Der er nok at være bekymret over for tiden.
I mere end syv måneder har der været krig på europæisk grund, og intet tyder på, at krigen i Ukraine nærmer sig sin afslutning. Inflationen er den højeste i 40 år. Klimakrisen fortsætter med at udvikle sig i et foruroligende tempo. Og de nærmest eksploderende energipriser betyder, at mange indstiller sig på en vinter med dæmpet belysning og lunkne radiatorer.
Som om det ikke er nok, kan bekymringerne få yderligere næring ved at vende blikket mod den globale sultkatastrofe, hvor situationen lige nu er særligt alvorlig på Afrikas Horn, i Afghanistan og i den arabiske republik Yemen.
Men hvad betyder de urolige tider og især det faktum, at der er krig på europæisk grund, for de indsamlende humanitære fonde?
Har covid19 – især i starten af året – og sidenhen krigen i Ukraine, den buldrende inflation og energikrisen åbnet fleres øjne for nødvendigheden af at tænke ud over egen næsetip – eller begynder der at være tegn på, at virksomheder, fonde og privatpersoner sidder lidt tungere på pengene?
Fra to af de store indsamlende fonde, Unicef Danmark og Planbørnefonden, lyder svaret samstemmende, at 2022 i økonomisk øjemed har været et rigtig godt år – men også, at de ser frem mod vinteren med en vis bekymring.
”Vi lever i en meget urolig tid og er på vej ind i en mørk vinter med fortsat krig i Europa, energikrise og sultkatastrofe i Afrika. Så meget desto mere glæder vi os over, at 2022 ser ud til at blive et indsamlingsmæssigt godt år, hvor væksten i de indsamlede midler vil fortsætte,” siger Susanne Dahl, der er generalsekretær i den danske afdeling af FN’s børneorganisation.
45 millioner underernærede børn
Unicef Danmark har i øjeblikket især fokus på sult, hvor det er opgjort, at 45 millioner børn under fem år er ramt af underernæring, og mindst 13,6 millioner er så alvorligt underernærede, at de er i akut fare for at dø af sult.
2021 var et exceptionelt godt år for Unicef Danmark rent økonomisk især på grund af corona- og Afghanistan-indsamlingerne. Det betød, at Unicef ved årets slutning kunne registrere indtægter på 829 millioner kroner, og det niveau forventer Susanne Dahl trods alt ikke at komme i nærheden af i år.
”Med mindre, der i slutningen af året kommer nye megadonationer fra fondene, vil 2022 blive et år, hvor vi er tilbage på den almindelige støt stigende vækstkurve a la hvad vi så i 2019 og 2020. Realistisk set vil vi, når 2022 er slut, have indsamlet cirka 300 millioner kroner,” forventer Susanne Dahl.
Med mindre, der i slutningen af året kommer nye megadonationer fra fondene, vil 2022 blive et år, hvor vi er tilbage på den almindelige støt stigende vækstkurve a la hvad vi så i 2019 og 2020
Susanne Dahl – generalsekretær, Unicef Danmark
Når generalsekretæren ser på, hvem pengene kommer fra, er den mest bemærkelsesværdige ændring i år sammenlignet med de forrige år, at private danske virksomheder er kommet meget mere på banen.
”Virksomhederne har især i forbindelse med krigen i Ukraine udvist stort medansvar og samfundssind. Samtidig tror jeg, at virksomhedernes øgede fokus på det humanitære er drevet af hele ESG-dagsordenen og FN’s verdensmål,” siger Susanne Dahl.
Stigning i fondsstøtte
Planbørnefonden, der arbejder i flere end 50 lande for, at alle børn uanset køn skal have lige muligheder, har ifølge vicedirektør Anne Smith Petersen haft et ”rigtig godt” år rent økonomisk.
”Vi ligger pænt over vores budget, og det skyldes blandt andet, at vi har fået mange midler til Ukraine-krisen både fra private fonde, Danida og ikke mindst danskerne,” siger Anne Smith Petersen.
Planbørnefonden har især registreret en markant stigning i fondsstøtten i år.
”Vi har blandt andre fået en meget flot bevilling fra Novo Nordisk Fonden, som har givet 200 millioner kroner til et stort projekt i Jordan, og vi har stærke samarbejder med Poul Due Jensens Fond, der blandt andet støtter indsatsen i Etiopien i forbindelse med vandforsyningskrisen på Afrikas Horn, og med Lego Fonden, hvor vores i forvejen tætte samarbejde er blevet forstærket. Derudover har Augustinus Fonden og Tuborgfondet ydet store bidrag i forbindelse med vores indsatser i Ukraine,” fortæller Anne Smith Petersen.
Ud over, at vi er glade for hver en krone, vi får, er det i relation til fondene ekstra fantastisk med de langtidssikre donationer
Susanne Dahl – generalsekretær, Unicef Danmark
Også Unicef Danmark er stærkt afhængige af fondsbidragene, og Susanne Dahl håber, at fondenes store økonomiske muskler vil få yderligere vokseværk i de kommende år.
”Fondenes samlede uddelinger stiger år for år, og med de store overskud, som vi for eksempel så forleden i Lego-koncernen, er der håb om, at væksten i fondsuddelinger vil fortsætte. I Unicef har vi meget stor glæde af fondenes samfundssind og støtte, og ud over, at vi er glade for hver en krone, vi får, er det i relation til fondene ekstra fantastisk med de langtidssikre donationer. Mange af vores fondssamarbejder er flerårige og sikrer os årligt to- og trecifrede millionbeløb, og i 2022 har vi blandt andet udvidet vores samarbejder med Hempel Fonden og Lego Fonden,” fortæller Susanne Dahl.
664 millioner kroner, svarende til 80 procent af Unicef Danmarks samlede indtægter, kom i 2021 fra partnerskaber. Ud over Hempel Fonden og Lego Fonden står blandt andre også Novo Nordisk Fonden og Poul Due Jensens Fond på Unicefs liste over partnere.
50.000 private sponsorer
Panderynkerne i forhold til økonomien i begge fonde bliver aktuelt frembragt af, hvad der kommer til at ske med de private danskeres bidrag til humanitære indsatser på vej ind i et vinterhalvår, hvor stigende forbruger- og energipriser uvilkårligt kommer til at lægge et stort pres på hr. og fru Danmarks økonomi.
”Det er klart, at danskernes privatøkonomi allerede er påvirket og vil blive det hen over vinteren. Så vores største bekymring lige nu er sponsoraterne. Vi er utroligt opmærksomme på at fastholde vores sponsorer, idet de medvirker til, at vi kan tænke langsigtet, og i den nuværende situation har vi fokus på fastholdelse,” siger Anne Smith Petersen.
Vores største bekymring lige nu er sponsoraterne
Anne Smith Petersen – Vicedirektør, Planbørnefonden
Planbørnefonden har cirka 50.000 private sponsorer, der betaler 250 kroner om måneden for at sponsorere et barn og det lokalsamfund, barnet bor i.
I skrivende stund ser det ifølge Anne Smith Petersen ud til, at de fleste af de 50.000 private sponsorater holder fast og bliver ved med at støtte Planbørnefonden.
”Der virker til at være en generel forståelse for, at vi er underlagt en global krise, og at det er nødvendigt at støtte en organisation som vores. Samtidig er vores erfaring, at sponsorerne er meget loyale og stabile. Mange af dem har støttet os i mange år og plejer at fastholde støtten, også i kriseår. Faktisk har vi tidligere set, at nogle af dem bidrager med yderligere, når der er store kriser,” siger Anne Smith Petersen.
Også Susanne Dahl holder et vågent øje med, hvordan MobilePay- og kontooverførslerne til Unicef fra de private danskere udvikler sig hen over vintermånederne.
”Vi kigger ind i det risikoscenarium, at danskerne bliver yderligere ramt privatøkonomisk af de stigende priser på dagligvarer og energi. Men jeg har en stærk tro på, at danskerne fortsat ønsker at donere og engagere sig i store problemstillinger især fordi, vi nu oplever på egen krop, at krig og katastrofer rykker tæt på. Indtil videre oplever vi, at danskere fortsat udviser stort samfundssind og udsyn – men det er klart, at vi kan komme i en situation, hvor vi endnu engang må sætte vores lid til fonde, virksomheder og de store statslige bidrag, som vi heldigvis fortsat modtager,” siger Susanne Dahl.