Fondene prioriterer i et vist omfang uddelinger på områder, der kommer fondenes egne datterselskaber til gavn. Sådan lyder et af de centrale argumenter i det såkaldte Frigast-udvalgs længe ventede rapport, som har bragt fondenes fradrag i spil som en mulig kilde til at finansiere regeringens stort anlagte skattereform.
Frigast-udvalget påpeger, at det er fondene selv, der udvælger hvilke almennyttige formål, de ønsker at støtte. Den nuværende fondsstruktur kan altså trække anvendelsen af offentlige midler i en anden retning, end hvis fondenes uddelinger blev beskattet, skriver udvalget i sin rapport. Og altså:
"Det skal ses i lyset af, at fondene i et vist omfang vurderes at prioritere uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn, idet de for eksempel kan støtte forskningsaktiviteter inden for deres egne interesser. Dertil kan støtte gavne de fondsejede virksomheder, i det omfang uddelingerne også har en vis brandingmæssig værdi," skriver udvalget.
Frigast-udvalget, som er anført af erhvervsmanden Christian Frigast, underbygger ikke selv sit udsagn med konkrete eksempler på fonde, der prioriterer uddelinger, der kommer deres egne selskaber til gavn.
Fundats har dog fundet en række eksempler på uddelinger, der kan siges at falde inden for Frigast-udvalgets karakteristik.
Forskning og medicin
Det mest velkendte eksempel er formentlig Novo Nordisk Fonden, Danmarks mest pengestærke fond og den altdominerende spiller inden for donationer til sundhedsforskning. Novo Nordisk Fonden har støttet etableringen af Steno Diabetes Centrene i de fem danske regioner og Grønland med 7,8 milliarder kroner og støtter løbende diabetesforskning og patientbehandling med betydelige millionbeløb.
Tilsvarende er det ad flere omgange blevet beskrevet, hvordan mange af de læger, som både behandler diabetespatienter og udtaler sig i medierne om medicin, navnlig om Novo Nordisks slankemiddel Wegovy, har modtaget donationer fra fonden.
Problemstillingen begrænser sig dog på ingen måde til Novo Nordisk Fonden.
Når Lundbeckfonden årligt uddeler over 500 millioner kroner til offentligt udført sundhedsvidenskabelig forskning, såvel grundforskning som klinisk anvendt forskning, sker det primært med fokus på hjernen – som samtidig udgør det forretningsområde, som medicinalselskabet Lundbeck hvert år tjener et tocifret milliardbeløb på.
Skibsmaling og pumper
Hempel Fonden støtter forskning i bæredygtig skibsmaling, blandt andet gennem forskningscentret Hempel Foundation Coatings Science and Technology Centre på DTU, som åbnede i 2017 på baggrund af en donation fra fonden på 175 millioner kroner, og som alene har til formål at forske i og udvikle maling til skibe.
Fonden er samtidig eneaktionær i Hempel A/S, verdens største leverandør af skibsmaling, som sidste år leverede sit bedste årsresultat nogensinde på over 17 milliarder kroner, blandt andet hjulpet på vej af den stigende efterspørgsel efter miljøvenlig skibsmaling som følge af nye klimaregler.
Bitten & Mads Clausens Fond, som blev oprettet af Danfoss-stifter Mads Clausens enke for at sikre teknologikoncernen Danfoss' fremtid, har som erhvervsformål at støtte aktiviteter, der har en positiv indvirkning på Danfoss, dens medarbejdere og de lokalområder, hvor Danfoss har sine aktiviteter. Det vil ikke mindst sige Sønderborg og Als, hvor Danfoss har hovedkvarter.
Men fonden lægger heller ikke skjul på, at hvis fondens erhvervsformål om at sikre Danfoss en økonomisk sund og konkurrencedygtig udvikling opnås, skal de almennyttige støtteområder forskning, uddannelse, lokalsamfund og bæredygtighed stadig "støtte Danfoss indirekte".
Det skal ses i lyset af, at fondene i et vist omfang vurderes at prioritere uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn, idet de for eksempel kan støtte forskningsaktiviteter inden for deres egne interesser.
Frigast-udvalget
Grundfos Fonden støtter en række projekter, der skal sikre adgang til vand rundt om i verden. Og i lande som Indien, Haiti og Tanzania er det sket med pumpesystemer fra Grundfos, som dermed har tjent penge på projekterne. Fonden ejer 87,5 procent af aktiekapitalen i Grundfos Holding A/S.
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted understreger, at Grundfos Fonden ikke har stillet krav om, at der i de pågældende projekter bliver benyttet produkter fra Grundfos.
"Der er ingen krav i vores donationskriterier om, at vores partnere skal købe Grundfos-produkter," skriver han til Fundats:
"Såfremt partnerne ønsker at købe Grundfos-pumper, så er det deres valg. Det er et mellemværende mellem den enkelte partner – oftest en NGO eller FN-organisation – og Grundfos."
Tivoli og legoklodser
Også hos Lego Fonden, som under sloganet "learning through play" støtter en lang række projekter til gavn for børn verden over, kommer legetøjskoncernens velkendte byggeklodser i spil. Lego Fonden har for eksempel støttet Unicefs arbejde for børn i Ukraine med såkaldte Lego Play Boxes for 7,4 millioner kroner, viser fondens årsrapport. Lego Fonden påpeger over for Fundats, at Lego A/S, som fonden ejer 25 procent af, kun bliver betalt for produktionsomkostninger, således at donationen ikke er profitgivende for selskabet.
”Den omtalte donation fra Lego Fonden til Unicef var målrettet bearbejdning af krigstraumer hos ukrainske flygtningebørn i Moldova og Rumænien gennem brug af et ikke-kommercielt produkt, der er særligt udviklet til blandt andet at give børn kompetencer til at håndtere såkaldt toxic stress. Fonden afregner alene produktionsomkostninger, således at donationen netop ikke bliver profitgivende," skriver kommunikationschef Mads Hvitved Grand.
På kulturområdet forekommer fænomenet også. Augustinus Fonden, landets stærkeste fond inden for kunst og kultur, støtter blandt meget andet flere forskellige aktiviteter i Tivoli. Herunder Tivoli-Garden og en række klassiske koncerter.
Augustinus Fonden ejer 25,4 procent af aktierne i Tivoli A/S, og fonden er desuden hovedaktionær i Skandinavisk Holding, der ejer yderligere 31,8 procent af aktierne i Tivoli. Det samme gør sig gældende for Det Obelske Familiefond, som har støttet Tivoli Musikskole, Tivolis klassiske orkester Tivoli Copenhagen Phil samt Tivoli-Garden, og som ligeledes gennem Scandinavian Holdning er medejer af Tivoli.
Almennytte versus profit
Fundats har forelagt eksemplerne for adjunkt Mark Ørberg fra CBS, der har skrevet en ph.d. om fondsret. Han kommenterer ikke på de konkrete sager, men han fortæller, at lovgivningen ikke forhindrer, at fondenes uddelinger indirekte kan komme deres datterselskaber til gode, såfremt der er tale om uddelinger til almennyttige formål.
"Fondenes uddelinger er berammet af tre sæt lovgivning – fondslovene, skattelovgivningen og revisionsreglerne – som har afsæt i vidt forskellige verdener," siger han:
"Men det korte af det lange er, at en almennyttig uddeling skal tage sigte på interesser uden for koncernen. En fond kan selvfølgelig ikke uddele til sit eget datterselskab, men man kan godt lave uddelinger, der indirekte kommer datterselskabet til gode – så længe uddelingen sker til et almennyttigt formål," siger Mark Ørberg.
”På samme måde kan en fond have almennyttige aktiviteter i eget regi, for eksempel forskningsudgivelser eller museumsdrift, hvor fondsaktiviteten foretages med et såkaldt eksternt sigte.”
Grundfos Fonden: Må gerne gavne selskabet
Fundats har også bedt samtlige af de nævnte fonde om deres syn på sagen.
Nærmere bestemt, hvorvidt de vurderer, at Frigast-udvalget har en pointe, når udvalget påpeger, "at fondene i et vist omfang vurderes at prioritere uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn."
Hos Grundfos Fonden medgiver direktør Kim Nøhr Skibsted, at uddelingerne gerne må komme Grundfos til gavn, men at det ikke er sigtet med uddelingerne.
"Vi uddeler på områder, hvor vi har en specifik viden, interesse og formål. Det gælder inden for forskning og læring, vand og bæredygtig udvikling og social inklusion – og meget gerne i kombination, der kommer samfundet til gavn. Derved kommer det muligvis også gerne Grundfos til gavn. Men det er jo ikke den form for støtte, Frigast-udvalget dvæler ved," skriver han.
Mener I, at der i de nævnte tilfælde er tale om, at uddelinger indirekte eller direkte kan støtte jeres datterselskab, men samtidig også have et almennyttigt formål?
"Vi lægger ikke skjul på, hvem vi er og hvad vi er rundet af. I 2023 uddelte vi 256 millioner kroner til samfundsnyttige formål, for eksempel til forskning, der gør os alle klogere på blandt andet vandteknologier, turbulens og kunstig intelligens. Når vi bidrager til social inklusion, så er det med inspiration i erfaringerne med at skabe plads til særligt udsatte. Og når vi hjælper millioner af mennesker med adgang til rent drikkevand, så er det en del af den dagsorden og nogle værdier, vi har til fælles med virksomheden Grundfos," skriver Kim Nøhr Skibsted.
Novo Nordisk Fonden: Ingen kommercielle formål
Novo Nordisk Fonden svarer ikke direkte på, om Frigast-udvalget har en pointe i, at fondene i et vist omfang prioriterer uddelinger på områder, der kommer egne datterselskaber til gavn.
"Vores støtte går til almennyttige formål, eksempelvis til forskning og udvikling ved offentlige vidensinstitutioner. Den viden og de løsninger, der skabes gennem dette, er offentligt tilgængelige og kommer hele samfundet til gavn. De selskaber, som vi ejer, har ingen fortrinsret eller særskilt fordel af den viden, der skabes gennem vores uddelinger," skriver Christian Mostrup, pressechef i Novo Nordisk Fonden.
Er det Novo Nordisk Fondens overbevisning, at det ingen som helst betydning har for Novo Nordisk, hverken direkte eller indirekte, at Steno Diabetes Centrene er blevet oprettet, eller at Novo Nordisk Fonden løbende støtter diabetesforskning og patientbehandling med store millionbeløb?
”Der er ingen kommercielle formål forbundet med Novo Nordisk Fondens støtte til etableringen af Steno Diabetes Centrene, hverken direkte eller indirekte. Novo Nordisk Fonden støtter Steno Diabetes Centrene ud fra et mål om, at personer med diabetes skal leve længere og bedre med deres sygdom, og at færre personer skal udvikle diabetes. Centrene i Danmark er ejet af de danske regioner, og læger ved centrene har fuld frihed til at vælge behandlingsform og produkter, som de ønsker. For fonden er det en prioritet at bidrage til at skabe såvel diabetesbehandling som – forskning i verdensklasse til gavn for samfundet og alle interessenter – og ikke ud fra enkelte selskabers interesse.”
Og, skriver Christian Mostrup:
"Om forskerne, hvis projekter vi har støttet, ønsker at udtale sig i medierne, er op til dem selv at beslutte. De kan publicere deres forskningsresultater, som de vil, ligesom de kan udtale sig om de emner, som de ønsker. Det er ikke noget, vi har nogen indflydelse på."
Lundbeckfonden: Ikke helt fair præmis
Lundbeckfonden vurderer ikke, at fondens aktiviteter falder indenfor Frigast-udvalgets beskrivelse af, "at fondene i et vist omfang vurderes at prioritere uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn."
Der er ingen kobling mellem Lundbeckfondens uddelinger og de virksomheder, fonden ejer, siger adm. direktør Lene Skole.
"Vi synes ikke, præmissen er helt fair. Lundbeckfonden ejer en række danske internationale virksomheder, der beskæftiger sig med meget forskellige områder inden for sundhedsområdet. Med de midler, vi derigennem får, støtter vi uafhængig sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark og med særligt fokus på hjernen. Hjernesygdomme påvirker mange mennesker, koster samfundet dyrt og har været underprioriteret i forhold til andre sygdomme som for eksempel kræftområdet," skriver hun til Fundats.
"Uddelingerne sker gennem uafhængige, internationale videnskabelige paneler, der vurderer ansøgningernes kvalitet. Universiteterne ejer forskningsresultaterne og beslutter, hvad de bruges til. De virksomheder, vi ejer, har ingen adgang til at påvirke dette eller drage særlige fordele heraf. Der er fuld transparens i hele processen og ingen kobling mellem vores uddelinger og de virksomheder, vi ejer," skriver Lene Skole.
Kan man ikke retfærdigvis sige, at uddelinger indirekte eller direkte kan støtte fondenes datterselskaber – men samtidig også have et helt legitimt almennyttigt formål?
"Et stærkt dansk forskningsmiljø på universiteterne er til gavn for hele Danmark. Det betyder, at vi også i fremtiden kan skabe innovation og tiltrække de dygtigste talenter, der kan udvikle ny viden, som i sidste ende kan komme os alle sammen til gode i form af nye og forbedrede behandlingsmetoder," skriver Lene Skole.
"Samtidig er fondsmodellen på den måde med til at skabe et stærkt økosystem inden for dansk life science og dermed grobund for, at danske forskningstunge virksomheder kan vokse og udvikle sig, forblive i Danmark, skabe nye arbejdspladser og en stærkere økonomi. Gennem vores ejerskaber giver det Lundbeckfonden øgede muligheder for at støtte forskningen i Danmark, og på den måde er ringen sluttet," skriver hun.
En fond kan selvfølgelig ikke uddele til sit eget datterselskab, men man kan godt lave uddelinger, der indirekte kommer datterselskabet til gode – så længe uddelingen sker til et almennyttigt formål.
Mark Ørberg – adjunkt, CBS
Hos Det Obelske Familiefond mener direktør John Amund Tønnes heller ikke, at fonden passer ind i det billede, Frigast-udvalget beskriver.
”Jeg mener ikke, at det er relevant at spørge os, da vi ikke har en praksis for at støtte aktiviteter i vores datterselskaber. Vi har heller ikke tilstrækkelig viden om de andre fondes praksis," skriver John Amund Tønnes.
Han oplyser, at Det Obelske Familiefond ikke længere støtter de pågældende aktiviteter i Tivoli. Fondens støtte til Tivoli ophørte i 2019.
"Det har dog intet med vores ejerandel i Tivoli at gøre, men er blot en konsekvens af et strategisk valg om et smallere fokus i støtten til klassisk musik,” skriver John Amund Tønnes.
Bitten & Mads Clausens Fond oplyser, at fonden på grund af travlhed ikke kan kommentere på sagen. Augustinus Fonden har heller ikke mulighed for at bidrage, oplyser fonden. De øvrige fonde har ikke besvaret Fundats' henvendelser.
Et argument mod fradrag?
Frigast-udvalgets første af to rapporter landede i februar. Udvalget har fået til opgave at levere anbefalinger til en såkaldt erhvervsstøttesanering, som potentielt vil ophæve en række af de næsten 200 nuværende støtteordninger, som årligt koster staten 42 milliarder kroner.
Og i rapporten fremhæves fondenes fradrag for almennyttige uddelinger altså som en af de ordninger, som politikerne kan vælge at ændre på. Ordningen, som i takt med fondenes formuer og uddelinger er vokset markant i de senere år, koster i dag staten 4,6 milliarder kroner årligt.
Fondene uddeler i dag over 32 milliarder kroner om året, hvoraf næsten 27 milliarder kroner går til almennyttige formål, mens de ikke-almennyttige uddelinger udgør 5,3 milliarder kroner.
Siden Frigast-udvalgets rapport har debatten om at skære i fondenes fradrag forgrenet sig i flere retninger. Senest, da formand Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden meldte ud, at verdens største erhvervsdrivende fond har besluttet sig for at flytte en større andel af sine donationer til udlandet.
Det fik SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap, til sætte spørgsmålstegn ved, om de lempelige fondsbeskatningsregler over en bred kam kan siges at understøtte donationer til almen nytte i Danmark.
Uddelingerne sker gennem uafhængige, internationale videnskabelige paneler, der vurderer ansøgningernes kvalitet. Universiteterne ejer forskningsresultaterne og beslutter, hvad de bruges til.
Lene Skole – adm. direktør, Lundbeckfonden
Tilbage på CBS mener Mark Ørberg ikke, at Frigast-udvalgets pointe om, at fondene prioriterer uddelinger til gavn for deres egne datterselskaber, kan bruges som argument for at skære i fondenes fradrag.
"Formålet for en erhvervsdrivende fond er oftest fordelt på erhvervsformålet og det almennyttige formål. Erhvervsformålet skal i sagens natur understøtte datterselskabet, mens det almennyttige formål skal komme samfundet til gavn. Og så kan der jo være nogle synergier mellem de to formål, eksempelvis fordi fondens virksomheder kan drage nytte af den fondsstøttede forskning. Selvfølgelig kan en fond have en interesse i, at der bliver forsket i et bestemt område, og ofte er det også direkte formuleret i fondens vedtægter, at netop et bestemt forskningsområde skal fremmes. Men en uddeling er kun almennyttig og privilegeret skattemæssigt, hvis den som sådan tilgodeser bredere formål, som samfundet anser for almennyttige," siger han.
"Det er en indbygget del af den danske erhvervsfondsmodel, at erhvervsformålet og det almennyttige formål kan være sammenfaldende eller delvist overlappende. Og hvis man ønsker at lave skattelovgivning, der konflikter med den model, så er man nødt til at forholde sig til, om vi fortsat er interesseret i at have den fondsmodel, vi har i Danmark," siger Mark Ørberg.
En omvendt Robin Hood
Mark Ørberg og forskerkollegaen Anker Brink Lund fra CBS har både i Berlingske og her i Fundats advaret om, at regeringen kan ende med at gennemføre en "omvendt Robin Hood" ved at tage midler fra almennyttige foreninger og fonde for at sænke skatten for erhvervslivet.
Det kan få alvorlige konsekvenser for modtagerne af fondenes donationer – og i sidste ende for forskningen, sundhedsområdet og det sociale område, advarer forskerne. Samme advarsel har lydt fra både universiteter og NGO'er.
Frigast-udvalget leverer vel at mærke ikke en entydig anbefaling af, om fondsområdet bør saneres. Derimod fremhæver udvalget både argumenter for og imod, som kan danne udgangspunkt, når politikerne skal beslutte, hvordan erhvervsstøttesaneringen skal udmøntes.
Således anerkender udvalget også, at det ”grundlæggende er positivt, når private uddeler midler til almene formål, der gavner samfundet som helhed. Eksempelvis kan uddelinger til forskning føre til højere velstand, og uddelinger til kulturelle formål kan komme mange borgere til gode.”
”Vores konklusion er, at der ikke med afsæt i principperne kan peges på en entydig konklusion om sanering eller ej,” skriver udvalget.
