Hos Ældre Sagen er der ingen tvivl. Med en eksplosiv stigning i antallet af ældre vil fondene kunne gøre en kæmpe forskel på en lang række områder.
Boliger, ensomhed, mental trivsel og en række sundhedsområder qua den voksende, aldrende befolkning.
Det er ifølge vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen eksempler på indsatsområder, hvor fondene kunne gøre stor gavn.
”Ældreområdet er et vigtigt område, hvor der ligger store samfundsudfordringer på grund af den demografiske udvikling,” siger han.
Frem mod 2060 forventes antallet af +65-årige at stige med 35,8 procent fra 1,18 millioner i 2021 til 1,6 millioner i 2060. Den største stigning sker blandt de +80-årige, hvor antallet forventes at stige med 130,6 procent.
Ældres mentale helbred er blevet ringere de senere år, og vi ser stigende problemer med ensomhed
Michael Teit Nielsen – Vicedirektør, Ældre Sagen
”Ældres mentale helbred er blevet ringere de senere år, og vi ser stigende problemer med ensomhed. Så her kunne fonde gå ind i nogle projekter, der kan forebygge ensomhed og skabe fællesskaber – og på den måde hjælpe civilsamfundet,” siger Michael Teit Nielsen.
Derudover peger Michael Teit Nielsen på de sygdomme, som den stigende alder medfører.
”Vi får en stærk vækst i antallet af de ældste ældre i løbet af de kommende år, så sundhedsvæsnet har brug for at blive bedre til at tage sig af det stigende antal ældre med aldersbetingede sygdomme. Også her kan fondene gøre en forskel,” siger han.
Boligmassen til ældre
Boligmassen til ældre er desuden et af de helt store områder, hvor fondene vil kunne bidrage. En undersøgelse fra Ældre Sagen fra 2020 viste, at Danmark har 46.000 plejeboliger – fordelt på både plejehjemspladser og plejeboliger.
”På trods af en eksplosiv stigning i antal ældre har vi cirka det samme antal plejeboliger som for 20 år siden, så vi mangler både flere plejehjemspladser og plejehjemspladser med en anden indretning. På begge områder kan fonde gøre en forskel,” siger Michael Teit Nielsen.
Serie: Nyt Filantropisk LandDer er trængsel i mange af de populære felter på fondenes filantropiske spilleplade.
Med over 4.000 uddelende fonde og 26 milliarder kroner i årlige uddelinger kan det være svært at finde sig en ledig i plads i det filantropiske landskab.
I serien Nyt Filantropisk Land sætter vi lys på en række huller i det filantropiske marked, hvor der stadig er albuerum for fonde, der kan og vil bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer.
Den anderledes udformning handler blandt andet om at skabe boliger med nogle gode fællesfaciliteter – i stedet for traditionelle lejligheder med tekøkken.
”Det kan være decideret farligt med kogeplader i boliger til mennesker med svær demens, så vi har brug for nytænkning,” siger han.
Derudover er overgangsboliger til ældre, der måske ikke har lyst til at bo på plejehjem med mennesker med svær demens, men som samtidig har brug for en bolig, hvor de kan få lidt hjælp, er også en mangelvare.
”Det er ikke plejehjem eller oldekolle, men boliger med nogle servicefunktioner, og her kunne fonde gå ind og lave nogle forsøg med sådanne overgangsboliger, så vi kan finde de rigtige løsninger. Derefter kan fondene også bidrage med at bygge overgangsboliger,” mener Michael Teit Nielsen.
Her kunne fonde være med til at uddanne nogle dygtige folk til at sidde i bestyrelser på plejehjem
Michael Teit Nielsen – Vicedirektør, Ældre Sagen
”Som en sidste ting går Folketinget lige nu med nogle tanker om at gøre plejehjem til selvstændige enheder med egne bestyrelser. Her kunne fonde være med til at uddanne nogle dygtige folk til at sidde i bestyrelser på plejehjem,” foreslår Michael Teit Nielsen.
Ældre Sagen er løbende i dialog med fonde om støtte til forskellige projekter.
”Det er ikke altid så let. Vi ser en tendens til, at fonde i højere grad selv vil bestemme og definere, hvad de støtter, og at de har mere fokus på at markedsføre dem selv end på outputtet. Den udvikling gør det ikke nemmere,” siger Michael Teit Nielsen.
Kun 5,4 procent til ældre
Til trods for både et stort behov og en markant stigning i fondenes samlede bevillinger over de seneste år er ældreområdet ikke det mest populære sted at sende almennyttige donationer hen.
Et kig i den seneste fondsstatistik fra 2021 fra Danmarks Statistik viser, at indsatser rettet mod ældre kun stod for 5,4 procent af bevillingerne under ’Sociale formål’. Det betød, at 96 millioner kroner tilfaldt ældre ud af et samlet beløb på 1,8 milliarder kroner i 2021 til ’Sociale formål’.
Og ud af fondenes samlede bevillinger på 25,9 milliarder kroner i 2021 var 0,4 procent målrettet sociale indsatser til ældre. Statistikken kan ikke brydes op på aldersgrupper under blandt andet ’Sundhedsformål’ og ’Videnskabelige formål.’
Vi ser en tendens til, at fonde i højere grad selv vil bestemme og definere, hvad de støtter, og at de har mere fokus på at markedsføre dem selv end på outputtet
Michael Teit Nielsen – Vicedirektør, Ældre Sagen
Velux Fonden: Her er plads til flere
Selvom ældreområdet er at af de indsatsområder, hvor der er masser af ledigt spillerum for filantropiske fonde, så findes der alligevel et par fondspionerer, der for længe siden har plantet deres flag i et hjørne af dette ellers uopdyrkede filantropiske land.
Velux Fonden er en af de fonde, der helt fra begyndelsen har haft fokus på ældre – på såvel ’Aldringsforskning’, ’Øjenforskning’ som ’Aktive Ældre’. I 2022 gav fonden 40 millioner kroner til ældre, fordelt med henholdsvis 5, 14 og 21 millioner kroner til de tre områder.
”Samlet set har vi en årlig ramme på omkring 50 millioner kroner til vores fokus på ældre. I år forventer vi at uddele omkring 45 millioner kroner til området,” fortæller Ane Hendriksen, direktør i Velux Fonden.
Under indsatsområdet ’Aktive Ældre’ blev der fra fondens stiftelse i 1981 til starten af 1990’erne primært givet penge til, at ældre kunne skrive bøger. Siden er fokus ændret, så fonden nu prioriterer fællesskaber, hvor ældre går sammen. Om alt fra naturpleje, friluftsaktiviteter til værkstedsaktiviteter, seniorfolkemøde og drift af Den danske Søredningstjeneste.
At ældreområdet ikke har så stort fokus fra fondene, mener Ane Hendriksen, er historisk betinget.
”Det handler både om den måde, man har tolket almennyttige uddelinger på, hvordan den enkelte fundats er skruet sammen, og hvilket fokus ældre har haft i samfundet generelt,” siger hun.
Ifølge hende er der både plads til – og behov for - at flere fonde får fokus på ældre.
Jeg hverken kan eller skal bestemme, hvad andre fonde laver, men det er vigtigt med et generelt fokus på ældre og allokering af midler til ældreområdet i forhold til den demografiske udvikling
Ane Hendriksen – Direktør, Velux Fonden
”Ændringen i demografien med en voksende aldrende befolkning er en samfundsudfordring, som vi tager på os her hos Velux Fonden. Jeg hverken kan eller skal bestemme, hvad andre fonde laver, men det er vigtigt med et generelt fokus på ældre og allokering af midler til ældreområdet i forhold til den demografiske udvikling,” siger Ane Hendriksen.
Hvis hun skal pege på indsatser, hvor fonde virkelig kan gøre en forskel, handler det om aldringsforskning, øjenforskning, forebyggelse af tab af færdigheder – og et generelt fokus på at inkludere ældre i alle projekter.
Siden stiftelsen har Velux Fonden givet lidt over 304 millioner kroner til 9.910 projekter inden for ’Aktive Ældre’, 445 millioner kroner til 260 bevillinger inden for aldringsforskning og 215 millioner kroner til 158 projekter inden for øjenforskning.
”Vi har været der på den lange bane, og lige nu arbejder vi på at samle de tre områder og fokusere på overgange i det sene voksenliv, hvor disse overgange både kan være positive og negative,” fortæller Ane Hendriksen.
Ulighed og minoritetsetniske ældre
Fonden Ensomme Gamles Værn har helt siden 1910 arbejdet for at forbedre vilkårene for de ensomme og dårligst stillede ældre mennesker i Danmark.
Op gennem 1970’erne og 1980’erne byggede og drev Ensomme Gamles Værn (EGV) både dagcentre, plejehjem og kollektivboliger for ældre i hele landet. Siden har kommunerne overtaget ejerskab og drift.
I 1986 tog organisationen initiativ til Ældre Sagen – og EGV blev dermed delt i en politisk organisation for ældre og selve fonden.
I dag uddeler fonden årligt mellem 3,5 og 7 millioner kroner til forskning, sociale formål, formidling, ferie, ture, fællesskabende oplevelser og små personlige legater. Alt sammen med fokus på de allerdårligst stillede ældre.
”Sidste år uddelte vi 5,2 millioner kroner, og vi arbejder med det sociale liv i alderdommen – ensomhed, relationer og fællesskaber. Nogle af vores fokusområder er hjemløshed blandt ældre samt udsatte ældre immigranter og flygtninge,” fortæller Christine E. Swane, direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn.
Som gerontolog mener Christine E. Swane, det er meget vigtigt, at vi ikke alene fokuserer på ældre mennesker som en særskilt aldersgruppe, men tænker ældre som en del af samfundet.
”Det sker for eksempel, når fonde giver penge til udvikling af byrum eller kræftforskning. Det kan alle få gavn af, ikke mindst ældre mennesker,” siger hun.
Skal Christine E. Swane pege på områder, hvor fondsstøtte kunne gøre gavn i forhold til ældre mennesker, peger hun på ulighed, minoritetsetniske ældre og konkrete indsatser som for eksempel sociale viceværter.
Sidstnævnte findes allerede nogle steder i almene boligbyggerier, hvor de agerer socialt kit, der blandt andet holder lidt øje med og støtter sårbare ældre borgere.
”Uligheden i samfundet må ikke få for lidt opmærksomhed, for når uligheden stiger, får vi en voksende ældre befolkning, som har det rigtig svært økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. Så her kan fonde gå ind og støtte forskning i de processer, der fører til ulighed – og i forebyggelse af ulighed,” mener Christine E. Swane.
”Fondsstøtte, der kan være med til at give større forståelse for ældre immigranter og flygtninge, vil også være godt. Så flere kan begynde at forstå deres livssituation og ressourcer, og ikke kun se dem som en belastning,” fortsætter hun.
Flere med bi-indsatser
Foreningen Realdania er en af de filantropiske aktører, der har haft fokus på dele af de problemstillinger, som Michael Teit Nielsen nævner indenfor boligmassen til ældre.
Netop fordi undersøgelser viser, at det at bo sammen med andre kan være med till at afhjælpe ensomhed, iværksatte Realdania i 2016 indsatsen ’Rum og Fællesskaber for ældre’. Her forsøger foreningen at inspirere boligmarkedets aktører til at øge udbuddet af seniorbofællesskaber. Hvert år siden har Realdania fået udarbejdet en kortlægning af, hvor mange bofællesskaber for seniorer, der findes i Danmark.
Derudover har blandt andre Trygfonden og Nordea-fonden også haft projekter med fokus på ældre på social- og sundhedsområderne.
Hos Trygfonden er et af de fem overordnede mål ’Et trygt ældreliv’, og herunder har fonden to delmål ’Flere gode leveår’ og ’Et godt liv som pårørende’.
Nordea-fonden har blandt andet støttet projekt ’Frivillighed til alle ældre’ fra 2020-2022 med 4,9 millioner kroner til den socialøkonomiske virksomhed Elderlearn, hvor ældre og udenlandske studerende mødes for at tale dansk.
Også på forskningsområdet har Nordea-fonden bidraget. Siden 2009 har fonden samlet set uddelt omkring 378 millioner kroner til Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.