EU-kommissær til fonde: ”Forstærk godhedens stemme”

Flygt­nin­ge­kri­sen var et gen­nem­gå­en­de te­ma på sid­ste uges kon­fe­ren­ce for med­lem­mer­ne af Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tion Cen­tre. EUs bud­get­kom­mis­sær, Krista­li­na Ge­or­gie­va, op­for­dre­de filan­tro­pi­ske fon­de og for­e­nin­ger til at træ­de til i de man­ge men­ne­ske­li­ge kri­ser, som bli­ver glemt, når me­di­er­ne skif­ter fo­kus i dæk­nin­gen flygt­nin­ge­si­tu­a­tio­nen.

”I har valgt at ar­bej­de for det go­de. For­stærk god­he­dens stem­me.”

Så­dan lød op­for­drin­gen fra EUs bud­get­kom­mis­sær, Krista­li­na Ge­or­gie­va, da hun tal­te til ca. 700 re­præ­sen­tan­ter for filan­tro­pi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner ved åb­nin­gen af Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tions Centres kon­fe­ren­ce, ”Imag­i­ning & In­ve­sting in Our Fu­tu­re” i Am­ster­dam.

I lø­bet af kon­fe­ren­cen var det dog ty­de­ligt, at fle­re fon­de al­le­re­de ar­bej­der på at for­stær­ke de go­de for­tæl­lin­ger om flygt­nin­ge­si­tu­a­tio­nen, som mod­vægt til det of­te skæ­ve bil­le­de, der er ma­net frem hos sto­re de­le af de eu­ro­pæ­i­ske be­folk­nin­ger.

Kom­mis­sæ­ren er­kend­te i sin ta­le, at bar­ri­e­rer­ne for at fin­de or­dent­li­ge løs­nin­ger for de men­ne­sker, der flyg­ter til Eu­ro­pa, lig­ger hos de fol­ke­valg­te i EUs med­lem­slan­de. Hos de re­ge­rin­ger, som kom­mis­sæ­ren uden held har for­søgt at over­be­vi­se om nød­ven­dig­he­den af fæl­les asyl­reg­ler og en fæl­les prak­sis for at hånd­hæ­ve reg­ler­ne.

”Vi kan umu­ligt hånd­te­re flygt­nin­ge­si­tu­a­tio­nen med 28 for­skel­li­ge asyl­sy­ste­mer. Vi bli­ver nødt til at ha­ve et ens­ar­tet sy­stem ba­se­ret på prin­cip­per­ne i Dub­­lin-kon­ven­tio­­nen. Vi skal re­gi­stre­re flygt­nin­ge­ne på sam­me må­de, og skaf­fe dem ud­dan­nel­se og ad­gang til et fæl­les eu­ro­pæ­isk ar­bejds­mar­ked,” sag­de Krista­li­na Ge­or­gie­va, da hun frem­lag­de sit syn på de vig­tig­ste fak­to­rer i løs­nin­gen af flygt­nin­ge­pro­ble­mer­ne i Eu­ro­pa.

Der­u­d­over me­ner EU-kom­­mis­­sæ­ren, at med­lem­s­sta­ter­ne bli­ver nødt til at vi­se, at de har styr på EUs yd­re græn­ser.

”Vo­res be­folk­nin­ger har ik­ke til­lid til os på det punkt. Op­fat­tel­sen i sto­re de­le af be­folk­nin­gen er, at vi ik­ke ved om de, der kom­mer her­til, vil os det ondt. Det er klart, det gi­ver gro­bund for den for­fær­de­li­ge frem­med­frygt, der er på frem­march overalt i EU. Der­for skal vi sør­ge for at be­skyt­te vo­res yd­re græn­ser,” sag­de Krista­li­na Ge­or­gie­va.

”Selv­om det er for­stå­e­ligt ef­ter syv års øko­no­misk kri­se, så er pro­ble­met i dag, at had og vre­de ly­der højt ud over Eu­ro­pa, mens god­he­den er me­get stil­le,” sag­de kom­mis­sæ­ren som fik sa­lens ap­plaus, da hun på den bag­grund op­for­dre­de fon­de­ne til i fæl­les­skab og sam­men med EU, at ar­bej­de på at for­stær­ke god­he­dens stem­me.

Midler til de glemte kriser i krisen

Det fik dog åb­nings­de­bat­tens ord­s­ty­rer til at dryp­pe lidt ma­lurt i bæ­ge­ret, da hun ef­ter­føl­gen­de spurg­te kom­mis­sæ­ren, om hun vir­ke­lig var indstil­let på at sam­ar­bej­de med fon­de­ne:

”EU har hidtil ik­ke be­hand­let fon­de­ne sær­ligt godt: I be­der dem ba­re om pen­ge, og bag­ef­ter be­der I dem om at gå de­res vej igen. Men øn­sker EU vir­ke­lig at ind­gå i part­ner­skab med fon­de­ne?”, spurg­te ord­s­ty­rer Jo An­drews, der er di­rek­tør i Eu­ro­pe­an Fun­ders for So­ci­al Chan­ge and Hu­man Rights.

Det spørgs­mål sva­re­de kom­mis­sæ­ren ik­ke di­rek­te på, men blev dog lidt me­re kon­kret om, hvor det er, at de eu­ro­pæ­i­ske fon­de kan bi­dra­ge i for­hold til de 10,5 mil­li­ar­der eu­ro, som EU bru­ger på flygt­nin­ge­kri­sen:

”De sto­re kri­ser i flygt­nin­ge­kri­sen skal nok få me­di­er­nes op­mærk­som­hed og støt­ten fra de in­sti­tu­tio­nel­le do­no­rer, men fonds­verd­nen kan spil­le en vig­tig rol­le ved at gi­ve støt­te til de man­ge ste­der, hvor flygt­nin­ge­kri­sen er ble­vet fuld­stæn­dig glemt. Der­ved kan I gi­ve hå­bet til­ba­ge til de men­ne­sker, der er ramt af kri­sen.”

Fokus på fortællingen om indvandring

Flygt­nin­ge­kri­sen var om­drej­nings­punkt på fle­re af kon­fe­ren­cens man­ge ses­sio­ner. Blandt an­det blev det dis­ku­te­ret, hvad fon­de og filan­tro­pi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner kan bi­dra­ge med in­den for ram­mer­ne af de­res in­di­vi­du­el­le for­mål og vir­ke­om­rå­der. Fle­re eu­ro­pæ­i­ske fon­de er al­le­re­de kom­met EU-kom­­mis­­sæ­rens op­for­dring i for­kø­bet og har gen­nem læn­ge­re tid ar­bej­det med at nu­an­ce­re og æn­dre den of­fent­li­ge de­bat.

En af dem er Bar­row Cad­bury Trust, som i Stor­bri­tan­ni­en har væ­ret med til at op­ret­te The Mi­gra­tion Ob­ser­va­tory på Ox­ford Uni­ver­si­ty, der un­der­støt­ter og nu­an­ce­rer den of­fent­li­ge de­bat ved at la­ve upar­tisk, uaf­hæn­gig og evi­dens­ba­se­re­de ana­ly­ser om flygt­nin­ge i Stor­bri­tan­ni­en.

Et an­det af fon­dens ini­ti­a­ti­ver er den uaf­hæn­gi­ge tæn­ket­ank, Bri­tish Fu­tu­re, som fon­den og­så har væ­ret med til at star­te. Bri­tish Fu­tu­re ar­bej­der for at in­vol­ve­re folk i en åben sam­ta­le om de­res håb og frygt i for­hold til in­te­gra­tion, ind­van­dring og mu­lig­he­der. Må­let er at op­byg­ge en mo­der­ne bri­tisk iden­ti­tet, som er me­re in­klu­de­ren­de, og som an­er­ken­der de for­skel­li­ge na­tio­na­le og lo­ka­le iden­ti­te­ter – blandt an­det ved at for­tæl­le po­si­ti­ve hi­sto­ri­er om, hvor­dan ind­van­dring har bi­dra­get til li­vet i Stor­bri­tan­ni­en, for­kla­re­de Ay­esha Sa­ran fra Bar­row Cad­bury Trust.

Fra In­ter­na­tio­nal Cen­tre for Po­li­cy Ad­vo­ca­cy i Ber­lin for­tal­te Klaus Dik Ni­el­sen, at cen­te­ret er ved at ud­vik­le en red­skabs­kas­se, som skal gi­ve in­spira­tion til, hvor­dan for­tæl­lin­gen om ind­van­dring kan sæt­tes i nye ram­mer. Red­skabs­kas­sen ta­ger i før­ste om­gang ud­gangs­punkt i Tys­kland og Stor­bri­tan­ni­en. Den vil blandt an­det in­de­hol­de kort over de­bat­ten på de so­ci­a­le me­di­er, vi­deos­pots om vig­tig­he­den af at æn­dre for­tæl­lin­gen om flygt­nin­ge og in­klu­sion, ek­semp­ler på tid­li­ge­re kampag­ner og en ræk­ke prak­ti­ske ret­nings­linjer, som for­kæm­pe­re og for­ta­le­re kan bru­ge i de­res ar­bej­de. Red­skabs­kas­sen bli­ver gjort til­gæn­ge­lig på cen­trets hjem­mesi­de.

En re­præ­sen­tant for Eu­ro­pe­an Cul­tu­ral Fo­un­da­tion for­tal­te om ini­ti­a­ti­vet, Doc Ne­xt Net­work, som si­den 2010 har ar­bej­det for at for­stær­ke un­ge, eu­ro­pæ­i­ske me­­die-ska­­be­res stem­me i den of­fent­li­ge de­bat. Et af net­vær­kets pro­jek­ter, Re­map­ping Eu­ro­pe, a Re­mix Pro­ject, un­der­sø­ger hvor­dan ind­van­dre­re frem­stil­les i me­di­er­ne, og hvil­ken be­tyd­ning frem­stil­lin­gen har for den of­fent­li­ge me­ning. Sam­men med 50 un­ge me­di­e­folk fra Po­len, Tyr­ki­et, Spa­ni­en og Stor­bri­tan­ni­en for­sø­ger net­vær­ket at de­kon­stru­e­re det ek­si­ste­ren­de bil­le­de af ind­van­dre­re – og at re-mixe det, for der­i­gen­nem at sæt­te fo­kus på de un­ge ind­van­dre­res eg­ne per­spek­ti­ver.

På kon­fe­ren­cens sidst dag ud­send­te del­ta­ger­ne en op­for­dring til al­le filan­tro­pi­ske fon­de og or­ga­ni­sa­tio­ner om at stå sam­men og ta­ge et fæl­les an­svar i for­hold til de men­ne­ske­li­ge tra­ge­di­er, som har tvun­get mil­li­o­ner af men­ne­sker til at for­la­de de­res hjem og de­res land – for at und­gå krig, for­føl­gel­se, vold el­ler på grund af ef­fek­ter­ne af kli­ma­for­an­drin­ger og øko­no­misk ulig­hed.

Læs he­le op­rå­bet fra Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tion Cen­tre her.

Skri­bent

Janus Moos
Ja­nus Moos
Jour­na­list & stif­ten­de part­ner

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.