Markant nedgang i anerkendelsen af fondes samfundsbetydning

Ny kendskabsundersøgelse viser stort fald i både befolkningens kendskab til fonde og i vurderingen af fondenes samfundsmæssige værdi. Udviklingen undrer ekspert i holdningsdannelse, professor Kasper Møller Hansen. Han opfordrer fondene til at begynde at insistere på, at bevillingsmodtagere skal kommunikere om både det projekt, der er givet støtte til, og om hvor pengene kommer fra.

Fle­re end 2.100 dan­ske­re er i år ble­vet in­ter­viewet om de­res kend­skab til og op­fat­tel­se af fondssektoren.

Det går stejlt ned ad bak­ke for de dan­ske fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, bå­de når det hand­ler om be­folk­nin­gens kend­skab til de­res ek­si­stens og op­fat­tel­sen af, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig samfundsopgave.

Det frem­går af en ny kend­skabs­a­na­ly­se, som Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter net­op har ud­gi­vet ba­se­ret på ana­ly­se­in­sti­tut­tet Kan­tar Pu­bli­cs in­ter­views med fle­re end 2.100 dan­ske­re i maj i år.

Når det gæl­der an­de­len af re­spon­den­ter, som uhjul­pet kan næv­ne en fond, er der sket et fald på he­le 12 pro­cent­po­int sam­men­lig­net med vi­dens­cen­trets til­sva­ren­de kend­skabs­un­der­sø­gel­se fra 2022. Hvor 71 pro­cent af de ads­purg­te sid­ste år kun­ne næv­ne nav­net på mindst én fond, er an­de­len i den nye un­der­sø­gel­se 59 procent.

Ik­ke kun sid­ste år, men og­så i 2020 og 2021 var dét tal højere.

Den ned­ad­gå­en­de ten­dens fort­sæt­ter i sam­me takt, når det gæl­der den dan­ske be­folk­nings vur­de­ring af fon­de­nes sam­funds­mæs­si­ge vær­di. Bå­de i for­hold til ud­sag­net ’De dan­ske fon­de løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve’ og ud­sag­net ’De dan­ske fon­de gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske sam­fund’ er 2023-tal­let det la­ve­ste i et fe­mårigt perspektiv.

60 pro­cent af de ads­purg­te i år me­ner, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve. Den til­sva­ren­de an­del i de for­ri­ge fi­re års un­der­sø­gel­ser svin­ge­de mel­lem 64 og 71 procent.

Lidt fle­re af re­spon­den­ter­ne, 63 pro­cent, har den op­fat­tel­se, at fon­de­ne gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske sam­fund. På dét spørgs­mål lå an­de­len, som er­klæ­re­de sig enig el­ler helt enig i ud­sag­net, de for­ri­ge fi­re år mel­lem 69 og 76 procent.

Har oprustet på kommunikationsområdet

De mar­kan­te dyk i 2023-ud­ga­ven af kend­skabs­un­der­sø­gel­sen over­ra­sker ph.d. og cand.oecon. Kas­per Møl­ler Han­sen, der er pro­fes­sor ved In­sti­tut for Statskund­skab på Kø­ben­havns Universitet.

”Fle­re af fon­de­ne har vir­ke­lig op­ru­stet me­get på kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det, har an­sat man­ge kom­mu­ni­ka­tions­folk og etab­le­ret sto­re kom­mu­ni­ka­tions­af­de­lin­ger. De gør væ­sent­ligt me­re end tid­li­ge­re for at kom­me i me­di­er­ne, så der­for un­drer ud­vik­lin­gen i tal­le­ne mig,” si­ger Kas­per Møl­ler Hansen.

Der lig­ger en de­mo­kra­tisk vær­di i, at fle­re dan­ske­re ved, hvad fon­de­ne er for no­gen og er op­mærk­som­me på, præ­cis hvem der har fi­nan­si­e­ret red­nings­sti­gen på hav­nen el­ler det nye, sto­re diabetesprojekt

Kas­per Møl­ler Han­sen – Ph.d., pro­fes­sor ved In­sti­tut for Statskund­skab, Kø­ben­havns Universitet

Pro­fes­soren, som blandt an­det for­sker i hold­nings­dan­nel­se og væl­ge­rad­færd, un­der­stre­ger, at det i hans op­tik ab­so­lut ik­ke er me­di­er­nes skyld, at bå­de kur­ven over kend­skab til fon­de­ne og an­er­ken­del­sen af de­res sam­funds­be­tyd­ning er dalet.

”Hvis man la­ve­de en In­fo­me­dia-søg­ning over det an­tal gan­ge, fon­de­ne er nævnt i me­di­er­ne, vil­le tal­let sik­kert væ­re sti­gen­de. Man må ba­re kon­sta­te­re, når man kig­ger på un­der­sø­gel­sen, at fon­de­ne ik­ke er i hus end­nu i for­hold til den bre­de be­folk­ning. Det er vig­tigt med åben­hed og vi­den om, hvor pen­ge til blandt an­det forsk­ning kom­mer fra – bå­de af hen­syn til fon­de­ne, for­sker­ne og de­mo­kra­ti­et. Der lig­ger en de­mo­kra­tisk vær­di i, at fle­re dan­ske­re ved, hvad fon­de­ne er for no­gen og er op­mærk­som­me på, præ­cis hvem der har fi­nan­si­e­ret red­nings­sti­gen på hav­nen el­ler det nye, sto­re di­a­be­tespro­jekt. Der­for er det cen­tralt at løf­te kend­ska­bet til fon­de­ne,” si­ger Kas­per Møl­ler Hansen.

Corona-indsatser var meget synlige

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen, der er di­rek­tør i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, an­er­ken­der, at der er ta­le om et stort fald, når an­de­len af re­spon­den­ter, som uhjul­pet kan næv­ne mindst én fond, fra 2022 til 2023 er da­let fra 71 til 59 procent.

”Jeg vil frem­hæ­ve, at vi sta­dig har et højt ni­veau af uhjul­pet kend­skab til fon­de­ne, men fal­det på 12 pro­cent­po­int fra 2022 til 2023 ér stort. Og selv­om vi gen­nem åre­ne har set ud­s­ving i kend­skab, lig­ger det uhjul­p­ne kend­skab i 2023 la­ve­re end i de se­ne­ste seks års un­der­sø­gel­ser,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

De ting, fle­re fon­de gjor­de un­der cor­o­na, var for ek­sem­pel enormt syn­li­ge med blandt an­det hånd­sprit og ind­sat­ser på ple­je­hjem, mens man­ge af pen­ge­ne nu går til pro­jek­ter, der er min­dre syn­li­ge i al­min­de­li­ge men­ne­skers hverdag

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen – Di­rek­tør, Fon­de­nes Videnscenter

Hun un­der­stre­ger, at Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ik­ke med sik­ker­hed kan sva­re på, hvad år­sa­gen til fal­det i kend­skab er.

”Men vi for­ven­ter, at det hæn­ger sam­men med, hvor me­get folk ser og mø­der fon­de­ne. Den ty­pe af ak­ti­vi­te­ter, fon­de­ne går ind i, be­ty­der sim­pelt­hen no­get for kend­ska­bet til dem. Nog­le ind­sat­ser er jo me­get me­re syn­li­ge end an­dre. De ting, fle­re fon­de gjor­de un­der cor­o­na, var for ek­sem­pel enormt syn­li­ge med blandt an­det hånd­sprit og ind­sat­ser på ple­je­hjem, mens man­ge af pen­ge­ne nu går til pro­jek­ter, der er min­dre syn­li­ge i al­min­de­li­ge men­ne­skers hver­dag. Na­tio­na­le AI-pro­jek­ter og test­cen­tre for for­ske­re ram­mer ik­ke på sam­me må­de ind i dan­sker­nes hver­dag her og nu,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Når det gæl­der fal­det i an­de­len af re­spon­den­ter, der me­ner, de dan­ske fon­de løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske sam­fund, min­der Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen om, at der gen­nem åre­ne ty­pisk har væ­ret ud­s­ving på fem-syv procent.

”Men det fald, vi ser i 2023, er mar­kant. Jeg tror, at det bå­de hæn­ger sam­men med, at den ge­ne­rel­le til­lid er fal­det lidt – og­så til an­dre in­sti­tu­tio­ner end fon­de­ne – og med fal­det i kend­skabs­gra­den. Så sam­ti­dig med, at til­li­den til fon­de­ne fal­der lidt og fær­re kan næv­ne en fond ved navn, er der og­så fær­re, der me­ner, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i sam­fun­det,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Danskerne opdager ikke fondene

- Er der ik­ke et pa­ra­doks i, at fon­de­ne de­ler fle­re og fle­re pen­ge ud, sam­ti­dig med at an­er­ken­del­sen af de­res be­tyd­ning i sam­fun­det falder?

”Jo, det kan man godt si­ge. Jeg tror, at man­ge dan­ske­re slet ik­ke tæn­ker over, hvor­dan de mø­der fon­de­ne i de­res hver­dag, for de op­da­ger det ik­ke. En stor del af de 26 mil­li­ar­der kro­ner, fon­de­ne sam­let de­ler ud, kom­mer fra de rig­tig sto­re fon­de. De ud­de­ler blandt an­det man­ge pen­ge til forsk­ning og lang­sig­te­de ind­sat­ser, som dan­sker­ne får glæ­de af på et tids­punkt, men hvor fonds­ud­de­lin­ger­ne ik­ke ses el­ler op­le­ves af bru­ger­ne. Det gæl­der for ek­sem­pel støt­te til dansk kon­kur­ren­ce­ev­ne, ud­vik­lin­gen af so­ci­a­le ind­sat­ser, bi­o­di­ver­si­tet og forsk­nings­cen­tre,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Hun til­fø­jer, at det ”selv­føl­ge­lig er tr­æls”, at an­er­ken­del­sen af fon­de­nes sam­funds­be­tyd­ning falder.

”Men det er ba­re i man­ge til­fæl­de svært at gø­re fonds­ud­de­lin­ger su­per­ty­de­li­ge for den en­kel­te dan­sker,” me­ner Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters direktør.

Vi har al­le­re­de skru­et me­get op for an­tal­let af un­der­sø­gel­ser, fak­taark, we­bi­na­rer og op­slag på Lin­ke­dIn i år, hvor vi le­ve­rer langt me­re end tid­li­ge­re, og det vil vi bli­ve ved med

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen – Di­rek­tør, Fon­de­nes Videnscenter

Iføl­ge Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen er det for­ment­lig me­get for­skel­ligt fra fond til fond, hvor­vidt de sy­nes, kend­ska­bet til dem er vig­tigt el­ler ej.

”Men hvis fon­de­ne vil øge dan­sker­nes for­nem­mel­se af, hvad de gør, og hvil­ken vær­di, de har for sam­fun­det, hand­ler det nok me­get om at prø­ve at over­sæt­te ud­de­lin­ger­ne til no­get nær­væ­ren­de for den bre­de be­folk­ning. Jeg tror, at hvis fle­re fon­de kom­mu­ni­ke­rer me­re og end­nu ty­de­li­ge­re og­så om de me­re kom­plek­se ting, de støt­ter, vil det øge for­stå­el­sen i be­folk­nin­gen for den be­tyd­ning, fon­de­ne har i Dan­mark. Men det må væ­re op til den en­kel­te fond at vur­de­re, hvad der er vig­tigt og re­le­vant for dem at gø­re,” un­der­stre­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

- Et af de to ho­ved­for­mål med stif­tel­sen i 2017 af Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter var ’at øge kend­ska­bet til de dan­ske fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, de­res ram­me­vil­kår og ak­ti­vi­te­ter og de­res be­tyd­ning for sam­fun­det’. Tæn­ker du, at der er no­get, I i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter kan og skal gø­re bed­re el­ler an­der­le­des, når I sid­der med en un­der­sø­gel­se, som vi­ser, at bå­de kend­ska­bet til fon­de­ne og an­er­ken­del­sen af de­res sam­funds­be­tyd­ning er for nedadgående?

”Vi ta­ger da un­der­sø­gel­sen al­vor­ligt i for­hold til, hvad vi kan gø­re som vi­dens­cen­ter. Vi har al­le­re­de skru­et me­get op for an­tal­let af un­der­sø­gel­ser, fak­taark, we­bi­na­rer og op­slag på Lin­ke­dIn i år, hvor vi le­ve­rer langt me­re end tid­li­ge­re, og det vil vi bli­ve ved med. Vi prø­ver at ska­be så me­get let til­gæn­ge­lig in­for­ma­tion som mu­ligt. Men re­a­li­te­ten er nok, at vi med vo­res in­for­ma­tion i høj grad ram­mer dem, der i for­vej­en er fag­ligt en­ga­ge­re­de og/eller får be­vil­lin­ger fra fon­de­ne,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Bevillingsmodtagere skal fortælle om bevillinger

Pro­fes­sor Kas­per Møl­ler Han­sen me­ner ik­ke, at fon­de­nes kend­skabs­ud­for­drin­ger og den mang­len­de an­er­ken­del­se af de­res sam­funds­be­tyd­ning skal lø­ses med me­re kom­mu­ni­ka­tion fra fondene.

I ste­det op­for­drer han fon­de­ne til i hø­je­re grad at ’op­dra­ge’ for­ske­re og an­dre be­vil­lings­mod­ta­ge­re til kon­se­kvent at gå ud bredt og for­tæl­le om bå­de de pro­jek­ter, de la­ver, og om hvor støt­ten kom­mer fra.

”I for­hold til de for­ske­re, der får fi­nan­si­e­ret de­res forsk­ning af fon­de, bør fon­de­ne væ­re me­re in­si­ste­ren­de på, at for­sker­ne selv går ud i me­di­er­ne og of­fent­lig­he­den og for­tæl­ler om de­res forsk­ning, så­le­des at det er for­sker­ne selv og ik­ke kom­mu­ni­ka­tions­af­de­lin­gen i en fond, der står som af­sen­der. Ek­sem­pel­vis er nog­le af mi­ne kol­le­ger fan­ta­stisk dyg­ti­ge og pu­bli­ce­rer de bed­ste ste­der, men får til gen­gæld ik­ke kom­mu­ni­ke­ret det bredt ud, når de op­når fan­ta­sti­ske re­sul­ta­ter. Der­med mis­ser bå­de for­ske­re og fon­de en me­get cen­tral læg­mands­for­mid­ling,” si­ger Kas­per Møl­ler Hansen.

Han til­fø­jer, at hvis for­sker­ne ik­ke selv er go­de til den del, der hand­ler om ek­stern kom­mu­ni­ka­tion, kan de be­de om hjælp i fon­de­nes sto­re kommunikationsafdelinger.

Sam­me tan­ke­gang bør gø­re sig gæl­den­de in­den for an­dre om­rå­der, der mod­ta­ger fondsstøtte.

”Og­så in­den for kul­tu­ren tror jeg, det vil høj­ne kend­ska­bet til fon­de­ne, hvis det er te­a­tre el­ler mu­sik­festi­va­ler frem for fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tions­af­de­lin­ger, som er ty­de­li­ge over­for pu­bli­kum og med­lem­mer om­kring, hvor pen­ge­ne kom­mer fra. Tænk, hvis for ek­sem­pel al­le, der har væ­ret pu­bli­kum til Grøn Kon­cert, har vi­den med sig hjem om, hvil­ke fon­de der har støt­tet ar­ran­ge­men­tet – så er man nå­et vidt. På sam­me må­de skal fon­de­ne over­ve­je at for­plig­te den lil­le fod­bold­klub til at for­tæl­le si­ne med­lem­mer, at de fod­bol­de, de spil­ler med, er be­talt af dén og dén fond,” ly­der op­for­drin­gen fra Kas­per Møl­ler Hansen.

He­le kend­skabs­un­der­sø­gel­sen kan ses på Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters hjem­mesi­de.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer