I lø­bet af de se­ne­ste 25 år er lo­kalt ba­se­re­de fon­de for al­vor ble­vet et glo­balt fæ­no­men. Der er i dag om­kring 1.847 com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i ver­den, som til­sam­men rå­der over 424 mia. kr. Det vi­ser en un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion Atlas.

Kort for­talt er en com­mu­ni­ty fo­un­da­tion en vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion som er skabt af og for en sær­li­ge be­folk­nings­grup­pe – den er knyt­tet til et lo­kal­sam­fund el­ler et geo­gra­fisk om­rå­de. En com­mu­ni­ty fo­un­da­tion støt­tes af lo­ka­le do­no­rer og le­des af en be­sty­rel­se be­stå­en­de af al­min­de­li­ge bor­ge­re, som ar­bej­der for lo­kal­sam­fun­dets fæl­les bed­ste. Pen­ge­ne ind­sam­les ty­pisk fra man­ge for­skel­li­ge kilder.

Iføl­ge The Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las ud­del­te de sam­let om­kring 33 mia. kr. sid­ste år, og de fle­ste af dem er for­holds­vis un­ge – 73% er ble­vet op­ret­tet in­den for de se­ne­ste 25 år. I Tys­kland blev den før­ste com­mu­ni­ty fo­un­da­tion op­ret­tet for ty­ve år si­den, og i dag er der om­kring 300.

Men der er sta­dig man­ge ste­der, hvor ide­en end­nu ik­ke har få­et fat. Og det er net­op bag­grun­den for stif­tel­sens af den nye or­ga­ni­sa­tion The Eu­ro­pe­an Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion Ini­ti­a­ti­ve (ECFI), som har et er­klæ­ret mål om at un­der­støt­te ud­bre­del­sen af com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i Eu­ro­pa. ECFI åb­ne­de i ja­nu­ar i år og er tænkt som en pa­raply­or­ga­ni­sa­tion for bå­de lo­ka­le com­mu­ni­ty fo­un­da­tions og de­res fæl­lesor­ga­ni­sa­tio­ner rundt om i Eu­ro­pa. I før­ste om­gang vil ECFI kon­cen­tre­re sig om at op­byg­ge et stærkt og ef­fek­tivt net­værk, så eu­ro­pæ­i­ske com­mu­ni­ty fo­un­da­tions kan de­le vi­den og erfaringer.

Der er ik­ke man­ge ek­semp­ler på com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i Dan­mark. Dog stif­te­de en bor­ger­grup­pe i Jy­derup ved Hol­bæk i ju­ni en fond, som skal lø­se ud­kants-pro­ble­mer­ne og frem­me en po­si­tiv ud­vik­ling i om­rå­det. Jy­derup Fon­den har net­op de for­mål og ka­rak­te­ri­sti­ka, der ken­de­teg­ner en com­mu­ni­ty foundation.

Hel­ler ik­ke di­rek­tør i ECFI, Anja Böl­l­hoff, er be­kendt med com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i Dan­mark el­ler de an­dre skan­di­na­vi­ske land. Men or­ga­ni­sa­tio­nen står ger­ne til rå­dig­hed for folk, der ser po­ten­ti­a­le i en lo­kal og de­mo­kra­tisk for­ank­ret fondsmodel.

"Med vo­res pe­er lear­ning-til­bud øn­sker vi at hjæl­pe dem der er in­ter­es­se­ret i at ud­vik­le com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i de­res land. Vi vil ger­ne in­vi­te­re folk til at del­ta­ge i vo­res stu­di­e­tu­re og vo­res mø­der, si­ger Anja Böl­l­hoff og op­for­drer al­le der kun­ne væ­re in­ter­es­se­re­de til at ta­ge kon­takt til ECFI.

Pionér for Community Foundations

Den før­ste com­mu­ni­ty fo­un­da­tion, The Cle­veland Fo­un­da­tion, blev op­ret­tet i USA i 1914. Op­havs­man­den var den ame­ri­kan­ske bank­mand og jurist Fre­de­ri­ck H. Goff, som i sit ar­bej­de hav­de brugt me­get tid og man­ge kræf­ter på at fri­gø­re te­sta­men­ta­ri­ske ga­ver fra de­res for­æl­de­de for­mål – f.eks. do­na­tio­ner til he­stes van­dings­trug, el­ler fra utids­sva­ren­de er­klæ­rin­ger – fx om at do­na­tio­ner til sko­ler ik­ke måt­te kom­me kvin­der til go­de. Sam­ti­dig var Goff skuf­fet over at se, hvor­dan ar­vin­ge hur­tigt mi­ste­de in­ter­es­sen for de vel­gø­ren­de fon­de, som de­res for­fædre hav­de op­ret­tet med hen­blik på at bli­ve dre­vet af de­res efterkommere.

Med The Cle­veland Fo­un­da­tion for­søg­te Goff at vri­ste te­sta­men­te­re­de for­mu­er fri fra ‘for­ti­dens dø­de hånd’ – et ud­tryk der blev brugt til at be­skri­ve, hvor­dan man­ge at de for­mu­er, der blev te­sta­men­te­ret til vel­gø­ren­de for­mål sam­ti­dig blev be­græn­set af så man­ge sær­li­ge vil­kår og an­vis­nin­ger, at ar­ven nær­mest blev kvalt.

Som svar på pro­ble­met op­ret­te­de han en com­mu­ni­ty trust - en fæl­les fond, hvor res­sour­cer­ne fra by­ens filan­tro­per blev sam­let. Lo­kal­sam­fun­dets le­de­re skul­le her­ef­ter stå for at for­de­le ren­ter­ne fra fon­den til “så­dan­ne vel­gø­ren­de for­mål, som på bed­ste vis kan for­bed­re Cle­velands be­bo­e­re men­talt, moralsk og fy­sisk”. The Cle­veland Fo­un­da­tion fik i lø­bet af kort tid stor ind­fly­del­se på by­en – fra an­læg­gel­se af par­ker til op­gør med et kor­rupt rets­sy­stem, og som dri­ven­de kraft i en sko­lere­form, der gav pi­ger sam­me ret til ud­dan­nel­se som dren­ge havde.

Ide­en bred­te sig hur­tigt, og i lø­bet af få år op­stod der og­så com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i by­er som Chi­ca­go, Bo­ston og Milwaukee. I dag er der om­kring 1.031 com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i USA, 657 i Eu­ro­pa, 61 i Asi­en, 56 i Oce­a­ni­en, 31 i Afri­ka og 11 i Sydamerika.

I Dan­mark har der ik­ke væ­ret tra­di­tion for com­mu­ni­ty fo­un­da­tions. Idéen om egns­fon­de blev dog fo­re­slå­et helt til­ba­ge i 1989 af Tho­mas Høj­rup, som i dag er pro­fes­sor i et­no­lo­gi på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Men det for­slag ud­sprang af den da­væ­ren­de po­li­ti­ske de­bat om, hvor­dan man kun­ne sik­re løn­mod­ta­ge­re med­be­stem­mel­se over virk­som­he­der­ne og de­mo­kra­tisk ind­fly­del­se på pro­duk­tions­mid­ler­ne i sam­fun­det. Tho­mas Høj­rups for­slag blev for­mu­le­ret i bo­gen Løn­ka­pi­tal un­der Fol­ke­sty­re og var et al­ter­na­tivt for­slag til de kuld­sej­le­de tan­ker om øko­no­misk demokrati.

Idéen var at etab­le­re et lands­dæk­ken­de sy­stem af egns­fon­de, der blev fi­nan­si­e­ret af bi­drag fra samt­li­ge løn­mod­ta­ge­re, var sty­ret af et så­kaldt ‘de­mo­kra­tisk dob­belt­greb’ ba­se­ret på bi­drag­y­der­nes øn­sker om og er­fa­rin­ger med fon­de­nes virk­som­hed, og som der­for kun­ne bru­ges til at ud­vik­le lo­ka­l­om­rå­der­ne med ud­gangs­punkt i lo­kalt for­ank­ret og fol­ke­sty­ret deltagelse.

Tho­mas Høj­rup me­ner, at der kan væ­re fle­re grun­de til, at com­mu­ni­ty fo­un­da­tions ik­ke er me­re ud­bredt i Danmark.

”En af for­kla­rin­ger­ne kan væ­re, at vi har et gan­ske ud­vik­let for­e­nings­liv, sam­ti­dig med at vi i Dan­mark har en ud­vik­let al­men­nyt­tig fond­skul­tur, hvor man­ge vel­gø­ren­de fon­de i høj grad støt­ter bor­ger­for­e­nin­ger, lo­kal­for­e­nin­ger, fæl­les virk­som­he­der, ‘ildsjæ­les’ ini­ti­a­ti­ver samt lo­ka­le kul­tur- og idræts­for­e­nin­ger,” si­ger pro­fes­sor Tho­mas Høj­rup, der dog me­ner, at den bor­ger­drev­ne egns­fond­mo­del kan væ­re på vej frem, ek­sem­pel­vis som løs­nings­mo­del på nog­le af ud­for­drin­ger­ne med at ska­be fæl­les in­ve­ste­rin­ger og er­hverv­s­ud­vik­ling i lan­dets yderområder.

Lokalt initiativ

Det er svært at be­skri­ve en ty­pisk com­mu­ni­ty fo­un­da­tion, for de er li­ge så mang­fol­di­ge og for­skel­lig­ar­te­de som de lo­kal­sam­fund, de be­fin­der sig i og tje­ner. Og de dæk­ker et me­get bredt spek­trum – fra helt små, der pri­mært er dre­vet af fri­vil­lig ar­bejds­kraft, til f.eks. Si­li­con Val­ley Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion som ad­mi­ni­stre­rer en for­mue på om­kring 48 mia. kr. og som i 2015 ud­del­te 2,4 mia. kr. til pro­jek­ter i lo­ka­l­om­rå­det (og over 5,5 mia. kr. i alt).

Hvis man kig­ger på Eu­ro­pa, teg­ner der sig et bil­le­de af en ræk­ke små og for­holds­vis un­ge fon­de. Iføl­ge Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las blev en gen­nem­snit­lig eu­ro­pæ­isk com­mu­ni­ty fo­un­da­tion dan­net i 2005, har 9,5 an­sat­te, dæk­ker et geo­gra­fisk om­rå­de med 660.000 be­bo­e­re, har en egen­ka­pi­tal på 24,2 mio. kr., en år­lig ind­tægt på 12,4 mio. kr. og år­li­ge ud­de­lin­ger for 1,78 mio. kr.

I 2014 gen­nem­før­te Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las en grun­dig ana­ly­se af com­mu­ni­ty fo­un­da­tion-be­væ­gel­sen (se link til rap­port i bag­grunds­bok­sen), som gi­ver et godt ind­blik i de ka­rak­te­ri­sti­ka der bin­der com­mu­ni­ty fo­un­da­tions sam­men de man­ge for­skel­le til trods. I un­der­sø­gel­sen blev de del­ta­gen­de fon­de spurgt, hvil­ke ka­rak­ter­træk der bedst be­skri­ver de­res ar­bej­de. De fem væ­sent­lig­ste var (i pri­o­ri­te­ret rækkefølge):

• an­svar­lig over for lokalbefolkningen
• ud­de­ler penge
• ska­ber in­klu­sion og til­lid i lokalsamfundet
• sø­ger lo­ka­le pengedonationer
• har lo­ka­le bor­ge­re som le­de­re af organisationen

De fem vig­tig­ste om­rå­der for de­res ar­bej­de var:

• ud­dan­nel­se
• børn
• so­ci­alt arbejde
• sund­hed
• mil­jø

Ud over ud­de­lin­gen af pen­ge ar­bej­der man­ge com­mu­ni­ty fo­un­da­tions og­så på an­dre om­rå­der. De fem mest ud­bred­te var:

• at frem­me sam­ar­bej­de mel­lem bevillingsmodtagere
• ud­dan­nel­se og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling til lo­ka­le organisationer
• af­hol­del­se af mø­der om lo­ka­le anliggender
• ud­vik­ling af lederskab
• vur­de­ring af lo­ka­le behov

Eksempler på community foundations og deres projekter

Eksempler fra Danmark

I Dan­mark har vi ik­ke haft tra­di­tion for com­mu­ni­ty fo­un­da­tions, men der fin­des en­kel­te eksempler: