Regeringen vil meget gerne gøre brug af fondenes midler, men har intet fokus på rammebetingelser og vilkår for fondene.
Sådan lyder den eksplicitte vurdering af regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' fra fondsekspert Anker Brink Lund.
”Når man læser regeringsgrundlaget, virker det som om, politikerne ser fondene som malkekøer – som en envejsting, hvor de kan hente penge. Fondenes rammevilkår er til gengæld ikke nævnt med et eneste ord, og politikerne skal passe på, at de ikke gør fonde til en truet dyreart,” siger Anker Brink Lund, der er professor på Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School (CBS).
I det 63 sider lange regeringsgrundlag, som den fælles regering mellem Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne fremlagde 14. december, er ordet 'fond' nævnt flere gange. Det sker, når regeringen taler om oprettelse af en ’grøn fond’, om forslag til en ’sundhedsfond’ og etablering af en ’fond, der skal sikre en fortsat stærk civil og militær støtte til Ukraine’.
Når man læser regeringsgrundlaget, virker det som om, politikerne ser fondene som malkekøer – som en envejsting, hvor de kan hente penge
Anker Brink Lund – Professor og fondsekspert, Copenhagen Business School
Det eneste sted, private fonde nævnes specifikt, er på side 50 i regeringsrundlaget i punktet ’Styrkelse af civilsamfundet, idrætten og det frivillige foreningsliv,’ hvor der står:
’Regeringen ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet.’
”Regeringsgrundlaget indeholder en del om at forbedre rammevilkår og mindske byrder for foreninger, men der står ikke et ord om fonde. På trods af, at en meget stor del af fondenes midler går til det offentlige, og på trods af, at foreningernes administrative byrder, som regeringsgrundlaget udtrykker stor forståelse for, også gælder mange små og mellemstore fonde. Det er politikerne bare ikke opmærksomme på,” konstaterer Anker Brink Lund.
Intet incitament til at oprette fond
Ét sted i regeringsgrundlaget betegnes af Anker Brink Lund som ”decideret uheldigt” i et fondsperspektiv.
”Regeringen vil sænke arveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent – uanset om virksomheden fortsætter som et almindeligt aktieselskab eller skyder en erhvervsdrivende fond indimellem. Med den sidestilling er der absolut intet incitament til at oprette en fond – medmindre man ønsker at holde børnene helt ude af virksomheden. I stedet burde man give en form for favør for at oprette en fond med almennyttige formål,” anbefaler Anker Brink Lund.
Om der i tidens løb har været forskel på den politiske behandling af fondene alt efter, om den danske regering har været 'rød', 'blå' eller nu en midterregering, er ifølge professoren svært at svare entydigt på.
”Historisk var der tre bevægelser; Andelsbevægelsen voksede ud af Venstre, den andelskooperative bevægelse voksede ud af Socialdemokratiet, og fondsbevægelsen voksede ud fra de konservative og lidt de radikale. I mange år var der en musketered om, at de politiske partier ikke rørte ved hinandens yndlingsbevægelser,” fortæller Anker Brink Lund.
Men efter en række dårlige sager om familiefonde i 1980’erne kom der et pres fra venstrefløjen om at skærpe reglerne for fonde.
”Det var ikke så meget Socialdemokratiet, der pressede på – mere en stærkt kritisk venstrefløj, og fondsbeskatningsloven fra 1987 brød med musketereden. Og efter et bredt skatteforlig i 1998 blev det endnu mindre attraktivt at oprette erhvervsdrivende fonde,” fortsætter han.
Pelle Dragsted har mest fokus på fonde
Siden vurderer Anker Brink Lund, at rød blok har været mest ”fondspositive” og mest villige til at rulle nogle af reglerne tilbage, hvor Venstre og Konservative nærmest har været ligeglade.
”I dag er det jo næsten Pelle Dragsted fra Enhedslisten, der har mest fokus på fonde i en slags fondssocialisme a la de tyske Bürgerstiftungen, hvor man tager det bedste fra fonde og foreninger,” siger Anker Brink Lund.
Jeg har ikke ret store forventninger til den nye regering i forhold til fonde
Anker Brink Lund – Professor og fondsekspert, Copenhagen Business School
Med den nye midterregering frygter Anker Brink Lund, at fonde risikerer at blive glemt på den politiske dagsorden.
”En midterregering skal hele tiden søge kompromisser og arbejde på at få tingene til at fungere, og uden nogen, der rigtig brænder for fonde, er der risiko for at gå i glemsel. Så jeg har ikke ret store forventninger til den nye regering i forhold til fonde,” siger han.
Dermed har Anker Brink Lund heller ingen forventninger om, at ret mange af de ønsker til fondsområdet, han fremførte i en artikel i Fundats op til folketingsvalget, bliver til virkelighed.
Handler ikke om ideologi
Når det de senere år umiddelbart har set ud som om, at borgerlige regeringer er mere kritiske over for fonde end socialdemokratiske regeringer, mener Anker Brink Lund ikke, det handler om ideologi.
For eksempel oprettede Venstres Søren Pind Forum for Forskningsfinansiering i sin tid som forskningsminister, og Merete Riisager fra Liberal Alliance satte gang i et arbejde med at kortlægge fondenes rolle i folkeskolen, mens hun var undervisningsminister. Begge dele blev sat i bero under den socialdemokratiske regering.
”Det handler mere om manglende interesse end om ideologi,” konstaterer han.
I de nye folketing er der 65 nyvalgte medlemmer – heraf 52 debutanter – og her er det vigtigt, at Fondenes Videnscenter fortæller de nyvalgte folketingsmedlemmer, hvordan fondene fungerer
Anker Brink Lund – Professor og fondsekspert, Copenhagen Business School
I det hele taget mener Anker Brink Lund, at meget få folkevalgte forstår, hvor vigtig en del af samfundsøkonomien fondene er, og hvad almennyttige fonde egentlig er for en konstruktion.
”I de nye folketing er der 65 nyvalgte medlemmer – heraf 52 debutanter – og her er det vigtigt, at Fondenes Videnscenter fortæller de nyvalgte folketingsmedlemmer, hvordan fondene fungerer. Fonde har et enormt potentiale for velfærdssamfundet, men det er ikke bare en cigarkasse, man kan hive frem, når man mangler penge. For fonde er bundet og bastet af deres fundats og af stifters vilje,” siger Anker Brink Lund.
Han understreger, at politikerne skal have fokus på, at fondsstøtte er en tovejsting. Der ligger nogle midler hos fondene, men det kræver også gode rammevilkår.
”Så her ligger en pædagogisk opgave i at opdrage nyvalgte folketingsmedlemmer i, hvad fonde er og kan. Vi har jo også fået en ny justitsminister, Peter Hummelgaard, som heller ikke tidligere har markeret sig på området. Men heldigvis er der en lovforberedende betænkning på vej,” siger Anker Brink Lund.
Skal smede, mens jernet er varmt
Det bliver netop Peter Hummelgaard, der kommer til at fremlægge forslag til en eventuel ny fondslov for almene fonde ud fra det arbejde, som fondsudvalget formentlig fremlægger i starten af i år.
Fondsudvalget med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet i spidsen skulle have afsluttet deres arbejde med udgangen af 2022, men det er blevet udskudt på grund af folketingsvalget.
”Her håber jeg, at justitsministeren vil lytte til fondsudvalget og forbedre forholdene for små og mellemstore almene fonde. Selvom fonde ikke virker til at være højt på regeringens prioriteringsliste, så håber jeg, at der smedes, mens jernet er varmt,” siger Anker Brink Lund.
Fondene gør ikke en stærk lobbyindsats, fordi de grundlæggende hverken er enige eller velorganiserede
Anker Brink Lund – Professor og fondsekspert, Copenhagen Business School
Her peger han på en anden problemstilling – at de små og mellemstore fonde ikke har en decideret interesseorganisation til at oplyse og påvirke beslutningstagere i vigtige dagsordener som ændringer og modernisering af lovgivningen og ufleksibel administrativ praksis.
”Fondene gør ikke en stærk lobbyindsats, fordi de grundlæggende hverken er enige eller velorganiserede. De store erhvervsdrivende fonde deler ikke – i alle politiske spørgsmål – interesser med de mindre og mellemstore almene fonde, så der er ingen indbyrdes solidaritet mellem fondene,” mener Anker Brink Lund.
