Novo Nordisk Fonden: Kollektivt ansvar at skabe gode rammevilkår for fondene

Mere åbenhed har på få år taget livet af de værste myter om fondene. Erhvervspressen og politikerne har i dag en bedre forståelse af de erhvervsdrivende fonde og deres betyd­ning for samfundet. Men hvis fondene vil sikre sig gode rammevilkår fremover, så kræver det en mere aktiv indsats over for beslutningstagerne. Den indsats er en kollektiv opga­ve, der påhviler de største fonde, mener Novo Nordisk Fondens chef for kommunikation og stakeholder relations, Steffen Lüders.

Novo Nordisk Fonden

 

Sten­ri­ge fon­de med skat­te­for­de­le og hem­me­li­ge pen­ge­tan­ke, der sty­rer lan­dets erhvervs­klenodier uden for of­fent­lig­he­dens sø­ge­lys. Så­dan kun­ne selv den tun­ge er­hvervspres­se ind til for få år si­den fin­de på at om­ta­le de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der er ho­ve­d­ak­tio­næ­rer i fle­re af de stør­ste sel­ska­ber i dansk er­hvervs­liv. Det for­tæl­ler chef for kom­mu­ni­ka­tion og sta­ke­hol­der re­la­tions i No­vo Nor­disk Fon­den, St­ef­fen Lüders:

”Der var rig­tig me­get dår­lig me­di­eom­ta­le, og det var ty­de­ligt, at er­hvervspres­sen ik­ke hav­de me­get for­stå­el­se for, hvor­dan især de er­hvervs­dri­ven­de fon­de fun­ge­re­de,” si­ger han.

St­ef­fen Lü­ders kom for godt et år si­den til No­vo Nor­disk Fon­den fra PR-virk­som­he­den Man­nov, som han har dre­vet som ejer og rå­d­gi­ver i 25 år. Blandt an­det rå­d­gav han for fem år si­den fle­re fon­de om ima­ge- og kri­sesty­ring i for­bin­del­se med en ræk­ke kri­ti­ske mediesager.

Han me­ner, at man­ge af især de stør­re fon­de i dag kom­mu­ni­ke­rer langt bed­re og me­re. Sam­ti­dig har den nye er­hvervs­fonds­lov og an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se og­så væ­ret med til at fjer­ne det ge­dulg­te ima­ge, som tid­li­ge­re præ­ge­de fondene.

”I dag har især er­hvervspres­sen og de væ­sent­lig­ste er­hvervskom­men­ta­to­rer en langt bed­re for­stå­el­se for de er­hvervs­dri­ven­de fon­des vir­ke. Det er med til at på­vir­ke den sam­le­de opfat­telse af fon­de­ne i sam­fun­det,” si­ger St­ef­fen Lüders.

Og det har hjul­pet på om­ver­de­nens for­stå­el­se af den dob­bel­trol­le, som de­fi­ne­rer de erhvervs­drivende fon­de. Nem­lig bå­de som ak­ti­ve virk­som­hed­s­e­je­re og som filan­tro­pi­ske ak­tø­rer, der ud­de­ler pen­ge til al­men­nyt­ti­ge og sam­funds­gavn­li­ge formål.

Net­op ud­de­lin­ger­ne har væ­ret i kraf­tig vækst og er på kort tid for­doblet til et ni­veau, der nu lig­ger på om­kring ti mil­li­ar­der kro­ner om året for den sam­le­de filan­tro­pi­ske ver­den be­stå­en­de af er­hvervs­dri­ven­de fon­de, filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger og ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det er pen­ge­sum­mer, som kan fri­ste det om­gi­ven­de sam­fund til at sø­ge ind­fly­del­se på uddelingerne.

”I takt med at fon­de­ne øger ud­de­lin­ger­ne gan­ske mar­kant, bli­ver der et stør­re øn­ske om med­indflydelse. Der­for bli­ver der et sti­gen­de krav og et be­hov for, at fon­de­ne skal kommuni­kere me­re og væ­re i tæt­te­re di­a­log med de­res in­ter­es­sen­ter,” si­ger St­ef­fen Lüders.

Grå masse i skæbnefællesskab

Men selv­om fon­de­ne fak­tisk har øget de­res kom­mu­ni­ka­tions­ind­sats og åben­hed over­for om­verdenen, så me­ner St­ef­fen Lü­ders pa­ra­doksalt nok ik­ke, at det­te vil til­freds­stil­le interessen­ternes be­hov for at kom­me end­nu tæt­te­re på fon­de­ne og de­res beslutningsprocesser.

”Når fle­re kom­mu­ni­ke­rer me­re, og der bli­ver me­re in­ter­es­se og me­re vi­den om det, vi gør, så ud­vik­ler tin­ge­ne sig til næ­ste ni­veau. Det går ik­ke til­ba­ge. Det be­ty­der, man bli­ver end­nu me­re in­ter­es­se­ret i det, vi la­ver. Man vil ger­ne ha­ve me­re in­for­ma­tion, me­re di­a­log. Jeg tror, det er en uund­gå­e­lig spiral,” si­ger han.

På trods af den go­de ud­vik­ling er der dog og­så tegn på, at i hvert fald po­li­ti­ker­ne på Christians­borg end­nu ik­ke har en til­stræk­ke­lig dyb for­stå­el­se af de væ­sent­lig­ste grund­vil­kår, som er en for­ud­sæt­ning for, at fon­de­ne kan ud­fol­de sig til gavn for sam­fun­det. Det blev tyde­ligt sid­ste år, da Fol­ke­tin­get gen­nem­før­te lov­for­sla­get L71, som re­du­ce­rer fon­de­nes sær­li­ge kon­so­li­de­rings­fradrag, når de ud­de­ler til al­men­nyt­ti­ge for­mål. For­sla­get skul­le fi­nan­si­e­re et an­det lov­for­slag, som blandt an­det skul­le gø­re det me­re at­trak­tivt at over­dra­ge ar­ve­for­mu­er og virk­som­he­der til fonde.

Trods me­gen mod­stand og de­bat blev de­le af lov­for­sla­get som be­kendt gen­nem­ført og fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag blev sat ned fra 25 til 4 pro­cent. Og iføl­ge St­ef­fen Lü­ders er L71 et klart ek­sem­pel på, at det kræ­ver en me­re ak­tiv og ko­or­di­ne­ret ind­sats fra fon­de­nes si­de, hvis den slags skal und­gås i fremtiden.

”Her har vi en op­ga­ve for­an os. Jeg me­ner, det er en kol­lek­tiv op­ga­ve for de stør­re fon­de og for fond­s­eks­per­ter at sør­ge for at øge for­stå­el­sen for, hvad der er de bed­ste ram­me­vil­kår for fon­de­ne. Det der ske­te om­kring L71 kan ske igen, hvis vi ik­ke er til­stræk­ke­ligt dyg­ti­ge til at ska­be den for­stå­el­se hos be­slut­nings­ta­ger­ne,” si­ger han.

Fon­de­ne kan med for­del og­så nå et skridt vi­de­re i for­hold til den al­min­de­li­ge dan­sker, som ik­ke skel­ner mel­lem fon­de­ne, de­res for­mål el­ler de­res juri­di­ske status.

”Selv­om der i dag er stør­re kend­skab til fon­de­ne end tid­li­ge­re, så er det min op­fat­tel­se at folk, der ik­ke selv er en del af fonds­ver­de­nen, sta­dig op­fat­ter fon­de­ne som en grå mas­se, man ik­ke rig­tig kan ken­de for­skel på. Det be­ty­der, at fon­de­ne har et skæb­ne­fæl­les­skab. Hvis en fond ek­sem­pel­vis ro­der sig ind i et pro­blem, så kan det ha­ve en af­smit­ten­de ef­fekt på de an­dre fon­de,” for­kla­rer St­ef­fen Lüders.

Han me­ner der­for, at især de cir­ka 100 me­ste ud­de­len­de bå­de er­hvervs­dri­ven­de og ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som har res­sour­cer­ne og se­kre­ta­ri­ats­mus­k­ler­ne, bør gå for­re­st i at på­ta­ge sig de op­ga­ver, der lig­ger i at ska­be den nød­ven­di­ge vi­den og for­stå­el­se for fon­de­nes virke.

”Vi har brug for at hjæl­pe hin­an­den for at sik­re, at der er go­de be­tin­gel­ser for os at ar­bej­de i. Det vil væ­re til gavn for sam­fun­det bå­de på kort og langt sigt,” si­ger St­ef­fen Lüders.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer