftet i 2004 som en bryllupsgave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, og siden har den tv-transmitterede prisuddeling fundet sted hvert år.
”Det bliver en slags win/win-situation, hvor kronprinsparret får opmærksomhed ved at hylde personer inden for det sociale og kulturelle felt, og fonden opnår en særlig opmærksomhedsstatus, netop fordi prisuddelingerne sker i samarbejde med kronprinsparret,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Ingen af midlerne tilfalder kongehuset
Søren Kaare-Andersen – Administrerende direktør, Bikubenfonden
Kritikken afvises af Søren Kaare-Andersen, der er administrerende direktør i Bikubenfonden. Han forklarer i en mail til Fundats, at årsagen til, at fonden på 19. år afholder den tv-transmitterede prisuddeling, er et ønske om at synliggøre unikke kunstneriske præstationer og ekstraordinære indsatser på socialområdet, som ellers ikke havde fået samme eksponering for så bred en målgruppe.
”Det er den hædring og eksponering, som kongehuset kan være med til at skabe,” mener Søren Kaare-Andersen.
Han understreger samtidig, at de fire millioner kroner, Bikubenfonden årligt afsætter til ’Kronprinsparrets Priser’, går til produktion og uddeling af priser.
”Ingen af midlerne tilfalder kongehuset,” fastslår Søren Kaare-Andersen.
Ingen særlige muligheder eller fordele
- Giver det Bikubenfonden nogle særlige muligheder, eller måske ligefrem fordele, i relation til kongehuset i almindelighed og Kronprinsparret i særdeleshed, at I finansierer ’Kronprinsparrets Priser’?
”Det giver ikke Bikubenfonden særlige muligheder eller fordele i forhold til kongehuset. Vores håb er at skabe nogle særlige muligheder for de kunstnere og sociale organisationer, der modtager priserne. Ofte er der tale om organisationer, der ikke normalt bliver hyldet og udfoldet på den måde, som prisuddelingen kan, eller kunstformer, som ikke normalt bliver præsenteret i bedste sendetid for så bred en målgruppe,” forklarer Bikubenfondens direktør.
- Hvilken pr-værdi har det for Bikubenfonden at stå for et tv-transmitteret arrangement med royal deltagelse?
”Vores pr-indsats er koncentreret om at give prismodtagerne omtale – ikke Bikubenfonden. Ud over den eksponering, prismodtagerne får gennem tv-showet, gør vi også et stort stykke arbejde for, at deres historier bliver foldet ud i andre medier. Den tilbagemelding, vi får fra nogle af prismodtagerne, er desuden, at dét at blive udpeget af kronprinsparret kan have stor værdi internt i en organisation blandt medarbejdere og frivillige. Og nogle af vores stjernedrysprismodtagere fortæller, at det har givet et skub i ryggen og lyst til at fortsætte arbejdet,” siger Søren Kaare-Andersen.
Anerkendelse af kronprinsparrets smag
Prismodtagerne ved ’Kronprinsparrets Priser’ udpeges af kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, og den model kritiseres af Christoph Houman Ellersgaard.
”Udfordringen er, at normalt, når en fond uddeler en pris, bliver der nedsat en jury, som bruger en masse tid på at vurdere, hvem der har gjort sig fortjent til at få prisen. Det bliver der her efter min mening givet køb på, for selvom jeg er sikker på, kronprinsparret lytter til de rådgivende komiteer, virker det som om, priserne går til dem, kronprinsparret synes er cool og laver noget godt. På den måde bliver prisuddelingen en meget direkte anerkendelse af kronprinsparrets smag – betalt med fondsmidler,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Søren Kaare-Andersen afviser, at der er en risiko for, at det påvirker Bikubenfondens troværdighed i relation til andre uddelinger, at det ved ’Kronprinsparrets Priser’ ikke er fonden selv, der beslutter, hvem der skal modtage priserne.
”Tværtimod. Målet med ’Kronprinsparrets Priser’ er at hylde og præsentere nogle af Danmarks helt ekstraordinære kunstnere og kulturpersonligheder og de mest nyskabende og inspirerende sociale organisationer. De fageksperter, der sidder i komiteerne, har en viden og et overblik, der netop er med til at sikre, at kronprinsparret ser og vælger prismodtagere, der kan noget helt særligt og kan være til inspiration for deres felt,” lyder det fra Bikubenfondens direktør.
Vi har en fælles interesse i at præsentere og hylde nogle af Danmarks helt særlige sociale indsatser og kunstneriske talenter
Søren Kaare-Andersen – Administrerende direktør, Bikubenfonden
Søren Kaare-Andersen kan heller ikke genkende Christoph Houman Ellersgaards opfattelse af, at mange fonde ’fedter for’ og har et stort ønske om at ’please’ kongehuset.
”For vores vedkommende tænker jeg, at vi har en fælles interesse i at præsentere og hylde nogle af Danmarks helt særlige sociale indsatser og kunstneriske talenter. Det er det, vi sammen gør med ’Kronprinsparrets Priser’, og vi håber, at det kommer prismodtagerne til gavn,” siger Søren Kaare-Andersen.
- Christoph Houman Ellersgaard mener, at risikoen for fondene ved at give gaver og særlige vilkår til kongehuset og dets medlemmer er, at det kan prikke til nogle danskeres retfærdighedsfølelse og svække fondenes legitimitet. Kan du følge ham i dén vurdering?
”Vi benytter ’Kronprinsparrets Priser’ til at sætte fokus på, hvordan kunst og socialt arbejde kan være værdiskabende for Danmark og danskerne, og det tror jeg er med til at styrke fondens legitimitet,” svarer Søren Kaare-Andersen.
Svært at fundraise til drift
Et andet samarbejde mellem fonde og Kongehuset, som Christoph Houman Ellersgaard sætter under sin kritiske lup, omhandler Kronprinsesse Marys fond, Mary Fonden.
Den blev stiftet i 2007 af otte fonde, Det Obelske Familiefond, Ole Kirks Fond, Oak Foundation, William Demant Fonden, Poul Due Jensens Fond, Remmen Fonden, Trygfonden og Villum Fonden, samt af Carlsberg A/S og Nykredit.
Fondens økonomiske grundlag er sikret af fondens medstiftere, og derudover rådgives Mary Fonden af et præsidium, som består af 10 bestyrelsesformænd og -næstformænd samt direktører, der alle kommer fra fondssektoren.
Mary Fonden holder til i fashionable lokaler i Amaliegade i København uden at skulle betale husleje – det er nemlig Hempel Fonden, som både stiller lokalerne gratis til rådighed for den royale fond og betaler dens administrationsomkostninger.
Ifølge Christoph Houman Ellersgaard er Mary Fonden det allertydeligste eksempel på, at fonde giver ”ret betydelige midler” til projekter, som ”enten er til direkte gavn for kongehuset” eller har ”en relation til kongehusets fokus- og interesseområder”.
Ideen er, at hvis vi støtter driften, kan organisationen lettere fundraise til deres aktiviteter og dermed vækste og for alvor gøre en positiv forskel i samfundet
Anders Holm – Direktør, Hempel Fonden
Direktør i Hempel Fonden Anders Holm oplyser i en mail, at fonden gennem sit filantropiske arbejde støtter en lang række organisationer i Danmark og i udlandet.
”Nogle gange består støtten i at dække drift, som typisk er svær at fundraise til. Ideen er, at hvis vi støtter driften, kan organisationen lettere fundraise til deres aktiviteter og dermed vækste og for alvor gøre en positiv forskel i samfundet. Denne model har vi anvendt en del gange og også med Mary Fonden,” forklarer Anders Holm.
Når donationen til Mary Fonden blandt andet består i, at den royale fonds sekretariat kan bo i Hempel Fondens lokaler, er det således ifølge Anders Holm fordi, at ”den del kan være svær at fundraise til”.
”Værdien af dette får vi fastlagt af en ekstern rådgiver, så vi får den rigtige værdisætning. Dette indgår som en del af den samlede donation. Donationen fremgår af vores årsrapporter, og i 2022 er der udbetalt 1.905.625 kroner,” oplyser Anders Holm.
Han tilføjer, at Mary Fonden, efter at Hempel Fonden startede med denne støtte, har øget sit aktivitetsniveau markant og i dag gør en stor, positiv forskel.
”Det er vi stolte af at bidrage til,” fastslår Anders Holm.
Donation uden modydelser
Ifølge Christoph Houman Ellersgaard får relationen til kongehuset særligt stor værdi for fondene, hvis de forpligter sig til at bruge penge over flere år.
”Når Hempel Fonden fast hvert år betaler Mary Fondens administrationsomkostninger, understreger det jo i ét eller andet omfang, at der er etableret en gensidig afhængighedsrelation, hvor man sikrer sig, at kongehuset med jævne mellemrum bliver mindet om, hvad en konkret fond gør for et medlem af kongehuset,” siger CBS-forskeren.
På spørgsmålene om, hvorvidt generøsiteten over for Kronprinsessens Fond giver Hempel Fonden nogle særlige muligheder eller fordele i relation til kongehuset, og om hvilken relation, der overordnet er mellem Hempel Fonden og det danske kongehus, svarer Anders Holm med én sætning:
”Donationen er som bekendt ikke til kongehuset men til en almennyttig fond uden modydelser af nogen art.”
